Indhold
Dette afsnit angiver afgiftssatsen for vin, frugtvin og vinbaserede alkoholsodavand.
Afsnittet indeholder:
- Afgiftssatser
- Afgiftsberegning
- Tidligere afgiftssatser.
Afgiftssatser
Afgiften af vin, frugtvin og vinbaserede alkoholsodavand er fra og med 1. april 2019:
Afgiftsklasse | Ethanolindhold | Afgift pr. liter |
1 | >1,2 - 6 % | 5,18 kr. |
2 | >6 - 15 % | 11,26 kr. |
3 | >15 - 22 % | 15,08 kr. |
Se ØLVINAL § 3, stk. 2.
For mousserende varer, dvs. varer ►som forefindes på flasker med champagnelukke med fastholdelsesanordning eller har◄ et overtryk på mindst 3 bar ved 20 grader celsius, bliver der opkrævet en tillægsafgift på 3,35 kr. pr. liter. Se ØLVINAL § 3 A ►samt § 4 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021◄.
Afgiftsberegning
Vinafgiften beregnes pr. liter færdigvare.
Eksempel: Vinafgift
75 cl. fl. vin, 13 % vol. | 0,75 l x 11,26 kr. | 8,445 kr. |
27,5 cl. fl. frugtvinsbaseret alkoholsodavand, 5,5 % vol. | 0,275 x 5,18 kr. | 1,4245 kr. |
Tidligere afgiftssatser
Afgiften for vin har siden 2018 udgjort:
01.01.2018 - 31.03.2019:
Afgiftsklasse | Ethanolindhold | Afgift pr. liter |
1 | >1,2 - 6 % | 5,34 kr. |
2 | >6 - 15 % | 11,61 kr. |
3 | >15 - 22 % | 15,55 kr. |
Der har tidligere været en tillægsafgift på vinbaserede alkoholsodavand, men den blev ophævet med virkning fra og med 1. januar 2018.