Indhold

I dette afsnit beskrives reglerne om den skattemæssige behandling af de aktiver i form af en livsforsikringsordning, en pensionskasseordning, en garantiforsikring eller et andet aktiv, der stilles til sikkerhed for et uafdækket pensionstilsagn afgivet over for en direktør eller dennes efterladte.

Afsnittet indeholder:

• Beskatningsgrundlaget
• Hvilke aktiver er omfattet?
• Beskatning af direktøren mv. af præmie eller anskaffelse af aktiv
• Beskatning af direktøren mv. af afkast på aktivet der er lagt til sikkerhed
• Beskatning af direktøren mv. ved udbetaling
• Skattemæssige konsekvenser for arbejdsgiveren
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Beskatningsgrundlaget

Reglen

Er der stillet nogle nærmere opregnede aktiver til sikkerhed for et ellers uafdækket pensionstilsagn til direktøren eller dennes efterladte, jf. afsnit C.A.10.4.3.4, er disse aktiver omfattet af PBL § 53 A, jf. stk. 1, nr. 6.

Reglerne er indsat ved lov nr. 1388 af 20. december 2004, og har virkning for

• sikkerhedsstillelse mv., der sker den 7. oktober 2004 eller senere
• præmier eller bidrag, der indbetales den 7. oktober 2004 eller senere, og afkast heraf.

Se PBL § 53 A, stk. 1, nr. 6, PBL § 53 A, stk. 3 og 4, PBL § 53 C og PBL § 56, stk. 6.

Sikkerhedsstillelsen  består i, at et aktiv (fx en forsikring) gives i håndpant til direktøren eller den berettigede efter policen, eller ved at direktøren eller dennes efterladte bliver indsat som direkte begunstigede i en forsikrings-/pensionsaftale.

Baggrunden for reglerne

Baggrunden for lovændringen var, at Ligningsrådet i en sag i 2003 fandt, at det ikke havde betydning for den skattemæssige behandling af et uafdækket pensionstilsagn, at direktøren fik en af arbejdsgiveren tegnet forsikringspolice på hans liv i håndpant, eller at arbejdsgiveren stillede sikkerhed for tilsagnet ved at tegne en garantiforsikring med direktøren som begunstiget - selvom direktøren faktisk herved blev stillet lige så sikkert, som havde der været tale om en almindelig, afdækket pensionsordning. Se SKM2003.515.LR.

Sådanne ordninger minder i høj grad om afdækkede pensioner, men behandles som uafdækkede pensionstilsagn skattemæssigt langt gunstigere end disse.

Reglerne for uafdækkede pensionsordninger blev altså anvendt til at konvertere højt beskattet pension til noget lignende, bare med et andet navn og med mulighed for lavere beskatning.

Det blev efter lovbemærkningerne betragtet som et skattehul, når arbejdsgiveren ad omveje kunne afdække et uafdækket pensionstilsagn, uden at den ansatte direktør blev beskattet af arbejdsgiverens indbetaling og af tilvæksten på ordningen, fordi den ansatte direktør ikke var den, der var berettiget til udbetalingerne fra forsikringen, når realiteten var, at direktøren fik rådighed over kapitalforsikringen, ved at han fik den i håndpant. Han var dermed i store træk sikret, som havde han en almindelig pensionsordning, men med en yderligere mulighed, som han ikke havde ved en almindelig pensionsopsparing, nemlig til sin tid at opnå lempelig beskatning efter LL § 7 O.

Se modsat SKM2003.155.LR og SKM2003.515.LR, hvor  lignende konstruktioner for direktører ikke blev godkendt, når de samtidigt var hovedaktionærer.

Hvis den uafdækkede ordning i realiteten er risikofri for direktøren, fordi han har afgørende indflydelse på selskabets dispositioner og derved kan sikre sig, at selskabet opfylder sine forpligtelser til fordel for ham, er der i realiteten ikke længere tale om en uafdækket ordning.

Se også SKM2003.565.LSR, hvor klageren var eneejer af selskabet, og hvor der på grund af ejerforholdene ikke var tvivl om, at klageren var den reelle forsikringsberettigede, så pensionstilsagnet reelt var et afdækket pensionstilsagn omfattet af PBL § 53 A. Derfor var direktøren indkomstskattepligtig af de af selskabet betalte præmier på kapitallivsforsikringen, ligesom direktøren ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skulle medregne den årlige tilvækst af kapitallivsforsikringen efter PBL § 53 A, stk. 3.

Hvilke aktiver er omfattet?

Der er tale om følgende aktiver:

• Livsforsikring, der ikke omfattes af kapitel 1, jf. PBL § 53 A, stk. 1, nr. 1, jf. nr. 6.
• Pensionskasseordning, der ikke omfattes af kapitel 1, jf. PBL § 53 A, stk. 1, nr. 3, jf. nr. 6.
• Garantiforsikring eller lignende, jf. PBL § 53 A, stk. 1, nr. 6.
• Andre aktiver, jf. PBL § 53 C.

Ad 1 og 2) Livsforsikring og pensionskasseordning, der ikke omfattes af kapitel 1

Se afsnit C.A.10.4.2.3.2.2 og C.A.10.4.2.3.2.4 om, hvilke typer af ordninger der er omfattet af reglen.

Ad 3) Garantiforsikring

En aftale om garantiforsikring (kautionsforsikring) går efter forsikringsretten normalt ud på, at selskabet forpligter sig til at betale den sikrede (kautionsmodtageren) erstatning for det tab, som en bestemt tredjemand (kautionsstilleren) påfører ham ved forbrug af betroede midler (underslæb) mv.

I modsætning hertil går en kreditforsikringsaftale ud på, at selskabet garanterer en person (kreditor) for, at hans skyldner vil være i stand til at opfylde sine forpligtelser.

Det fremgår af bemærkningerne til 2004/2005  - L 33 vedtaget som lov nr. 1388 af 20. december 2004, at hvis arbejdsgiveren stiller sikkerhed for pensionstilsagnet i form af en garantiforsikring, som oprettes med direktøren eller dennes efterladte som berettiget til ydelser fra forsikringen, er dette skattepligtigt for direktøren efter LL § 16.

Efter vedtagelsen af lov nr. 1388 af 20. december 2004 er denne situation reguleret efter PBL § 53 A, så direktøren beskattes efter denne regel af de indbetalinger, arbejdsgiveren foretager til garantiforsikringen d. 7. oktober 2004 og senere.

Oprettes der en garantiforsikring med en direktør eller dennes efterladte som berettiget til ydelser fra forsikringen som sikkerhed for pensionstilsagnet, omfattes denne forsikring af beskatning efter PBL § 53 A, stk. 2, fra oprettelsestidspunktet.

Garantiforsikringer - hvor der er tale om ren risikoforsikring - er omfattet af PBL § 53 A, stk. 4, hvorefter de ikke er omfattet af afkastbeskatning efter PBL § 53 A, stk. 3.

Ad 4) Andre aktiver

Også andre aktivtyper kan anvendes i den konstruktion, som reglen søger at sætte en stopper for.

Der kan fx stilles sikkerhed i form af en helt almindelig bankkonto. Resultatet er det samme: Det uafdækkede tilsagn afdækkes ad omveje, og direktøren beholder muligheden for lempelig beskatning efter LL § 7 O.

På denne baggrund omfatter reglen også sikkerhedsstillelse i andre aktiver, fx som nævnt en almindelig bankkonto.

Beskatning af direktøren mv. af præmie eller udgifter til anskaffelse af aktiv

Hjemlen for beskatning af præmie mv. findes i PBL § 53 A, stk. 2, 3. pkt. sammenholdt med PBL § 53 A, stk. 1, nr. 6.

Direktøren, som er berettiget til udbetalinger fra ordningen, er indkomstskattepligtig efter PBL § 55. Er direktørens afgået ved døden, er det den/de af dirketørens efterladte, som herefter er berettiget til udbetalinger fra ordingen, der er indkomstskattepligtig. Se PBL § 55.

Hvor der tegnes en forsikringspolice, som en direktør får i håndpant til sikkerhed for et uafdækket pensionstilsagn, bliver direktøren beskattet af de præmier, som arbejdsgiveren indbetaler på forsikringen, hvad enten der er tale om en engangspræmie eller en løbende præmie. Er direktøren afgået ved døden, er den/de af direktørens efterladte, der er berettiget til udbetalingerne, skattepligtige af præmiebetalingerne fra direktørens tidligere arbejdsgiver.

En tilsvarende konstruktion kan tilvejebringes, hvis arbejdsgiveren i stedet for en kapitalforsikring på direktørens liv opretter en pensionskasseordning med sig selv som ejer (berettiget til ydelser fra ordningen), og ordningen lægges i håndpant hos direktøren. En sådan konstruktion er omfattet af udvidelsen af PBL § 53 A, så direktøren eller den ovenfor nævnte persongruppe bliver beskattet af de indbetalinger, som arbejdsgiveren indbetaler til pensionskasseordningen.

Hvis arbejdsgiveren i stedet stiller sikkerhed for pensionstilsagnet i form af en garantiforsikring, som oprettes med direktøren eller dennes efterladte som berettiget til ydelser fra forsikringen, er dette skattepligtigt for direktøren efter LL § 16. Denne situation er  imidlertid også reguleret i PBL § 53 A, sådan at direktøren eller den ovenfor nævnte persongruppe beskattes af arbejdsgiverens indbetalinger til garantiforsikringen efter denne regel.

Består sikkerhedsstillelsen af andre former for aktiver, beskattes direktøren eller den ovenfor nævnte persongruppe af aktivets anskaffelsessum. består sikkerhedsstillelsen fx af et bankindestående, beskattes direktøren eller dennes efterladte af det beløb, der indbetales på bankkontoen, der stilles til sikkerhed, jf. PBL § 53 C, der henviser til PBL § 53 A, stk. 2.

Overføres livsforsikring mv. til sikkerhed for et løfte om pension, jf. PBL § 53, stk. 1, nr. 6 eller PBL § 53 C, medregnes værdien på overførselstidspunktet af det aktiv, som ligger til grund for sikkerhedsstillelsen i den skattepligtige indkomst hos direktøren, jf. PBL § 56, stk. 6.

Beskatning af direktøren mv. af afkast på aktivet der er lagt til sikkerhed

Afkastet på en livsforsikring eller en pensionskasseordning, der er stillet til sikkerhed for et løfte om pension (pensionstilsagn) afgivet over for en direktør eller dennes efterladte i forbindelse med et ansættelsesforhold, jf. PBL § 53 A, stk. 1, nr. 6, medregnes i den skattepligtige indkomst efter PBL § 53 A, stk. 3.

Se afsnit C.A.10.4.2.3.5 om beskatning af afkast og afkastets beregning.

Ved opgørelsen af afkastet i det indkomstår, hvor der sker sikkerhedsstillelse , eller hvor sikkerhedsstillelsen ophører, træder værdien af forsikringens depot på tidspunktet for sikkerhedsstillelsen eller ophøret i stedet for værdien af forsikringens depot ved indkomstårets begyndelse og udgang.

Beskatning af direktøren mv. ved udbetaling

Ifølge PBL § 55 skal direktører mv. beskattes af arbejdsgiverens præmier mv. til en ordning, der er stillet til sikkerhed for et uafdækket pensionstilsagn. Direktøren er skattefri af den del af arbejdsgiverens udbetalinger, der stammer fra indbetalinger og afkast efter sikkerhedsstillelse. Se PBL § 53 A, stk. 5, sidste pkt.

Kommer udbetalingerne direkte fra den forsikring mv., der er blevet lagt til sikkerhed for et uafdækket pensionstilsagn, er udbetalingerne skattefri efter PBL § 53 A, stk. 5, fordi der ikke er indrømmet fradrag for indbetalingen til ordningen. På tidspunktet for pensionstilsagnets realisering vil udbetalingerne dog formentlig oftest komme fra den tidligere arbejdsgiver og ikke fra forsikringen mv.

Arbejdsgiveren får i dette tilfælde selv forsikringen mv. udbetalt, hvilket skattemæssigt bliver behandlet som nævnt i afsnittet "Skattemæssige konsekvenser for arbejdsgiveren".

Direktøren er umiddelbart skattepligtig af udbetalingerne fra arbejdsgiveren, men er også blevet beskattet af arbejdsgiverens præmier og bidrag til forsikringen mv. og af værditilvæksten på forsikringen mv.

Men direktøren er skattefri af den del af arbejdsgiverens udbetalinger, han allerede er beskattet af. Se PBL § 53 A, stk. 5, sidste pkt., hvorefter arbejdsgiverens udbetalinger i henhold til et løfte om pension, jf. PBL § 53 A, stk. 1, nr. 6, er skattefri for direktøren, i den udstrækning de udbetalingerne modsvarer sikkerhedsstillelsen/den tidligere sikkerhedsstillelse.

Skattefriheden modsvarer altså, at direktøren tidligere er blevet beskattet af indbetalinger (og værditilvækst som kapitalindkomst).

Skattemæssige konsekvenser for arbejdsgiveren

Fradrag for udgifter til sikkerhedsstillelse

Arbejdsgiveren har fradragsret for præmier og bidrag til pensionsordninger mv. som nævnt i PBL § 53 A, som en almindelig driftsomkostning. Se SL § 6.

Dette gælder også arbejdsgivers indbetalinger på ordninger, der er stillet til sikkerhed for et uafdækket pensionstilsagn. Se PBL § 53 A, stk. 1, nr. 6. Arbejdsgiveren har fradragsret - som en almindelig driftsomkostning på tidspunktet for sikkerhedsstillelsen - for værdien af forsikringen mv. på dette tidspunkt og efterfølgende for indbetalinger, der foretages, så længe sikkerhedsstillelsen består. Se PBL § 53 A, stk. 2, 2. pkt.

Eventuelle udbetalinger fra den ordning, der er lagt til sikkerhed, sker under sikkerhedsstillelsesperioden til direktøren og er skattefri for denne. Se PBL § 53 A, stk. 5.

Sikkerhedsstillelsens ophør

Arbejdsgiverens fradragsret for de løbende pensionsudbetalinger eller engangsudbetalinger bliver neutraliseret ved sikkerhedsstillelsens ophør, fordi arbejdsgiveren skal medregne forsikringens værdi på tidspunktet for sikkerhedsstillelsens ophør/aktivets overførsel til arbejdsgiveren. Se PBL § 56, stk. 6.

I det omfang udbetalingerne fra ordningen sker til arbejdsgiveren og sikkerhedsstillelsen ikke tidligere er ophørt, anses sikkerhedsstillelsen for ophørt for disse udbetalingers vedkommende, så arbejdsgiveren er skattepligtig af disse udbetalinger. Se PBL § 56, stk. 6.

Har sikkerheden eksempelvis en værdi på 1 mio. kr., hvoraf der udbetales 100.000 kr. til arbejdsgiveren, er det ensbetydende med, at sikkerhedsstillelsen er blevet nedskrevet til en værdi på 900.000 kr. - og tilsvarende ophørt for de 100.000 kr.

Beskatning af udbetalinger efter sikkerhedsstillelsens ophør

Er sikkerhedsstillelsen ophørt, med de heraf følgende skattemæssige konsekvenser, går udbetalinger fra ordningen herefter til arbejdsgiveren, som er skattefri af udbetalingerne efter PBL § 53 A, stk. 5.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsskatteretskendelser
SKM2003.565.LSR	Klageren, der var hovedaktionær og direktør i B A/S, overvejede at ændre sin pensionsordning i selskabet fra en ratepension til et uafdækket pensionstilsagn, så selskabet fremover skulle indbetale på en kapitallivsforsikring tegnet på direktørens liv med selskabet som ejer og pensionsberettiget efter forsikringen. Landsskatteretten fandt ikke, at ordningen skattemæssigt kunne anses som en uafdækket ordning. Derimod var pensionsordningen omfattet af PBL § 53 A, hvorefter de indbetalte præmier og den årlige tilvækst var skattepligtig for direktøren, som ansås som den egentlige pensionsberettigede.
Ligningsrådet
SKM2003.515.LR	Et livsforsikringsselskab spurgte Ligningsrådet om forskellige aftalevilkår kunne indgå i uafdækkede pensionstilsagn, som forsikringsselskabet ønskede at udbyde til virksomheder og deres direktører, hvor virksomheden tegnede en kapitallivsforsikring på direktørens liv. Ligningsrådet lagde ved afgørelsen vægt på, at de udbudte ordninger i meget høj grad svarede til egentlige afdækkede ordninger, fordi det var forudsat, at direktøren fik forsikringspolicen i håndpant og derved var sikret i forhold til selskabets kreditorer. Ligningsrådet traf afgørelse om, at hvis ordningerne skattemæssigt skulle behandles som uafdækkede ordninger, kunne der ikke i aftalen indgå et vilkår om, at direktøren selv kunne vælge at få sin pension udbetalt som et engangsvederlag i stedet for en løbende ydelse. Pensionstilsagnet kunne heller ikke udbetales som et engangsvederlag ved fratræden fra virksomheden før pensionstidspunktet. Og endelig ville et pensionstilsagn oprettet til fordel for en hovedaktionær, hvor hovedaktionæren havde håndpant i policen, skattemæssigt blive anset som en afdækket ordning.	Afgørelsen er ikke længere gældende ret, idet beskatningen nu sker efter af PBL § 53 A.