Indhold
Dette afsnit indeholder en kort introduktion til reglerne om CO2-afgift på visse energiprodukter, herunder formål og lovgrundlag.
Afsnittet indeholder:
Regel
Der skal betales CO2-afgift til statskassen af de fleste varer, der er afgiftspligtige efter gasafgiftsloven, kulafgiftsloven eller mineralolieafgiftsloven.
Se CO2AL §§ 1 og 2.
Formål
Det danske energibeskatningssystem består af forskellige typer afgifter:
- Energiafgifter på naturgas, kul, olie og elektricitet
- CO2-afgift, der som udgangspunkt er pålagt energiprodukter (gas, kul og olie), der også er pålagt energiafgift
- Svovlafgift pålagt udledningerne af svovl eller svovlindholdet i brændsler i forbindelse med anvendelsen af en række energiprodukter
- NOx-afgift på udledningerne af kvælstofoxider eller NOx-afgift på varer, der anvendes til energiproduktion.
Det overordnede formål med CO2-afgiften er at nedbringe forbruget af fossile brændsler/brændstoffer og dermed reducere CO2-udledningen.
Afgiften på andre klimagasser end CO2 (metanafgiften) på naturgas og biogas, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg, har til formål at reducere udledningen af uforbrændt metan.
Lovgrundlag
Reglerne om CO2-afgift på visse energiprodukter står i lovbekendtgørelse nr. 1353 af 2. september 2020 (bekendtgørelse af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter) med senere ændringer. Loven er efterfølgende benævnt CO2-afgiftsloven (CO2AL).
Afgiften på elektricitet efter CO2-afgiftsloven - den såkaldte energispareafgift - er ved lov nr. 903 af 4. juli 2013 ophævet pr. 1. januar 2014, og satserne efter elafgiftsloven er hævet tilsvarende.
Der findes derudover bekendtgørelse nr. 1462 af 15. december 2010 om dokumentation for energiindholdet i den forbrugte mængde biogas og om godtgørelse af afgiften på andre klimagasser end CO2. Bekendtgørelsen er ændret ved bekendtgørelse nr. 753 af 24. juni 2011 og ved bekendtgørelse nr. 1059 af 28. september 2014.