Afgørelser | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Højesteretsdomme |
SKM2006.422.HR | Et selskab købte et skib seks dage før indkomstårets udløb. To dage senere indgik selskabet en aftale med et andet selskab, der skulle betale en løbende ydelse, der blev betegnet som "leje", i en periode, hvor skibet skulle ombygges. Det var anført i aftalen, at "der forudses ingen fart". Efter ombygningen skulle skibet leveres tilbage til det førstnævnte selskab. Aftalen kunne på denne baggrund - uanset dens betegnelse - ikke anses for en leje - eller charteraftale men havde mere karakter af en aftale om støtte eller finansiering i ombygningsperioden. Efter charteraftalen skulle skibet leveres, efter at ombygningen var afsluttet, og der skulle først betales leje på dette tidspunkt. Skibet blev ikke leveret, og lejeaftalen trådte derfor ikke i kraft. Højesteret afgjorde, at selskabet ikke havde haft en igangværende udlejningsvirksomhed. Der kunne derfor ikke afskrives på skibet. | Afgjort af Landsretten i SKM2004.372.ØLR |
Landsskatteretskendelser |
SKM2015.132.LSR | Spørgsmålet i sagen var, om produktionsudstyr, som et selskab havde indkøbt med henblik på fremstilling af lægemidler, var anskaffet før eller efter 30. maj 2012. Var anskaffelse sket i perioden 30. maj 2012 til 31. december 2013 kunne selskabet anvende AL § 5 D. Selskabets virksomhed var funktionsopdelt på områderne Label & Pack og lægemiddelproduktion. Produktionsudstyret kunne ikke tages i brug til produktion af kommercielle produkter førend myndighederne havde udstedt tilladelse til salg af medicinalprodukter, hvilken tilladelse bl.a. forudsatte, at produktionsudstyret havde gennemført 3 succesfulde test-runs. Landsskatteretten udtalte, at uanset der blev udøvet to funktioner, var der tale om én virksomhed, idet retten herved lagde vægt på, at virksomheden var udøvet i ét selskab på én lokalitet og at der var udarbejdet ét regnskab, hvor der ikke var foretaget regnskabsmæssig opdeling på de to omhandlede funktioner. Landsskatteretten lagde derfor til grund, at driftsmidlerne var leveret til en igangværende virksomhed. Landsskatteretten lagde endvidere til grund som ubestridt, at driftsmidlerne var bestemt til at indgå i virksomhedens drift. For så vidt angik færdiggørelsen af produktionsanlægget bemærkede landsskatteretten, at der i perioden fra april 2012 til august 2012 var foretaget 4 testkørsler, hvoraf 3, herunder de to første, var succesfulde. Landsskatteretten lagde derfor til grund, at produktionsanlægget ved påbegyndelsen af den første testkørsel i april 2012 var i en sådan færdiggjort og færdigmonteret stand, at anlægget ville kunne fungere efter sit formål og indgå i virksomhedens drift. Herefter anså landsskatteretten anlægget for anskaffet forud for den 30. maj 2012. | |
SKM2006.375.LSR | Vindmøller, der indgik i et vindmølleprojekt, blev anset for at være taget i brug inden udgangen af indkomståret 1998. Der blev henvist til installationsrapporter og produktion af kWh ved testkørsel ultimo december 1998. Der kunne derfor afskrives på vindmølleandelene. | Formentlig begrænset præjudikatsværdi |
TfS 1996,578 LSR | Efter en konkret vurdering, der ikke kun var støttet på kreditaftalelovens § 6, stk. 2 om mulighed for omkvalificering af lejeaftaler til købsaftaler, fandt Landsskatteretten, at en interessent i et interessentskab ikke havde sådanne ejerbeføjelser over nogle skibe, at interessenterne kunne afskrive på skibene. Der blev lagt vægt på, at - det fremgik af købsaftalerne, at levering først skulle ske fire år efter, at der var afholdt afleveringsforretning
- sælgeren havde risikoen for skibenes hændelige undergang indtil leveringen
- interessentskabet i timecharteraftalen ikke havde større beføjelser end en almindelig lejer
- det måtte henstå som uvist, om interessentskabet ville kunne opfylde købsaftalen på det tidspunkt, der var fastsat i aftalen
- det også var uvist, om interessentskabet ville kunne opfylde timecharteraftalen, og dette var en betingelse for at gennemføre købsaftalen
- der desuden var usikkerhed om konsekvenserne af en kreditorforfølgning mod skibene.
Interessenterne havde herefter ikke afskrivningsret til skibene som følge af manglende ejerbeføjelser. | |
T&S Nyt 1993.4.149 LSR | En skatteyder indgik i april 1989 en kontrakt om levering af en vindmølle. Leveringen skete den 28.december 1989. Møllen blev samlet og rejst den 10.februar 1990 og den 19.februar blev den sat i drift. Der kunne ikke afskrives på vindmøllen i 1989, hvor den ikke var færdigmonteret. Møllen var på det tidspunkt ikke færdiggjort i et sådant omfang, at den kunne indgå i driften i 1989. Den kunne først fungere efter sit formål i 1990. | |
TfS 1990,86 LSR | Skatteyderen erhvervede ved en købekontrakt af den 20.december 1985 en traktor hos et maskinfirma. Traktoren var ikke modtaget hos importøren den 31.december 1985. Der var sket overgang af risikoen til køberen for traktorens hændelige undergang. Landsskatteretten fandt, at traktoren pr. den 31.december 1985 ikke var leveret til skatteyderen. Der kunne derfor ikke afskrives på traktoren for indkomståret 1985. | |
TfS 1988,107 LSR | En skatteyder købte den 30.december 1982 andele i en leasingvirksomhed og foretog afskrivning. Den 3.januar 1983 videresolgte han andelene for den oprindelige anskaffelsessum til et anpartsselskab, som han selv ejede hele anpartskapitalen i. De genvundne afskrivninger blev selvangivet som særlig indkomst. Andelene måtte reelt anses for at være anskaffet til anpartsselskabet, som derfor havde afskrivningsretten. | |
LSRM 1980,120 | En vognmand, der havde kontrakt med amtet og kommunen om snerydning og grusning, købte den 21.december 1976 en lastbil, som han afskrev på. Den 28.januar 1977 købte han en lastbil af en helt ny model, sådan at lastbilen, som han havde købt den 21.december 1976 indgik i den nye handel til hans købspris. Efter det oplyste, bl.a. at lastbilen, som han havde købt i december 1976, havde været brugt i resten af året til overholdelse af hans grusningspligt, blev lastbilen anset for at være anskaffet for at indgå i virksomhedens drift, og vognmanden kunne afskrive på den. | |
LSRM 1980,71 | En gårdejer havde den 29.december 1976 købt en andel i en traktor. Traktoren blev stående hos forhandleren for køberens regning og risiko. I februar 1977 indgik traktoren i en byttehandel med en ny traktor, og traktoren, der var købt i december, blev solgt til samme pris, som den var købt til. Gårdejeren havde ikke benyttet traktoren, og den kunne derfor ikke anses for at være anskaffet med det formål at indgå i virksomhedens drift. Der kunne derfor ikke ske afskrivning. | |
LSRM 1977,160 | En skatteyder havde en anpart på 50 pct. i et møntvaskeri. I slutningen af 1972 var der blevet leveret nye maskiner til vaskeriet for 107.622 kr. ekskl. moms, men maskinerne havde først været færdigmonterede og dermed klar til brug ca. 3 uger ind i januar 1973. Udgifterne til installation mv. havde udgjort 40.000 kr. Der kunne ikke afskrives på maskinerne som driftsmidler, fordi maskinerne ikke kunne bruges efter deres formål, før installationen havde fundet sted. Installationen var først afsluttet efter udgangen af 1972. | |
LSRM 1975,60 | Skatteyderen var kommanditist i et selskab, der ved kontrakt af den 4. december 1971 havde købt et fly til levering den 15.december. Flyet var klar til registrering. Ved kontrakt af den 15. december 1971 udlejede kommanditselskabet flyet til et andet selskab for 5 år fra den 31. december 1971 med betaling af leje i samme terminer, første gang pr. den 1. juli 1972. Lejen udgjorde samme beløb, som kommanditselskabet betalte i afdrag på flyet. I kommanditselskabets regnskab var der ikke anført lejeindtægt for flyet for 1971, og det havde ikke været muligt at fremskaffe en registreringsattest for flyet. Der kunne ikke afskrives på flyet i anskaffelsesåret, fordi kommanditselskabets virksomhed, der udelukkende bestod i udlejning eller bortchartring af flyet, ikke kunne anses for påbegyndt i anskaffelsesåret. | |
LSRM 1971,44 | Skatteyderen var deltager i to interessentskaber. Det ene interessentskab havde købt en fiskekutter ved et betinget skøde af den 28.december 1967, der afløste en slutseddel af den 26.november 1966. Det andet interessentskab havde købt en fiskekutter ved en købekontrakt af den 12. december 1967. De to kuttere ankom den 15. december og den 22. december fra et østtysk værft. De afgik fra havnen på den første fisketur omkring den 20. januar 1968. De to interessentskaber havde ikke hidtil beskæftiget sig med fiskeri. Erhvervsmæssig virksomhed var derfor først begyndt omkring den 20. januar 1968, og betingelserne for at kunne afskrive på kutterne for indkomståret 1967 var ikke opfyldt. | |
LSRM 1969,132 | En vognmand købte ved slutseddel af den 27. december 1966 en lastbil, der skulle leveres med et lad, der skulle være sat på. Den 30. december 1966 blev bilen indregistreret. Den var forsynet med et lad, som var taget fra en anden lastbil, der også tilhørte vognmanden. Dagen efter blev lastbilen afmeldt, og ladet blev afmonteret og blev sat tilbage på den anden lastbil. Efter færdiggørelse blev lastbilen først indregistreret i februar 1967. Vognmanden kunne ikke afskrive på lastbilen i indkomståret 1966, fordi den ikke havde været bragt i den stand, som den skulle leveres i ifølge slutsedlen. | |
LSRM 1967,129 | Et selskab købte kort før regnskabsårets udløb den 31. august 1964 fem biler, sådan at bilerne ved udgangen af regnskabsåret henstod i individualiseret stand for selskabets regning og risiko, og selskabet havde tegnet forsikring for dem. Indregistrering blev først foretaget den 1.-3. september 1964, altså efter regnskabsårets udløb. Landsskatteretten fandt, at betingelserne for fuldbyrdet levering efter købeloven skal være opfyldt, for at ret til afskrivning indtræder. Da indregistrering ikke er et nødvendigt led i leveringen eller en forudsætning for en begrænset, driftsmæssig anvendelse af køretøjet, kunne der afskrives på bilerne, selvom de ikke var indregistreret. Bilerne blev indregistreret få dage efter regnskabsårets udløb. Det blev forudsat, at de øvrige betingelser for at kunne afskrive var opfyldt. | Det må dog forudsættes, at det er hensigten, at bilerne skal indregistreres. |
LSRM 1967,49 | En blomsterhandler overtog en blomsterforretning ifølge en kontrakt dateret den 1. januar 1965. Overtagelsen var fastsat til samme dato. Blomsterhandleren havde ikke medregnet salgsindtægter for forretningen for 1964 men havde afskrevet på inventar og goodwill m.m. Han havde overtaget forretningen omkring kl. 18 den 31. december 1964 og solgt varer for 178 kr. Landsskatteretten lagde vægt på, at kontrakten om overtagelse var dateret den 1. januar 1965, og at denne dato også var fastsat som overtagelsesdag. Afskrivninger kunne derfor først foretages for indkomståret 1965. | |
LSRM 1966,118 | En vognmand købte omkring den 1. december 1963 et lastvognschassis. Betaling skete den 13. december samme år, og samme dag blev chassiset indsat hos en karetmager til montering af lad mv. På grund af forsinkelse fra karetmagerens side blev ladet først monteret i januar 1964, og lastbilen var først færdig på dette tidspunkt. Bilen blev indregistreret den 25. januar 1964. Ved udgangen af regnskabsåret var lastbilen derfor ikke et driftsmiddel i afskrivningslovens forstand, og der kunne ikke ske afskrivning. | Se også UfR 1967,443 ØLD |
LSRM 1966,114 | En skatteyder, der havde arbejdet som lønmodtager i hele 1963, ville etablere en virksomhed som gartner. Han købte et stykke jord, og der blev bygget et drivhus. I slutningen af 1963 var drivhuset bygget færdigt, og der blev udsået sommerblomster mv. Gartnerivirksomheden gav ikke indtægter i 1963, og centralfyret kom først i gang i 1964. Selvom skatteyderen henviste til, at det var typisk for hans erhverv, at der gik en vis tid, inden kulturerne blev færdige til salg, fandt Landsskatteretten, at skatteyderen ikke havde drevet erhvervsmæssig virksomhed i 1963. Han kunne derfor ikke afskrive på inventar og drivhus. | |
LSRM 1965,128 | En skatteyder havde lejet nogle forretningslokaler fra den 1. september 1962. Han indrettede lokalerne til selvbetjeningsrenseri og - vaskeri. Renserimaskinerne blev leveret og monteret den 19. december 1962, men åbningen for kunderne skete først i begyndelsen af 1963, fordi de installerede maskiner først på dette tidspunkt fungerede tilfredsstillende. Landsskatteretten udtalte, at reglerne i AL § 2 om afskrivning forudsætter, at en nyetableret virksomhed er trådt i drift, og at det for en virksomhed som denne måtte kræves, at der havde været almindelig adgang til forretningen for publikum. Det havde der ikke været i indkomståret 1962, og ejeren kunne derfor ikke afskrive på driftsinventaret for dette år. | |
LSRM 1961,116 | En fabrikant kunne ikke afskrive på bronzestatuer og malerier, der blev anbragt i virksomheden. Uanset om disse kunstgenstande kunne anses som driftsmidler i afskrivningslovens forstand, kunne der ikke ske afskrivning, fordi de ikke kunne antages at blive forringet i værdi. | |
Skatterådet |
SKM2013.80.SR | A indgik medio 2012 aftale med en ekstern offentlig part om opførelse og udlejning af et anlæg. I den forbindelse stiftede A to selskaber, henholdsvis B Center og B Ejendomsselskab. B Center var kontraktpart med den eksterne part og ville forestå driften af anlægget, både i forhold til den eksterne part og offentligheden i øvrigt. B Ejendomsselskab ejede grunden, hvorpå anlægget skulle opføres, ligesom B Ejendomsselskab ville stå for opførelsen af anlægget og, efter opførelsen, udlejning heraf til B Center. Det var Skatterådets opfattelse, at driftsmidler, som B Ejendomsselskab anskaffede til brug for selve anlægget, først var leveret til en igangværende virksomhed, når anlægget stod færdigt, og udlejningen kunne begynde. Driftsmidler anskaffet til brug for opførelsen af anlægget kunne dog anses anskaffet allerede på tidspunktet for erhvervelsen heraf. | |
SKM2002.140.LR | I forbindelse med køb af et skib blev der anskaffet en række reservedele, så det var muligt at foretage en hurtig reparation af skibet enten på havet eller ved den nærmeste havn, så der ikke skulle bruges ventetid til bestilling og indkøb af reservedele. Det var oplyst, at når et skib ligger stille, kan det koste rederiet mistede fragtindtægter og eventuelt erstatninger som følge af for sen levering af lasten eller manglende opfyldelse af kontrakter om afhentning af andre laster. Egentlige reservedele skulle aktiveres og afskrives sammen med skibet, fordi reservedelene blev anset som en del af skibet. Småreservedele som elpærer og lignende, der kan betegnes som driftsvarer kan udgiftsføres straks, forudsat, at der tale om et lager, der er nødvendigt til den almindelige drift. Det forudsættes også - vedrørende reservedelene, at der er tale om et begrænset antal reservedele, og at disse er nødvendige for driften. Det har ikke betydning for den skattemæssige behandling, om der er tale om reservedele, der anskaffes fra skibsværftet som en del af kontrakten om levering af skibet, eller om reservedelene købes direkte fra en anden leverandør. | |
TfS 2000,199 LR | Ligningsrådet udtalte, at et driftsmiddel anses for anskaffet i afskrivningsmæssig henseende, når det - er leveret til en igangværende virksomhed
- er bestemt til at indgå i driften af virksomheden
- er færdiggjort i et sådant omfang, at det kan indgå i driften.
Se AL § 3. Ligningsrådet fandt derefter, at der kan afskrives på vindmøllerne på det tidspunkt, hvor møllerne er - leveret til køberne
- tilsluttet et forsyningsselskab
- i stand til at fungere efter deres formål
- leveret til en virksomhed, som allerede forud for anskaffelsen af vindmøllen er igangværende.
I andre tilfælde kræves det også, at den erhvervsmæssige aktivitet (produktionen af el) er påbegyndt. | |