Indhold

Dette afsnit giver et overblik over, hvilke fordringstyper der inddrives hos restanceinddrivelsesmyndigheden, og hvilke inddrivelsesmidler mv. der kan benyttes på disse.

Afsnittet indeholder:

• Udpantningshjemmel 
• Bilag 1
• Fordringstyper, der ikke er tillagt udpantningshjemmel
• Oversigt over fordringstyper, der inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden (kaldet Q2) 

Udpantningshjemmel

Betingelsen for, at pantefogeden kan foretage udlæg for en fordring, er, at fordringen er tillagt udpantningshjemmel. Udpantningshjemmel betyder, at en fordringshaver ikke behøver at få dom for sin fordring for at foretage udlæg, men at fordringen umiddelbart kan inddrives ved udlæg efter retsplejeloven § 478, stk. 2. Fordringer, som er tillagt udpantningshjemmel, inddrives bl.a. efter retningslinjerne i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter mv.

Af retssikkerhedsmæssige grunde er udpantningsret normalt kun tillagt offentlige myndigheder, men der er dog enkelte privatretlige krav, der er tillagt udpantningsret. De fleste af disse privatretlige krav inddrives dog af restanceinddrivelsesmyndigheden. Det gælder fx privatretlige krav på:

• underholdsbidrag
• kontrolafgift og ekspeditionsgebyr efter lov om jernbane og lov om trafikselskaber
• Andre særlige krav fra offentligt ejede selskaber, fx fra forsyningsselskaber

Andre privatretlige krav, som også er tillagt udpantningsret, men ikke inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, er fx:

• lovpligtig brandforsikring. Se lov om finansiel virksomhed § 60, stk. 3 og 
• lovpligtig ansvarsforsikring for motordrevne køretøjer. Se færdselsloven § 107, stk. 3.

Ifølge gældsinddrivelsesloven § 11 kan der ske udpantning for fordringer, der kan inddrives efter loven, medmindre andet følger af lovens bilag 1.

Bemærk

Gebyrer, der knytter sig til et hovedkrav, der ikke kan tillægges udpantningshjemmel, kan heller ikke selv tillægges udpantningshjemmel.

Der er dog ved lov nr. 814 af 6. juni 2020 indsat hjemmel i gældsinddrivelseslovens § 11, 2. pkt., således at et gebyr, som af restanceinddrivelsesmyndigheden behandles som et hovedkrav i henhold til gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 10, 3. og 4. pkt., som også indført ved lov nr. 814 af 6. juni 2020, kan tillægges udpantningshjemmel, uanset at det oprindeligt vedrørte et hovedkrav, der ikke kan tillægges udpantningshjemmel. Bestemmelserne træder dog først i kraft ved bekendtgørelse fra Skatteministeren og kan helt eller delvist træde i kraft på forskellige tidspunkter for de forskellige inddrivelsessystemer.

Bilag 1

Fordringstyper for hvilke der ikke kan foretages udpantning efter § 11:

1) Civilretlige fordringstyper.

Udpantning kan dog ske for:

1. Bibliotekers krav på erstatning for udlånsmateriale, som skyldner har beskadiget eller ikke har afleveret efter sit hjemlån. Det er dog en betingelse, at skyldner skriftligt har anerkendt kravet, medmindre kravet vedrører erstatning for udlånsmateriale, der ikke er afleveret af skyldner, og det pågældende bibliotek tilbyder en kvittering ved aflevering af lånte materialer.
2. Fordringer, der udspringer af en garanti, som fordringshaver har stillet for en boligtagers kontraktmæssige forpligtelser over for ejendommens ejer til at istandsætte boligen ved fraflytning.
3. Statens regreskrav efter § 10 a, stk. 5, i lov om arbejdsskadesikring, § 1 a, stk. 2, i lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. og § 17 i lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, i det omfang statens regres­krav mod skadevolderen kan tvangsfuldbyrdes efter retsplejelovens § 478.
4. Andre fordringer end de i nr. iii nævnte, der ifølge lovgivningen tilkommer en fordringshaver omfattet af denne lov. Det er dog en forudsætning, at de betingelser, der ifølge den pågældende lovgivning stilles, for at kravet tilkommer fordringshaver, er opfyldt.
5. Krav på erstatning, hvis kravet kan tvangsfuldbyrdes efter retsplejelovens § 478.
6. Underholdsbidrag.

Fordringstyper, der ikke er tillagt udpantningshjemmel

Følgende krav inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, men er som udgangspunkt ikke tillagt udpantningshjemmel:

Udlæg for fordringer, der ikke er tillagt udpantningshjemmel, kan alene ske, hvis der er et udlægsfundament, fx:

• Dom, kendelse, retsforlig mv.
• Frivilligt forlig, gældsbrev, pantebrev mv., når det udtrykkeligt er anført, at dokumentet kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse.

Se retsplejeloven § 478, stk. 1.

Ifølge retsplejeloven § 478, stk. 4. kan skyldners underskrift i et gældsbrev eller et udenretlig skriftlig forlig være tilføjet digitalt.

Det er fogedretten, der er den kompetente myndighed til at foretage disse udlæg.

Er der ikke et fundament for kravet, og er kravet på højest 100.000 kr., kan en fordringshaver under visse betingelser indlevere et betalingspåkrav til fogedretten. Se retsplejeloven kapitel 44a.

Se også

• Afsnit G.A.3.1 "Pantefogedordningen, begreb og kompetence", der beskriver hvilke regler og hvilken kompetence, der gælder for fogederne.
• Afsnit G.A.3.7.3 "Civilretlige fordringer", der bl.a. indeholder reglerne om betalingspåkrav. 

Oversigt over fordringstyper, der inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden (kaldet Q2)

HER er link til en oversigt over fordringstyper, der inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden (tidligere i systemet KMD-IND) - også kaldet Q2.

Oversigten er udbygget med yderligere fordringer (tidligere inddrevet i RIS). Oversigten er ajourført pr. 1. juli 2021.