Indhold

Dette afsnit handler om reglerne for sameje.

Afsnittet indeholder:

Definition
Regelgrundlag
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Definition

Sameje betyder, at flere personer i fællesskab ejer et aktiv.

Regelgrundlag

Sameje kan fx opstå

ved aftale,
ved arv, eller
ved gave.

Domstolene er dog tilbageholdende med at statuere sameje mellem ægtefæller. Hvis det bevismæssigt er klart, hvem af parterne der har erhvervet aktivet, er det derfor sjældent, at domstolene accepterer, at der senere er opstået sameje. Se fx UfR 1994.497.VLR, UfR 1998.162.ØLR og UfR 1998.1237.ØLR, hvor domstolene i alle tre sager afviste at statuere sameje.

Hvis der er tale om et reelt sameje, kan der foretages udlæg i den del af aktivet (bruttoanparten), der tilhører skyldnerægtefællen.

Hvis samejet er en fast ejendom, kan udlægget tinglyses i skyldnerens andel af ejendommen, og der er intet til hinder for, at andelen begæres solgt på tvangsauktion.

Er der derimod tale om sameje vedrørende løsøre, kan der næppe afholdes tvangsauktion over skyldnerens anpart af løsøret, da der ikke kan forventes interesserede købere til kun en del af et løsøreaktiv. I denne situation kan samejet, hvis der ikke kan opnås enighed med skyldnerens medejer

opsiges af udlægshaveren, hvis der er mulighed herfor eller
opløses ved dom, hvilket dog kræver et sagsanlæg.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretten
UfR 1998.1237.ØLR	Hustruen købte i 1982 en ejendom, som tjente til familiens bolig. I 1994 blev boligen solgt, og hustruen købte en ny ejendom, som tjente til familiens bolig. Midlerne til udbetalingen på den nye ejendom stammede fra salget af den første ejendom. Under en fogedsag mod manden, som var insolvent, fandt landsretten ikke, at der var grundlag for at statuere, at der var opstået sameje mellem ægtefællerne i relation til den nye ejendom. Retten lagde herved navnlig vægt på, at ejendommen siden erhvervelsen havde tjent som fælles bolig for ægteparret og deres mindreårige barn, at hustruen siden erhvervelsen havde haft indtægt i form af mellemste førtidspension suppleret med en mindre lønindkomst, og at det efter lov om ægteskabets retsvirkninger § 2 påhviler begge ægtefæller at bidrage til familiens underhold. Uanset mandens betaling i et ikke ubetydeligt omfang af ydelser og udgifter vedrørende ejendommen var der ikke grundlag for at statuere, at der var opstået sameje om ejendommen. Udlæg i ejendommen for mandens gæld blev derfor nægtet fremme.
UfR 1998.162.ØLR	En begæring om udlæg i en fast ejendom, der ifølge tingbogen tilhørte skyldners ægtefælle, blev afvist, da retten ikke vurderede, at der forelå sameje. At manden havde bidraget til betalingen af ydelser og udgifter vedrørende ejendommen fandtes ikke at medføre, at der var opstået sameje om ejendommen. I den forbindelse tillagde retten det vægt, at ejendommen i hele perioden havde tjent som fælles bolig for ægtefællerne, at hustruen i denne periode havde haft indtægter, og at det efter lov om ægteskabets retsvirkninger § 2 påhviler begge ægtefæller at bidrage til familiens underhold.
UfR 1994.497.VLR	Der var tale om en sag, hvor mandens kreditorer ønskede at gøre udlæg i bl.a. en fast ejendom, som tilhørte mandens ægtefælle. Landsretten statuerede, at der ikke mellem ægtefællerne var opstået sameje om ejendommen i betragtning af den indtægt hustruen gennem årene har haft og efter det oplyste anvendt til betaling af ydelser på ejendommen. Landsretten fandt dog, at der kunne foretages udlæg i en bil, som var erhvervet i hustruens navn på et tidspunkt, hvor det ikke fandtes dokumenteret, at hustruen har haft midler og indtjening til at kunne erhverve bilen. Der kunne derfor ikke foretages udlæg i nogen del af ejendommen for mandens gæld.