Regel
For at kunne modtage godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgift, skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, der kan danne grundlag for opgørelsen af godtgørelsesbeløbet.
Lovgrundlag
Reglerne om dokumentation for krav om godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgift findes i ELAL § 11, stk. 5, 2. pkt., GASAL § 11, KULAL § 8, stk. 2, 2. pkt., MINAL § 11, stk. 16, og CO2AL § 12, stk. 1-3. Reglerne for regnskabsførelse fremgår af ELAL § 7, stk. 1-3, GASAL § 14, stk. 1-4, KULAL § 11, stk. 1-4, MINAL § 14, stk. 1-9, og CO2AL § 12, stk. 1-3.