Parter

1) A

og

2) H1
(begge v/advokat Flemming Heegaard)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Trine Andersen)

Afsagt af byretsdommer

Michael B. Elmer

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen drejer sig om, hvorvidt der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes forhøjelser af A's skattepligtige indkomst for 2009 og H1's momsopgørelse for 2. og 4. kvartal 2009.

A og H1, har nedlagt endelige påstande om, at Skatteministeriet dømmes til at anerkende, at A's skattepligtige indkomst for indkomståret 2009 skal nedsættes med 279.160 kr., og at H1's momsopgørelse for 2. og 4. kvartal 2009 skal nedsættes med 163.489 kr. Subsidiært påstås skatteansættelsen og momsopgørelsen for 2009 hjemvist til fornyet behandling af de omtvistede punkter.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Det fremgår af SKATs afgørelse af 30. november 2012, at A i indkomståret 2009 har været registreret som eneindehaver af tømrervirksomheden H1, ...1, CVR-1.

A ejer endvidere 100 % af anparterne i H2 Holding ApS, ...2, CVR-2, som er medejer af 50 % af anparterne i H2.1 ApS, ...2, CVR-3, og medejer af 50 % af aktierne i H2.2 A/S, ...2, CVR-4.

Tvistepunkterne i sagen kan gengives således:

G1

Tvisten angår en faktura fra H1 til G1. Fakturabeløbet ekskl. moms udgør 7.976,50 kr., og beløbet inkl. moms udgør 9.970,63 kr.

I forbindelse med sin indkomstopgørelse for 2009 selvangav A et fradrag for tab på debitorer på 7.976,50 kr., svarende til fakturabeløbet ekskl. moms. A's revisor, LM, anførte i brev af 5. juli 2012 til SKAT, at beløbet var tabt, og at en retssag ville medføre uforholdsmæssige omkostninger.

SKAT godkendte ikke A's selvangivne fradrag for tab på debitorer på kr. 7.976,50 og efteropkrævede for perioden 2. kvartal 2009 kr. 1.944,- i moms hos H1. Landsskatteretten har stadfæstet dette ved kendelser af henholdsvis 30. september 2014 og 8. december 2014.

H2.2 A/S

H1 har udstedt to fakturaer på i alt 181.748 kr. inkl. moms til H2.2 A/S, begge dateret den 30. marts 2009.

Det fremgår af et kontoudtog, at H2.2 A/S den 1. april 2009 betalte 176.987,55 kr. inkl. moms vedrørende de to fakturaer, dvs. 4.760,45 kr. inkl. moms og 3.808,45 kr. ekskl. moms mindre end faktureret. Ved en efterpostering den 31. december 2009 har sagsøgerne fratrukket netto 3.809,36 under konto "1300 Køb af materialer", og i bogføringsteksten er anført "Tilg. H2.2 modr."

A's revisor, LM, anførte i brev af 5. juli 2012 til SKAT, at beløbet var tabt, og at en retssag ville medføre uforholdsmæssige omkostninger.

SKAT fandt det ikke dokumenteret, at A var berettiget til at fradrage beløbet, der fandtes identisk med det beløb, som H2.2 A/S manglede at betale vedrørende de to fakturaer, og SKAT godkendte ikke fradraget, ligesom der blev efteropkrævet 952 kr. i moms for 4. kvartal 2009 hos H1. Landsskatteretten stadfæstede dette ved de ovennævnte kendelser.

Udbedring af fejl og mangler

H1 angiver at have udført og faktureret en række arbejder på en ejendom på adressen ...3. Der foreligger således en faktura dateret den 1. juli 2008 og udstedt til G2 på 177.967,15 kr. inkl. moms, for arbejde udført på ...3 i perioden 1. juni til 30. juni 2008 i henhold til aftale. Der er ikke fremlagt nogen skriftlig aftale.

H1 har for 4. kvartal 2009 ved en efterpostering fra debitorkontoen fratrukket et beløb på 142.373,75 kr. som fremmed arbejde. Momsbeløbet heraf på 35.593,43 kr. er samtidig hermed fratrukket som købsmoms, og det er angivet, at beløbet vedrører den nævnte faktura.

Der er under sagens behandling fremlagt en kreditnota af 31. december 2009, som er identisk med den oprindelige faktura, bortset fra at det fremgår, at det er en kreditnota, og at beløbet er et minusbeløb. Teksten er stadig "...3 - Arbejde er udført fra d. 1-6-08 til 30-6-2008 i henhold til aftale." Der er ikke fremlagt et regnskabsgrundlag, hvoraf det fremgår, at kreditnotaen er bogført.

Endvidere er der fremlagt en udateret aftale indgået mellem H1 som entreprenør, G2 ApS som kunde og G3 Ejerforening som bygherre, om afhjælpning af fejl og mangler, opgjort til i alt 177.967 kr., i forbindelse med arbejde udført af H1. Da G2 ApS allerede har betalt væsentligt mere end den oprindelige anslåede pris, angives H1 at have accepteret, at mellemværendet ikke afregnes. Den manglende betaling er opgjort til 177.967 kr. Det fremgår endvidere, at kunden og ejerforeningen ikke kan gøre krav gældende overfor virksomheden vedrørende erstatning for ødelagte varer og indbo som følge af vandindtrængning i kælder. Aftalen er underskrevet af kunden og ejerforeningen, men ikke af H1.

SKAT har ved sin afgørelse ikke fundet det dokumenteret, at A var berettiget til at fradrage beløbet på kr. 142.373,72 ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst, og SKAT har endvidere efteropkrævet 35.593,43 kr. i moms for 4. kvartal 2009 hos H1. Landsskatteretten stadfæstede dette ved de ovennævnte kendelser.

Faktura udstedt af H2.2 A/S

Som nævnt ovenfor ejede A i indkomståret 2009 gennem sit helejede holdingselskab H2 Holding ApS 50 % af aktierne i H2.2 A/S. Selskaberne ligger på samme adresse i ...2.

Tvisten angår en faktura udstedt af H2.2 A/S til H1 på 500.000 kr. med tillæg af moms 125.000 kr., i alt kr. 625.000 kr. Det fremgår af SKATs afgørelse, at afskrivningssaldoen i H1 ifølge regnskabet var på 52.121 kr. primo 2009, og at H1 herefter for 2009 har foretaget fradrag for afskrivninger på driftsmidler med 138.030 kr., svarende til 25 % af en saldo på 552.121 kr. Det fremgår endvidere, at SKAT i 2011 har ændret klagerens skatteansættelse for 2008, således at klagerens afskrivningssaldo ultimo 2008 blev nedsat til 0 kr.

SKAT fandt det ved sin afgørelse ikke dokumenteret, at sagsøgerne var berettiget til at foretage skattemæssig afskrivning eller i øvrigt at fradrage beløbet helt eller delvist. SKAT har endvidere forhøjet H1's momstilsvar med kr. 125.000,- for 4. kvartal 2009. Landsskatteretten stadfæstede dette ved de ovennævnte kendelser.

Afgørelserne vedrørende indkomstopgørelsen

SKATs afgørelse af 30. november 2012 er refereret således i Landsskatterettens kendelse af 30. september 2014:

"...

SKAT har ikke godkendt fradrag for tab på fordringer med 7.977 kr., 142.374 kr. og 3.809 kr. SKAT har heller ikke godkendt skattemæssige afskrivninger med 138.030 kr.

Tab på debitorer skal være konstateret og skal kunne gøres endeligt op for at kunne trækkes fra i den skattepligtige indkomst. Det følger af praksis omkring reglerne i statsskattelovens §§ 4-6. SKAT er berettiget til at kræve nærmere dokumentation for tabet. Praksis er beskrevet i SKATs juridiske vejledning.

Der er fratrukket en fordring på 7.976,50 kr. mod G1 som tab på debitor. I bogføringen er der henvist til bilag 154, som er en debitorafstemning pr. 31. marts 2009. Der er noteret konkurs ud for G1. Der er ikke eksterne bilag til dokumentation af forholdet. Debitorafstemningen dokumenterer ikke, at fordringen er tabt. SKAT har ikke modtaget dokumentation for fordringen, og SKAT har heller ikke modtaget dokumentation for, at fordringen er forsøgt indkrævet.

Der er ikke fremlagt bilag vedrørende posteringen for fradrag for fremmed arbejde med 142.373,75 kr. Der kan ikke være tale om fremmed arbejde, da beløbet vedrører en debitor pr. 31. december 2008. SKAT har derfor anset fradraget for at vedrøre en debitor, der ikke har betalt.

Da der ikke er bilag for posteringen, er der ikke dokumentation for, at fordringen på G2 ApS er tabt.

Forligsaftalen kan ikke godkendes, da der mangler dato og år ved underskriften, og det fremgår ikke i øvrigt af aftalen, hvilket år denne aftale er indgået. Fradrag for tabet er først på det tidspunkt, hvor aftalen er en realitet.

Der er ikke bilag vedrørende posteringen for fradrag for materialekøb med 3.809 kr. Der kan ikke være tale om materialekøb, da beløbet vedrører en debitor pr. 31. december 2009. SKAT har anset fradraget for at vedrøre en debitor, der ikke har betalt fuldt ud, da beløbet er identisk med den manglende betaling fra H2.2 A/S vedrørende fakturaerne 278 og 279.

Da der ikke er bilag for posteringen, er der ikke dokumentation for, at fordringen på H2.2 A/S er tabt.

SKAT har heller ikke modtaget dokumentation for, at beløbet er forsøgt indkrævet.

..."

Landsskatterettens afgørelse af 30. september 2014 lyder således:

"...

Fysiske personer skal som udgangspunkt medregne fradragsberettigede tab på fordringer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, i det år tabet er realiseret. Det fremgår af kursgevinstlovens § 25, stk. 1. Tab på debitorer kan således fradrages i det indkomstår, hvor tabet kan konstateres og gøres endeligt op. Under særlige omstændigheder kan det anses for sandsynliggjort, at en fordring eller en væsentlig del heraf er tabt. Særlige omstændigheder kan være debitors indtrådte konkurs, betalingsstandsning, akkord, likvidation på grund af insolvens, debitors forsvinden eller lignende.

Klageren har ikke forsøgt at tvangsfuldbyrde fordringerne mod G1 på 7.967,50 kr. ekskl. moms og mod H2.2 A/S på 3.809 kr. ekskl. moms. Der foreligger endvidere ikke dokumentation for særlige omstændigheder, herunder konkurs, der sandsynliggør, at fordringerne har været tabt i 2009.

Beløbene kan derfor ikke fradrages i indkomståret 2009.

Driftstab kan fradrages efter statsskattelovens § 6. Udgifter vedrørende en leverandørs almindelige mangelsansvar kan trækkes fra, når den retlige forpligtelse til at afholde udgiften er indtrådt.

Klageren har efter det oplyste eftergivet faktura nr. 242 på 142.373,75 kr. ekskl. moms ved et forlig med G2 ApS og G3. Der har ikke været et bilag for udgiften i klagerens bogføringsmateriale. Forliget er fremlagt over for SKAT med udaterede underskrifter og uden klagerens underskrift. Det er blevet oplyst over for Skatteankestyrelsen, at der ikke er udstedt en kreditnota vedrørende faktura nr. 242, men efterfølgende er der fremlagt en kreditnota. På denne baggrund kan det dog ikke anses for dokumenteret, at klageren reelt har eftergivet beløbet i 2009. Der er heller ikke på andet grundlag tilstrækkelig grundlag for et fradrag.

Udgifter til anskaffelse af erhvervsmæssigt anvendte driftsmidler kan afskrives efter afskrivningslovens kapitel 2, jf. afskrivningslovens § 2. Driftsudgifter kan fradrages efter statsskattelovens § 6.

I fakturaen fra H2.2 A/S på 500.000 kr. ekskl. moms er det angivet, at beløbet vedrører "For meget faktureret 2009". Der foreligger ikke herudover dokumentation for, hvad fakturaen vedrører. Det er derfor ikke dokumenteret, at fakturaen vedrører afskrivningsberettigede aktiver, eller at den vedrører fradragsberettigede udgifter.

Klageren er derfor ikke berettiget til at afskrive på udgiften. Han er heller ikke berettiget til at fradrage udgiften som en driftsomkostning.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.

..."

Afgørelserne vedrørende momsopgørelsen

SKATs afgørelse af 30. november 2012 er refereret således i Landsskatterettens kendelse af 8. december 2014:

"...

G1

Der kan ikke godkendes fradrag for moms af tab på debitorer med 1.944,13 kr. Tab på debitorer skal være konstateret og skal kunne gøres endeligt op for at kunne fratrækkes i den skattepligtige indkomst og i momsgrundlaget. Det følger af praksis omkring reglerne i momslovens § 27, stk. 6. SKAT er berettiget til at kræve nærmere dokumentation for tabet. Praksis er beskrevet i Momsvejledningen. Bilag 154 er en debitorafstemning fra bogholderiet pr. 31. marts 2009 og dokumenterer ikke, at fordringen på G1 er tabt, da der ikke er eksterne bilag til dokumentation af forholdet. Det er ikke tilstrækkeligt, at der er skrevet konkurs på en debitorafstemning.

Der er ikke modtaget dokumentation for, at der eksisterer en fordring, ligesom der ikke er modtaget dokumentation for, at beløbet er forsøgt indkrævet.

H2.2 A/S

Der foreligger ikke bilag for posteringen. Der kan ikke være tale om materialekøb, da beløbet vedrører en debitor pr. 31. december 2009. Beløbet anses at vedrøre en debitor, der ikke har betalt fuldt ud, da beløbet er identisk med den manglende betaling fra H2.2 A/S vedrørende fakturaerne 278 og 279.

Tab på debitorer skal være konstateret og skal kunne gøres endeligt op for at kunne fratrækkes i momsgrundlaget. Det følger af praksis omkring reglerne i momslovens § 27, stk. 6. SKAT er berettiget til at kræve nærmere dokumentation for tabet. Praksis er beskrevet i Momsvejledningen.

Da der ikke er bilag for posteringen, er der ikke dokumentation for, at fordringen på H2.2 A/S er tabt. Der er heller ikke modtaget dokumentation for, at beløbet er forsøgt indkrævet.

...

Udbedring af fejl og mangler

...

SKAT har for perioden 4. kvartal 2009 efteropkrævet 35.593 kr. i moms vedrørende tab på debitorer, jf. momslovens § 27, stk. 6.

Der kan ikke godkendes fradrag for fremmed arbejde. Der er ikke bilag på posteringen. Der kan ikke være tale om fremmed arbejde, da beløbet vedrører en debitor pr. 31. december 2008. Fradraget anses derfor at vedrøre en debitor, der ikke har betalt.

Tab på debitorer skal være konstateret og skal kunne gøres endeligt op for at kunne fratrækkes i den skattepligtige indkomst og i momsgrundlaget. Det følger af praksis omkring reglerne i momslovens § 27, stk. 6. SKAT er berettiget til at kræve nærmere dokumentation for tabet. Praksis er beskrevet i Momsvejledningen. Da der ikke er bilag for posteringen, er der ikke dokumentation for, at fordringen på G2 ApS er tabt.

Forligsaftalen kan ikke godkendes, da der mangler dato og år ved underskriften, og det fremgår ikke i øvrigt af aftalen, hvilket år denne aftale er indgået. Fradrag for tabet godkendes først på det tidspunkt, hvor aftalen er en realitet.

...

Faktura udstedt af H2.2 A/S

...

Virksomhedens momstilsvar for perioden 4. kvartal 2009 er forhøjet med 125.000 kr. vedrørende nægtet fradrag for moms vedrørende køb af driftsmidler.

Moms på bilag 437, 125.000 kr., kan ikke fratrækkes i momsgrundlaget. Der er ikke fremlagt en faktura, der dokumenterer, at der er tale om køb af driftsmidler. På bilag 437 fremgår blot teksten "for meget faktureret 2009". Der har ikke tidligere i 2009 været fakturaer fra H2.2 A/S til virksomheden. Det er derfor uklart, hvem der har faktureret for meget, og det fremgår slet ikke for hvad, der er faktureret for meget. Bilaget opfylder derfor ikke kravene i bogføringslovens § 4, stk. 2 og § 9 til et grundbilag.

Bilaget er ikke dokumentation for, at der er tale om køb af driftsmidler. Momsbeløbet på 125.000 kr., som fremgår af fakturaen, kan af samme grund ikke fragå i momsgrundlaget, idet der ikke anses at være foretaget nogen levering, jf. momslovens § 37.

Der er ikke kommet andre oplysninger der kan begrunde, at der skal indrømmes fradrag for bilag 437. Det fremgår i forbindelse med bogføring ikke, hvad beløbet vedrører. En oplysning om, at H2.2 A/S har betalt for meget for det hele, kan ikke bruges til at dokumentere et fradrag eller kvalificere udgiftsarten som en driftsomkostning. Det bemærkes i øvrigt, at der ikke er dokumentation for, at beløbet er betalt til H2.2 A/S.

Endvidere har H2.2 A/S betalt alle fakturaer via bank med undtagelse af faktura 295 af 24. november 2009 på 125.000 kr. inkl. moms.

..."

Landsskatterettens afgørelse af 8. december 2014 lyder således:

"...

G1

H2.2 A/S

Der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Det fremgår af momslovens § 4.

I afgiftsgrundlaget kan fradrages 80 pct. af konstaterede tab på uerholdelige fordringer vedrørende leverede varer og ydelser. Såfremt fordringerne senere betales helt eller delvist, skal 80 pct. af modtagne beløb medregnes i afgiftsgrundlaget, medmindre betalingen opnås efter konkurslovens § 96. Det følger af momslovens § 27, stk. 6.

Den tilsvarende bestemmelse i momssystemdirektivet findes i artikel 90 hvoraf det følger, at i tilfælde af annullation, afbestilling, ophævelse, ikke eller delvis betaling eller afslag i prisen efter det tidspunkt, hvor transaktionen har fundet sted, nedsættes beskatningsgrundlaget tilsvarende på betingelser, som fastsættes af medlemsstaterne. For så vidt angår ikke eller delvis betaling, kan medlemsstaterne dog fravige denne bestemmelse.

Det følger af ordlyden af den danske bestemmelse, at det er en forudsætning for, at et tab kan fradrages i momsgrundlaget, at der er konstateret et tab. Det er endvidere en forudsætning efter bestemmelsen, at fordringen på tabskonstateringstidspunktet stadig kan anses at vedrøre leverede varer og ydelser.

Et tab på debitorer anses endeligt for konstateret og uerholdeligt, når det eksempelvis ved afslutningen af et konkursbo konstateres og dokumenteres, at der ikke er opnået fuld dækning for det anmeldte krav, eller når det ved udskrift af udlægsbogen fremgår, at fogedforretning for den pågældende fordring har været forgæves, jf. momslovens § 27, stk. 6. Det er hverken ved cirkulæreskrivelse eller på anden vis godtgjort, at der i den omhandlede periode er konstateret tab på uerholdelige fordringer vedrørende leverede varer og ydelser. Selskabet er derfor ikke berettiget til at fradrage et tab i momsgrundlaget.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse vedrørende dette punkt.

Udbedring af fejl og mangler

...

Registrerede virksomheder kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift fradrage afgiften for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, og som ikke er fritaget for afgift efter § 13. Den fradragsberettigede afgift er afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden. Dette følger af dagældende momslovs § 37, stk. 1, og stk. 2, nr. 1.

Det følger af momslovens § 27, jf. § 52, stk. 5, at der ved prisafslag skal udstedes en kreditnota. Det er endvidere en betingelse for momsfradrag efter momslovens § 37, at virksomheden kan dokumentere, at der er afholdt udgifter til moms af indkøb mv. Det fremgår, at der ikke i den i sagen omhandlede periode er udstedt en kreditnota vedrørende udbedring af fejl og mangler, og at den kreditnota, der er fremlagt under sagens behandling i Skatteankestyrelsen, er udstedt efter den omhandlede periode. Det er ikke dokumenteret, at der foreligger en kreditnota, som er en del af regnskabsgrundlaget for den omhandlede periode, jf. momslovens § 55. Der er endvidere ikke fremlagt dokumentation for, at virksomheden i den omhandlede periode har modtaget leverancer vedrørende "fremmed arbejde" i et omfang som angivet.

Det er derfor med rette, at SKAT ikke har godkendt fradrag for moms som angivet, jf. herved momslovens § 27 og § 52, stk. 5, samt § 37.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse vedrørende dette punkt.

Faktura udstedt af H2.2 A/S

...

Registrerede virksomheder kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift fradrage afgiften virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, og som ikke er fritaget for afgift efter § 13. Den fradragsberettigede afgift er afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden. Dette følger af dagældende momslovs § 37, stk. 1, og stk. 2, nr. 1.

Det fremgår af faktura fra selskabet H2.2 A/S, at der er faktureret for "For meget faktureret 2009". Ifølge det oplyste skyldes fakturaen, at virksomheden skulle give et prisnedslag vedrørende et længere samarbejde. Samtidig lægges det til grund, at der ikke foreligger en skriftlig aftale om prisnedslaget, samt at der ikke foreligger en kreditnota, ligesom der ikke foreligger dokumentation for, at der er sket afregning i henhold til fakturaen.

Som sagen foreligger oplyst for Landsskatteretten, findes det ikke i tilstrækkeligt grad godtgjort, at virksomheden har modtaget momspligtige leverancer i henhold til den fremlagte fakturering fra H2.2 A/S, hvorfor virksomheden ikke har fradrag for den købsmoms, der er anført på fakturaerne, jf. momslovens § 37, stk. 1, og stk. 2, nr. 1. Samtidig har virksomheden ikke udstedt en kreditnota for eventuelt prisnedslag, jf. den dagældende bestemmelse i momslovens § 52, stk. 5.

Det af repræsentanten anførte om, at prisnedslaget på leverancerne tillige har bestået af driftsmidler og værktøjer, hvorfor prisnedslaget blev udgiftsført som sådanne, ændrer ikke ved, at der ikke foreligger dokumentation i form af fakturaer eller andet for køb af driftsmidler. Endvidere bemærkes det, at overdragelse af aktiver som led i en overdragelse af en virksomhed eller en del af denne ikke anses for levering mod vederlag, jf. momslovens § 8, stk. 1.

Dermed stadfæster Landsskatteretten SKATs afgørelse vedrørende dette punkt.

..."

Parternes synspunkter

A og H1 har i deres påstandsdokument af 13. august 2015 bl.a. anført følgende:

"...

G1

H1's faktura på kr. 9.970,63 er fremlagt som bilag 3. Det kan således lægges til grund, at H1 har et tilgodehavende hos G1.

Sagsøgerne har rykket debitor for beløbets betaling adskillige gange med trussel om retlig inkasso uden, at det førte til debitors betaling af beløbet. Sagsøgerne har ud fra en forretningsmæssig vurdering skønnet, at det var urentabelt at gennemføre en retssag, når debitor ikke kunne betale beløbet.

Sagsøgerne gør gældende, at det under disse omstændigheder er berettiget at fradrage tab på denne debitor som uerholdeligt og at foretage fradrag for moms af fakturabeløbet.

H2.2 A/S

Beløbet på kr. 3.809,36 med tillæg af moms kr. 952,25 er ikke udtryk for en udstedt faktura, men er et differencebeløb, som er efterposteret af sagsøgernes revisor. Sagsøgerne havde et omfattende samarbejde med H2.2 A/S, men dette samarbejde blev afviklet i 2009. Sagsøgerne har uden held forsøgt at inddrive beløbet hos debitor, men har måttet konstatere, at beløbet er uerholdeligt. A gør gældende, at han er berettiget til at fradrage beløbet som endeligt tabt i sin skattepligtige indkomst for indkomståret 2009, og at H1's momsopgørelse skal reduceres med momsbeløbet.

Udbedring af fejl og mangler

Det omtvistede beløb på kr. 177.967,15 inkl. moms er indeholdt i faktura fremlagt som bilag H. Fakturaen er ikke eftergivet, men er resultatet af en mindelig løsning mellem sagsøgerne og kunden G2. Det af sagsøgerne udførte arbejde var mangelfuldt og manglerne blev afhjulpet af en anden entreprenør. H1 udstedte ikke umiddelbart en kreditnota, men fik pålæg herom af SKAT for på den måde at dokumentere, at H1 ikke havde noget krav overfor G2. Kreditnotaen er derfor ikke bogført.

Det kan lægges til grund, at sagsøgerne har måttet give afkald på opkrævningen af fakturaen som følge af mangelfuldt udført arbejde. A gør gældende, at han er berettiget til at fradrage beløbet i sin skattepligtige indkomst for 2009. Det er urimeligt og stridende mod gældende ret, at Skatteministeriet fastholder, at A skal beskattes af en indkomst, som han på denne måde har måttet give afkald på.

H1 gør gældende, at momsen af fakturaerne på tilsvarende måde skal fradrages i H1's momsregnskab.

Faktura udstedt af H2.2 A/S

Den som bilag M fremlagte faktura på kr. 500.000 med tillæg af moms kr. 125.000 eller i alt kr. 625.000 er udtryk for ophøret af samarbejdet mellem sagsøgerne og H2.2 A/S. Samarbejdet mellem sagsøgerne og H2.2 A/S gik dårligt, hvorfor parterne besluttede sig for at ophæve samarbejdet. Sagsøgerne fik ikke nogen betaling for deres aktier, da selskabets indre værdi var negativ eller i bedste fald 0. Ved ophævelsen af samarbejdet blev parterne enige om, at sagsøgerne kunne udtage "egne kunder" samt diverse driftsmidler, værktøj, igangværende arbejder m.v. til kr. 500.000, således at sagsøgerne kunne fortsætte som selvstændige uden afbrydelse af virksomheden. Beløbet repræsenterede prisen for at udtræde af samarbejdet og for at komme videre i eget regi med det nødvendige grundlag.

Da det aftalte beløb ikke er specificeret nærmere, er det medtaget i regnskabet under driftsmidler og afskrives over en 4-årig periode.

Det kan lægges til grund, at sagsøgerne har måttet betale kr. 625.000 for at videreføre virksomheden i eget regi. Den af H2.2 A/S angivne tekst i fakturaen (for meget faktureret 2009) er ikke dækkende for forløbet. Sagsøgerne gør gældende, at det ikke skal komme dem til skade, at denne tekst er anvendt. Det er utvivlsomt, at udgiften ikke er skattemæssigt neutral. Det er derfor urimeligt, at Skatteministeriet ud fra en meget formel afskrivningsmæssig indgangsvinkel afskærer sagsøgerne fra fradrag. Skatteministeriet har afstået fra at bistå sagsøgerne med at placere udgiften korrekt, da Skatteministeriet fortsat finder det udokumenteret, hvad beløbet omfatter. Ovenstående er udtryk for, hvad parterne har aftalt, og ud fra dette, må det være muligt at blive enige om en korrekt skattemæssig allokering af beløbet.

A gør gældende, at han er berettiget til at foretage fradrag for afskrivninger i den skattepligtige indkomst for 2009, og at H1 kan fradrage momsbeløbet på kr. 125.000 som købsmoms.

..."

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument af 13. august 2015 bl.a. anført følgende:

"...

G1

...

H2.2 A/S

...

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at sagsøgerne ikke har godtgjort, at de i 2009 konstaterede et endeligt tab på fordringerne mod G1 på kr. 9.970,63 inkl. moms og H2.2 A/S på kr. 4.760,45 inkl. moms i skatte- og momsmæssig henseende. Sagsøgerne har derfor ikke godtgjort, at de er berettiget til at foretage fradrag for tabene i 2009 i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, den dagældende kursgevinstlovs §§ 17 og 25, stk. 1, samt momslovens § 27, stk. 6.

Bevisbyrden for, at betingelserne for at foretage skattemæssige fradrag er opfyldt, påhviler som udgangspunkt skatteyderen, jf. Ligningsvejledningen 2008-4, afsnit E,A.2.1, og eksempelvis SKM2004.162.HR og SKM2007.445.HR.

For så vidt angår fordringen mod H2.2 A/S gøres det gældende, at der er tale om en skærpet bevisbyrde som følge af, at A tillige var eneanpartshaver i H2 Holding ApS, som ejede halvdelen af aktierne i H2.2 A/S. Der er således tale om en transaktion mellem interesseforbundne parter, hvilket skærper bevisbyrden, jf. eksempelvis TfS 1994.211 V og SKM2007.445.HR.

Fradrag for tab på debitorer forudsætter efter fast skatteretspraksis, at det pågældende tab er konstateret i det relevante indkomstår ved forgæves udlæg (insolvenserklæring) eller andre retsskridt, jf. eksempelvis SKM2002.100.HR, SKM2004.138.ØLR og SKM2008.213.BR. Sagsøgerne har ikke fremlagt dokumentation for, at der er foretaget de fornødne retsskridt for at inddrive beløbene i indkomståret 2009.

Sagsøgerne har ikke fremlagt dokumentation for fordringernes uerholdelighed, herunder dokumentation for, at beløbene er søgt inddrevet hos G1 og H2.2 A/S.

Sagsøgerne har dermed ikke løftet bevisbyrden for, at A har fradragsret for beløbene i sin skattepligtige indkomst.

For så vidt angår den momsmæssige del fremgår det af momslovens § 27, stk. 6, 1. pkt., at der efter § 27, stk. 1, kan fradrages 80 pct. af konstaterede tab på uerholdelige fordringer vedrørende leverede varer og ydelser.

Forudsætningen for, at et tab kan fradrages i momsgrundlaget, er således, at tabet er konstatereret i den pågældende afgiftsperiode.

Et tab er konstateret, når det ved afslutningen af konkurs- og dødsboer dokumenteres, at der ikke er opnået fuld dækning for det anmeldte krav. Videre kan tabskonstateringen bestå i, at et tilgodehavende ved gennemførelse af tvangsakkord er nedskrevet med en bestemt andel af fordringen eller ved frivillig akkord, når der ved tiltrædelse af denne er sket reduktion af kreditorernes krav mod en skyldner.

Betingelserne for tabsfradrag anses endvidere for opfyldt, når det af udskrift af udlægsbogen fremgår, at fogedforretningen for den pågældende fordring har været forgæves, jf. herved Momsvejledningen 2008-4, pkt. G.1.6, med henvisning til praksis. Tabet skal således fradrages i den afgiftsperiode, hvor tabet konstateres. Sagsøgerne har heller ikke i momsmæssig henseende dokumenteret, at tabene var endeligt konstaterede og opgjorte i 2009.

Sagsøgerne har dermed heller ikke godtgjort, at H1 har fradragsret for beløbene i momsgrundlaget.

Udbedring af fejl og mangler

...

Fradrag af beløb i den skattepligtige indkomst

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at sagsøgerne ikke har godtgjort, at A er berettiget til at fradrage beløbet på kr. 142.373,72 i sin skattepligtige indkomst i 2009, jf. statsskattelovens§ 6, stk. 1, litra a.

Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at en skatteyder ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst kan fradrage de udgifter, som i årets løb er anvendt til at "erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten".

Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, vedrører efter sin ordlyd "driftsomkostninger", dvs. udgifter, der er udslag af dispositioner, der er foretaget bevidst. Det er antaget i praksis, at bestemmelsen efter omstændighederne også omfatter driftstab, jf. SKM2012.353.HR.

I skatteretlig sammenhæng er driftstab udtryk for en udgift, en værdinedgang eller et passiv, som skatteyderen bliver påført ufrivilligt, ofte på grund af omstændigheder, der kommer udefra. Det kan eksempelvis være skader, ulykker, tyveri, tab på debitorer og pålagte erstatninger i forbindelse med driften, jf. Den juridiske vejledning 2015-1, afsnit C,C.2.2.3.

Hvor et driftstab fremkommer ved, at der påføres den skattepligtige et nyt passiv eller pålægges ham en betalingspligt, er det en forudsætning for fradrag, at tabet er påført den pågældende som et udslag af en naturlig driftsrisiko forbundet med driften af den pågældendes virksomhed, jf. Ligningsvejledningen 2008-4, afsnit E.A.2.5 og eksempelvis UfR 1996.775 H og SKM2012.353.HR. Det er altså ikke i sig selv tilstrækkeligt, at udgiften er pådraget under udøvelsen af den pågældende erhvervsvirksomhed.

Videre fremgår det af Ligningsvejledningen 2008-4, afsnit E,A.3.2:

"...

Fradrag efter SL § 6, stk. 1, litra a, forudsætter efter praksis, at der er opstået en endelig retligforpligtelse til at betale det pågældende beløb, og at beløbet kan opgøres endeligt

...

Driftstab kan normalt fratrækkes, når tabet og dets størrelse er endeligt konstateret.

..."

Det er endvidere et grundlæggende skatteretligt princip, at et afkald på en indtægt, der er erhvervet ret til, som udgangspunkt ikke kan tillægges skatteretlig betydning, jf. SKM2010.455.VLR.

Sagsøgerne har ikke dokumenteret, at der i 2009 forelå en endelig og ubetinget retlig forpligtelse for sagsøgerne til at give afkald på beløbet.

Det af revisor LM fremsendte dokument til SKAT, som hævdes at være det endelige forlig (bilag I), er med udaterede underskrifter og er ikke underskrevet af sagsøgerne. Endvidere fremgår det ikke af "forliget", hvilket år aftalen skulle være indgået.

Det dokument, der hævdes at være det endelige "forlig", dokumenterer således ikke, at der foreligger et driftstab, der kan fradrages efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, herunder at der i 2009 forelå en endelig og ubetinget retlig forpligtelse for sagsøgerne til at give afkald på beløbet på kr. 142.374,-

Det gøres videre gældende, at sagsøgerne ikke har godtgjort, at der er tale om fradrag for fremmed arbejde, som sagsøgerne har posteret beløbet som i deres bogføringsmateriale. Sagsøgerne har ikke fremlagt underliggende bilag til posteringsposten eller på anden vis fremlagt objektiv dokumentation for, at beløbet er anvendt til betaling af fremmed arbejde.

Sagsøgerne har altså ikke fremlagt objektiv dokumentation, der godtgør, at der er tale om fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

...

Efteropkrævning af moms

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i momsmæssig henseende overordnet gældende, at sagsøgerne ikke har godtgjort, at efteropkrævningen af moms for afgiftsperioden 4. kvartal 2009 hos H1 på kr. 35.593,43 var uberettiget.

Det fremgår af momslovens § 4, stk. 1, at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, jf. momslovens§ 27, stk. 1.

Af den dagældende momslovs § 27, stk. 4, fremgår det:

"...

I afgiftsgrundlaget kan fradrages rabatter, der er betinget af vilkår, som ikke er opfyldt ved leveringen, for så vidt rabatten senere bliver effektiv. Fradraget foretages, når rabatten bliver effektiv, og er betinget af at der udstedes kreditnota over den ydede rabat med angivelse af afgiften.

..."

Videre fremgår det af den dagældende momslovs § 52, stk. 5:

"...

Sker der efter fakturaens udstedelse returnering af varer, skal der udstedes kreditnota. Det samme gælder, hvis leverandøren efter fakturaens udstedelse giver afslag i prisen. Finder efterbetaling sted, skal der udstedes faktura for efterbetalingen.

..."

Efter momslovens § 27, stk. 4, jf. § 52, stk. 5, er det således en betingelse, at der udstedes en kreditnota ved prisnedslag.

Virksomheden skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode, jf. dagældende momslovs § 55. I tilfælde af, at virksomheden skal udstede en kreditnota, skal denne således fremgå af virksomhedens regnskab for den pågældende afgiftsperiode.

Ifølge den dagældende momslovs § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, kan registrerede virksomheder ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift fradrage afgiften for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, og som ikke er fritaget for afgift efter § 13. Videre følger det af bestemmelserne, at den fradragsberettigede afgift er afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden.

Det er en betingelse for momsfradrag efter momslovens § 37, at det dokumenteres, at der i første omgang er afholdt udgifter til moms af indkøb mv.

Sagsøgerne har ikke dokumenteret, at der er udstedt en kreditnota, som er en del af regnskabsgrundlaget for 4. kvartal 2009.

I e-mails af 16. januar 2014 (bilag J) og 21. januar 2014 (bilag K) anførte sagsøgernes revisor LM, at der ikke var udstedt en kreditnota vedrørende faktura nr. 242.

På trods heraf fremlagde sagsøgerne efterfølgende en kreditnota vedrørende faktura nr. 242, der er dateret den 31. december 2009. Kreditnotaen er således dateret før LM udtrykkeligt anførte, at der ikke var udstedt en kreditnota vedrørende den pågældende faktura.

Det bestrides derfor, at der er udstedt en kreditnota vedrørende den pågældende faktura i 4. kvartal 2009.

Sagsøgerne har derfor ikke opfyldt betingelserne i momslovens§ 27, stk. 4, jf. § 52, stk. 5.

Det gøres endvidere gældende, at sagsøgerne ikke har dokumenteret, at der er afholdt udgifter til moms af indkøb mv., hvorfor sagsøgerne heller ikke har godtgjort, at betingelserne for momsfradrag efter momslovens § 37 er opfyldt.

...

H2.2 A/S

...

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at sagsøgerne ikke har dokumenteret, at fakturaen fra H2.2 A/S ... vedrører afskrivningsberettigede aktiver eller fradragsberettigede udgifter.

Det fremgår af afskrivningslovens § 1, at der kan ske skattemæssig afskrivning på udgifter til anskaffelse og forbedring af aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt af ejeren.

Det er således en forudsætning for afskrivning, at den skattepligtige er ejer af aktivet, og at aktivet benyttes erhvervsmæssigt.

Det er skatteyderen, der har bevisbyrden for, at alle betingelserne for ret til afskrivning er opfyldt, jf. eksempelvis SKM2005.202.ØLR og SKM2011.388.HR.

Sagsøgerne har ikke dokumenteret, hvad der er indeholdt i beløbet på 500.000 kr.

Sagsøgerne har endvidere ikke godtgjort, at der kan fratrækkes kr. 125.000 kr. i momsgrundlaget.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

G1

H2.2 A/S

A har for retten forklaret, at han telefonisk rykkede for betalingen af fakturaen til G1, som imidlertid stadig ikke blev betalt, og at han fik et brev fra kurator om medejeren, G4's konkurs, men ikke husker, hvad han foretog sig i den anledning.

A har endvidere forklaret, at beløbet på 3.809,36 kr. med tillæg af moms 952,25 kr., er et differencebeløb vedrørende varer, der ikke var leveret til H2.2 A/S.

Retten lægger på denne baggrund til grund for afgørelsen, at de pågældende beløb ikke er forsøgt inddrevet hos skyldnerne ved retlige inddrivelsesmidler. Det findes derfor ikke godtgjort, at disse fordringer helt eller delvist er konstateret tabt i indkomståret 2009, henholdsvis i de pågældende momsperioder. Skatteministeriet frifindes derfor.

Udbedring af fejl og mangler

A har for retten forklaret, at den udstedte faktura ikke blev betalt, da der var indtrådt vandskade, og da kunden var utilfreds med det udførte arbejde. Kunden ønskede derfor en aftale om, at et beløb svarende til det beløb, som ejerforeningen skyldte efter fakturaen, skulle dække de pågældende fejl og mangler. Han havde selv brug for at få sagen sluttet og gik derfor med til denne ordning i slutningen af 2009. Forligsteksten var skrevet af Ejerforeningen, og de var ikke helt enige om teksten, men det endte med, at han skrev under på den og gav det eksemplar af aftalen, som han havde underskrevet, til Ejerforeningen, mens Ejerforeningen gav ham det eksemplar, som Ejerforeningen havde underskrevet. Revisor sagde efter at have talt med SKAT, at der skulle udstedes en kreditnota på beløbet, hvilket de derfor gjorde. Den 31. december 2009 er ikke datoen for udstedelsen - den skulle blot laves "i det år".

Revisor LM har for retten forklaret, at en medarbejder i SKAT havde forklaret hende, at de blot skulle udstede en kreditnota for beløbet, hvilket hun derfor gav A besked på. Kreditnotaen er ikke lavet samtidig med forligets indgåelse, men først senere.

NL har for retten forklaret, at han har underskrevet aftalen med H1 om, at H1 skulle dække fejl og mangler ved byggeriet med de 177.967 kr., som fakturaen lød på. Der var en del, der var gået galt i forbindelse med byggeriet, og det var vigtigt for ham at få aftalen på plads hurtigt, idet han skulle sælge sin ejerlejlighed i begyndelsen af 2010.

LU har vedstået sin underskrift på den pågældende aftale og forklaret, at aftalen blev indgået i november 2009, hvilket hun tydeligt husker på grund af et næsten samtidigt indtruffet dødsfald blandt hendes nærmeste.

Efter forklaringerne, navnlig fra LU, lægges det til grund, at aftalen i bilag I blev indgået i november 2009, at den blev underskrevet som af A forklaret, og at der således i november 2009 forelå en endelig og ubetinget retlig forpligtelse for sagsøgerne til at give afkald på beløbet. Beløbet kan derfor bringes til fradrag ved indkomstopgørelsen, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og A's principale påstand tages derfor til følge for så vidt angår beløbet på 177.967 kr.

Med hensyn til opgørelsen af moms må det efter A's og LM's forklaringer lægges til grund, at kreditnotaen, selv om den vel svarer til de reelle forhold efter indgåelsen af den ovenfor nævnte aftale i november 2009, først er udstedt på et uoplyst senere tidspunkt end den angivne udstedelsesdato den 31. december 2009. Kreditnotaen kan derfor ikke indgå ved opgørelsen af moms for 4. kvartal 2009, jf. dagældende momslovs § 27, stk. 4, og Skatteministeriet frifindes på dette punkt.

Faktura udstedt af H2.2 A/S

A har forklaret, at H1 og H2.2 A/S havde arbejdet sammen i forbindelse med renovering af nogle hoteller i ...4. Samarbejdet havde ikke været godt, og de måtte skilles. Derfor enedes han og ON fra H2.2 A/S om, at H1 udtrådte af samarbejdet mod at udtage driftsmidler for 500.000 kr. + moms. Han har under hovedforhandlingen fremlagt en liste, som han selv har udarbejdet, med angivelse af driftsmidlerne og deres værdi. Det var de samme aktiver, han et års tid forinden havde indskudt til en værdi af 700.000 kr.

Sagsøgerne findes ikke ved fremlæggelsen af den ganske uspecificerede såkaldte faktura fra H2.2 A/S vedrørende "for meget faktureret 2009" at have godtgjort, at sagsøgerne herved har erhvervet specificerede driftsmidler, hvorpå der kan afskrives, og retten har således intet grundlag for at ændre afgørelserne vedrørende sagsøgernes indkomst- og momsopgørelser på dette punkt.

Sagsomkostninger

H1 skal betale Skatteministeriet 20.000 kr. i sagsomkostninger til dækning af udgift til advokat.

I øvrigt bærer hver part egne sagsomkostninger.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet skal anerkende, at A's skattepligtige indkomst for indkomståret 2009 skal nedsættes med 177.967 kr. I øvrigt frifindes Skatteministeriet.

H1 skal inden 14 dage betale Skatteministeriet 20.000 kr. i sagsomkostninger. I øvrigt bærer hver part sine egne sagsomkostninger.