Det toldsted, hvortil toldangivelsen indgives, der herefter benævnes "det tilsynsførende toldsted", se DF art. 1, nr. 36), litra b), skal
- føre tilsyn med, at varerne henføres under den pågældende toldprocedure
- foretage toldkontrol med henblik på verifikation af toldangivelsen ved
- undersøgelse af angivelsen og tilhørende dokumentation samt
- fremsættelse af krav om forelæggelse af andre dokumenter
- når det er berettiget, anmode frembydelsestoldstedet om at foretage toldkontrol med henblik på verifikation af toldangivelsen ved
- undersøgelse af varerne
- udtagelse af stikprøver med henblik på analyse eller dybtgående kontrol af varerne
- frigive varerne under hensyntagen til
- resultaterne af kontrol foretaget af tilsynsførende toldsted med henblik på verifikation af toldangivelsen
- resultaterne af kontrol foretaget af frembydelsestoldstedet med henblik på verifikation af toldangivelsen og kontrol af varer, der er ført ind i eller ud af EU
- udføre toldformaliteter med henblik på opkrævning af et skyldigt toldbeløb
- udveksle oplysninger med frembydelsestoldstedet, som er nødvendige for verifikation af toldangivelsen og for frigivelse af varerne, og
- fremsende oplysninger til frembydelsestoldstedet efter varernes frigivelse
- om ændringer eller ugyldiggørelse af standardtoldangivelsen
- i form af indholdet af en supplerende angivelse samt ændringer til eller ugyldiggørelse af denne
- oplysninger i en supplerende angivelse, som er tilgængelig for toldmyndighederne i bevillingshaverens it-system senest 10 dage efter udløbet af den periode, som den supplerende angivelse omfatter, samt ændringer til eller ugyldiggørelse af en sådan supplerende angivelse. Se nærmere om forudsætningerne for anvendelse af denne mulighed F.A.16.1.5.5.
Se GF art. 232.
Se EUTK art. 179, stk. 3, stk. 4 og stk. 6 EUTK.