ATA- og CPD-carneter anses for at være en eksportangivelse, hvis
- carnetet er udstedt i en medlemsstat, der er kontraherende part i ATA-konventionen eller Istanbulkonventionen, og
- carnetet er påtegnet og garanteret af en sammenslutning etableret indenfor EU, der indgår i en garantikæde, som defineret i Istanbulkonventionens art. 1, litra d), i bilag A
Se GF art. 339, stk. 1.
Et ATA- og CPD-carnet er ikke gyldig som eksportangivelse for EU-varer, når
- varerne er underlagt toldformaliteter med henblik på restitution ved eksport som led i den fælles landbrugspolitik
- varerne hidrører fra interventionslagre og
- har været genstand for kontrolforanstaltninger vedrørende anvendelse eller bestemmelse, og
- har været undergivet toldformaliteter med henblik på eksport til områder udenfor EU som led i den fælles landbrugspolitik
- varerne berettiger til godtgørelse eller tilbagebetaling af importtold på betingelse af, at de eksporteres fra EU, ELLER
- varerne flyttes under en punktafgiftssuspensionsordning indenfor EU, medmindre varerne alene flyttes under en forenklet procedure indenfor en enkelt medlemsstat
Se GF art. 339, stk. 2 i .
Anvendes et ATA-carnet som eksportangivelse, skal eksporttoldstedet gennemføre følgende formaliteter
- foretager verifikation af oplysningerne i rubrik A til G på eksportbladet sammenholdt med de varer, som er omfattet af carnetet,
- udfylder i givet fald rubrikken "Toldmyndighedernes attestation" på carnetets omslag,
- udfylder talonen og rubrik H på eksportbladet,
- angiver eksporttoldstedet i rubrik H, punkt b) på importbladet, og
- beholder eksportbladet.
Se GF art. 339, stk. 3.
Hvis eksporttoldstedet er forskelligt fra udpassagetoldstedet, skal udpassagetoldstedet udfylde rubrik 7 på talonen. Se GF art. 339, stk. 4.
Fristerne for varernes reimport, der fastsættes af eksporttoldstedet i rubrik H, punkt b) på eksportbladet, må ikke overstige carnetets gyldighedsperiode. Se GF art. 339, stk. 5.