I tilfælde hvor der er uoverensstemmelse mellem arten af de varer, som er frigivet til eksport, reeksport eller passiv forædling, og arten af de varer, der frembydes for udpassagetoldstedet, erklærer eksporttoldstedet den pågældende angivelse for ugyldig. Se DF art. 248, stk. 1.
I tilfælde hvor eksporttoldstedet efter en periode på 150 dage efter varernes frigivelse til eksport, passiv forædling eller reeksport hverken har
- modtaget meddelelse om varernes udpassage, ELLER
- bevis for, at varernes har forladt EU's toldområde,
kan eksporttoldstedet erklære toldangivelsen for ugyldig.
Se DF art. 248, stk. 2.
Såfremt en reeksportangivelse erklæres ugyldig, underretter eksporttoldstedet klarereren og det angivne udpassagetoldsted om ugyldiggørelsen. Se GF art. 340, stk. 4.