Indhold

Dette afsnit handler om Skatteforvaltningens beføjelser efter kildeskatteloven til kontrol, herunder om arbejdsgiverkontrol og indeholdelsespligt, samt andre kontrolbestemmelser i forskellige afgiftslove etc.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Kontrolbeføjelserne
• Oplysninger hos indkomstmodtagere, legitimationspligt
• Kontrolbesøg
• Tvangsmidler
• Andre bestemmelser om kontrol og pålæg af daglige bøder

Regel

Skatteforvaltningens beføjelser til arbejdsgiverkontrol fremgår af kildeskatteloven. ►Se KSL § 86, som ændret ved Lov nr. 789 af 04/05/2021◄. Arbejdsgiverkontrollen omfatter administration af, vejledning om og kontrol af virksomhedernes indeholdelse og afregning af A-skat og AM-bidrag samt opfyldelse af de dertil hørende indberetningspligter.

Arbejdsgiverkontrollen har til formål at sikre en korrekt afregning fra virksomhederne af A-skat og AM-bidrag. Kontrollen har endvidere til formål at sikre, at indberetningspligterne er opfyldt på en måde, der kan give et korrekt grundlag for ligningen af indkomstmodtagere.

Efter KSL § 86, stk. 1, forestår Skatteforvaltningen kontrollen med, at de indeholdelsespligtige overholder de pligter, de som indeholdelsespligtige er pålagt efter kildeskatteloven eller andre skattelove (arbejdsgiverkontrollen), og fastsætter de nærmere retningslinjer for kontrollens udførelse.

I KSL § 86 er der fastsat nærmere regler om kontrolbeføjelserne.

Se også

Om afskæring fra TastSelv efter KSL § 53 A, for så vidt angår ændring af oplysninger i forskudsopgørelsen henvises til afsnit A.C.2.1.4.1 om afskæring fra TastSelv vedrørende ændring af oplysninger i årsopgørelsen, jf. SKL § 71, der indeholder en tilsvarende bestemmelse som i KSL § 53 a.

Kontrolbeføjelserne

Arbejdsgiverkontrollen kan gennemføres ved gennemgang af indhentet regnskabsmateriale m.v., ved besøg i virksomheden og/eller på dennes arbejdsteder, herunder transportmidler, der anvendes erhvervsmæssigt.

Regnskabsmateriale m.v. skal på arbejdsgiverkontrollens begæring indsendes eller udleveres. Se KSL § 86, stk. 2.

Enhver indeholdelsespligtig, der fører regnskab, skal, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, på begæring af Skatteforvaltningen indsende sit regnskabsmateriale med bilag.

Skatteforvaltningen har endvidere, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til hos de indeholdelsespligtige på stedet at gennemgå alt regnskabsmateriale og herunder at få forevist dokumenter af betydning for kontrollen. Se KSL § 86, stk. 2.

Med henblik på kontrol af indeholdelsespligten efter kildeskatteloven og andre skattelove (arbejdsgiverkontrollen) har Skatteforvaltningen, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til arbejdssteder, hvor det skønnes at der udføres lønnet arbejde for en arbejdsgiver.

Kontrol kan dog ikke gennemføres på en ejendom, der alene tjener til privatbolig eller fritidsbolig. Se KSL § 86, stk. 5.

Skatteforvaltningens arbejdsgiverkontrol har således adgang til at foretage eftersyn på stedet af regnskabsmateriale m.v. hos den indeholdelsespligtige i dennes forretningslokaler m.v. og på dennes andre arbejdssteder, herunder transportmidler, der anvendes erhvervsmæssigt. 

Adgangen til kontrol omfatter alle indeholdelsespligtige, uanset om disse fører et egentligt regnskab eller ej. Se KSL § 86, stk. 2.

Arbejdsgiverkontrollens adgang til den indeholdelsespligtiges materiale omfatter alt regnskabsmateriale. Se KSL § 86, stk. 2.

Regnskabsmateriale m.v. omfatter også dokumenter af betydning for kontrollen, herunder selskabers revisionsprotokol. Udskrift af bestyrelsens forhandlingsprotokol er ligeledes omfattet, i det omfang protokollen indeholder oplysninger af betydning for kontrollen, eksempelvis om bestyrelsens kendskab til overtrædelser af lovgivningen på området.

Arbejdsgiverkontrollen har tilsvarende adgang til grundmaterialet vedrørende de oplysninger, som den indberetningspligtige efter loven skal afgive.

I det omfang oplysningerne er registreret elektronisk, omfatter Skatteforvaltningens adgang også en elektronisk adgang hertil. Er oplysningerne registeret elektronisk, kan myndighederne vælge at få adgang i elektronisk form til de registrerede oplysninger frem for på papir.

Adgangen til kontrol omfatter også arbejdssteder uden for den indeholdelsespligtiges lokaler, herunder transportmidler, der anvendes erhvervsmæssigt. Kontrol kan dog ikke gennemføres på en ejendom, der tjener til privatbolig eller fritidsbolig. Se KSL § 86, stk. 2.

Enhver indeholdelsespligtig, der fører regnskab, skal, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, på begæring af Skatteforvaltningen indsende sit regnskabsmateriale med bilag. Se KSL § 86, stk. 2.

Skatteforvaltningen kan endvidere hos modtagere af A-indkomst og af arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst indhente oplysninger til brug ved kontrollen af indeholdelserne. Se KSL § 86, stk. 4.

Personer, der ved kontrollen skønnes at udføre beskæftigelse hos den indeholdelsespligtige, har pligt til at oplyse navn, adresse, fødselsdato, om der består et ansættelsesforhold, og, hvor dette er tilfældet, ansættelsesperiode og løn- og ansættelsesvilkår. På forlangende skal personer, der ved kontrollen skønnes at udføre beskæftigelse på en arbejdsplads, oplyse deres cpr-nummer og forevise gyldig legitimation. Se KSL § 86, stk. 4.

Der er en generel adgang til at gennemføre kontrol på arbejdssteder, selvom kontrollen ikke er rettet mod konkrete og af myndighederne kendte virksomheder.   

Ejeren og de hos denne ansatte skal yde Skatteforvaltningen fornøden vejledning og hjælp ved kontrollen.

Arbejdsgiverkontrollen kan endvidere hos modtagerne af A-indkomst indhente oplysninger til brug for kontrollen af indeholdelserne, eksempelvis ved mangler i den indeholdelsespligtiges regnskabsmateriale. Oplysninger fra indkomstmodtagere kan imidlertid ikke gennemtvinges. Hvis indkomstmodtageren således ikke ønsker at medvirke, må oplysningerne søges indhentet i forbindelse med en kontrol af indkomstmodtageren. Se KSL § 86, stk. 4.

Oplysninger fra indkomstmodtagere, legitimationspligt

Efter KSL § 86, stk. 4 kan arbejdsgiverkontrollen hos modtagerne af A-indkomst indhente oplysninger til brug for kontrollen af indeholdelserne, eksempelvis ved mangler i den indeholdelsespligtiges regnskabsmateriale.

Oplysninger fra indkomstmodtagere kan imidlertid ikke gennemtvinges. Hvis indkomstmodtageren således ikke ønsker at medvirke, må oplysningerne søges indhentet i forbindelse med en kontrol af indkomstmodtageren.

En tilsvarende pligt påhviler personer, der ved en kontrol på et arbejdssted skønnes at udføre beskæftigelse hos den pågældende arbejdsgiver, jf. KSL § 86, stk. 5. 

Af mulige former for legitimation kan nævnes pas udstedt i Danmark eller udlandet, kørekort eller sygesikringsbevis. For udenlandske arbejdstagere, der ikke har et cpr-nr., kan visum, ID-kort eller arbejds- eller opholdstilladelser være mulige former for legitimation.

I de situationer, hvor en person nægter at give oplysninger om sit fulde cpr-nr., afgiver urigtige oplysninger eller evt. ikke har gyldig legitimation på sig, vil der være tale om en overtrædelse af lovgivningen af ordensmæssig karakter, hvor sanktionen kan være en bøde. I sådanne situationer vil Skatteforvaltningen kunne anmode politiet til at få tilvejebragt de nødvendige oplysninger.

Regnskabsmateriale hos tredjemand

Hvis regnskabsmaterialet beror hos tredjemand, har den indeholdelsespligtige pligt til at fremskaffe materialet. Hvis det ikke er muligt på grund af tredjemands tilbageholdsret, har tredjemand samme pligt som den indeholdelsespligtige til at udlevere materialet til myndighederne. Myndighederne skal i så fald returnere materialet til tredjemand.
 

Kontrolbesøg

Kontrollen foretages under iagttagelse af reglerne i lovbekendtgørelse nr. 1121 af 1. november 2019 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (RSL). Se afsnit A.C.1 Retssikkerhedsloven.

Det er ikke i KSL eller motiverne hertil angivet, hvornår en kontrol på stedet bør foretrækkes frem for en anmodning om indsendelse af regnskabsmateriale m.v., men det fremgår af § 2 i RSL, at der ved en sådan beslutning skal anvendes et proportionalitetsprincip, hvorefter et kontrolbesøg forudsætter, at indsendelse af materiale ikke er tilstrækkeligt, og at kontrolbesøget står i et rimeligt forhold til kontrolformålet, jf. afsnit A.C.1 Retssikkerhedsloven.

Kontrolbesøg skal som hovedregel varsles skriftligt senest 14 dage før besøget. Varslet skal ud over dato, klokkeslæt og sted indeholde oplysning om ret til at lade sig repræsentere/bistå af andre samt hovedformålet med og grundlaget for besøget, jf. RSL, § 5, stk. 2. Det skal tillige fremgå, at der inden for en nærmere fastsat frist (normalt 7 dage) kan gøres indsigelse mod besøget efter RSL § 5, stk. 3.

Dette kan under nærmere oplistede betingelser fraviges helt eller delvis, og varsel kan undlades, hvis betingelserne herfor er opfyldt for en ikke uvæsentlig del af tvangsindgrebet, jf. RSL § 5, stk. 4 og 5. I så fald skal der efter RSL § 5, stk. 6 ved den uvarslede kontrols begyndelse gives en skriftlig meddelelse med de samme oplysninger, som skal fremgå af et normalt varsel. Reglerne om varsel og en eventuel fravigelse er nærmere beskrevet i afsnit A.C.1 Retssikkerhedsloven.

Tvangsmidler

Hvis den indeholdelsespligtige eller dennes repræsentant ikke har ønsket at give adgang til de relevante forretningslokaler eller materiale af betydning for kontrollen, kan arbejdsgiverkontrollen ikke på egen hånd eftersøge regnskabsmateriale.

Daglige bøder

For så vidt angår indeholdelsespligtige efter kildeskatteloven kan adgangen til eftersyn, fremlæggelse af dokumenter og indsendelse af regnskabsmateriale m.v. gennemtvinges ved daglige bøder (tvangsbøder), jf. ►KSL § 86, stk. 3, som ændret ved Lov nr. 789 af 04/05/2021◄.

►Der kan pålægges daglige bøder, når Skatteforvaltningen har givet et pålæg om, at adgangen til eftersyn, fremlæggelsen af dokumenter og indsendelsen af regnskabsmateriale med bilag skal ske inden en fastsat frist, og fristen overskrides. De daglige bøder kan gives, indtil pålægget efterkommes eller der udstedes et bødeforelæg for overtrædelse af § 75 A, stk. 1 eller 2, (jf. Lov nr. 789 af 04/05/2021) som følge af at pålægget ikke efterkommes.◄

Materiale, som myndighederne efter skattekontrolloven har adgang til hos oplysningspligtige, kan på tilsvarende vis fremtvinges ved daglige tvangsbøder efter SKL § 72.

Tvangsbøder pålægges den indeholdelses- og/eller oplysningspligtige. For et selskab pålægges tvangsbøder normalt dets ansvarlige leder.

Bøderne efter kildeskatteloven skal varsles (normalt 14 dage) skriftligt med forbehold for en senere forhøjelse, der kan iværksættes med et skriftligt varsel på 7 dage. Bødens størrelse fastsættes ud fra et konkret skøn og under hensyn til den pågældendes økonomiske formåen - dog til mindst 200 kr. pr. dag. Tvangsbøder opkræves af Skatteforvaltningen, og kan ved uerholdelighed kræves afsonet. Ikke betalte tvangsbøder bortfalder, når arbejdsgiverkontrollen har fået adgang til eftersyn eller modtaget det ønskede regnskabsmateriale. 

Politiets bistand

Hvis en indeholdelsespligtig nægter Skatteforvaltningen adgang til virksomheden, kan politiet yde Skatteforvaltningen bistand til gennemførelse af et kontrolbesøg, jf. KSL § 86, stk. 6.

Politiets bistand består kun i overvindelse af hindringer for kontrollens gennemførelse af ordensmæssig karakter, men ikke til selve kontrollen.

Ransagning

Undersøgelse hos skattepligtige m.fl. kan desuden foretages af politiet efter bestemmelserne i RPL §§ 793-800 om ransagning. Der er i så fald tale om et tvangsindgreb inden for strafferetsplejen. Se afsnit A.C.3.1.2.2. 

Andre bestemmelser om kontrol og pålæg af daglige bøder

Med lov nr. 1344 af 19. december 2008, er der i chokolade-, emballage-, spiritus-, tobaks- samt øl- og vinafgiftsloven samt i kildeskatteloven, momsloven og opkrævningsloven skabt mulighed for at give virksomheden et påbud, hvis en eller flere regler om registrering, regnskab eller indsendelse af angivelser m.v. ikke overholdes.

Der er desuden mulighed for at pålægge ejeren eller den ansvarlige daglige ledelse daglige bøder, indtil påbuddet efterleves.

Et meddelt påbud er en afgørelse i forvaltningslovens forstand, og afgørelsen kan indbringes for Skatteankestyrelsen.

Derudover er det i kildeskatteloven fastsat, at for så vidt angår indeholdelsespligtige efter kildeskatteloven kan oplysninger om

a) indtræden af indeholdelsespligt,

b) ændringer, herunder ophør af indeholdelsespligt, og

c) tilgang og afgang af modtagere af A-indkomst samt arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst

fremtvinges gennem daglige bøder, hvis et påbud om at indgive disse oplysninger ikke efterleves. Se KSL § 85, stk. 4.

Et påbud skal indeholde en henvisning til den relevante bestemmelse og en anvisning af, hvilke konkrete handlinger eller foranstaltninger virksomheden skal gennemføre for at overholde den pågældende bestemmelse. Påbuddet gives skriftligt, og det skal fremgå, at hvis det ikke efterleves inden for den angivne frist, kan virksomheden pålægges daglige bøder, indtil dette efterleves. Se eksempelvis OPKL § 4 a og KSL § 85, stk. 4.

Hensigten med påbuddet, som også har karakter af vejledning, er at få virksomheden til at efterleve reglerne. Som pressionsmiddel kan virksomheden pålægges daglige bøder, og hvis påbuddet efterleves inden fristens udløb, kommer der ikke bøder.

Der kan kun gives påbud om at foretage konkrete handlinger eller foranstaltninger, som virksomheden har pligt til, enten efter de konkrete bestemmelser i den pågældende lov eller efter bestemmelser, der henvises til i dem fx bogføringsloven. Dermed kan Skatteforvaltningen ikke pålægge virksomheden at foretage handlinger eller foranstaltninger, som den ikke ellers skulle foretage.