►Indhold

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Fuldbyrdelsestidspunkt
• Personer og virksomheder omfattet af reglerne
• Subjektive betingelser for bødeansvar
• Processuelle spørgsmål
• Delt kompetence til at behandle bødesager

Regel

Ved lov nr. 789 af 4. maj 2021 med ikrafttrædelse den 1. juli 2021 er der indsat stort set enslydende straffebestemmelser i otte love:

• skattekontrollovens § 84 a
• momslovens § 81 a
• kildeskattelovens § 75 A
• pensionsafkastbeskatningslovens § 32 a
• registreringsafgiftslovens § 27 a
• skatteforvaltningslovens § 60 a
• skatteindberetningslovens § 59 a og
• toldlovens § 78 a.

Første bøde

Virksomheder, der modtager et påbud eller pålæg efter

• skattekontrollovens § 72, stk. 2, pålæg om indsendelse af oplysninger,
• momslovens § 74, stk. 5, jf. stk. 4, eller § 75, stk. 9, påbud om indsendelse af oplysninger eller materiale,
• kildeskattelovens § 86, stk. 3, pålæg om indsendelse af regnskabsmateriale med bilag,
• pensionsafkastbeskatningslovens § 29, stk. 3, pålæg om indsendelse af oplysninger,
• registreringsafgiftslovens § 25 a, stk. 1, pålæg om indsendelse af oplysninger,
• skatteforvaltningslovens § 58 a, stk. 2, påbud om indsendelse af materiale
• skatteindberetningslovens § 57, stk. 2, pålæg om indsendelse af materiale eller
• toldlovens § 28 a, stk. 1, pålæg om indsendelse af materiale

og undlader senest fire uger efter den fastsatte frist at efterkomme påbuddet eller pålægget, straffes med bøde efter straffebestemmelsernes stk. 1.

Skatteforvaltningen kan kun anmode om oplysninger, der kan have betydning for kontrollen. Se afsnit A.C.2.1.1.1 De forvaltningsretlige grundsætninger.

Straffebestemmelserne omfatter også tilfælde, hvor det kun er dele af de oplysninger, som Skatteforvaltningen har givet påbud eller pålæg om at indsende, der indsendes inden for fristen.

Anvendelse af reglerne om påbud eller pålæg om at indsende oplysninger forudsætter, at en forudgående anmodning om oplysninger (en materialeindkaldelse) ikke efterkommes. Påbuddet eller pålægget kan derfor ikke gives allerede i materialeindkaldelsen.

Straffebestemmelserne kan være relevante at anvende i situationer, hvor en virksomhed ignorerer Skatteforvaltningens henvendelser om indsendelse af oplysninger og eventuelt efter, at Skatteforvaltningen har forsøgt at få virksomheden til at indsende oplysningerne ved brug af tvangsbøder.

Virksomheden er ikke i besiddelse af oplysningerne

Hvis en virksomhed ikke har mulighed for at imødekomme Skatteforvaltningens anmodning om oplysninger, fordi virksomheden - grundet manglende overholdelse af lovgivningskrav til opbevaring - ikke er i besiddelse af oplysningerne og ikke har mulighed for at fremskaffe oplysningerne, vil virksomheden ikke kunne straffes efter de ovennævnte straffebestemmelser, men eventuelt for overtrædelse af fx SKL § 84, nr. 4, bogføringsloven eller STRFL § 302. Hvis virksomhedens manglende mulighed for at imødekomme anmodningen alene gælder visse oplysninger, fx bogføringsmateriale, og virksomheden undlader at indsende andre oplysninger omfattet af anmodningen, fx udskrifter af bankkontoudtog, vil virksomheden imidlertid kunne straffes efter de ovennævnte straffebestemmelser.

Anden bøde

Virksomheder,

• der ikke efterkommer påbuddet eller pålægget som anført ovenfor, og som
• efter udløbet af fire-ugers fristen
• modtager en skriftlig meddelelse fra Skatteforvaltningen om at efterkomme påbuddet eller pålægget,

straffes med bøde efter straffebestemmelsernes stk. 2, 1. pkt., hvis påbuddet eller pålægget ikke efterkommes senest 14 dage efter meddelelsens modtagelse.

Tredje og op til tiende bøde

Virksomheder,

• der forsat ikke efterkommer påbuddet eller pålægget som anført ovenfor, og som
• efter udløbet af 14-dages fristen
• modtager en ny skriftlig meddelelse fra Skatteforvaltningen om at efterkomme påbuddet eller pålægget

straffes med bøde efter straffebestemmelsernes stk. 2, 2. pkt., hvis påbuddet eller pålægget ikke efterkommes senest 14 dage efter den nye meddelelses modtagelse.

Skatteforvaltningen kan,

• efter udløbet af fire-ugers fristen og
• efter hvert udløb af 14 dages fristen og
• indtil påbuddet eller pålægget efterkommes,
• sende ny skriftlig meddelelse til virksomheden om at efterkomme påbuddet senest 14 dage efter meddelelsens modtagelse.

Virksomheder kan straffes med bøde efter straffebestemmelsernes stk. 2, 2. pkt., for hver gang, påbuddet eller pålægget ikke efterkommes senest 14 dage efter en ny meddelelses modtagelse.

Dette kan gentages, så længe påbuddet eller pålægget ikke er efterkommet, indtil der i alt er udstedt ti bødeforlæg. Det er op til kontrolmedarbejderen at vurdere, om og i givet fald hvor mange gange, dog højst ti gange, der skal straffes med bøde, indtil påbuddet eller pålægget efterkommes.

Se også

Se også afsnit A.C.3.5.3.14 Bødeniveau for manglende indsendelse af oplysninger.

Fuldbyrdelsestidspunkt

Stk. 1
Straffebestemmelserne i stk. 1 er fuldbyrdet, hvis oplysningerne ikke er indsendt til Skatteforvaltningen senest fire uger efter den frist, der er fastsat i påbuddet eller pålægget.

At oplysningerne ikke er indsendt betyder, at oplysningerne ikke er modtaget af Skatteforvaltningen.

Det vil sige, at straffebestemmelserne i stk. 1 er fuldbyrdet, hvis oplysningerne ikke er modtaget af Skatteforvaltningen fx via e-mail eller pr. post senest fire uger efter den frist, der er fastsat i pålægget eller påbuddet.

Stk. 2
Derefter fuldbyrdes straffebestemmelserne i stk. 2, hver gang der er forløbet 14 dage efter virksomhedens modtagelse af en meddelelse eller af en ny meddelelse om at efterkomme påbuddet eller pålægget, så længe oplysningerne ikke er indsendt.

Hvis Skatteforvaltningen ikke har modtaget oplysningerne ved udløbet af fire ugers fristen og derefter udsender meddelelse til virksomheden om at efterkomme påbuddet eller pålægget, er straffebestemmelsernes stk. 2, 1. pkt., fuldbyrdet, hvis oplysningerne ikke er modtaget af Skatteforvaltningen fx via e-mail eller post senest 14 dage efter virksomhedens modtagelse af meddelelsen.

Straffebestemmelsernes stk. 2, 2. pkt., fuldbyrdes herefter hver gang, påbuddet eller pålægget ikke er efterkommet senest 14 dage efter virksomhedens modtagelse af en ny meddelelse om at efterkomme påbuddet eller pålægget.

Oplysninger sendt men ikke modtaget inden for fristen

Det vil som udgangspunkt ikke medføre, at fristerne anses for at være overholdt, selv om virksomheden fremviser en afsendelseskvittering, der er dateret inden de respektive fristers udløb.

Der gøres dog ikke bødeansvar gældende, hvis alle oplysninger, som det pågældende påbud eller pålæg vedrører, bliver modtaget af Skatteforvaltningen pr. post kort tid efter udløbet af fristen, og den pågældende virksomhed ved afsendelseskvittering kan dokumentere, at oplysningerne blev afsendt på et tidspunkt, som ville have muliggjort levering inden for fristen ved almindelig forsendelsestid.

Se også

Se også afsnit A.C.3.5.3.14 Bødeniveau for manglende indsendelse af oplysninger.

Personer og virksomheder omfattet af reglerne

Straffebestemmelserne omfatter "virksomheder", der kan få et påbud eller pålæg fra Skatteforvaltningen om at indsende oplysninger i henhold til de regler om påbud eller pålæg, der er nævnt i de enkelte straffebestemmelser. Det gælder, uanset i hvilken form virksomheden bliver drevet.

Juridiske personer er uanset form omfattet af reglerne. Det gælder også, selv om der ikke er drift i virksomheden. Fx er holdingselskaber således omfattet af reglerne.

Fysiske personer, der ikke er erhvervsdrivende, er ikke omfattet af straffebestemmelserne.

Enkeltmandsvirksomheder, der ikke beskæftiger mere end 10-20 ansatte, anses ikke for at være en juridisk person efter reglerne i STRFL § 26, stk. 2. I disse tilfælde vil det være ejeren af enkeltmandsvirksomheden, der gøres bødeansvar gældende mod.

Strafansvar for overtrædelser i en virksomhed, der er omfattet af reglerne i STRFL 5. kapitel om strafansvar for juridiske personer, vil som udgangspunkt blive rettet mod virksomheden som sådan. Det udelukker dog ikke, at der kan blive gjort et strafansvar gældende mod fysiske personer, der indtager en overordnet stilling, og som har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Som eksempel på tilfælde, hvor det kan være relevant at overveje at gøre strafansvar gældende mod den ansvarlige fysiske person, kan nævnes mindre virksomheder drevet i selskabsform, hvor ejeren af selskabet står for den daglige drift.

Se også

Se også afsnit A.C.3.2.3 Ansvarssubjekter.

Subjektive betingelser for bødeansvar

Det følger af STRFL § 19, at straf for overtrædelse af særlovgivningen som udgangspunkt alene forudsætter, at der er udvist uagtsomhed, herunder simpel uagtsomhed. I de fleste straffebestemmelser inden for told-, skatte- og afgiftslovgivningen er strafansvar betinget af, at der er handlet mindst groft uagtsomt. Det er dog ikke tilfældet i straffebestemmelserne for manglende indsendelse af oplysninger. Her er det tilstrækkeligt, at der er udvist uagtsomhed, herunder simpel uagtsomhed. Det lave tilregnelseskrav skyldes, at der er tale om simple undladelser af at indsende konkrete og specificerede oplysninger til Skatteforvaltningen.

Det altovervejende udgangspunkt er, at det anses for uagtsomt, hvis en virksomhed ikke følger et påbud eller pålæg om at indsende oplysninger. Virksomheden vil forud for påbuddet eller pålægget have modtaget en anmodning om at indsende oplysningerne til Skatteforvaltningen. Virksomheden har således haft mulighed for at indsende oplysningerne, ligesom virksomheden har en frist på fire uger efter påbuddet eller pålægget til at indsende oplysningerne. Hvis en virksomhed har holdt sig i bevidst uvidenhed om en anmodning og et efterfølgende påbud eller pålæg om at indsende oplysninger, fx fordi virksomheden bevist har undladt at tømme sin postkasse eller at læse sin digitale post, så anses det (mindst) for at være uagtsomt.

Hvis Skatteforvaltningen konkret vurderer, at den manglende indsendelse af oplysninger er undskyldelig og ikke kan anses for at være uagtsom, gøres bødeansvar ikke gældende.

Processuelle spørgsmål

Muligheden for at pålægge daglige tvangsbøder ophører

Daglige tvangsbøder kan ikke gives fra det tidspunkt, hvor der udstedes et bødeforlæg for overtrædelse af en af straffebestemmelserne nævnt ovenfor under "Regel".

Se også

Se også fx afsnit A.C.2.1.4.2 om tvangsbøder efter SKL.

Retssikkerhedsloven

En virksomhed kan ikke pålægges strafansvar efter straffebestemmelserne nævnt ovenfor under "Regel" for ikke at imødekomme et påbud eller pålæg om at indsende oplysninger til Skatteforvaltningen, hvis Skatteforvaltningen har konkret mistanke om, at oplysningerne kan have betydning for bedømmelsen af en strafbar lovovertrædelse. Virksomheden har i sådanne tilfælde ikke pligt til at indsende oplysningerne. Se RSL § 10.

Se også

Se også afsnit A.C.1.6.1 Konkret mistanke.

Hvis klage over påbud eller pålæg tillægges opsættende virkning

Hvis klageinstansen undtagelsesvis tillægger en klage over et påbud eller pålæg om at indsende oplysninger opsættende virkning, kan virksomheden ikke under klagesagen pålægges strafansvar efter straffebestemmelserne nævnt ovenfor under "Regel".

Hvis der er udstedt bødeforlæg til virksomheden for ikke at efterkomme et påbud eller pålæg om at indsende oplysninger, inden klagen bliver tillagt opsættende virkning, tilbagekaldes bødeforlægget. Det gælder både, hvor bødeforlæg ikke er vedtaget, og hvor bødeforlæg er vedtaget.

Hvis

• klagen er tillagt opsættende virkning,
• og klageren ikke får medhold i sin klage,

vil klageinstansen fastsætte en ny frist for, hvornår virksomheden skal indsende oplysningerne, der er omfattet af påbuddet eller pålægget, til Skatteforvaltningen.

Virksomheden kan straffes med bøde,

• hvis oplysningerne ikke er modtaget af Skatteforvaltningen senest fire uger efter den frist, som klageinstansen har fastsat.

Herefter kan virksomheden straffes med bøde (indtil i alt ti gange), indtil påbuddet eller pålægget efterkommes,

• hvis virksomheden efter udløbet af fire ugers fristen modtager en meddelelse fra Skatteforvaltningen om at efterkomme påbuddet eller pålægget,
• og ikke efterkommer dette senest 14 dage efter, at virksomheden har modtaget meddelelsen.

Hvis klage over påbud eller pålæg ikke tillægges opsættende virkning

Hvis klagen ikke bliver tillagt opsættende virkning, kan Skatteforvaltningen også under klagesagens behandling udstede bødeforlæg til virksomheden for ikke at efterkomme påbuddet eller pålægget.

Hvis virksomheden får medhold i sin klage over påbuddet eller pålægget, tilbagekaldes allerede udstedte bødeforlæg. Det gælder både, hvor bødeforlæg ikke er vedtaget, og hvor bødeforlæg er vedtaget.

Tredjemandsoplysninger

Skatteforvaltningen kan vælge at forsætte sin kontrol af virksomheden ved at indhente materiale fra tredjemand fx efter reglerne i SKL 6. kapitel eller ved at foretage andre kontrolskridt, der er hjemmel til på det pågældende lovområde.

Det gælder både før og efter, at virksomheden eventuelt har fået bødeforlæg for at overtræde en af straffebestemmelserne nævnt under "Regel" ovenfor.

Der kan ikke udstedes bødeforlæg til virksomheden for ikke indsende oplysninger, når Skatteforvaltningen har modtaget de pågældende oplysninger fra tredjemand.

Bødeforlæg, der er sendt til virksomheden for ikke at efterkomme et påbud eller pålæg om at indsende oplysninger, vil bestå, selv om Skatteforvaltningen efterfølgende modtager oplysningerne fra tredjemand.

Skønsmæssige ansættelser

Skatteforvaltningen kan vælge at foretage en skønsmæssig ansættelse af virksomheden fx efter reglerne i SKL § 74 eller tilsvarende bestemmelser på det pågældende lovområde.

Det gælder både før og efter, at virksomheden eventuelt har fået bødeforlæg for at overtræde en af straffebestemmelserne nævnt under "Regel" ovenfor.

Straffebestemmelserne nævnt ovenfor under "Regel" finder tilsvarende anvendelse, hvis Skatteforvaltningen efter at have foretaget en skønsmæssig ansættelse anmoder om oplysninger for at kontrollere, om den skønsmæssige ansættelse er korrekt.

Delt kompetence til at behandle bødesager

Bødesager for overtrædelse af de straffebestemmelser, der er nævnt ovenfor under "Regel", vil blive behandlet i det fagområde eller den styrelse, der giver påbud eller pålæg om at indsende oplysninger i forbindelse med en kontrol af virksomheden. Bødeforlæg, der ikke bliver vedtaget, bliver oversendt af fagområdet eller styrelsen til straffesagsenhederne i Skattestyrelsen, der sørger for at oversende sagerne til politiet med henblik på, at bødesagerne kan blive behandlet ved domstolene.◄