Indhold
Dette afsnit indeholder en beskrivelse af ikke-inddrivelsesparate fordringer.
Afsnittet indeholder:
- Definition af ikkeinddrivelsesparate fordringer.
- Betydningen af, at en fordring er ikkeinddrivelsesparat.
Definition af ikkeinddrivelsesparate fordringer
Ved ikkeinddrivelsesparate fordringer forstås fordringer, hvor der er tvivl om retskraften eller kendskab til eller mistanke om datafejl.
For en betydelig del af fordringerne i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystem DMI er der tvivl om retskraften eller mistanke om datafejl. Hvis der er tvivl om en fordrings retskraft, er der en risiko for, at fordringen er forældet. Mistanke om datafejl kan eksempelvis omfatte risiko for fejl i den for fordringen registrerede størrelse, risiko for dubletter samt potentielt forkerte hæftelsesforhold. Fordringer ramt af en sådan tvivl eller mistanke vil ikke umiddelbart kunne inddrives eller dækkes uden forudgående afklaring, hvilket som udgangspunkt forudsætter en tidskrævende manuel vurdering, hvor det ofte vil være nødvendigt at inddrage fordringshaveren i undersøgelsen.
Betydningen af, at en fordring er ikkeinddrivelsesparat
En forældet fordring kan ikke inddrives, idet fordringshaver har mistet sin ret til at kræve fordringen opfyldt. Se forældelseslovens § 23. Datafejl kan være så alvorlige, at de har betydning for, om der kan ske lovlig inddrivelse.
Restanceinddrivelsesmyndigheden inddriver derfor som udgangspunkt ikke ikkeinddrivelsesparate fordringer. Inddrivelse vil først ske, når restanceinddrivelsesmyndigheden har vurderet, at der ikke er tvivl om fordringens retskraft eller datafejl, der kan medføre ulovlig inddrivelse.
Fordringer, der er vurderet retskraftige og uden datafejl, der kan medføre ulovlig inddrivelse, benævnes inddrivelsesparate fordringer.
Se også
Se mere om suspension af inddrivelsen pga. datafejl i G.A.1.3.4.
Se mere om restkraftvurderingsrækkefølgen i G.A.2.6.