Parter

A

(advokat SA)

mod

skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/ advokat Camilla Bjerg Ipsen)

Denne afgørelse er truffet af dommer Gitte Arildsen.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 18. maj 2022.

Sagen drejer sig om en række transaktioner på A’s bankkonto i årene 2015, 2016 og 2017 og hvorvidt der på baggrund af disse transaktioner er grundlag for at foretage en skønsmæssig forhøjelse af A’s skatte- og momsansættelser i perioden. 

A har nedlagt påstand om, at A’s skatteansættelse for indkomstårene

2015              nedsættes med kr. 1.308.552

2016              nedsættes med kr. 1.331.538 og 2017  nedsættes med kr. 482.990.

Der nedlægges endvidere påstand om, at A’s momstilsvar for afgiftsårene

2015                            nedsættes med kr. 420.182

2016                            nedsættes med kr. 493.698 og 2017    nedsættes med kr. 223.442.

Der nedlægges subsidiært påstand om, at A’s skatteansættelser for indkomstårene 2015-2017 og momstilsvar for afgiftsårene 2015-2017 hjemvises til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

skatteministeriet har nedlagt påstand om:

Principalt: Frifindelse

Subsidiært: Hjemvisning.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Denne sag handler om prøvelse af Landsskatterettens to afgørelse af 25. marts 2022 om forhøjelse af skatteansættelse og momstilsvar for A for årene 2015-2017. Forhøjelserne er sket på baggrund af mange indsættelser på A’s konti på samlet omkring 4.5 mio. kr. igennem disse år.

Det fremgår af afgørelse fra Landsskatteretten af 25. marts 2022 om forhøjelse af skatteansættelse blandt andet:

"…

Klagepunkt	skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2015
Forhøjelse af skatteansættelsen	1.308.552 kr.	0 kr.	1.308.552 kr.
Indkomståret 2016
Forhøjelse af skatteansættelsen	1.331.538 kr.	0 kr.	1.331.538 kr.
Indkomståret 2017
Forhøjelse af skatteansættelsen	482.990 kr.	0 kr.	482.990 kr.

…

Faktiske oplysninger

Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at klageren har været registreret med enkeltmandsvirksomheden G1-virksomhed, cvr nr. (red.cvrnr.nr1.fjernet), fra perioden den 1. januar 2008 til den 2. december 2019. Klageren har selvangivet overskud fra virksomhed i indkomstårene 2015, 2016 og 2017 med henholdsvis 10.454 kr. 11.309 kr. og 10.895 kr.

skattestyrelsen har den 12. januar 2018 indkaldt klageren til møde vedrørende gennemgang af regnskabsmateriale, samt anmodet klageren om at fremlægge regnskabsmateriale. Klageren har ikke imødekommet denne anmodning. skattestyrelsen har derfor anmodet klagerens bank om bankkontoudtog for klagerens bankkonti. Banken har fremsendt bankkontoudtog den 2. juli 2018.

skattestyrelsen har i forbindelse med gennemgang af virksomhedens bankkontoudtog konstateret bankindsætninger, og har på baggrund af dem opgjort omsætningen i virksomheden til 1.680.726 kr., 1.974.790 kr. og 893.766 kr. for indkomstårene 2015, 2016 og 2017. skattestyrelsen har desuden givet et skønsmæssigt fradrag for driftsudgifter på 20 % af omsætningen, samt fradrag for lønudbetalinger.

skattestyrelsen har foretaget følgende opgørelse:

2015

Opgjort omsætning	1.680.726 kr.
Skønsmæssigt godkendte driftsudgifter	336.145 kr.
Angivet lønudgifter	25.575 kr.
Yderligere oplyste lønudgifter	0 kr.
Skønsmæssigt opgjort overskud af virksomhed	1.319.006 kr.
Selvangivet overskud af virksomhed	10.454 kr.
Forhøjelse overskud af virksomhed 2016	1.308.552 kr.
Opgjort omsætning	1.974.790 kr.
Skønsmæssigt godkendte driftsudgifter	394.958 kr.
Angivet lønudgifter	88.050 kr.
Yderligere oplyste lønudgifter	148.935 kr.
Skønsmæssigt opgjort overskud af virksomhed	1.342.847 kr.
Selvangivet overskud af virksomhed	11.309 kr.
Forhøjelse overskud af virksomhed 2017	1.331.538 kr.
Opgjort omsætning	893.766 kr.
Skønsmæssigt godkendte driftsudgifter	178.753 kr.
Angivet lønudgifter	0 kr.
Yderligere oplyste lønudgifter	221.128 kr.
Skønsmæssigt opgjort overskud af virksomhed	493.885 kr.
Selvangivet overskud af virksomhed	10.895 kr.
Forhøjelse overskud af virksomhed	482.990 kr.

skattestyrelsen sendte forslag til afgørelse den 13. juli 2018. Klageren har sendt bemærkninger til skattestyrelsens forslag den 30. juli 2018. skattestyrelsen traf afgørelse den 13. august 2018.

Der er i sagen fremlagt erklæring fra BKE, hvor han har erkendt at være ansvarlig for og have foretaget dispositioner på vegne af klageren, samt at klageren ikke har været vidende om de fleste af dispositionerne.

Klagerens repræsentant har til klagesagen fremlagt artikel fra (red.hjemmeside.nr1.fjernet). Artiklen er dateret den 3. februar 2015 og omhandler BKE. I artiklen har BKE indrømmet, at han har været i fængsel flere gange for svindel og bedrageri.

Der er også fremlagt en udtalelse fra klagerens læge, dateret den 22. september 2021. Det fremgår af udtalelsen, at klageren siden 2016 har haft mange konsultationer relateret til forholdet til BKE.

Der er desuden fremlagt bogføringshæfter med tilhørende støttebilag for indkomstårene 2015, 2016 og 2017. Materialet er udarbejdet af klageren til brug for klagesagen. Støttebilagene angiver de beløb, der ifølge klageren er overført til BKE, de beløb der er kontanthævet og videregivet til BKE, samt de udgifter der er afholdt på vegne af BKE. 

Af støttebilaget for 2015 fremgår det, at der har været faktura indbetalinger for i alt 1.819.628,09 kr. Ifølge klagerens opgørelse er det samlede beløb til BKE opgjort til i alt 1.702.630,28 kr.

Støttebilaget for 2016 angiver, at fakturaindbetalingerne udgjorde i alt 3.041.746,64 kr. Ifølge klagerens opgørelse er det samlede beløb til BKE opgjort til i alt 2.909.141,07 kr.

Støttebilaget for 2017 angiver, at fakturaindbetalingerne udgjorde i alt 1.181.986,26 kr. Ifølge klagerens opgørelse er det samlede beløb til BKE opgjort til i alt 1.757.738,30 kr.

…

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal oplyse sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer).

Erhvervsdrivende skal ifølge dagældende skattekontrollovs § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) med efterfølgende ændringer i bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009) med efterfølgende ændringer. 

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905H. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette fremgår af Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort i SKM2011.208H.

skattestyrelsen har på baggrund af bankindsætningerne på klagerens forretningskonto forhøjet klagerens overskud af virksomhed for indkomstårene 2015, 2016 og 2017 med henholdsvis 1.308.552 kr., 1.331.538 kr. og 482.990 kr.

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at klageren ikke er rette skattesubjekt vedrørende de bankindsætninger, der danner grundlag for skattestyrelsens forhøjelse.

Landsskatteretten finder efter en samlet vurdering, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at hun ikke er rette skattesubjekt vedrørende de bankindsætninger, der er foretaget på hendes forretningskonto.

Retten har lagt vægt på, at klageren ifølge CVR fremstår som ejer af virksomheden. Der er også lagt vægt på, at klageren har haft adgang til forretningskontoen, hvor bankindsætningerne fra omsætningen i virksomheden er indgået.

Det er endvidere rettens opfattelse, at klageren har ansvaret for, at BKE har haft mulighed for at benytte sig af hendes NemID, hvorfor repræsentantens forklaring herom ikke kan føre til et andet resultat. Repræsentantens oplysninger om, at klageren alene har ageret stråmand, og det er BKE, der har været den reelle leder af G1-virksomhed, kan ikke føre til et andet resultat.

Retten finder herefter, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at bankindsætningerne ikke udgør yderligere omsætning i relation til hendes virksomhed.

Retten har desuden lagt vægt på, at klageren har erkendt, at hun har disponeret over bankindsætningerne på forretningskontoen bl.a. ved kontanthævninger og bankoverførsler til BKE. Omfanget heraf fremgår af de fremlagte bogføringshæfter med tilhørende støttebilag, der er udarbejdet af klageren til brug for klagesagen.

Den omstændighed, at klageren enten har overført eller kontanthævet bankindsætningerne og videregivet dem til BKE, ændrer ikke ved, at klageren anses for at være rette skattesubjekt.

I forhold til den fremlagte erklæring bemærker retten, at den er udarbejdet til brug for skattesagen, hvorfor den ikke kan tillægges selvstændig bevismæssig betydning. Retten henviser i denne forbindelse til SKM2016.70.BR.

Repræsentanten har henvist til dommene SKM2013.537.ØLR og SKM2014.254.ØLR, samt kendelser fra Landsskatteretten. I de nævnte domme og kendelser havde skatteyder ud fra en samlet vurdering løftet bevisbyrden for ikke at være rette skattesubjekt. Retten bemærker, at i kendelse af 9. juli 2010 fra Landsskatteretten havde klageren løftet bevisbyrden, da det i sagen var ubestridt, at klagerens ægtefælle var indehaver af virksomheden og havde udført det fakturerede arbejde. Retten finder herefter, at kendelsen ikke kan anvendes i nærværende sag, da klageren er ejer af virksomheden G1-virksomhed.

Repræsentanten har i klagen henvist til SKM2019.344.BR. Retten finder, at denne ikke kan føre til en anden vurdering. Der er herved lagt vægt på, at der i dommen forelå særlige omstændigheder vedrørende tredjeparts dispositionsret over virksomhedens bankkonto og skatteyderen ikke modtog midler fra virksomheden. Retten finder herefter, at dommen ikke kan anvendes i nærværende sag, da klageren har haft adgang og dispositionsret over den forretningskonto, hvor bankindsætningerne er foretaget.

Repræsentantens øvrige bemærkninger kan efter rettens opfattelse ikke føre til et andet resultat.

Eftersom bankindsætningerne har passeret klagerens privatøkonomi og hun derved har haft råderet over beløbene, anses hun for rette skattesubjekt.

Retten finder endvidere, at klageren ikke har godtgjort, at beløbene stammer fra midler, som ikke skal beskattes hos klageren. Det er derfor berettiget, at skattestyrelsen har anset bankindsætningerne på klagerens forretningskonto for at være overskud af virksomhed. 

Repræsentanten har i klagen anført, at såfremt klageren anses for rette skattesubjekt vedrørende bankindsætningerne, så skal de i deres fulde beløb indkomstbeskattes hos klageren, da de ikke udgør momspligtige ydelser.

Retten finder, at klageren ikke har dokumenteret, at bankindsætninger på klagerens forretningskonto stammer fra fiktive fakturaer. Retten har lagt vægt på, at der i sagen ikke er fremlagt regnskab, fakturaer eller lignende dokumentation, der understøtter repræsentantens påstand.

Landsskatteretten finder derfor, at der ikke er grundlag for at henføre bankindsætningerne som anden personlig indkomst for klageren.

Landskatteretten stadfæster herefter skattestyrelsens afgørelse for indkomstårene 2015, 2016 og 2017

…"

Det fremgår af afgørelse fra Landsskatteretten af 25. marts 2022 om momstilsvar blandt andet:

"…

Klagepunkt	skattestyrelsens afgørelse	Virksomhedens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Momstilsvar 1. kvartal 2015
Salgsmoms	26.604 kr.	47.942 kr.	26.604 kr.
Købsmoms	5.321 kr.	46.203 kr.	0 kr.
Momstilsvar 2. kvartal 2015
Salgsmoms	86.974 kr.	42.479 kr.	86.974 kr.
Købsmoms	17.395 kr.	41.831 kr.	0 kr.
Momstilsvar 3. kvartal 2015
Salgsmoms	103.797 kr.	134.204 kr.	103.797 kr.
Købsmoms	20.759 kr.	132.603 kr.	0 kr.
Momstilsvar 4. kvartal 2015
Salgsmoms	202.807 kr.	368.223 kr.	202.807 kr.
Købsmoms	40.562 kr.	365.114 kr.	0 kr.
Momstilsvar 1. kvartal 2016
Salgsmoms	209.428 kr.	341.321 kr.	209.428 kr.
Købsmoms	41.886 kr.	337.724 kr.	0 kr.
Momstilsvar 2. kvartal 2016
Salgsmoms	157.837 kr.	118.603 kr.	157.837 kr.
Købsmoms	31.567 kr.	116.210 kr.	0 kr.
Momstilsvar 3. kvartal 2016
Salgsmoms	73.777 kr.	27.652 kr.	73.777 kr.
Købsmoms	14.756 kr.	25.936 kr.	0 kr.
Momstilsvar 4. kvartal 2016
Salgsmoms	52.656 kr.	327.675 kr.	52.656 kr.
Købsmoms	10.531 kr.	325.127 kr.	0 kr.
Momstilsvar 1. kvartal 2017
Salgsmoms	47.568 kr.	107.610 kr.	47.568 kr.
Købsmoms	9.514 kr.	104.990 kr.	0 kr.
Momstilsvar 2. kvartal 2017
Salgsmoms	73.248 kr.	121.304 kr.	73.248 kr.
Købsmoms	14.650 kr.	118.467 kr.	0 kr.
Momstilsvar 3. kvartal 2017
Salgsmoms	36.970 kr.	104.760 kr.	36.970 kr.
Købsmoms	7.394 kr.	101.983 kr.	0 kr.
Momstilsvar 4. kvartal 2017
Salgsmoms	65.656 kr.	91.356 kr.	65.656 kr.
Købsmoms	13.131 kr.	89.758 kr.	0 kr.

…

Faktiske oplysninger

Virksomheden har i afgiftsperioderne i 2015-2017 været registreret som enkeltmandsvirksomheden

G1-virksomhed, med cvr nr. (red.cvrnr.nr1.fjernet). Virksomheden er ifølge CVR ophørt pr. den 2. december 2019.

Virksomheden har selvangivet følgende salgsmoms og købsmoms for afgiftsperioderne i 2015-2017:

Periode                                        Salgsmoms		Købsmoms
1. kvartal 2015:                             47.942 kr.		46.203 kr.
2. kvartal 2015:                             42.479 kr.		41.831 kr.
3. kvartal 2015:                           134.204 kr.		132.603 kr.
4. kvartal 2015:                           368.223 kr.		365.114 kr.
1. kvartal 2016:	341.321 kr.	337.724 kr.
2. kvartal 2016:	118.603 kr.	116.210 kr.
3. kvartal 2016:	27.652 kr.	25.936 kr.
4. kvartal 2016:	327.675 kr.	325.127 kr.
1. kvartal 2017:	107.610 kr.	104.990 kr.
2. kvartal 2017:	121.304 kr.	118.467 kr.
3. kvartal 2017:	104.760 kr.	101.983 kr.
4. kvartal 2017:	91.356 kr.	89.758 kr.

skattestyrelsen har den 12. januar 2018 indkaldt virksomhedens indehaver til møde vedrørende gennemgang af regnskabsmateriale, samt anmodet indehaveren om at fremlægge regnskabsmateriale. Indehaveren har ikke imødekommet denne anmodning. skattestyrelsen har derfor anmodet indehaverens bank om bankkontoudtog for indehaverens bankkonti. Banken har fremsendt bankkontoudtog den 2. juli 2018.

skattestyrelsen har i forbindelse med gennemgang af virksomhedens bankkontoudtog konstateret bankindsætninger, og har på baggrund af dem opgjort omsætningen i virksomheden til 1.680.726 kr., 1.974.790 kr. og 893.766 kr. for indkomstårene 2015, 2016 og 2017. skattestyrelsen har ansat et skønsmæssigt fradrag for driftsudgifter til 20 % af den opgjorte omsætning.

skattestyrelsen har skønsmæssigt ansat salgsmomsen til 20% af den opgjorte omsætning og købsmomsen er ansat til 20% af den ansatte salgsmoms. 

skattestyrelsen sendte forslag til afgørelse den 13. juli 2018. Indehaveren har sendt bemærkninger til skattestyrelsens forslag den 30. juli 2018. skattestyrelsen traf afgørelse den 13. august 2018.

skattestyrelsen har på baggrund af bankindsætninger og -hævninger på indehaverens bankkonti foretaget følgende opgørelse af virksomhedens salgsmoms og købsmoms for afgiftsperioderne fra 1. kvartal 2015 til og med 4. kvartal 2017:

Periode                                        Salgsmoms		Købsmoms
1. kvartal 2015:	26.604 kr.	5.321 kr.
2. kvartal 2015:	86.974 kr.	17.395 kr.
3. kvartal 2015:	103.797 kr.	20.759 kr.
4. kvartal 2015:	202.807 kr.	40.562 kr.
1. kvartal 2016:	209.428 kr.	41.886 kr.
2. kvartal 2016:	157.837 kr.	31.567 kr.
3. kvartal 2016:	73.777 kr.	14.756 kr.
4. kvartal 2016:	52.656 kr.	10.531 kr.
1. kvartal 2017:	47.568 kr.	9.514 kr.
2. kvartal 2017:	73.248 kr.	14.650 kr.
3. kvartal 2017:	36.970 kr.	7.394 kr.
4. kvartal 2017:	65.656 kr.	13.131 kr.

skattestyrelsens opgørelse medfører nedsættelse af virksomhedens indberettede salgs- og købsmoms. Nedsættelsen af virksomhedens købsmomsfradrag har ved skattestyrelsens opgørelse medført en samlet forhøjelse af virksomhedens momstilsvar.

Klagerens repræsentant har ikke fremlagt dokumentation for afholdte driftsudgifter for afgiftsperioderne 1. kvartal 2015 - 4. kvartal 2017 relateret til virksomheden.

…

Landsskatterettens afgørelse

Juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, er afgiftspligtige. Det fremgår af momslovens § 3, stk. 1, (lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013 og lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016).

Der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Betaling af afgift påhviler i henhold til momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt., den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet.

Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a skal efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden samt værdien af de leverancer, der efter §§ 14-21d eller § 34 er fritaget for afgift. Det fremgår af momslovens § 57, stk. 1, 1. pkt.

Af momslovens § 37 fremgår der følgende:

"Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(..)"

Af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1, pkt., fremgår følgende:

"Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt".

Det følger af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb.

Uanset fristerne i § 31, kan en ansættelse af afgiftstilsvaret foretages efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 32 er opfyldt.

Af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 fremgår, at told- og skatteforvaltningen, uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 31, kan foretage eller ændre et afgiftstilsvar, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. 

Salgsmoms

skattestyrelsen har på baggrund af konkrete bankindsætninger på indehaverens bankkonti opgjort virksomhedens salgsmoms for afgiftsperioden 1. kvartal 2015 - 4. kvartal 2017.

Repræsentanten har i klagen anført, at forhøjelsen af virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioderne fra 2015-2017 skal nedsættes til 0 kr. Som begrundelse har repræsentanten anført, at omsætningen i virksomheden ikke udgør momspligtige ydelser.

Landsskatteretten har ved afgørelse af dags dato, sagsnummer (red.sagsnr.nr1.fjernet), fundet, at virksomheden ikke har dokumenteret, at bankindsætningerne på virksomhedens bankkonto stammer fra fiktive fakturaer. Retten har lagt vægt på, at der i sagen ikke er fremlagt regnskab, fakturaer eller lignende dokumentation, der understøtter repræsentantens påstand.

Bankindsætningerne er indtægtsført på bankkontoen, der er tilknyttet virksomheden. Virksomheden har endvidere angivet salgsmoms for afgiftsperioderne 2015-2017, og det er rettens opfattelse, at virksomheden i disse afgiftsperioder har drevet momspligtig virksomhed med salg af momspligtige ydelser.

Landsskatteretten finder derfor, at yderligere omsætning opgjort af skattestyrelsen ligeledes må udgøre momspligtige ydelser, hvoraf der skal svares salgsmoms.

På baggrund af ovenstående stadfæster Landsskatteretten skattestyrelsens afgørelse vedrørende salgsmomsen for afgiftsperioden 1. kvartal 2015 - 4. kvartal 2017.

Købsmoms

skattestyrelsen har for afgiftsperioden 1. kvartal 2015 - 4. kvartal 2017 ansat købsmomsen til 20 % af den skønsmæssige opgjorte salgsmoms af den enkelte afgiftsperiode.

Virksomheden har for perioden 1. kvartal 2015 - 4. kvartal 2017 selvangivet købsmoms til 46.203 kr., 41.831 kr., 132.603 kr., 365.114 kr., 337.724 kr., 116.210 kr., 25.936 kr., 325.127 kr., 104.990 kr., 118.467 kr., 101.983 kr. og 89.758 kr.

skattestyrelsen har anmodet virksomheden om at fremsende regnskab for afgiftsperioden 1. kvartal 2015 - 4. kvartal 2017. Virksomheden har ikke imødekommet denne anmodning. skattestyrelsen har som følge heraf givet virksomheden et skønsmæssigt fastsat fradrag for købsmoms, idet købsmomsen skønsmæssigt er fastsat til 20 % af den skønsmæssigt fastsatte salgsmoms. Virksomhedens købsmoms for afgiftsperioderne er skønsmæssigt ansat til henholdsvis 5.321 kr., 17.395 kr., 20.759 kr., 40.562 kr., 41.886 kr., 31.567 kr., 14.756 kr., 10.531 kr., 9.514 kr., 14.650 kr., 7.394 kr. og 13.131 kr.

Landsskatteretten har den 26. august 2021 i en anden sag, offentliggjort som SKM2021.456.LSR, truffet afgørelse vedrørende fortolkning af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt.

På baggrund af EU-domstolens praksis i blandt andet C-516/14 (Barles) og C-664/16 /Vadan) fandt Landsskatteretten, at SKAT uretmæssigt havde fastsat et skønsmæssigt fradrag for købsmoms, da der ikke var objektive beviser, der understøttede dette skøn.

Landsskatteretten udtalte i den forbindelse følgende:

"… Det er nødvendigt for godkendelse af et skønsmæssigt momsfradrag, at der fremlægges dokumentation for levering og betaling. Dette er et krav i henhold til EU-retten, og opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., anses ikke for et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for et udokumenteret momsfradrag. Fradragsretten er betinget af fremlæggelse af dokumentation for levering og betalt moms, og dette ses ikke sket i denne sag. Betingelserne for momsfradrag i henhold til momslovens § 37 og momssystemdirektivet er således ikke opfyldt. …".

Samme forhold gør sig gældende i denne sag, hvor der ikke er fremlagt objektive for, at der er sket levering af varer eller ydelser til virksomheden, og at udgifterne, herunder momsløb, der er betalt af virksomheden.

På den baggrund finder Landsskatteretten, at betingelserne for at give virksomheden et skønsmæssigt opgjort fradrag for købsmoms ikke er opfyldt, jf. momslovens § 37.

Videre finder Landsskatteretten, at skattestyrelsen med urette har fastsat et skønsmæssigt fradrag for købsmoms på 20 % af den opgjorte salgsmoms for afgiftsperioderne 1. kvartal 2015 - 4. kvartal 2017, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt.

Landsskatteretten kan således ikke godkende skattestyrelsens skønsmæssige momsfradrag på henholdsvis 5.321 kr., 17.395 kr., 20.759 kr., 40.562 kr., 41.886 kr., 31.567 kr., 14.756 kr., 10.531 kr., 9.514 kr., 14.650 kr., 7.394 kr. og 13.131 kr. for afgiftsperioderne 1. kvartal 2015 til 4. kvartal 2017, ud fra en formodning om, at der er afholdt udgifter i virksomheden til generering af den angivne omsætning.

De af skattestyrelsen godkendte skønsmæssige fradrag for købsmoms for afgiftsperioderne 1. kvartal 2015 - 4. kvartal 2017 nedsættes herefter til 0 kr.

Landsskatteretten ændrer skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse hermed.

Formalitet

Fristen for at afsende varsel om ændring af momstilsvar for afgiftsperioden 1. kvartal 2015 udløb senest den 1. juni 2018. skattestyrelsen har for afgiftsperioden 1. kvartal 2015 udsendt forslag til afgørelse den 13. juli 2018.

skattestyrelsens varsling om ændringer af momstilsvaret for perioden 1. kvartal 2015 er dermed foretaget efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist.

skattestyrelsen kan derfor kun genoptage momstilsvaret for 1. kvartal 2015, hvis betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 er opfyldt.

Retten finder, at virksomheden ved undladelse af at selvangive momstilsvaret af hele eller dele af de konstaterede bankindsætninger, der udgør yderligere omsætning i virksomheden, har handlet mindst groft uagtsomt. Ved afgørelsen har retten lagt vægt på, at virksomheden for 1. kvartal 2015 har selvangivet et momstilsvar på 1.739 kr. og skattestyrelsen har forhøjet momstilsvaret til 21.283 kr.

Grundlaget for ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, er således til stede, og skattestyrelsen har dermed været berettiget til at foretage ansættelse af momstilsvaret efter udløb af den ordinære ansættelsesfrist.

Repræsentanten har gjort gældende, at skattestyrelsens afgørelse ikke er begrundet. Retten finder, at skattestyrelsens afgørelse er tilstrækkelig begrundet, idet det fremgår af afgørelsen, at der er lagt vægt på, at skattestyrelsen har anset det for groft uagtsomt, at virksomheden har selvangivet et for lavt momstilsvar for 1. kvartal 2015.

skattestyrelsens kundskabstidspunkt anses at være den 2. juli 2018, hvor skattestyrelsen har modtaget bankkontoudtog fra indehaverens bank for perioden 2015-2017. Fristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt. er dermed overholdt, idet forslag til afgørelse er fremsendt den 13. juli 2018.

skattestyrelsens afgørelse er dateret den 13. august 2018, hvilket er inden 3 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. pkt. 

Landsskatteretten finder på denne baggrund, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret for perioden 1. kvartal 2015 er opfyldte.

…"

Supplerende oplysninger i sagen

Det fremgår, at mail af 9. juni 2016 fra KB til A:

"…

Kære A, håber at du hyggede dig min ven.

IN overfører ca. 80.000 i morgen tidligt kl. 8 ca.

Du overfører til IT 21.250,00 vedr.: ny faktura, så giver IT, IU 20.000 til IN i morgen.

Du bedes overføre til mig 32.000, så hæver jeg 10 i morgen, lørdag og søndag, i alt 30.000 til IN.

Du hæver 15.000 til IA og leverer til ham, og hæv resten i weekenden, når dit underskud er dækket m.v.

Men vigtigt, at du ikke overdrives, for IN skal afregnes mandag fuldt

ud. Okay. Og vi ved ikke hvad der kommer mandag, så… IT sender dig en faktura på 21.250,00 som betalt.

Kærlig Hilsen

KB

…"

Den 7. september 2017 skrev KB til A og svar en times tid senere samme dag:

"…

Kære A, jeg er ked af at jeg råbte, men du provokerer også helt til kanten, jeg ved godt at du har lige så mange nerver på som jeg, og som jeg sagde forleden, skal vi ikke se at arbejde sammen om det, så alt dette får en positiv ende.

Jeg er virkelig ked af det og forstår din frustration.

…

Hej KB

Jeg ved ikke om jeg kan mere Men jeg bliver jo nød til at prøve At få det til at gå….

Jeg er meget tæt på at give op. Jeg kan ikke klare at du bare siger Sådan er det.

Og du bliver ved med bare at love og love. Og der sker ingenting

Men vi må nok se i øjnene, at min lejlighed skal tømmes inden længe.

Nu ryger internettet i morgen

Og så kan jeg sige. Som dig

Det er jo det

Sådan er det

Og ryste to hovedet

Men jeg prøver, men jeg vil nok ikke

Sige meget, jeg kan ikke mere

Det er blevet for meget for mig

…"

Forklaringer

A har afgivet forklaring.

A har forklaret, at hun er kontoruddannet og herefter bankuddannet. Hun har været i samme bank i 38 år. I 2008 startede hun enkeltmandsvirksomhed med sin mand. De blev repræsentanter for G2-virksomhed. De skulle ringe til deres bekendte. G2-virksomhed er et Y3-land selskab. Det blev ikke den succes de håbede på. Hun tjente omkring 1.000 kr. om måneden. G2-virksomhed solgte senere (red.produkt.nr1.fjernet) og (red.produkt.nr2.fjernet). Det gik bedre, men pludselig var G2-virksomhed ikke i Danmark mere. Der var ikke ansatte i hendes virksomhed.

Hun mødte KB til arrangement i sin loge, da fangekoret var på besøg i logen. Hendes søn har også været i fængsel. Herefter mødtes de til kaffe et par gange. KB fortalte han havde meget med Y1-land at gøre, og der var nogle drenge som han hjalp økonomisk. Måske i 2015 spurgte KB om han kunne låne en sofa i 8 dage. Han blev i 2 år. Det var et helvede. Hun bad ham ofte om at flytte, men han er god til at manipulere. Det var ikke et romantisk forhold. KB havde en mandlig kæreste i Y1-land der var læge. Det var forfærdeligt at bo med KB. Hun måtte end ikke lave mad, det ville KB gøre. Hendes søn kunne ikke holde ud af se KB.

Notatet på ekstraktens side 743 har hun skrevet efter et møde i F1-Bank, hvor KB var med. Det var et forfærdeligt møde, hvor hun var flov og KB løj hele tiden. Hun var bange for KB, da hun ikke kunne lide, når han hævede stemmen overfor hende.

Indsættelserne på hendes konto startede, da KB sagde, at der kom nogle indsættelser på hendes konto. Han sagde, de ville blive hævet med det samme igen. Han sagde, at det ville der ikke ske noget ved. Hun kunne ikke se noget i det. De skulle bare stå der og så skulle KB have dem i kontanter. Hun skulle så hæve kontanter. Han sagde, at alt hvad han lavede, var rigtigt, og intet han gjorde, var forkert. Hun kan nu godt se, hvad hun skulle have gjort. Hun var i en boble. Hun kunne ikke tænke klart. Hun kender ikke noget til de fakturaer, der står på indsættelserne. Hende bekendt er der ikke lavet arbejde for de fakturaer. Det kom frem under bankmødet. Der fik hun skæld ud bagefter af KB.

Hun fik lidt penge fra KB en gang imellem, men han tog dem tilbage igen, da han så sagde, de skulle sendes til Y1-land, og det skulle hun være med til at betale. Resten af pengene gik til mad, da KB spiste godt. Hun fik ikke penge til tøj eller sko. KB s regninger blev betalt, men det blev hendes regninger ikke.

Hun ved ikke, hvad der skete med de kontanter hun hævede og gav til KB. Nogle gange gik han ud fra lejligheden med pengene. Men hun ved ikke hvem han mødtes med.

KB havde ikke selv adgang til hendes konto, men han dikterede hvad hun skulle og hævede stemmen, hvis hun ikke gjorde hvad han sagde. Hun havde altid sit NemID liggende i en skuffe, og han har bagefter oplyst, at han har brugt det, da han indregistrerede biler i hendes navn. Det fandt hun ud af, da der kom rykker på forsikring til bil.

Hendes selvangivelser blev dikteret af KB. De tal der står som overskud fra virksomhed er fra G2-virksomhed. Hun kan ikke finde ud af at lave en udvidet selvangivelse. Hun har selv angivet G2-virksomhed’s indtægter. Hun kan ikke huske om det er hende selv der har angivet indtægterne fra selvstændig virksomhed i 2015, 2016 og 2017.

Når der skulle indberettes moms, sagde KB; gør nu hvad jeg siger. Han dikterede, hvordan hun skulle indberette moms. Hun kan ikke huske, hvem der lavede den moms indberetning som blev angivet den 4. marts 2018. Det kan hun ikke huske.

Hun blev indkaldt til møde hos SKAT. Det var KB der udskød møderne. Han dikterede, hvad hun skulle skrive til SKAT. Hun skulle lyve. Det var KB der skrev hvad hun skulle skrive. Det er KB s håndskrift. Hun er ikke så god til at formulere sig som KB. Det var også KB, der kom med bemærkninger til SKATs afgørelser.

Hun var flov og gal over forholdet til KB. Hun vidste ikke, hvordan hun skulle komme ud af situationen. Det havde hun ikke overskud til. Hun fortalte det ikke til familien.

Hun flippede totalt ud, da hun fik en besked fra udbetaling Danmark om at hun ikke ville få pension. Hun sagde til KB, at han havde udnyttet hende. Så fik hun ham til at skrive en tilståelse. Hun var meget vred i mange dage.

Hun fandt i slutningen af 2015 eller starten af 2016 ud af, at der kom (red.gruppe.nr1.fjernet) i hendes lejlighed, når hun ikke var hjemme. En rocker sagde til hende, at hun blev overvåget. Hun fik truende sms fra (red.gruppe.nr1.fjernet).

Hun har ringet til politiet mange gange. De sagde at alt var anmeldt. Hun anmeldte KB efter hun havde været til måske andet møde hos SKAT.

Hun kan slet ikke finde ud af det her. Hun har arbejdet med pension og investeringer i banken.

Hun føler hun er blevet misbrugt af KB . Hun er offer. Hun vidste ikke hvem KB var, da hun mødte ham.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"…

SAGENS TEMA

Nærværende sag drejer sig helt overordnet om, hvorvidt der er grundlag for at foretage en skønsmæssig forhøjelse af A’s skatte- og momsansættelser i perioden 2015-2017. 

De nærmere tvistepunkter i sagen er for det første, hvorvidt A er rette indkomstmodtager og således skatte- og momspligtig af en række indsætninger på hendes bankkonto i perioden 2015-2017 For det andet om indsætningerne på A bankkonto i perioden 2015-2017 har karakter af momspligtig omsætning. For det tredje angår sagen spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af A’s momstilsvar for 1. kvartal 2015. Endelig vedrører sagen spørgsmålet om, hvorvidt grundlaget for skattemyndighedernes skøn var forkert, og således om skønnet kan opretholdes. 

HOVEDANBRINGENDER

Til støtte for de nedlagte principale påstande gøres det i første række helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at foretage en skønsmæssig forhøjelse af A’s skatteansættelser i indkomstårene 2015-2017 og af hendes momstilsvar i afgiftsperioden 1. januar 2015 til 31. december 2017, idet A ikke er rette skatte- og momssubjekt i relation til indsætningerne på hendes bankkonti. 

Det gøres i anden række helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at forhøje A’s momstilsvar, idet der aldrig er leveret en momspligtig ydelse, hvorfor der ikke er indtrådt afgiftspligt. 

Det gøres i tredje række helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at forhøje A’s momstilsvar for 1. kvartal 2015. 

Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand gøres det gældende, at

forudsætningerne for skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse er fejlagtige, hvilket har ført til et væsentligt forkert resultat  Hovedanbringenderne uddybes i det følgende. 

1. VEDRØRENDE DEN SKØNSMÆSSIGE FORHØJELSE AF SKATTE- OG MOMSANSÆTTELSEN

1.1 A er ikke rette skatte- og momssubjekt

Det gøres overordnet gældende, at A har godtgjort, at hun ikke er rette indkomstmodtager af indsætningerne på hendes bankkonto. 

Princippet om rette indkomstmodtager udledes direkte af statsskattelovens § 4, og indebærer, at det skattesubjekt, der har den retlige adkomst til indkomstgrundlaget, eksempelvis ved at udøve erhvervsmæssig aktivitet, også må være rette indkomstmodtager af vederlaget herfor, jf. SKM2004.67.H, skattemyndighedernes egen juridiske vejledning, afsnit C.D.2.2.1 med overskriften "Rette indkomstmodtager/udgiftsbærer" og Aage Michelsen i Lærebog om indkomstskat, 18. udgave, Jurist- og Økonomforbundets forlag, 2019, side 712. 

Det følger af retspraksis, at der i sager som nærværende skal foretages en helt konkret realitetsbedømmelse af omstændighederne omkring virksomheden, jf. SKM2004.67.H, der illustrerer, at det er den person, der reelt er ansvarlig for og kontrollerer virksomheden, der er rette skatte- og momssubjekt. Det samme følger af litteraturen, jf. SKATteretten 1, 9. udgave, 2021, side 146ff. At realiteten og ikke formaliteten er afgørende, er yderligere bestyrket af skatteministeriets egen procedure i bl.a. SKM2002.160.ØLR og SKM2002.681.VLR.

Ligeledes er Landsskatterettens sammenhængende kendelser af 4. september 2013 (j.nr. 12-0189407) og (j.nr. 12-0189405) udtryk for, at den formelle registrering i praksis ikke kan anses for afgørende, når det skal vurderes, hvor indtægter fra erhvervsmæssig virksomhed skal beskattes. 

Det gøres gældende, at en konkret vurdering af nærværende sags faktiske forhold - som også er de reelle forhold - bekræfter, at A ikke har været indblandet i de aktiviteter, som har skabt "omsætning" i virksomheden G1-virksomhed. 

Der er tale om, at KB , som uomtvisteligt er en svindler, jf. Bilag 8, har udnyttet en ældre dame - og endda selv indrømmet det i en tilståelseserklæring, jf. Bilag 11, hvori han direkte skriver, at A ikke var vidende om de dispositioner, som han foretog.

Det forekommer derfor dybt urimeligt, at "straffe" A for KB s handlinger ved at rette skatte- og momskravet mod hende. 

I tilståelseserklæringen, jf. Bilag 11, tilbyder KB desuden at redegøre for sagens faktiske forhold på et møde med skattestyrelsen. Så vidt vides indkaldte skattestyrelsen ikke KB til et sådant møde, hvorved skattestyrelsen direkte har tilsidesat officialprincippet. 

Det gøres gældende, at det forhold, at skattestyrelsen ikke har undersøgt KB s egen erklæring om, at beløbene er tilgået ham og at A ikke var vidende om hans dispositioner, ikke skal komme A bevismæssigt til skade. Ligeledes bør det ikke komme A til skade, at sagsbehandlingstiden har været så langstrakt, at KB nu er afgået ved døden, jf. Bilag 26, og således i sagens natur ikke kan afgive vidneforklaring i nærværende sag, hvilket ellers var planen. 

Det gøres videre gældende, at det forhold, at A har fået indsat betalingerne på sin bankkonto, jf. Bilag 7, ikke i sig selv bevirker, at det er A, der skal anses for ejeren af de indsatte beløb, jf. SKM2013.537.ØLR og SKM2014.254.ØLR. Navnlig ikke, når KB alene havde tiltvunget sig adgang til A’s bankkonti ved at udsætte hende for psykisk terror, jf. Bilag 16- Bilag 19. 

Det gøres til støtte herfor gældende, at A ikke har opnået en økonomisk fordel ved de indsætninger, der er sket på hendes bankkonto. Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 9. juli 2010, j.nr. 09-01741.

A har ved bogføringshæfterne, jf. Bilag 9, sammenholdt med støttebilaget, jf. Bilag 10, påvist, at alle indsatte beløb, der udgør "omsætning", er videregivet til KA’s ved bankkontooverførsler, afholdelse af KB s udgifter eller kontant. Dette forklarer således også det store antal kontanthævninger på A’s bankkonti, jf. Bilag 7, Bilag G og Bilag H. 

At A har videregivet de indsatte beløb til KB , bestyrkes af e-mailen fra KB , jf. Bilag 23, sammenholdt med transaktionerne på hendes bankkonti, jf. Bilag 7 og Bilag G, og udskrift fra CVR-registret, jf. Bilag 24, som illustrerer, at A handlede efter KB s instruks og dette som følge af kompulsiv tvang, idet hun ikke turde modsætte sig KB af frygt for, hvad konsekvensen ville være. 

At de indsatte beløb er videreført til KB understøttes yderligere af de "Compliance Forms", jf. Bilag 17, der viser, at KB i en lang række tilfælde har overført penge til Y1-land i overensstemmelse med A’s forklaring. Det er således muligt at følge pengestrømmen væk fra A’s bankkonto.

Ligeledes illustrer KB s håndskrevne noter, jf. Bilag

22, som har samme ordlyd som de e-mails, der er sendt til skattestyrelsen fra A’s e-mailadresse, jf. Bilag E og Bilag K, at han dikterede A’s korrespondance med bl.a. skattemyndighederne. 

Videre bemærkes, at når skattemyndighederne ønsker at beskatte den blotte indsætning som et skatte- og momspligtigt vederlag, så bør skattemyndighederne også kunne fremkomme med en bare nogenlunde sandsynlig forklaring på, hvordan denne indkomst skulle være fremkommet. Det er ikke tilfældet i nærværende sag. 

Det gøres gældende, at de i sagen omhandlede indsætninger ikke modsvares af leverede ydelser. Der er i stedet tale om betaling for fiktive fakturaer, som er udstedt af KB og som A uden sin accept har fået indsat på sin konto. 

På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at der ikke er tale om, at de indsatte beløb udgør indtægter, som A har oppebåret endsige erhvervet ret til, jf. SKM2016.348.BR. 

Desuden bemærkes, at det forekommer urealistisk, at A i lyset af sin alder og helbredsmæssige tilstand skulle være i stand til at udføre håndværksmæssige aktiviteter i et omfang, som kunne indbringe hende en indtægt i den størrelsesorden, som skattemyndighederne lægger til grund for forhøjelsen. 

Det forekommer også usandsynligt, at A som 68-årig pensionist - efter et helt arbejdsliv i bankverdenen - pludselig skulle overgå til at drive en entreprenørvirksomhed med en omsætning i millionklassen. 

Og endelig forekommer det usandsynligt, at A ville have en restgæld og betale renter i det omfang, der fremgår af hendes gældsoversigt, jf. Bilag 15, hvis hun havde modtaget beløb i den størrelsesorden, som skattemyndighederne lægger til grund. 

Således peger alle andre forhold end de formelle forhold entydigt på, at KB

 kontrollerede G1-virksomhed, og at det de facto var KB , der erhvervede "omsætningen", som blev indsat på A’s bankkonto. 

Dette bestyrkes af, at KB flere gange tidligere har gjort sig skyldig i netop skatte- og momssvig, jf. Bilag 8, samt af hans tilståelseserklæring, jf. Bilag 11. I nærværende sag er der tale om helt samme konstruktion, som KB tidligere har anvendt; nemlig at han udsteder fiktive fakturaer og modtager betaling herfor og endelig tilbagebetaler beløbene til sine venner og bekendte med henblik på at undgå beskatning. 

Således er KB rette indkomstmodtager af de midler, der er indsat på A’s bankkonto, jf. SKM2013.537.ØLR og SKM2014.254.ØLR.

A har herved godtgjort, at hun ikke har erhvervet ret til de indkomne midler på hendes bankkonti, hvorfor hun ikke er rette skatte- og momssubjekt i relation til indsætningerne. Følgelig skal hun selvsagt ikke beskattes af indsætningerne, ligesom hun ikke skal betale momstilsvar for virksomheden G1-virksomhed, jf. SKM2019.344.BR og SKM2012.519.BR. 

1.2 Sagen bør hjemvises til fornyet behandling hos skattemyndighederne

Den subsidiære påstand om hjemvisning er nedlagt for det tilfælde, at retten mod forventning finder, at A er rette skatte- og momssubjekt i relation til de i sagen omhandlede beløb, og men at retten dog finder, at skattemyndighedernes skøn over virksomhedsomsætningen og dermed også momstilsvaret er forkert, men ikke ønsker at sætte sit eget skøn i stedet. 

Det gøres til støtte for den nedlagte subsidiære påstand gældende, at der er påvist fejl i forudsætningerne for skattemyndighedernes skøn, hvilket har ført til et væsentligt forkert resultat, hvorfor den skønsmæssige ansættelse ikke kan opretholdes. 

Eftersom skattemyndighedernes skønsmæssig forhøjelse af A’s skatte- og momsansættelser i perioden 2015-2017, jf. dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, og opkrævningslovens § 5, stk. 2, baseres en forudsætning om, at A har erhvervet ret til indsætningerne på hendes bankkonto, hvilket ikke er korrekt, er forudsætningerne for skønnet fejlagtige, hvilket har ført til et væsentligt forkert resultat.

Endvidere har A ved bogføringshæfterne, jf. Bilag 9, sammenholdt med støttebilaget, jf. 21, der viser det reelle overskud af virksomhed, samt udskrifterne, der viser et uddrag af provisioner, som A har modtaget fra G2-virksomhed i årene 2015-2017, påvist fejl i skattemyndighedernes skønsresultat. 

Det bemærkes i den forbindelse, at virksomhedens regnskaber er bortkommet i F1-Banks varetægt, jf. Bilag 6, hvorfor bogføringshæfterne må lægges til grund for opgørelsen af virksomhedens overskud. 

Herved har A desuden påvist, at indtægterne fra A

A’s aktiviteter i G1-virksomhed som repræsentant for firmaet G2-virksomhed kan adskilles fra KB s dispositioner på hendes bankkonto, jf. Bilag 7. 

Derfor skønnet bør tilsidesættes, jf. forarbejderne til dagældende skattekontrollovs

§ 5, stk. 3 (FT 1995-96, tillæg A, s 2576), TfS 1995, 361 V og SKM2011.263.ØLR. 

Sagen skal derfor hjemvises til fornyet behandling hos skattestyrelsen, således at det overlades til skattestyrelsen at foretage de nødvendige, fyldestgørende undersøgelser af sagen med henblik på at gennemføre en korrekt beskatning og momsansættelse.

2 SÆRLIGT VEDRØRENDE MOMSANSÆTTELSEN

2.1 Der er ikke indtrådt afgiftspligt

Såfremt retten måtte finde, at A er rette indkomstmodtager, gøres det til støtte for den nedlagte principale påstand vedrørende momstilsvaret i anden række gældende, at A ikke er momspligtig af indsætningerne på hendes bankkonto. 

Spørgsmålet om afgiftspligt reguleres i momsloven. I momslovens § 3, stk. 1, fastslås det, at afgiftspligtige personer er såvel juridiske som fysiske personer, forudsat at der drives økonomisk virksomhed. Det afgørende i relation til begrebet "afgiftspligtig person" er således ikke den juridiske struktur, men selve indholdet af aktiviteterne, jf. også Den Juridiske Vejledning, afsnit D.A.3.1.2.2.

Ifølge momslovens § 4, stk. 1, skal der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Bestemmelsen fastslår således, at momspligt alene indtræder, når der er sket levering. I bestemmelsens stk. 2 og 3, oplistes de transaktionstyper, som umiddelbart anses for leverancer i momslovens forstand, og som derfor udløser en stillingtagen til en eventuel momsberegning. 

Endelig følger det af momslovens § 23, stk. 1, at momspligten som udgangspunkt indtræder på det tidspunkt, hvor levering af en vare eller ydelse finder sted, dvs. leveringstidspunktet. 

I nærværende sag har KB misbrugt A’s virksomhed og bankkonto til at begå kædesvig ved at udstede og modtage betaling for fiktive fakturaer, som de facto ikke modsvares af leverede ydelser, jf. også ovenfor i afsnit 1.1.

Eftersom der ikke er sket levering af de ydelser, som indsætningerne på A

A’s bankkonto skulle forestille at udgøre vederlag for, har der ikke været udført momspligtige ydelser i A’s enkeltmandsvirksomhed G1-virksomhed, og følgelig er der ikke indtrådt momspligt, jf. momslovens §§ 4, stk. 1, og 23, stk. 1 samt Den Juridiske Vejledning, afsnit D.A.4.1.2. og afsnit D.A.3.4.

Således kan der alene blive tale om at indkomstbeskatte A af de indsatte beløb, og følgelig er der ikke grundlag for at forhøje A’s momstilsvar i afgiftsårene 2015-2017. 

2.2 Momstilsvaret kan ikke genoptages ekstraordinært

Særligt vedrørende den nedlagte principale påstand om momstilsvaret gøres det i tredje række gældende, at skatteministeriet ikke har godtgjort, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af A’s momstilsvar for 1. kvartal 2015 er opfyldt. 

For at ændre en momsansættelse skal skattestyrelsen varsle ændringen senest tre år efter angivelsesfristens udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.

Varsles en skatteansættelse ikke indenfor denne ovennævnte ordinære frist, kan der alene ske genoptagelse af den afgiftspligtiges momsansættelse, såfremt én af de objektive betingelser i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1-4, er opfyldt.

skatteministeriet har ikke godtgjort, at A eller nogen på hendes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har fastsat momstilsvaret på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3. 

Det er et krav, at der anføres konkrete grunde, der taler til støtte for, at den fornødne subjektive tilregnelse er til stede, idet forsæt eller grov uagtsomhed i sagens natur ikke kan anses at foreligge, alene fordi der senere viser sig eventuelt at være grundlag for at foretage en forhøjelse. Dette har skatteministeriet ikke gjort. 

Når det lægges til grund, at A ikke er rette momssubjekt i relation til virksomhedsomsætningen på hendes bankkonto, er indsætningerne på hendes bankkonto hendes momsomgørelse uvedkommende. 

Således har A selvsagt hverken handlet forsætligt eller groft uagtsomt ved ikke at indberette moms, der ikke skal henføres til hende. 

Selv såfremt A skal anses for momssubjekt skal der henvises til, at intet omkring A’s person eller sagens faktiske omstændigheder taler i retning af, at forholdene omkring momsindberetningerne kan anses for særligt bebrejdelsesværdige, ligesom A ikke besidder særlige forudsætninger i kraft af uddannelse eller stilling, der kan trække vurderingen i en skærpende retning til skade for A, jf. professor, dr. jur. JP i SR.2015.160.

Endelig skal der henvises til, at A’s person, virksomhed og bankkonto på groveste vis er blevet udnyttet af en notorisk svindler, jf. Bilag 8, Bilag 11, Bilag 18, Bilag, 19 og Bilag 23. En fejlagtig momsindberetning kan således højst anses for at være et udslag af simpel uagtsomhed, hvilket ikke berettiger til ekstraordinær genoptagelse, jf. TfS 1992, 19, TfS 1994, 690 og TfS 1995, 284.

skattestyrelsen har således ikke været berettiget til at genoptage A’s momstilsvar for 1. kvartal 2015 ekstraordinært i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

…"

skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:

"…

2. SAGENS TEMA OG VÆSENTLIGSTE FAKTISKE OMSTÆNDIGHEDER

Sagen angår, om A har godtgjort, at hun ikke er skattepligtig af en række indsætninger på hendes konto i indkomstårene 2015-2017. Sagen angår endvidere, om de omhandlede indsætninger har karakter af momspligtig omsætning for A. Endelig angår sagen, om der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af A’s momstilsvar for 1. kvartal 2015. 

A’s skattepligtige indkomst er for de tre indkomstår forhøjet med henholdsvis 1.308.552 kr., 1.331.538 kr. og 482.990 kr. (bilag 1, s. 1). A’s momstilsvar er for de tre indkomstår forhøjet med henholdsvis 420.182 kr., 493.698 kr. og 223.442 kr. (bilag 2, s. 1). De beløbsmæssige opgørelser er uomtvistet (jf. A’s replik, s.

1). 

A var i perioden fra den 1. januar 2008 til den 2. december 2019 registreret som ejer af enkeltmandsvirksomheden, G1-virksomhed, med cvr-nr. (red.cvrnr.nr1.fjernet), der var registreret under branchekoden (red.branchekode.nr1.fjernet) Agenturhandel med blandet sortiment.

A har oplyst, at hun udøvede aktiviteter i overensstemmelse med G1-virksomheds branchekode i sit virke som repræsentant for G2-virksomhed, jf. stævningen, side 4, midt for.

A har i indkomstårene 2015, 2016 og 2017 selvangivet overskud af virksomhed med henholdsvis 10.454 kr., 11.309 kr. og 10.895 kr. (bilag B). A har selvangivet disse overskud den

26. juni 2016, 3. marts 2017 og 29. maj 2018 (bilag D).

Derudover er der i de omhandlede indkomstår indberettet følgende momstal for A’s virksomhed, jf. udskrift fra momssystemet (bilag C):

Salgsmoms Købsmoms Momstilsvar

2015: 592.848 kr. 585.751 kr. 7.097 kr.

2016: 815.251 kr. 804.997 kr. 10.868 kr.

2017: 425.030 kr. 415.198 kr. 10.533 kr.

De indberettede momstal vidner således om en meget stor omsætning, men et væsentligt mindre overskud. Den seneste momsindberetning for 4. kvartal 2017 er foretaget den 4. marts 2018, jf. korrespondance mellem A og skattestyrelsen (tidligere SKAT) den 30. april 2018 (bilag E, side 1, øverst), og dermed efter skattestyrelsens første henvendelse i sagen den 12. januar 2018 (bilag I).

Den af skattemyndighederne opgjorte salgsmoms er lavere end den salgsmoms, som A selv havde indberettet. Det indberettede købsmomsfradrag blev derimod først nedsat af skattestyrelsen (bilag A, s. 6-9) og dernæst helt nægtet af Landsskatteretten (bilag 2, s. 1 og s. 21f.), hvilket er årsagen til, at A’s samlede momstilsvar blev forhøjet. 

Enkeltmandsvirksomheden, G1-virksomhed, har haft en forretningskonto i F1-Bank med kontonr. (red.kontonr.nr1.fjernet) (bilag 7). Der er ikke andre end A, der har haft fuldmagt til at disponere over kontoen.

Hævninger og indsætninger i relation til A’s G2-virksomheds-virke er foretaget over forretningskontoen. 

Af kontoudskriftet fremgår også en lang række større indsætninger. Mange af disse indsætninger har en posteringstekst, der angiver et fakturanummer, jf. eksempelvis en indsætning den 14. januar 2015 på 10.509,38 kr. med posteringsteksten: "Bg's overførsel, (red.faktura.nr1.fjernet)" (bilag 7, side 1) og en indsætning på 33.000 kr. den 15. juni 2015 med posteringsteksten: "Fakturanr. (red.faktura.nr2.fjernet)" (bilag 7, side 8). Derudover er der en række større indsætninger fra forskellige firmaer, herunder G3-virksomhed, G4-virksomhed m.fl. 

Af kontoudskriftet fremgår også en række overførsler med posteringsteksten: "Bgs Grundkonto", der overføres til A’s andre konti i F1-Bank (bilag G og H). Herfra foretages der mange større kontante hævninger. Der er heller ikke andre end A, der har haft fuldmagt til at disponere over disse konti.

Af kontoudskriftet fra forretningskontoen (bilag 7) fremgår endelig også en række betalinger i supermarkeder mv., jf. eksempelvis hævningen den 12. februar 2015 med posteringsteksten: "F1-Bank pay køb G5-virksomhed Ved Stationen" (bilag 7, side 2). 

A har ikke fremlagt egentligt regnskabsmateriale for hverken 2015, 2016 eller 2017, ligesom der ikke i øvrigt er fremlagt materiale vedrørende hendes G2-virksomhed-virksomhed, herunder eksempelvis kontrakter, dokumentation for salg eller lignende. F1-Bank har dog bekræftet (bilag F og bilag 6), at regnskabsmaterialet vedrørende 2015 er forlist i deres varetægt.

skattemyndighederne forhøjelse af A’s skattepligtige indkomst samt momstilsvar omfatter ikke alle indsætninger på hendes forretningskonto, idet skattestyrelsen under sagsbehandlingen accepterede A’s forklaring om, at visse indsætninger udgjorde private lån, ligesom skattemyndighederne imødekom A’s bemærkninger om, at visse af posteringerne skulle henføres til andre indkomstår (bilag A, s. 2-4). 

Derimod indeholdt A’s indledende bemærkninger i kontrolsagen ingen oplysninger om, at aktiviteterne på hendes konto ikke skulle vedrøre hendes virksomhed (bilag A, s. 2-4). A’s indsigelse om, at hun er "blevet manipuleret og misbrugt af KB ", og at "hun har ageret på virksomhedens vegne efter instruktion fra KB , men ikke vidste konsekvenserne og ikke havde viden om virksomhedens aktiviteter." (bilag 13, s. 2-4), blev således først fremsat i forbindelse med hendes anmodning om genoptagelse af skattestyrelsen afgørelse af 13. august 2018 (bilag 11) samt i forbindelse med klagesagen over skattestyrelsens afgørelse. 

3.         ANBRINGENDER

skatteministeriet gør overordnet gældende, at indsætningerne på A’s konto udgør skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4 (afsnit 3.1).

Det gøres endvidere overordnet gældende, at indsætningerne har karakter af moms-pligtig omsætning, jf. momslovens § 4 (afsnit 3.2), og at der er grundlag for at foretage ekstraordinær genoptagelse af afgiftsperioden 1. kvartal 2015 i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 (afsnit 3.3).

3.1 A er rette indkomstmodtager af indsætningerne og er dermed skattepligtig heraf

Efter statsskattelovens § 4 betragtes med de i bestemmelsen fastsatte undtagelser og begrænsninger som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. 

Ordningen er altså den, at enhver indtægt er skattepligtig, medmindre den undtagelsesvist er gjort skattefri.

Der er i indkomstårene 2015-2017 indsat en række beløb af væsentlig størrelse på A’s forretningskonto i F1-Bank, der i alt beløber sig til ca. 4,5 mio. (bilag A, side 11 midt for).

Under disse omstændigheder påhviler det A at godtgøre, at de omstridte indsætninger i 2015-2017 ikke er skattepligtig indkomst for hende, jf. bl.a. U.2009.163H, U.2010.415/2H, SKM2013.613.ØLR og SKM2022.440.VLR. Tilsvarende følger i øvrigt også af de to domme, SKM2013.537.ØLR og SKM2014.254.ØLR, som A har henvist til under skriftvekslingen. 

På forretningskontoen er der - udover de omstridte indsætninger - ubestridt foretaget indsætninger og hævninger vedrørende A’s G2-virksomheds aktiviteter. Derudover har hun ubestridt foretaget private hævninger på kontoen, som ikke relaterer sig til G2-virksomheds- aktiviteterne (jf. bilag 9). På forretningskontoen er der således sket en sammenblanding af de omstridte midler med midler, der ubestridt angår hende. Dette vidner om, at A ikke blot har haft formel adgang til at disponere over midlerne på kontoen, hun har også de facto disponeret over kontoen.

A har ikke fremlagt regnskabsmateriale og anden dokumentation for hendes G2-virksomheds aktiviteter, og det er således ikke muligt på et objektivt grundlag at adskille posteringerne vedrørende G2-virksomhed aktiviteterne fra de øvrige posteringer på forretningskontoen, ligesom det ikke er muligt at kontrollere de indberettede overskud vedrørende G2-virksomheds-aktiviteterne. Det fremhæves i den forbindelse, at indberetningen vedrørende indkomståret 2017 er foretaget den 4. marts 2018 (bilag E, side 1, øverst), og dermed efter at skattestyrelsen første gang rettede henvendelse til A om sagen den 12. januar 2018 (bilag I). Det forekommer derfor usandsynligt, at regnskabsmaterialet skulle være bortkommet, efter at hun havde indberettet virksomhedens resultat, men inden det skulle udleveres til SKAT.

Derudover kan pengestrømmene vedrørende de midler, som, A hævder, er overdraget til KB, ikke følges, fordi indsætningerne på forretningskontoen, efter at de er overført til A’s private grundkonto, i vidt omfang er hævet kontant. Der foreligger således ikke objektiv konstaterbar dokumentation for, at beløbene er overført til andre, herunder til KB. 

skatteministeriet er i den forbindelse ikke enig i, at bilag 17 som hævdet af A er "overførselskvitteringer". Ifølge bilaget er der derimod tale om flere compliance forms, og det er efter skatteministeriets opfattelse uklart, hvad disse compliance forms vedrører. Det fremgår ikke af bilaget, hvilken dato de forskellige overførsler skulle være foretaget, eller hvilke præcise beløb der skulle være overført. Det fremgår heller ikke af materialet, at det relaterer sig til overførsler eller hævninger fra A’s konti. Der er således intet der understøtter, at de fremlagte forms, der alle er dateret i perioden 18. august til 29. september 2017, relaterer sig til kontanthævningerne på A’s konti i samme periode (bilag 7 og bilag G og H). 

Både sammenblandingen af midler på forretningskontoen og omfanget af kontante hævninger indebærer, at der påhviler A en skærpet bevisbyrde for, at indsætningerne på hendes forretningskonto er hendes indkomstopgørelse uvedkommende.  

A gør gældende, at alle de omstridte indsætninger vedrører KB, idet han har "manipuleret og misbrugt" hende, og idet hun "ikke havde viden om virksomhedens aktiviteter", jf. oplysningerne på møderne med skattestyrelsen i september og november 2018 (bilag 13).  

A har i forlængelse heraf oplyst, at hun tidligere var bange for KB, men efterfølgende politianmeldte ham. 

Afslaget på aktindsigt fra Y2-by Politi af 21. september 2021 (bilag 14) udgør imidlertid ikke dokumentation for, at hun har politianmeldt KB. Det fremgår heraf, at afslaget omhandler en verserende straffesag med journalnummer (red.journalnr.nr1.fjernet), der blev anmeldt den 8. januar 2018. Der fremgår intet om, hvad den omhandlede straffesag angår, hvem efterforskningen angår, og hvem der er anmelder eller forurettet i straffesagen. I øvrigt hænger afslagets oplysning om, at der allerede er sket anmeldelse den 8. januar 2018 ikke sammen med, at det på møder med skattestyrelsen i september og november 2018 blev drøftet, at A skulle anmelde sagen til politiet, hvis hun mente sig udsat for en forbrydelse (jf. bilag 13), og oplysningerne i det supplerende indlæg til skatteankestyrelsen af 14. november 2018 (bilag O, side 2, under midten) om, at hun ikke turde gå til politiet. Anmeldelsesdatoen i januar 2018 hænger heller ikke sammen med oplysningen i stævningen, side 13, 2. sidste afsnit, om, at A "efter megen overtalelse og trusler om politianmeldelse" havde fået KB til at udarbejde erklæringen, der blev anvendt i forbindelse med genoptagelsesanmodningen den 16. august 2018 (bilag 11).  

Hvis A har foretaget en politianmeldelse, må det - uanset afslaget på aktindsigt i hele den verserende straffesag - i øvrigt være muligt at få indsigt i, hvad A selv har indgivet af oplysninger til politiet i den forbindelse.

På det foreliggende grundlag bestrider skatteministeriet det således som udokumenteret, at A har politianmeldt KB, herunder især at en eventuel politianmeldelse skulle angå forhold, der har relevans for vurderingen af, om A er rette indkomstmodtager af de omstridte indsætninger. 

Heller ikke den fremlagte mailkorrespondance mellem A og KB (bilag 19), hvor A med egne ord "siger fra" over for KB, dokumenterer omstændigheder, der har betydning for vurderingen af, om A er rette indkomstmodtager. Mailkorrespondancens indhold angår således ikke indsætningerne på A’s konto eller i øvrigt, hvordan A og KB har indrettet deres økonomi.  

Tilsvarende gør sig gældende for lægeerklæringen af 22. september

2021 (bilag 16). Lægeerklæringen indeholder ikke nærmere detaljer om A og KB s relation, herunder detaljer om, hvordan de har indrettet deres økonomi mv., og den indeholder derfor heller ikke oplysninger af betydning for vurdering af, hvem der er rette indkomstmodtager af de omstridte hævninger. 

Hertil bemærkes, at skatteministeriet ikke har grundlag for at bestride, at A og KB har haft en konfliktfyldt relation. Denne sag angår imidlertid ikke, om A i relationen til KB har følt et vist psykisk pres, men om relationen har haft en sådan karakter, at A ikke kan anses for at have erhvervet ret til midlerne, der er indsat på hendes egen konto i indkomstårene 2015-2017. 

A’s oplysning om, at KB dikterede hendes e-mails til skattestyrelsen, bestrides som udokumenteret. De håndskrevne notater (bilag 22), der først er fremlagt under retssagen, udgør ikke dokumentation herfor. Det fremgår således ikke, hvornår eller af hvem notatet er udarbejdet. Tilsvarende gør sig gældende for bilag 18, der hævdes at indeholde A’s notater fra et møde med F1-Bank. Under alle omstændigheder godtgør notaterne ikke, at A ikke selv har disponeret over sin konto.

A har endvidere henvist til en såkaldte "tilståelseserklæring" fra KB (bilag 11). Erklæringen er afgivet af en person, som A har levet i et samlivslignende forhold med i en længere periode. Erklæringen er ikke afgivet under strafansvar, og KB har derfor kunnet afgive erklæringen uden konsekvenser for ham selv. Endelig indeholder erklæringen ingen konkrete detaljer, der kan kontrolleres eller i øvrigt er bestyrket af objektiv dokumentation. Erklæringen kan på den baggrund ikke tillægges afgørende betydning. 

Eftersom forretningskontoen (bilag 7) blandt andet er brugt til de G2-virksomhed aktiviteter, som A vedkender sig, og eftersom A, som skatteministeriet forstår det, ikke bestrider, at hun selv har foretaget overførslerne til hendes andre konti og de efterfølgende kontanthævninger, må det i øvrigt lægges til grund, at hun - i modsætning til det i erklæringen anførte - var fuldt ud bekendt med aktiviteterne på hendes konto. Alligevel undlod hun gennem over tre år at stoppe KB s hævdede (mis)brug af kontoen.

E-mailen af 9. juni 2016 (bilag 23), der først er fremkommet sent under retssagen, godtgør heller ikke, at A ikke er rette indkomstmodtager af den indsætning på ca. 80.000 kr., som mailen angår, og godtgør slet ikke, at A ikke er rette indkomstmodtager af de øvrige mere end 4 mio. kr., der er indsat på hendes konto i årene 2015-2017. E-mailen understøtter i øvrigt, at A har fået del i de indsatte midler, idet det her udtrykkeligt fremgår, at hendes "underskud" også skal dækkes af det indsatte beløb. E-mailens omtale af forskellige personer er desuden ganske indforstået, hvilket viser, at A selv havde et kendskab til de omhandlede personer. 

Selv hvis virksomhedsaktiviteterne måtte være bestyret af KB, og selv hvis A - som hævdet - ikke havde fuld indsigt i den "nærmere fremgangsmåde" for drift af virksomheden, indebærer dette ikke i sig selv, at hun ikke er rette indkomstmodtager af indsætningerne, jf. herved eksempelvis SKM2022.440.VLR. Det er heller ikke afgørende, om KB måtte have udarbejdet fakturaerne, der ligger til grund for indsætningerne. A har i øvrigt anført, at disse fakturaer - der end ikke er fremlagt - er fiktive. Det er efter skatteministeriets opfattelse uklart, hvad der menes hermed, idet fakturaerne tilsyneladende har ført til betydelige indsætninger på hendes konto. 

De håndskrevne bogføringshæfter (bilag 9) og oversigten over hævdede indtægter og udgifter vedrørende G2-virksomheds-aktiviteterne (bilag 21) dokumenterer heller ikke, at A ikke er rette indkomstmodtager af indsætningerne på hendes konto. Dokumenterne, der er udarbejdet efter skattestyrelsens oprindelige afgørelse, er alene udarbejdet ud fra kontoudskriftet for forretningskontoen, posteringsteksterne og A’s hukommelse - og altså uden adgang til underliggende (og uddybende) regnskabsmateriale. 

A har i replikken anført, at der ikke er fremlagt originalt regnskabsmateriale for indkomstårene 2016-2017, fordi der er tale om hobbyvirksomhed uden krav herfor. A synes dermed under retssagen at gøre gældende, at der aldrig har eksisteret noget regnskabsmateriale for de omhandlede indkomstår. Dette er i strid med det tidligere oplyste til skattestyrelsen (bilag E og I-L) om, at regnskabsmaterialet for indkomstårene 2016-2017 var hos hendes "hjælper", hvilket antages at sigte til KB. 

På baggrund af det ovenfor anførte har A ikke løftet sin tunge bevisbyrde for, at hun ikke er rette indkomstmodtager af indsætningerne på hendes forretnings-konto, jf. herved også SKM2013.613.ØLR.

Det følger dernæst af dagældende skattekontrollovs § 3, at erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med reglerne i medfør af mindstekravsbekendtgørelsen, bogføringsloven og årsregnskabsloven. Opfylder regnskabet ikke disse regler, kan skatteansættelsen fastsættes skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4. 

Da A, trods anmodning herom ikke har indleveret regnskaber for sin virksomhed, har skattemyndighederne været berettiget til at fastsætte virksomhedens skattemæssige resultat skønsmæssigt. A har ikke godtgjort, at de beløbsmæssige opgørelser, der baserer sig på de faktiske indsætninger på hendes konto, hviler på et åbenbart urimeligt eller fejlagtigt grundlag. A har heller ikke bestridt den beløbsmæssige opgørelse.

3.2 A er momspligtig af indsætningerne

Det følger af momslovens § 4, stk. 1, jf. § 3, stk. 1 og § 46, stk. 1, 1. pkt., at det påhviler selvstændigt erhvervsdrivende at betale afgift af varer og ydelser, som de leverer mod vederlag her i landet.

Som anført ovenfor under afsnit 4.1, gør ministeriet gældende, at A ikke har godtgjort, at hun ikke er rette indkomstmodtager af indsætninger på ca. 4,5 mio., der er tilgået hendes forretningskonto i 2015-2017.

skatteministeriet gør i forlængelse heraf gældende, at indsætningerne stammer fra momspligtig omsætning. 

Der henvises herved til, at indsætningerne er tilgået A’s forretningskonto tilknyttet hendes virksomhed, G1-virksomhed, der er registreret for moms i den omhandlede periode. A har da også selv indberettet salgsmoms såvel som købsmoms for afgiftsperioderne 1. kvartal 2015 - 4. kvartal 2017. Hertil kommer, at indsætningerne ifølge mange af posteringsteksterne angår faktura-betalinger. 

Den samlede størrelse af indsætningerne overskrider endvidere klart registrerings-grænsen på 50.000 kr. i momslovens § 48.

Under disse omstændigheder er der en formodning for, at indsætningerne relaterer sig til momspligtige aktiviteter, og det påhviler herefter A at godtgøre, at indsætningerne - på trods heraf - har karakter af ikke-momspligtig eller momsfritaget omsætning.

Denne bevisbyrde har A ikke løftet. 

Det fremhæves i den forbindelse, at A ikke har fremlagt nogen form for dokumentation for hendes virksomhedsdrift, herunder regnskabsmateriale, materiale vedrørende hendes hævdede G2-virksomheds aktiviteter etc. 

Det må på den baggrund lægges til grund, at indsætningerne har karakter af moms-pligtig omsætning. 

Endelig har A, som følge af den manglende fremlæggelse af bogførings-materiale, ikke godtgjort, at hun har afholdt udgifter, der giver ret til momsmæssigt fradrag, jf. momslovens § 37.

3.3 Ekstraordinær genoptagelse

I medfør af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, kan skatteforvaltningen ikke afsende varsel om ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb (ordinær genoptagelse). Dog kan skatteforvaltningen i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 - uanset fristerne i § 31 - ændre afgiftstilsvaret, hvis den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag (ekstraordinær genoptagelse). 

Der er enighed om, at skattestyrelsens ændring af momstilsvaret for 1. kvartal 2015 er foretaget efter udløbet af den ordinære genoptagelsesfrist.   

Ministeriet gør hertil gældende, at A mindst groft uagtsomt har bevirket, at hendes afgiftstilsvar er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, idet det bevismæssigt må lægges til grund, jf. ovenfor under afsnit 3.1, at hun har haft kendskab til de faktiske omstændigheder, der bevirkede, at hendes momstilsvar var større end den angivne.

Skattemyndighederne har således været berettiget til ekstraordinært at genoptage A’s momsansættelse for afgiftsperioden 1. kvartal 2015.

3.4 Den subsidiære påstand om hjemvisning

Ministeriets subsidiære påstand om hjemvisning er nedlagt for det tilfælde, at retten i overensstemmelse med skatteministeriets synspunkt i sagen måtte finde, at A er skattepligtig af indsætningerne på sin bankkonto, men samtidigt måtte finde, at indsætningerne ikke har karakter af momspligtig omsætning. 

skattestyrelsen har ved opgørelsen af den skattepligtige omsætning forudsat, at indsætningerne på bankkontoen er inklusive moms. Såfremt retten ikke er enig i denne forudsætning, fordi indsætningerne ikke har karakter af momspligtig omsætning, må den skattepligtige omsætning opgøres på ny i overensstemmelse med rettens vurdering.  

Dette er den eneste grund til, at sagen eventuelt skal hjemvises. 

Der er ikke anledning til på andet grundlag at hjemvise sagen. Det fremhæves herved, at de beløbsmæssige opgørelser i sagen er uomtvistet. 

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Retten er enig i Landsskatterettens afgørelser og begrundelser herfor.

Retten finder således, at A ikke har godtgjort at hun ikke er skattepligtig af indsættelserne på hendes erhvervs konto, at indsættelserne har karakter af momspligtig omsætning for A, og at der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af momstilsvar for 1. kvartal 2015.

Retten skal bemærke hertil, at uanset at A har følt sig manipuleret af KB, har hun igennem 3 år deltaget aktivt i disse transaktioner på hendes konti. A har helt faktuelt og efter egen forklaring ikke været en uvidende stråmand, da hun selv har haft adgang til sine konti, selv har lavet overførslerne, selv har lavet alle kontanthævningerne og selv har lavet indberetninger af skat og moms. Retten finder ikke, at A’s forklaring stemmer overens med de få fremlagte mails mellem hende og KB, da retten finder, at det fremgår heraf, at A var mere involveret og vidende om hvad der foregik end hun forklarer om.

Der foreligger intet bevis for at pengene ikke tilhørte A, da de indgik på hendes konto, og slet ikke objektiv dokumentation for at der ikke er tale om skattepligtig indkomst, ligesom der ikke foreligger beviser imod formodningen om at indsættelserne er momspligtige.

A var fuldt ud bevist om de store pengetransaktioner på samlet omkring 4.5 mio. kr., der foregik på hendes erhvervs konto, hvor hun havde indtægter og udgifter fra sin erhvervsvirksomhed ligesom der var helt private transaktioner.

Det medfører skærpede krav til A’s beviser, at der er en sådan sammenblanding af midler og mange kontanthævninger.

A forklarer til hovedforhandlingen, at hun indberettede skat og moms på baggrund af det KB dikterede, at hun skulle indberette, hvilket er mindst groft uagtsomt.

Under hensyn til den noget korte begrundelse vedrørende ekstraordinær genoptagelse af moms for 2015, henviser retten således til ovenstående supplerende begrundelse for, at det findes bevist, at A har handlet mindst groft uagtsomt ved sin forkerte angivelse af moms for 1. kvartal af 2015.

Retten frifinder således skatteministeriet.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 100.000 kr. skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage til skatteministeriet betale sagsomkostninger med 100.000 kr.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.