Parter
A
(advokat Rasmus Sjølund)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Casper Sølbeck)
Afsagt af landsdommerne
Mogens Kroman, Ole Græsbøll Olesen og Marie Louise Klenow (kst.)
Sagens baggrund og parternes påstande
Byrettens dom af 17. september 2012 (BS 1-166/2012) er anket af A med påstand som for byretten om principalt, at indstævnte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at hans skattepligtige indkomst for indkomstårene 2003 og 2004 nedsættes med henholdsvis 510.000 kr. og 300.000 kr., subsidiært at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at SKATs indkomstansættelser for ham for indkomstårene 2003 og 2004 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.
Skatteministeriet har påstået stadfæstelse.
Supplerende sagsfremstilling
Der er for landsretten fremlagt blanket R-75 for A for 2003 med bilag, herunder med biloplysninger udskrevet den 7. september 2004, hvoraf blandt andet fremgår, at der i 2003 har været tilgang af 19 biler og afgang af 23 biler og en motorcykel, og at der i 2004 ikke har været tilgang af biler, men afgang af 25 biler.
Det fremgår af opkrævning vedrørende manglende betaling for motorkøretøjsforsikringer af 4. oktober 2004 fra F1 Forsikring A/S, at der i 2003 var sendt opkrævninger for ca. 215.000 kr. og i 2004 for ca. 181.000 kr., svarende til et samlet beløb på 396.732,63 kr. Af et brev af 2. februar 2005 fra forsikringsselskabets advokat fremgår, at der på daværende tidspunkt fortsat skyldtes et beløb på 396.732,63 kr. i forsikringspræmie.
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af A og tidligere statsautoriseret revisor UC. Der er endvidere afgivet forklaring af statsautoriseret revisor JC.
A har forklaret blandt andet, at han siden 2005 har arbejdet hos G1. SKAT trækker hver måned af hans lønindtægt for at betale restskatten. Virksomheden beskæftigede sig med udlejning af ca. 100 biler, da virksomheden var på sit højeste i 2003/2004, hovedsageligt ældre biler, men også 20 nye biler. Virksomheden blev nødlidende, da de åbnede en afdeling i ...1. Der blev ført politirapporter vedrørende hver enkelt udlejning. Der blev betalt så meget af bilforsikringerne, som det var muligt, og F1 indrømmede, at de havde lidt svært ved at styre opkrævningerne, og hvornår de blev sendt ud.
Tidligere statsautoriseret revisor UC har forklaret blandt andet, at hans opgørelse af indtægter og udgifter for 2003 blev gennemgået af statsautoriseret revisor UH, da han selv havde deponeret sin bestalling. Han ville med opgørelserne for 2003 og 2004 vise, at A havde tabt det hele ved dårlig forretningsførelse. Han tog afskrivninger med i sine beregninger, da dette kan ske i et regnskab. Oplysningerne til brug herfor fik han fra SKATs bilag til R-75, hvor man kan se til- og afgang af biler, hvilket skal med i en privatforbrugsberegning. Han har været i besiddelse af bilag, hvoraf handelspriserne på de enkelte biler fremgår. Han har i sin opgørelse taget de betalte udgifter til F1 med, men ikke de ubetalte, som fremgår af F1s brev af 4. oktober 2004. En betaling til F1 i 2003 vedrørende en skade i 2002 er medtaget i hans opgørelse fra 2002, da der heller ikke i 2002 er aflagt regnskab. Der kan ikke laves privatforbrugsberegninger, da der mangler opgørelse af værdier og gæld primo og ultimo. Skattevæsenets beregninger er således ikke privatforbrugsberegninger. Revisorer lavede mange af disse indtil omkring 2002, hvor der skulle laves sådanne beregninger for enkeltmandsvirksomheder. På et møde hos advokat SE påpegede han dette over for medarbejdere fra SKAT, og han var skuffet over, at de ikke ville gå dybere ned i hans beregninger, herunder bilagene, som var til stede og pænt ordnet. Virksomheden blev først erklæret konkurs i 2009, da ingen af kreditorerne ville indgive konkursbegæring. Det gjorde Lønmodtagernes Garantifond imidlertid i 2009, da en lønmodtager havde vundet en retssag. Han har lavet en liste over kreditorer på grundlag af kreditorlisten i konkursboet sammenholdt med bilagene. Denne er forevist i Landsskatteretten. Han påviste, at der ved anvendelse af hans tal var plads til et større privatforbrug, end SKAT havde beregnet.
Statsautoriseret revisor JC har forklaret blandt andet, at han er partner i det revisionsfirma, som A henvendte sig til, da der ikke var lavet regnskaber, og hvor UC arbejdede. Da der ikke var råd til at lave et egentligt regnskab, blev man enige om at lave en tilnærmet opgørelse for at se, hvorledes virksomheden havde udviklet sig. Man tog blandt andet udgangspunkt i SKATs oversigt over til- og afgang af biler. Hvis der er indgivet korrekte momsangivelser, hvilket den daværende revisor havde medvirket til, mener han, at opgørelsen er relativt retvisende. En R-75 indeholder de automatisk indberettede oplysninger fra banker m.v. og indeholder således ikke oplysninger om en virksomheds resultat, herunder kreditorer. Han kan se, at der er brugt ca. 2 dage på opgaven, men han har ikke haft noget med denne at gøre, men UH er ikke længere i virksomheden.
Procedure
Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.
Skatteministeriet har yderligere gjort gældende, at bilagene vedrørende biler og forsikringspræmier ikke godtgør, at de skønsmæssige ansættelser hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimelige, herunder at A ikke har godtgjort, at gælden til F1 Forsikring A/S er stiftet i de relevante indkomstår.
Landsrettens begrundelse og resultat
Der er mellem parterne enighed om, at skattevæsenets privatforbrugsberegning, som udgør forskellen mellem formuen primo og ultimo skatteåret, alene hviler på de automatisk indberettede talmæssige oplysninger i blanket R-75, men f.eks. ikke de oplysninger om til - og ikke mindst afgang af biler i 2003 og 2004, der fremgår af et bilag til denne blanket.
Biler må antages at udgøre en betydelig del af aktiverne i en biludlejningsvirksomhed, og da til- og afgang af bilerne, som anført ovenfor, ikke er indgået i skattemyndighedernes privatforbrugsberegning, uanset at oplysningerne herom var tilgængelige, finder landsretten, at A allerede derfor har godtgjort, at skattemyndighedernes skøn over privatforbruget og dermed den skattepligtige indkomst hviler på et urigtigt grundlag.
A har ved de opgørelser, som er udarbejdet af hans da antagne revisor på grundlag af momstilsvaret, men uden inddragelse af formueforskydninger, ikke godtgjort, at hans skattepligtige indkomst skal ansættes til nul i de relevante indkomstår.
Landsretten tager derfor As subsidiære påstand om hjemvisning til følge.
Skatteministeriet skal betale sagsomkostninger for begge retter til A med i alt 58.000 kr. Beløbet omfatter 8.000 kr. til retsafgift og 50.000 kr. til udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og varighed.
T h i k e n d e s f o r r e t
SKATs indkomstansættelser for A for indkomstårene 2003 og 2004 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.
I sagsomkostninger for begge retter skal Skatteministeriet betale 58.000 kr. til A.
Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.