Penge- og pensionsinstituttet tilbageholder den beregnede afgift og indbetaler den til Skattestyrelsen på reg.nr. 0216 og konto nr. 4069 229 522. Indbetalingen skal ske senest tre bankdage efter udbetaling til kunden. Hvor afgiftspligten ikke indtræder som følge af en udbetaling (fx som følge af en disposition over ordningen) skal indbetalingen foretages inden 1 måned efter, at penge- og pensionsinstituttet har fået kendskab til afgiftspligten (dispositionen).
Ved indbetaling efter fristens udløb beregnes og opkræves morarenter. Morarenterne indbetales ved opkrævning til reg. nr. 0216 og konto nr. 4069 229 522.
Ved indbetalinger af afgifter mv. fra udlandet skal du bruge følgende oplysninger:
- IBAN: DK13 0216 4069 2295 22
- SWIFT-BIC-kode: DABADKKK.
Reglerne fremgår af PBL §§ 25-31 og § 38.