Definition af arving

En arving er en person, der får udloddet

• en procentdel
• en brøkdel eller
• resten

af dødsboets nettoformue.

En arving kan være

• arving efter arveloven eller
• en testamentsarving.

Efter arveloven er afdødes nærmeste arvinger afdødes

• børn og
• den længstlevende ægtefælle.

Er et barn død, træder dennes børn i den pågældendes sted og arver indbyrdes lige. På tilsvarende måde arver fjernere livsarvinger.

►Når afdøde efterlader sig livsarvinger og en længstlevende ægtefælle, skal arven som udgangspunkt deles med halvdelen til den længstlevende ægtefælle og den anden halvdel til afdødes livsarvinger, jf. arvelovens § 9, stk. 1.◄

Når afdøde ikke efterlader sig nogen livsarvinger, arver den længstlevende ægtefælle ►som udgangspunkt alene, jf. arvelovens § 9, stk. 2.◄

Når afdøde heller ikke efterlader sig nogen længstlevende ægtefælle, arver fjernere slægtninge, fx søskende.

Se arvelovens §§ 1-4 om livsarvingers arveret og § 9 om den længstlevende ægtefælles arveret.

Afdøde kan have oprettet et testamente, hvori andre end afdødes livsarvinger og den længstlevende ægtefælle er indsat som arving(er).

Bemærk

En arving kan være

• både en fysisk person og
• en juridisk person, fx en fond.

Se også

Se afsnit

• C.E.14.16 om definition af livsarving
• C.E.14.15 om definition af legatar og forskellen til en arving.