Definition af åbningsstatus
Ved åbningsstatus forstås en opgørelse over afdødes aktiver og passiver ved dødsfaldet.
Når afdøde er gift ved dødsfaldet, og afdøde efterlader sig delingsformue, skal åbningsstatus også indeholde den længstlevende ægtefælles andel af fællesboet.
Når afdøde efterlader sig fuldstændigt særeje, skal åbningsstatus for særejet indeholde dettes aktiver og passiver ved dødsfaldet.
Privat skiftede dødsboer skal aflevere åbningsstatus til skifteretten►, der sender en kopi ◄til Skattestyrelsen. Se DSL
- § 25, stk. 5, for privat skiftet dødsbo
- § 33, stk. 2, for forenklet privat skifte efter DSL § 33
- § 34, stk. 2, for forenklet privat skifte med ægtefællen efter DSL § 34.
Dødsboer, der skiftes som bobestyrerbo, skal aflevere åbningsstatus til Skattestyrelsen. Se DSL § 52.
På Domstolsstyrelsens hjemmeside findes åbningsstatus under emnet Blanketter.