Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne om opgørelse af indkomsten i bobeskatningsperioden, når afdøde har forskudt indkomstår.
Afsnittet indeholder:
- Dødsboer omfattet af reglen
- Regel
- AM-bidrag ved forskudt indkomstår
- Eksempler.
Se afsnit C.E.14 om definition af bobeskatningsperioden.
Dødsboer omfattet af reglen
Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet ikke er skattefritaget efter DBSL § 6.
Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.
Regel
Når afdøde har brugt et forskudt indkomstår, der udløber inden udgangen af det kalenderår, det træder i stedet for (dvs. bagudforskudt indkomstår), omregnes indkomsten i bobeskatningsperioden.
Omregningen sker efter forholdet mellem
- perioden fra begyndelsen af det kalenderår, hvori dødsfaldet er sket, til og med skæringsdagen i boopgørelsen, og
- hele bobeskatningsperioden.
Ved omregningen ses bort fra indtægter og udgifter, der ikke hørte til den normale løbende indkomst. Disse indtægter og udgifter lægges til og trækkes fra den omregnede indkomst.
Herved fremkommer den skattepligtige indkomst for bobeskatningsperioden. Se DBSL § 22, stk. 5.
Indtægter og udgifter, der er engangsbeløb og derfor ikke skal omregnes, er fx
- feriepenge for år før det kalenderår, hvori dødsfaldet er sket
- skattepligtig fortjeneste og tab ved afståelse af formuegoder uden for næring
- underskud fremført fra tidligere indkomstår
- aktieudbytter, selv om bobeskatningsperioden kan indeholde to stk. udbytter fra samme selskab.
Bemærk
Der findes ikke særlige regler, når afdøde har brugt fremadforskudt indkomstår. Reglerne om indkomst i bobeskatningsperioden, som beskrevet i afsnit C.E.3.3.3, gælder derfor også fuldt ud ved fremadforskudt indkomstår.
AM-bidrag ved forskudt indkomstår
AM-bidrag, der er indeholdt af en arbejdsgiver eller er betalt som foreløbigt bidrag, indgår i opgørelsen over for lidt eller for meget betalt bidrag med kalenderårets bidrag for levende personer.
Når forskudt indkomstår bruges, betyder det, at
- indkomstopgørelse og
- opgørelse af, om der er betalt for lidt eller for meget i AM-bidrag
ikke er sammenfaldende.
Eksempler
Eksempel 1 - bagudforskudt indkomstår
Eksemplet viser opgørelse af skattepligtig indkomst for bobeskatningsperioden, når afdøde har bagudforskudt indkomstår.
Eksemplet viser også
- hvordan indeholdt AM-bidrag for kalenderåret, hvori dødsfaldet er sket, påvirker den skattepligtige indkomst
- at beskæftigelsesfradrag alene gives for indkomst i mellemperioden.
Der er følgende forudsætninger for eksemplet:
- Afdødes indkomstår er 1. oktober - 30. september.
- Dødsfaldet er sket 15. november ►2021◄.
- Mellemperioden er 1. oktober ►2020◄ - 15. november ►2021◄ og udgør 411 dage.
- Skæringsdag i boopgørelsen er 1. januar ►2022◄.
- Bobeskatningsperioden er 1. oktober ►2020◄ - 1. januar ►2022◄ og udgør 458 dage.
- Perioden 1. januar ►2021◄ - 1. januar ►2022◄ er 366 dage.
- Afdødes forskudsregistrerede årlige beskæftigelsesfradrag udgør 23.800 kr.
- Renteindtægterne har udgjort:
- Forfaldne renter i bobeskatningsperioden udgør 30.000 kr.
- Beregnede renter fra sidste forfaldsdag til og med skæringsdagen boopgørelsen udgør 500 kr.
- Afdøde har været lønmodtager med ret til ferie med løn og har haft følgende lønindkomst i bobeskatningsperioden:
- Løn for tiden 1. oktober - 31. december ►2020◄ udgør 90.000 kr., hvori er indeholdt AM-bidrag med 7.200 kr. (AM-bidraget har indgået i afdødes opgørelse af for lidt eller for meget betalt bidrag for indkomståret før dødsfaldet, fordi forskudsbetalte bidrag følger kalenderåret, selvom afdøde har forskudt indkomstår).
- Løn for tiden 1. januar - 15. november ►2021◄ udgør 330.000 kr., hvori er indeholdt AM-bidrag med 26.400 kr.
- Efter dødsfaldet har arbejdsgiver udbetalt feriepenge til dødsboet:
Feriepenge optjent i ►2020◄ - del af ferie ikke afholdt ved død - udgør 30.000 kr.
Feriepenge optjent i ►2021◄ udgør 41.250 kr.
AM-bidrag af feriepengene er indeholdt med 8 procent eller 5.700 kr.
I eksemplet er set bort fra afdødes og dødsboets eventuelle anden indkomst og fradrag.
Indkomstopgørelse for bobeskatningsperioden 1/10 ►2020◄ - 1/1 ►2022◄ | Beløb |
Lønindkomst | 491.250 | |
Indeholdt AM-bidrag i kalenderåret ►2021◄ (26.400 5.700) | -32.100 | 459.150 |
Forfaldne renteindtægter i perioden | 30.000 | |
Beregnede renter fra sidste forfaldsdag til og med dødsdag | 500 | 30.500 |
Indtægter i alt i perioden | | 489.650 |
Beskæftigelsesfradrag: årligt forskudsregistreret i 411 dage | | -25.110 |
Skattepligtig indkomst for tiden 1/10 ►2020◄ - 1/1 ►2022◄ | | 464.540 |
Omregning af skattepligtig indkomst til tiden 1/1 ►2021◄ - 1/1 ►2022◄ | Beløb |
Skattepligtig indkomst for 458 dage | | 464.540 |
Heraf udgør engangsbeløb: Feriepenge optjent før ►2021◄ | -30.000 | |
AM-bidrag svarer til perioden 1/1 - 15/11 | 32.100 | 2.100 |
Løbende indkomst for perioden, 458 dage | | 466.640 |
| | |
Løbende indkomst omregnet til 366 dage (466.640 x 366 / 458) | | 372.904 |
Engangsbeløb | | -2.100 |
Skattepligtig indkomst omregnet til tiden 1/1 ►2021◄ - 1/1 ►2022◄ | | 370.804 |
Eksempel 2 - fremadforskudt indkomstår
Eksemplet viser opgørelse af skattepligtig indkomst for bobeskatningsperioden, når afdøde har fremadforskudt indkomstår.
Eksemplet viser også, hvordan indeholdt AM-bidrag for
- det kalenderår, hvori dødsfaldet er sket, samt
- det forudgående kalenderår, når dødsfaldet er sket den 1. januar eller senere i det forskudte indkomstår
påvirker den skattepligtige indkomst. Se afsnit C.E.3.2.5.3.2 om foreløbige indkomstskatter i bobeskatningsperioden ved forskudt indkomstår.
Der er følgende forudsætninger for eksemplet:
- Afdødes indkomstår er 1. februar - 31. januar.
- Dødsfaldet er sket 15. januar ►2021◄.
- Mellemperioden er 1. februar ►2020◄ - 15. januar ►2021◄ og udgør 349 dage.
- Skæringsdagen i boopgørelsen er 15. januar ►2022◄.
- Bobeskatningsperioden er 1. februar ►2020◄ - 15. januar ►2022◄ og udgør 714 dage.
- Afdødes forskudsregistrerede årlige beskæftigelsesfradrag udgør 25.000 kr.
- Renteindtægterne har udgjort:
- Forfaldne renter i bobeskatningsperioden udgør 40.000 kr.
- Beregnede renter fra sidste forfaldsdag til og med dødsdagen udgør 1.500 kr.
- Afdøde har været lønmodtager med ret til ferie med løn og har haft følgende lønindkomst i bobeskatningsperioden:
- Løn for tiden 1. januar - 31. december ►2020◄ udgør 330.000 kr., hvori er indeholdt AM-bidrag med 26.400 kr.
- Løn for januar ►2020◄ indgår heri med 27.000 kr. i løn og 2.160 kr. i AM-bidrag.
- Løn for tiden 1. januar - 15. januar ►2021◄ udgør 30.000 kr., hvori er indeholdt AM-bidrag med 2.400 kr.
- Efter dødsfaldet har arbejdsgiver udbetalt feriepenge til dødsboet:
Feriepenge optjent i ►2019◄ - del af ferie ikke afholdt ved død - udgør 7.500 kr.
Feriepenge optjent i ►2020◄ - ferie er ikke afholdt ved død - udgør 30.000 kr.
Feriepenge optjent i ►2021◄ udgør 3.375 kr.
AM-bidrag af feriepengene er indeholdt med 8 procent eller 3.270 kr.
Indkomstopgørelse for bobeskatningsperioden 1/2 ►2020◄ - 15/1 ►2022◄ | Beløb |
Lønindkomst for tiden 1/2 ►2020◄ - 15/1 ►2021◄ | 373.875 | |
Indeholdt AM-bidrag i ►2020◄ og ►2021◄ | -32.070 | 341.805 |
Forfaldne renteindtægter i perioden | 40.000 | |
Beregnede renter fra sidste forfaldsdag til og med dødsdag | 1.500 | 41.500 |
Indtægter i alt i perioden | | 383.305 |
Beskæftigelsesfradrag: årligt forskudsregistreret i 349 dage | | -25.625 |
Skattepligtig indkomst for tiden 1/2 ►2020◄ - 15/1 ►2022◄ | | 357.680 |