Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "C.A.5.14.1.7 Opgørelse af bilens værdi" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for, hvordan bilens værdi opgøres til beregning af den skattemæssige værdi.

Afsnittet indeholder:

Beregning af beskatningsgrundlaget
Beregningsgrundlaget for biler, der ved anskaffelsen er tre år og derunder
Beregningsgrundlaget for biler, der på anskaffelsestidspunktet er over tre år
Biler indregistreret i udlandet
Importerede biler
Leasede biler
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

C.A.5.14.1.6 Den skattepligtige værdi - procentreglen
C.A.5.14.1.10 Særlige bilordninger.

Beregning af beskatningsgrundlaget

Bilens værdi, som lægges til grund ved beregningen af den skattepligtige indkomst, afhænger dels af bilens alder, dels af om arbejdsgiveren har anskaffet bilen som brugt. Bilens værdi sættes dog altid til mindst 160.000 kr. Se LL § 16, stk. 4. Den skattepligtige værdi tillægges altid et miljøtillæg, for at finde beskatningsgrundlaget.

Ved opgørelsen af den værdi, som den skattemæssige værdi beregnes af (beregningsgrundlaget), skelnes imellem, om firmaet har anskaffet bilen højst tre år efter bilens første registrering i Centralregistret for Motorkøretøjer eller ej.

Der gælder særlige regler for brugte hyrevogne.

Om anskaffelsestidspunktet ved koncerninterne overdragelser, se C.A.5.14.1.10.

Beregningsgrundlaget for biler, der ved anskaffelsen er tre år og derunder

Hvis firmaet har anskaffet bilen højst tre år efter bilens første indregistrering ("ny bil"), fastsættes beregningsgrundlaget med udgangspunkt i nyvognsprisen.

►En bil er over tre år på samme dato, som den er indregistreret, tre år efter. Er en bil fx indregistreret første gang den 9. oktober 2015, er der gået tre fulde år den 9. oktober 2018. Se SKM2021.488.LSR.◄

Nyvognsprisen bruges fra 2013 i de første fulde tre år siden bilen er indregistreret første gang. De efterfølgende indkomstår nedsættes værdien til 75 pct. af nyvognsprisen, dog ikke til et beløb under 160.000 kr.

Ved lov nr. 93 af 31. januar 2020 er der indført ændrede regler om beskatning af fri bil ved genberegning af den registreringsafgiftspligtige værdi.

For biler, der stilles til privat rådighed for en ansat første gang fra og med den 1. februar 2020, gælder, at hvis der sker en genberegning af bilens afgiftspligtige værdi efter registreringsafgiftslovens § 9 A, anvendes den genberegnede nyvognspris baseret på den genberegnede afgiftspligtige værdi fra genberegningstidspunktet. Se LL § 16, stk. 4, 15. pkt.

Det følger af genberegningsreglerne i registreringsafgiftsloven, at genberegning skal ske ved videresalg eller senest fire måneder fra første indregistrering. Se afsnit I.A.1.5.2 om værdifastsættelse af nye køretøjer.

►Ved lov nr. 2193 af 30. november 2021 er genberegningsfristen dog fremrykket, så der skal ske genberegning senest tre måneder efter tidspunktet for første registrering med virkning for køretøjer, der registreres i Køretøjsregisteret første gang fra og med den 1. januar 2022.◄

Hvis bilen får genberegnet nyvognsprisen midt i en kalendermåned, skal den genberegnede værdi anvendes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for den pågældende måned. Se bemærkningerne til lovforslaget (2019/1 LSF 91).

Den genberegnede nyvognspris skal anvendes, uanset om bilen, der får genberegnet værdien, er købt eller leaset af arbejdsgiveren. Det forudsættes, at den genberegnede nyvognspris svarer til den pris, som en slutbruger skal betale hos en forhandler for køretøjet som nyt, og dermed bilens markedsværdi mellem to uafhængige parter. Se bemærkningerne til lovforslaget.

Særligt om hyrevogne

Tre-årsreglen gælder ikke for hyrevogne, som firmaet har erhvervet uden berigtigelse af yderligere registreringsafgift (dvs. at bilen har kørt mindst 250.000 km og er mere end to år gammel). I disse tilfælde foretages værdiansættelsen efter reglen for "gamle biler". Hyrevogne anskaffet efter 1. januar 2015 kan ikke frikøres, se afsnit I.A.1.1.

Det vil sige, at treårsreglen gælder for hyrevogne, der ikke kan frikøres. Det er kun for gamle frikørte hyrevogne anskaffet før 1. januar 2015, at treårsreglen ikke gælder. For hyrevogne, der ikke kan frikøres, medfører det, at hvis bilen er under 3 år på købstidspunktet og stilles til rådighed som fri bil, er det nyvognsprisen, der skal anvendes som beregningsgrundlag.

Anskaffelsestidspunktet ved tilførsel af aktiver efter fusionsskattelovens regler

Hvis firmabiler bliver overdraget til et nyt selskab i forbindelse med en tilførsel, er udgangspunktet for beregningsgrundlaget af den skattepligtige værdi af fri bil for medarbejderne et beløb, der svarer til værdien i handel og vandel på tidspunktet for generalforsamlingsvedtagelsen. Det er det, fordi generalforsamlingstidspunktet er det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren erhvervede ret til firmabilerne. Se SKM2001.47.LR.

Nyvognsprisen

Nyvognsprisen er bilens fakturapris inklusive moms, registreringsafgift, udgifter til nummerplader og leveringsomkostninger samt normalt registreringsafgiftspligtigt tilbehør/ekstraudstyr.

Told og Skattestyrelsen har tidligere udtalt sig om nyvognsprisen. Som følge af ændring af lov om registreringsafgift har styrelsen præciseret, at den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen, også udgør beregningsgrundlaget inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør ved værdiansættelse af fri bil efter LL § 16, stk. 4, 15. pkt. Se TfS 1996, 724 TSS og i TfS 1997, 738 TSS.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at beregningsgrundlaget ved værdiansættelsen af fri bil, i overensstemmelse med udtalelserne i TfS 1996, 724 TSS og TfS, 738 TSS, skal tage udgangspunkt i den pris, som forhandleren faktisk anvender ved afgiftsberigtigelsen. Det er dog en forudsætning, at denne pris svarer til den pris, som en slutbruger skal betale hos en forhandler for køretøjet som nyt og dermed bilens markedsværdi mellem to uafhængige parter, jf. SKM2018.331.BR.

I SKM2018.331.BR fandt byretten således på baggrund af ordlyden af LL § 16, stk. 4, sammenholdt med stk. 3, samt bestemmelsens forarbejder, at begrebet "nyvognsprisen" måtte forstås som den pris, en slutbruger skulle betale hos en forhandler ved erhvervelsen af køretøjet som nyt. Der var ikke på baggrund af administrativ praksis, herunder TfS 1996, 724 TSS samt forarbejderne til en senere ændring af registreringsafgiftsloven, grundlag for at anlægge en anden forståelse af "nyvognsprisen".

I sagen havde en bilforhandler, som importør, indregistreret en bil 1. gang i maj 2010 til en værdi på 467.072 kr. og stillet den til rådighed for en medarbejder. Bilen blev i juni 2011, efter at have kørt 24.000 km, solgt for 860.000 kr. til et selskab, som stillede bilen til rådighed for hovedaktionæren.

Spørgsmålet var, om beskatningen af firmabilen skulle ske med udgangspunkt i en værdi på 467.072 kr. eller 860.000 kr.

Retten fandt, at begrebet "nyvognspris" i LL § 16, stk. 4, måtte forstås som den pris, en slutbruger skulle betale hos en forhandler ved erhvervelse af køretøjet som nyt og fulgte dermed Landsskatterettens afgørelse, hvorefter beskatning af firmabilen skulle ske på grundlag af en værdi på 860.000 kr. Afgørelsen er stadfæstet af Landsretten i SKM2019.338.ØLR.

I SKM2020.404.LSR fandt Landsskatteretten tilsvarende, at begrebet "nyvognspris" måtte forstås som den pris, en slutbruger skal betale hos en forhandler ved erhvervelsen af køretøjet som nyt.

Sagen angik opgørelsen af beskatningsgrundlaget for en leaset bil, der havde været til rådighed for en hovedanpartshaver. En bilforhandler indregistrerede 1. gang bilen i oktober 2015 til en værdi på 763.000 kr. Bilen blev den 24. juni 2016 leaset af anpartsselskabet med henblik på hovedanpartshaverens anvendelse af bilen som firmabil. Skattestyrelsen fastsatte efter en samlet vurdering beskatningsgrundlaget, nyvognsprisen, til 763.000 kr.

Landsskatteretten fandt på baggrund af Østre Landsrets dom i SKM2019.338.ØLR samt ordlyden af LL § 16, stk. 4, sammenholdt med stk. 3 og bestemmelsens forarbejder, at begrebet “nyvognsprisen" måtte forstås som den pris, en slutbruger skulle betale hos en forhandler ved erhvervelsen af køretøjet som nyt.

Landsskatteretten stadfæstede herefter Skattestyrelsens afgørelse.

I SKM2021.308.LSR udtalte Landsskatteretten, at Østre Landsretsdommen, SKM2019.338.ØLR, ikke er udtryk for en praksisændring.

Sagen drejede sig om beskatningsgrundlaget for en eksklusiv bil, der var leaset. Landsskatteretten fandt, at den oplyste pris fra Motorstyrelsen på 2.372.118 kr. afspejlede den reelle pris i handel og vandel for den pågældende bil med ekstraudstyr, hvorimod den oplyste pris fra importøren på 1.157.318 kr. ikke var sammenlignelig med, hvad en slutbruger skulle have betalt for bilen. Landsskatteretten tiltrådte, at nyvognsprisen - forstået som markedsprisen ved salg til slutbruger - i et tilfælde som det foreliggende med en meget eksklusiv bil principielt kan afvige fra bilens listepris. Da den skattepligtige ikke ved afholdelse af syn og skøn jf. SFL § 47 eller ved fremlæggelse af relevant materiale over salgspriser eller lignende havde godtgjort, at den konkrete bils nyvognspris var lavere end den af Skattestyrelsen fastsatte værdi på 2.372.118 kr., fandt Landsskatteretten, at nyvognsprisen i § 16, stk. 4, skulle fastsættes til dette beløb. Landsskatteretten var derimod ikke enig i, at nyvognsprisen ikke kunne overstige den faktiske anskaffelsessum for leasingselskabet på 1.157.318 kr.

Trafiksikkerhedsfremmende udstyr mv.

Vestre Landsret har i en konkret sag statueret, at der ikke på grundlag af en fortolkning af LL § 16, forarbejder samt administrative meddelelser var grundlag for, at nedslag for airbags og ABS-bremser mv., som blev givet ved opgørelsen af registreringsafgiften, også skulle fradrages ved opgørelse af den skattepligtige værdi efter ligningsloven. Se SKM2004.18.VLR. Fradraget efter registreringsafgiftsloven reducerede således ikke beregningsgrundlaget for værdien af fri firmabil.

Skatterådet har statueret at batteriet på en elbil skal medregnes til anskaffelsessummen. Se SKM2012.38.SR.

Normalt tilbehør

Ved normalt tilbehør forstås tilbehør, der forekommer i privatejede biler, herunder navigationsanlæg, men ikke særligt virksomhedstilbehør som fx trækspil.

Told- og Skattestyrelsen har præciseret begrebet normalt tilbehør nærmere. Styrelsen udtalte således, at hvor der ikke er tale om særligt virksomhedstilbehør, er det kun registreringsafgiftspligtigt tilbehør/ekstraudstyr, der skal regnes med til beregningsgrundlaget for fri firmabil. Se TfS 1996, 487 TSS.

Efter REGAL § 8, stk. 3, kan ekstraudstyr, der leveres af forhandleren i forbindelse med køretøjets salg til bruger og efter særskilt aftale mellem forhandleren og brugeren, undtages fra registreringsafgift. Det er dog en betingelse, at montering eller udførelse af arbejdet i øvrigt på køretøjet ikke foretages af fabrikations- eller importørvirksomheden.

Ekstraudstyr, der er undtaget fra registreringsafgiften, indgår ikke i beregningsgrundlaget for værdi af fri bil. Se SKM2007.146.LSR.

Beregningsgrundlaget for biler, der på anskaffelsestidspunktet er over tre år

Hvis firmaet har anskaffet bilen mere end tre fulde år efter bilens første indregistreringsdato ("gammel bil"), fastsættes beregningsgrundlaget ud fra arbejdsgiverens købspris inklusive moms og eventuelle istandsættelsesudgifter. Se LL § 16, stk. 4, 16. pkt.

Beregningsgrundlaget for bilens værdi må ikke blive mindre end 160.000 kr. Se LL § 16, stk. 4, 7. pkt.

Hyrevogne

Det samme beregningsgrundlag gælder tidligere hyrevogne, der anskaffes uden at der bliver betalt registreringsafgift. Følgende skal lægges til anskaffelsessummen:

De istandsættelsesudgifter, som virksomheden har haft
Eventuelle leveringsomkostninger
Udgifter til tilbehør.

Istandsættelsesudgifter

Der kan ikke opstilles en generel frist for den tidsmæssige sammenhæng mellem erhvervelsen og istandsættelsen, fordi det er en konkret vurdering, om istandsættelsen har en naturlig sammenhæng med erhvervelsen.

I en konkret sag har Landsskatteretten afgjort, at udgifter til reparation af en bil udført 1½ år efter, at arbejdsgiveren havde erhvervet bilen, ikke skulle regnes med ved opgørelsen af grundlaget for beskatning af fri bil. Reparationen skyldtes mangler ved motoren, og Landsskatteretten anså ikke reparationen for foretaget i forbindelse med erhvervelsen af bilen. Se TfS 1999, 32 LSR.

Biler indregistreret i udlandet

For biler, der ikke indregistreres her i landet eller er omfattet af REGAL § 1, stk. 4 , skal værdiansættelsen ske som for "danske" biler. Se LL § 16, stk. 4, 17. pkt.

Importerede biler mv.

For biler, der indføres fra udlandet, skal værdiansættelsen ske som for "danske" biler.

Hvis en udenlandsk indregistreret bil indføres i Danmark, kan der ved fastsættelsen af bilens alder til brug for opgørelsen af den skattemæssige værdi lægges en tilsvarende registrering i et udenlandsk register til grund.

Skatterådet fandt, at biler som var over tre år, når de blev importeret fra Tyskland, var beskatningsgrundlaget den pris, som firmaet havde betalt til den tyske forhandler, tillagt moms, leveringsomkostninger, herunder transportudgifter fra Tyskland og udgifter til de danske nummerplader, normalt tilbehør, samt eventuelle istandsættelsesudgifter, der afholdes i forbindelse med bilens erhvervelse, og som havde en naturlig sammenhæng med bilens erhvervelse. Se SKM2011.680.SR.

Nyvognsprisen for biler, som firmaet har anskaffet højst tre år efter bilens første indregistrering ("ny bil"), er den pris, som den pågældende arbejdsgiver kunne have købt bilen for fra ny inklusive moms, registreringsafgift, udgifter til nummerplader og leveringsomkostninger samt normalt registreringsafgiftspligtigt tilbehør/ekstraudstyr.

Importerer arbejdsgiveren en bilmodel, som ikke kan købes på det danske marked, beror nyvognsprisen på et skøn over, hvad den pågældende arbejdsgiver kunne have købt bilen for fra ny inklusive moms, registreringsafgift, udgifter til nummerplader og leveringsomkostninger samt normalt registreringsafgiftspligtigt tilbehør/ekstraudstyr.

Er der tale om, at et leasingselskab importerer en bil, og en virksomhed stiller den til rådighed for en medarbejder, er nyvognsprisen den pris, som leasingselskabet kunne have erhvervet bilen for fra ny inklusive moms, registreringsafgift, udgifter til nummerplader og leveringsomkostninger samt normalt registreringsafgiftspligtigt tilbehør/ekstraudstyr.

"Nye" biler som oprindeligt har været belagt med en mindre eller ingen dansk afgift

Beskatningsgrundlaget for "nye" biler, der ikke har været afgiftsbelagt eller belagt med en mindre afgift

fordi de har været brugt af de såkaldte valutaudlændinge eller,
fordi bilen først har været indregistreret som gulpladebil

er efter Skattestyrelsens opfattelse den værdi bilen ville have haft, hvis den fra start havde været indregistreret i Danmark som almindelig hvidpladebil.

Ønsker arbejdsgiveren efter 3 fulde år at omregistrere en gulpladebil, som vedkommende har erhvervet fra ny, til hvide plader, er det Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke kan sidestilles med en nyanskaffelse af bilen. Beregningsgrundlaget skal derfor fastsættes som for en ny bil, dvs. til 75 pct. af det bilen ville have kostet som ny på hvide plader, dog ikke til et beløb under 160.000 kr.

Leasede biler

LL § 16, stk. 4, gælder også for biler, som firmaet har leaset. Den skattepligtige værdi fastsættes, som om bilen var erhvervet til eje af firmaet på lejetidspunktet.

Se mere om forskellige leasingordninger i afsnit C.A.5.14.1.10 Særlige bilordninger.

Hvis arbejdsgiveren leaser bilen, kan den pris som leasingselskabet har givet for bilen, som udgangspunkt anvendes ved beregningen af beskatningsgrundlaget. Se Skatteministerens svar på alm. del spørgsmål 175 af 19. november 2010 til Folketingets skatteudvalg sammenholdt med SKM2020.404.LSR, der står beskrevet ovenfor under Beregningsgrundlag for biler, der ved anskaffelse er tre år og derunder.

Hvis fakturaprisen overstiger mindstebeskatningsprisen dvs. basispris (importprisen) plus 9 pct., skal fakturaprisen anvendes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for fri bil. Er fakturaprisen lavere end mindstebeskatningsprisen, anvendes mindstebeskatningsprisen ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for fri bil. Se nærmere om beregningen af registreringsafgiften i Punktafgiftsvejledningen, afsnit I.A.1.

Se dog også om beskatning af fri bil ved genberegning af den registreringsafgiftspligtige værdi ovenfor under Beregningsgrundlag for biler, der ved anskaffelse er tre år og derunder.

I en sag for Skatterådet afviste Skatterådet bl.a., at grundlaget for beregning af skat af en fri bil, som arbejdsgiver har leaset, kan opgøres med udgangspunkt i basisprisen med tillæg af 9 pct., selv om et leasingselskab havde betalt en højere pris for bilen. Hvis leasingselskabet selv afgiftsberigtiger, skal man tage udgangspunkt i leasingselskabets indkøbspris tillagt omkostningerne ved en fuld registreringsafgiftsberigtigelse (leasingselskabets udgift til registreringsafgift), samt udgifterne til klargøring og indregistrering ("leveringsomkostninger") og moms. Se SKM2011.420.SR.

Skatterådet har ved SKM2017.108.SR forholdt sig til, hvordan beskatningsgrundlaget for værdi af fri bil efter LL § 16, stk. 4, skal opgøres, når der er tale om brugte biler, som er over 36 måneder, og som er leasede af arbejdsgiveren. Leasingselskabets anskaffelsespris skal anvendes i de situationer, hvor leasingselskabet anskaffer bilen i tilknytning til leasingaftalen. Hvis leasingselskabet derimod allerede har bilen i sin lagerbeholdning på tidspunktet for leasingaftalens indgåelse, skal markedsprisen på leasingtidspunktet anvendes.

Ved lov nr. 1342 af 19. december 2008 med virkning fra og med 1. januar 2009, er det blevet muligt at opdele registreringsafgiften. Det betyder, at et leasingfirma, som er registreret til at afgiftsberigtige biler, ved indregistrering af biler, som skal leases ud som et led i driften, kun skal betale en forholdsmæssig registreringsafgift afhængig af, hvor lang leasingperioden er. Grundlaget for beskatning af fri bil er også her nyvognsprisen beregnet med den fulde afgift beregnet på grundlag af fakturaprisen, og ikke leasingselskabets indkøbspris tillagt den foreløbige registreringsafgift. Se SKM2011.420.SR.

Ydes der rabat på bilens pris, fordi der er indgået en aftale om køb af eftermonteret ekstraudstyr til bilen i forbindelse med købet af bilen, kan fakturaprisen for bilen ikke anvendes, da man ikke kan flytte noget af bilens reelle pris over på udstyr, som ikke skal med i afgiftsgrundlaget og dermed i beregningsgrundlaget for beskatning af fri bil. Se REGAL § 8, stk. 1, 1. punktum og afsnit I.A.1. Se SKM2011.420.SR.

Landsskatteretten har i en konkret sag fastslået, at beregningsgrundlaget for beskatning af fri bil i en leaset bil var leasingselskabets fakturapris, uanset at den afveg fra den almindelige listepris. Se SKM2006.763.LSR.

Reglerne om nedsættelse af beregningsgrundlaget til 75 pct. for det fjerde indkomstår efter bilens første indregistrering gælder derfor også i leasingsituationer. Se afsnit C.A.5.14.1.7 Opgørelse af bilens værdi.

Landsskatteretten har i en konkret sag om en leaset firmabil fastslået, at den skattemæssige værdi for en tidligere leaset firmabil kan fastsættes til arbejdsgiverens købspris, når firmaet anskaffer bilen mere end tre år efter første indregistrering. I kendelsen var der tale om et salg mellem interesseforbundne parter, og både før og efter købet var firmabilen til rådighed for den samme skatteyder. Landsskatteretten lagde til grund, at den aftalte salgspris var udtryk for den reelle handelspris. Der var derfor ikke tale om et uafbrudt forløb, blot fordi den samme firmabil var til rådighed for den samme skatteyder før og efter salget/købet. Se TfS 1997, 183 LSR.

Landsskatteretten har desuden bekræftet hidtidig praksis i TfS 1997, 183 LSR for fastsættelse af grundlaget for beregning af værdi af fri bil. Se SKM2005.472.LSR.

Se også

Se også afsnit C.A.5.14.1.10 - Deleleasing.

Genleasing

Biler, som genleases tre fulde år efter første indregistrering, skal værdiansættes som en "gammel bil". Da der ikke foreligger en fakturapris, er det bilens markedsværdi på leasingtidspunktet, der skal bruges.

Eksempel

Et leasingselskab genleasede biler ud efter 36 måneder til samme eller en anden virksomhed til brug for en af denne virksomheds medarbejdere. Skatterådet lagde vægt på, at genleasing indebar et nyt kontraktforhold mellem leasinggiver og leasingtager (arbejdsgiver), og at kontraktforholdet var indgået mellem indbyrdes uafhængige parter. Ændringen i kontraktforholdet skulle anses som et nyt "køb" foretaget af arbejdsgiver i relation til fri bilbeskatning efter LL § 16, stk. 4, 16. pkt. (på det tidspunkt 6. pkt. Ændret ved Lov nr. 203 af 13. februar 2021). Da der ved genleasing ikke skete nogen handel med firmabilen, forelå der ingen fakturapris, der kunne danne grundlag for beskatningsgrundlaget for fri bil. I dette tilfælde brugte Skatterådet bilens markedsværdi på genleasingstidspunktet. Se SKM2011.278.SR.

Oversigt over domme, afgørelser, kendelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
SKM2019.338.ØLR	Den skattepligtige var aktionær i et aktieselskab, og havde i indkomståret 2012 ubestridt rådighed over en af selskabets biler. Sagen angik udelukkende opgørelsen af beskatningsgrundlaget for fri bil. En bilforhandler indregistrerede 1. gang bilen i maj 2010 som importør til en værdi på kr. 467.072. Bilen blev herefter stillet til rådighed for en medarbejder hos bilforhandleren, hvorefter bilen i juni 2011 blev solgt til aktieselskabet for kr. 860.000 med henblik på den skattepligtiges anvendelse af bilen som firmabil. SKAT og Landsskatteretten fastsatte efter en samlet vurdering beskatningsgrundlaget, nyvognsprisen, til kr. 860.000. Retten fandt på baggrund af ordlyden af LL § 16, stk. 4, sammenholdt med stk. 3, samt bestemmelsens forarbejder, at begrebet "nyvognsprisen" måtte forstås som den pris, en slutbruger skulle betale hos en forhandler ved erhvervelsen af køretøjet som nyt. Landsretten stadfæstede byrettens dom, hvor Skatteministeriet var blevet frifundet.	Stadfæstelse af SKM2018.331.BR
SKM2004.18.VLR	Der er ikke på grundlag af en fortolkning af LL § 16, forarbejder samt administrative meddelelser grundlag for, at det særlige nedslag for airbags og ABS-bremser mv., som gives ved opgørelsen af registreringsafgiften, også skal fradrages, når man opgør den skattepligtige værdi efter ligningsloven. Ikke fradrag for sikkerhedsudstyr.
Landsskatteretskendelser
►SKM2021.488.LSR◄	►Sagen angik spørgsmålet om, hvornår en leaset bil skulle anses for at være over 3 år på anskaffelsestidspunktet. Den skattepligtige var hovedanpartshaver i et anpartsselskab og havde i indkomstårene 2018 og 2019 ubestridt rådighed over en af selskabets biler. En bilforhandler indregistrerede 1. gang bilen den 9. oktober 2015 til en værdi på 2.000.000 kr. Klokkeslættet for indregistreringen var ukendt. Bilen blev den 9. oktober 2018 leaset af anpartsselskabet med henblik på den skattepligtiges anvendelse af bilen som firmabil. Skattestyrelsen fastsatte beskatningsgrundlaget til 75 % af bilens nyvognspris med henvisning til, at bilen var præcis 3 år gammel på anskaffelsestidspunktet. Landsskatteretten fandt efter en samlet vurdering, at en bil altid vil være over tre år på samme dato, som den er indregistreret, uagtet at der kan opstå en kort tidsmæssige difference, såfremt indregistreringstidspunktet er ukendt. Landsskatteretten ændrede herefter Skattestyrelsens afgørelse.◄
►SKM2021.423.LSR◄	►Sagen angik spørgsmålet, om der ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for en genleaset bil, var tale om én leasingkontrakt af 36 måneders varighed eller tre separate leasingkontrakter af hver 12 måneders varighed. Landsskatteretten fandt ud fra en konkret vurdering, at der var tale om én lang og sammenhængende leasingkontrakt af 36 måneders varighed. Landsskatteretten lagde blandt andet vægt på indholdet af det fremlagte leasingtilbud sammenholdt med indholdet af leasingkontrakterne. Afregningsoplysningerne i tilbuddet af 36 måneders varighed var tilnærmelsesvist identiske med afregningsoplysningerne i de endelige kontrakter. Endvidere var det alene den første kontrakt, der indeholdt en ekstraordinær ydelse, imens de to efterfølgende kontrakter alene indeholdt en månedlig leasingydelse. Samtidig bemærkede Landsskatteretten, at den månedlige leasingydelse i hver af de to fortløbende kontrakter ikke faldt tilsvarende bilens værdi oplyst i forbindelse med registrering, idet den månedlige leasingydelse udgjorde 8.670 kr., 8.525 kr., og 8.525 kr. Den månedlige leasingydelse var således i realiteten den samme som ifølge tilbuddet på en 36 måneders kontrakt, hvor ydelsen udgjorde 8.670 kr. Landsskatteretten fandt således ud fra en konkret vurdering, at der var tale om én lang leasingkontrakt af 36 måneders varighed. Landsskatteretten stadfæstede herefter Skattestyrelsens afgørelse, således at beskatningsgrundlaget for alle tre år var uændret.◄	►Indbragt for domstolene.◄
SKM2021.308.LSR	Sagen drejede sig om beskatningsgrundlaget for en eksklusiv bil, der var leaset. Landsskatteretten fandt, at den oplyste pris fra Motorstyrelsen på 2.372.118 kr. afspejlede den reelle pris i handel og vandel for den pågældende bil med ekstraudstyr, hvorimod den oplyste pris fra importøren på 1.157.318 kr. ikke var sammenlignelig med, hvad en slutbruger skulle have betalt for bilen. Landsskatteretten tiltrådte, at nyvognsprisen - forstået som markedsprisen ved salg til slutbruger - i et tilfælde som det foreliggende med en meget eksklusiv bil principielt kan afvige fra bilens listepris. Da den skattepligtige ikke ved afholdelse af syn og skøn jf. skatteforvaltningslovens § 47 eller ved fremlæggelse af relevant materiale over salgspriser eller lignende havde godtgjort, at den konkrete bils nyvognspris var lavere end den af Skattestyrelsen fastsatte værdi på kr. 2.372.118, fandt Landsskatteretten, at nyvognsprisen i § 16, stk. 4, skulle fastsættes til dette beløb. Landsskatteretten var derimod ikke enig i, at nyvognsprisen ikke kunne overstige den faktiske anskaffelsessum for leasingselskabet på 1.157.318 kr. Landsskatteretten udtalte, at Østre Landsretsdommen, SKM2019.338.ØLR, ikke er udtryk for en praksisændring.
SKM2020.404.LSR	Den skattepligtige var hovedanpartshaver i et anpartsselskab og havde i indkomstårene 2016, 2017 og 2018 ubestridt rådighed over en af selskabets biler. Sagen angik udelukkende opgørelsen af beskatningsgrundlaget for fri bil. En bilforhandler indregistrerede 1. gang bilen i oktober 2015 til en værdi på 763.000 kr. Bilen blev den 24. juni 2016 leaset af anpartsselskabet med henblik på den skattepligtiges anvendelse af bilen som firmabil. Skattestyrelsen fastsatte efter en samlet vurdering beskatningsgrundlaget, nyvognsprisen, til 763.000 kr. Landsskatteretten fandt på baggrund af Østre Landsrets dom i SKM2019.338.ØLR samt ordlyden af LL § 16, stk. 4, sammenholdt med stk. 3 og bestemmelsens forarbejder, at begrebet “nyvognsprisen" måtte forstås som den pris, en slutbruger skulle betale hos en forhandler ved erhvervelsen af køretøjet som nyt. Landsskatteretten stadfæstede herefter Skattestyrelsens afgørelse.
SKM2017.596.LSR	Landsskatteretten fandt, at den oprindelige anskaffelsespris skulle anvendes ved beregning af fri bil efter LL § 16, stk. 4. Det forhold, at klager havde søgt at opnå et lavere beskatningsgrundlag ved at købe bilen fra selskabet og efter 5 måneder tilbagesælge den til en lavere pris, kunne efter en realitetsvurdering ikke føre til andet resultat. Overdragelsen til klager var i øvrigt ikke registreret i motorregistret, hvilket understøttede den manglende realitet i overdragelserne, der alene ansås for foretaget af hensyn til en lavere beskatning af fri bil.
SKM2012.182.LSR	Værdien af fri bil skulle - ved senere omregistrering til almindelig brug - beregnes på grundlag af bilens værdi, hvis den ved 1. indregistrering ikke havde været afgiftsfritaget.
SKM2007.146.LSR	Ekstraudstyr, der er undtaget fra registreringsafgiften, indgår ikke i beregningsgrundlaget for værdi af fri bil. Registreringsafgiftsgrundlaget.
SKM2006.763.LSR	Der var ikke grundlag for at fravige fakturaprisen blot fordi en bil var leaset, uanset at den afveg fra den almindelige listepris. Fakturaprisen.
SKM2005.86.LSR	Der var ikke grundlag for at tilsidesætte et sale og lease back arrangement vedrørende en bil, som et selskab havde stillet til rådighed for en hovedaktionærs ægtefælle. Værdi af fri bil skulle beregnes på grundlag af værdien af bilen på det tidspunkt, hvor selskabet leasede bilen. Landsskatteretten havde bl.a. lagt vægt på, at bilen blev omregistreret, at der var indgået en skriftlig leasingaftale, der blev efterlevet, samt at bilen efterfølgende skulle sælges videre til tredjemand fra holdingselskabet. Landsskatteretten fandt, at sagen derfor adskilte sig fra SKM2002.585.LSR. Over 3 år.
SKM2002.585.LSR	Der blev set bort fra et mellemliggende salg og tilbagesalg af en bil mellem to selskaber med til dels sammenfaldende ejerkreds og samme direktør. Højst 3 år.
TfS 1999, 32 LSR	Udgifter til reparation af en bil udført 1½ år efter, at arbejdsgiveren havde erhvervet bilen, skulle ikke regnes med ved opgørelsen af grundlaget for beskatning af fri bil. Reparationen skyldtes mangler ved motoren, og Landsskatteretten anså ikke reparationen for foretaget i forbindelse med erhvervelsen af bilen. Reparationsudgift ikke en del af beregningsgrundlaget.
TfS 1997, 183 LSR	Den skattemæssige værdi for en tidligere leaset firmabil kan fastsættes til arbejdsgiverens købspris, når firmaet anskaffer bilen mere end tre år efter første indregistrering. I kendelsen var der tale om et salg mellem interesseforbundne parter, og både før og efter købet var firmabilen til rådighed for den samme skatteyder. Landsskatteretten lagde til grund, at den aftalte salgspris var udtryk for den reelle handelspris. Der var derfor ikke tale om et uafbrudt forløb, blot fordi den samme firmabil var til rådighed for den samme skatteyder før og efter salget/købet. Købspris.	Se også SKM2005.472.LSR Som bekræfter hidtidig praksis i Tfs 1997, 183 LSR.
Skatterådet/ligningsrådet
SKM2017.108.SR	Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger i alle tilfælde kan anvende den vurderede markedspris som beskatningsgrundlag for leasede biler, der er over 36 måneder, da det er leasingselskabets faktiske anskaffelsessum, som skal anvendes. Skatterådet bekræftede, at der skal være samtidighed ved indgåelsen af den 1. leasingaftale mellem købet af bilen og indgåelsen af leasingaftalen. Skatterådet bekræftede endvidere, at ved efterfølgende nye leasingaftaler vedrørende den samme bil, der tilsvarende er mere end 36 måneder, skal den vurderede markedspris anvendes, da der i sådanne tilfælde ikke foreligger en aktuel fakturapris.
SKM2014.542.SR	Skatterådet fandt, at "ikke-registreringsafgiftspligtigt" udstyr til en elbil skal indgå i beskatningsgrundlaget for fri bil, fordi afgiftsfritagelsen er begrundet i den generelle midlertidige afgiftsfritagelse for elbiler. Fabriksmonteret ekstraudstyr til hurtigtankning af strøm skal ligeledes indgå i beskatningsgrundlaget. Registreringsafgiftsgrundlaget.	Se afsnit C.A.14.1.10 om afgiftsfritagelsen af elbiler.
SKM2012.373.SR	Der sker ingen ændret beskatningsgrundlag for fri bil, hvis bilen blev overdraget til et P/S fra en deltager eller ægtefælle til en deltager i P/S'et, når brugeren både før og efter overdragelsen afholder alle udgifter.
SKM2012.38.SR	Batteri skulle medregnes til elbilers værdi ved beregningen af beskatningen af fri bil.
SKM2011.680.SR	Skatterådet fandt, at for biler, som var over tre år, når de blev importeret fra Tyskland, var beskatningsgrundlaget den pris, som firmaet har betalt til den tyske forhandler, tillagt moms, leveringsomkostninger, herunder transportudgifter fra Tyskland og udgifter til de danske nummerplader, normalt tilbehør, samt eventuelle istandsættelsesudgifter, der afholdes i forbindelse med bilens erhvervelse og som har en naturlig sammenhæng med bilens erhvervelse.
SKM2011.420.SR	Leaser arbejdsgiveren bilen, kan den pris som leasingselskabet har givet for bilen, anvendes ved beregningen af beskatningsgrundlaget. Overstiger fakturaprisen mindstebeskatningsprisen dvs. basispris (importprisen) plus 9 pct., skal fakturaprisen anvendes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for fri bil. Fakturaprisen. Er fakturaprisen lavere end mindstebeskatningsprisen, anvendes mindstebeskatningsprisen ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for fri bil. Mindstebeskatningsprisen. Hvis leasingselskabet selv afgiftsberigtiger, skal man tage udgangspunkt i leasingselskabets indkøbspris tillagt omkostningerne ved en fuld registreringsafgiftsberigtigelse (leasingselskabets udgift til registreringsafgift), samt udgifterne til klargøring og indregistrering ("leveringsomkostninger") og moms. Det betyder, at et leasingfirma, som er registreret til at afgiftsberigtige biler, ved indregistrering af biler, som skal leases ud som et led i driften, kun skal betale en forholdsmæssig registreringsafgift afhængig af, hvor lang leasingperioden er. Grundlaget for beskatning af fri bil er også her nyvognsprisen beregnet med den fulde afgift beregnet på grundlag af fakturaprisen, og ikke leasingselskabets indkøbspris tillagt den foreløbige registreringsafgift. Fakturaprisen. Ydes der rabat på bilens pris, fordi der er indgået en aftale om køb af eftermonteret ekstraudstyr til bilen i forbindelse med købet af bilen, kan fakturaprisen for bilen ikke anvendes, da man ikke kan flytte noget af bilens reelle pris over på udstyr, som ikke skal med i afgiftsgrundlaget og dermed i beregningsgrundlaget for beskatning af fri bil. Ikke fakturaprisen.	Ledende afgørelse
SKM2011.278.SR	Leasingselskab genleasede biler ud efter 36 måneder til samme eller en anden virksomhed til brug for en af denne virksomheds medarbejdere. Skatterådet lagde vægt på, at genleasing indebar et nyt kontraktforhold mellem leasinggiver og leasingtager (arbejdsgiver), og at kontraktforholdet var indgået mellem indbyrdes uafhængige parter. Ændringen i kontraktforholdet skulle anses som et nyt "køb" foretaget af arbejdsgiver i relation til fri bilbeskatning efter LL § 16, stk. 4, 6. pkt. Da der ved genleasing ikke skete nogen handel med firmabilen, forelå der ingen fakturapris, der kunne danne grundlag for beskatningsgrundlaget for fri bil. I dette tilfælde brugte Skatterådet bilens markedsværdi på genleasingstidspunktet. Markedsværdi.	Se også SKM2011.279.SR
SKM2001.47.LR	Udgangspunktet for beregningsgrundlaget af den skattepligtige værdi af fri bil for medarbejderne, hvis firmabiler blev overdraget til et nyt selskab i forbindelse med en tilførsel af aktier efter fusionsskattelovens regler, var et beløb, der svarede til værdien i handel og vandel på tidspunktet for generalforsamlingsvedtagelsen. Det var fordi, generalforsamlingen var det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren erhvervede ret til firmabilerne. Over 3 år.