Indhold

Dette afsnit handler om, hvornår finansielle aktiviteter kan anses for økonomisk virksomhed.

Afsnittet indeholder:

  • Udgangspunkt: Finansielle transaktioner er ikke økonomisk virksomhed
  • Finansielle transaktioner kan dog være økonomisk virksomhed
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Se følgende afsnit for mere information om momspligtige personer og økonomisk virksomhed:

  • afsnit D.A.3.1.2 om momspligtige personer
  • afsnit D.A.3.1.3 om selvstændig virksomhed
  • afsnit D.A.3.1.4.2 om indtægter af en vis varig karakter.

Udgangspunkt: Finansielle transaktioner er ikke økonomisk virksomhed

Erhvervelse, besiddelse eller afhændelse af selskabsandele udgør ikke i sig selv økonomisk virksomhed. Det forhold, at der erhverves kapitalinteresser i en virksomheder, er ikke i sig selv en udnyttelse af et gode med henblik på opnåelse af varige indtægter, idet et eventuelt udbytte, som kapitalandelen afkaster, kun er en følge af ejendomsretten til godet. Når erhvervelse af andele ikke i sig selv udgør en økonomisk virksomhed i 6. momsdirektivs forstand, gælder det samme for en virksomhed, der består i at afhænde sådanne andele. Se EF-domstolens domme i sagerne C-60/90, Polysar Investments Netherlands BV, C-155/94, Wellcome Trust Ltd, C-442/01, KapHag Renditefonds 35 Spreecenter Berlin-Hellersdorf 3, og C-465/03, Kretztechnik AG.

Tilsvarende gælder for obligationer. Se dommen i sag C-80/95, Harnas & Helm CV.

Finansielle transaktioner kan dog være økonomisk virksomhed

De finansielle transaktioner, som er omhandlet i momssystemdirektivets artikel 135, litra f (tidligere 6. momsdirektivs artikel 13, punkt B, litra d, nr. 5, (ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra e)) kan i visse tilfælde anses for økonomisk virksomhed. Det er fx tilfældet, når de finansielle transaktioner:

  • foretages inden for rammerne af en kommerciel fondshandelsvirksomhed
  • gennemføres via et direkte eller indirekte indgreb i administrationen i de virksomheder, hvori der besiddes en kapitalinteresse
  • ligger i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af den momspligtige virksomhed, som den pågældende i øvrigt udøver.

Se EF-domstolens domme i sagerne C-60/90, Polysar Investments Netherlands BV, C-155/94, Wellcome Trust Ltd, C-306/94, Régie dauphinoise - Cabinet A. Forest SARL, og C-80/95, Harnas & Helm CV.

De transaktioner, der er omhandlet i 6. momsdirektivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 5 (og dermed er både momsfritagne transaktioner og økonomisk virksomhed), er de transaktioner, der består i opnåelse af indtægter af en vis varig karakter fra aktiviteter, der går videre end blot erhvervelse og salg af værdipapirer, fx transaktioner, der foretages i forbindelse med udøvelse af handelsvirksomhed med værdipapirer. Se dommene i sag C-77/01, EDM, og sag C-8/03, Banque Bruxelles Lambert SA (BBL).

Investeringsforeninger

SICAV-investeringsforeningernes virksomhed udgør økonomisk virksomhed i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i 6. momsdirektivs artikel 4, stk. 2. Heraf følger, at SICAV-investeringsforeningerne er afgiftspligtige personer i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i 6. momsdirektivs artikel 4. Se EF-domstolens dom i sag C-8/03, BBL.

Holdingselskaber

Et holdingselskabs deltagelse i administrationen af et datterselskab anses som økonomisk virksomhed. Et holdingselskab, der kun besidder kapitalinteresser i andre virksomheder, udøver derimod ikke økonomisk virksomhed, medmindre selskabet samtidig direkte eller indirekte griber ind i administrationen af de selskaber, hvori kapitalinteresserne besiddes. Det er en betingelse for økonomisk virksomhed, at holdingselskabet griber ind, ud over hvad der følger af de rettigheder, som indehaveren af kapitalinteresserne har i sin egenskab af aktionær eller selskabsdeltager, og at denne indgriben indebærer iværksættelse af transaktioner, der er pålagt moms efter momssystemdirektivets artikel 2. Se EF-domstolens domme i sagerne C-102/00, Welthgrove og C-16/00, Cibo Participations SA samt C-108/14, Larentia + Minerva, og C-109/14, Marenave.

Se nærmere afsnit D.A.11.1.3.2.3.

Handel med pantebreve

Aktiviteter med handel med pantebreve mv., hvor købet af pantebrevene sker med henblik på opnåelse af fortjeneste ved videresalg, er lønsumsafgiftspligtig, idet der er tale om (momsfri) økonomisk virksomhed. Der skal herved være tale om systematiske køb og salg i et ikke uvæsentligt omfang. Se SKM2008.987.SKAT.

Passiv kapitalanbringelse - finansielle virksomheder

Om passiv kapitalanbringelse i pengeinstitutter, forsikringsvirksomheder, pensionskasser og realkreditinstitutter, se SKM2010.445.SKAT og afsnit D.B.2.7.4 om finansielle aktiviteter.

Passiv kapitalanbringelse - fast ejendom

Et holdingselskabs (koncern) køb og besiddelse af byggegrunde kan under visse omstændigheder anses som passiv kapitalanbringelse, der falder uden for momslovens anvendelsesområde. De betingelser, der er oplistet i SKM2010.445.SKAT, og gælder for finansielle aktiviteter/investeringsaktiviteter, finder ligeledes anvendelse ved vurderingen om momspligt. Se SKM2014.72.SR.

Momsudvalgets retningslinje om Cash pooling

Momsudvalget er i en retningslinje (pkt.1) næsten med enstemmighed enig i, at en deltager i et cash pooling-aftale, der som kreditor overfører midler til en konsolideret konto og modtager renter som godtgørelse, i overensstemmelse med EU-domstolens faste praksis, skal anses for at udøve økonomisk virksomhed i den forstand, som begrebet anvende i momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1, i tilfælde, hvor cash pooling-aftalen indebærer faktiske overførsler af midler blandet deltagerne. Momsudvalget bekræfter næsten enstemmigt, at en sådan aktivitet skal kvalificeres som en momspligtig levering efter direktivets artikel 2, stk. 1, litra c). 

Momsudvalget er endvidere næsten enstemmigt enig i, at en sådan levering af ydelser skal fritages efter direktivets artikel 135, stk. 1, litra b), da det er en lånetransaktion.

Momsudvalget er i pkt. 2 med enstemmighed enig i, at aktiviteter udøvet af poollederen for en cash pooling aftale som beskrevet ovenfor, der typisk består i forvaltning af gruppens finansielle likviditet, føring af den konsoliderede konto, overvågning og analyse af deltagernes forpligtelser og tilgodehavender, og virke som deltagernes repræsentant over for banken, overtagelse af deltagerne tilgodehavender over for banken og bankens tilgodehavender over for deltagerne samt optjening af renter og overførsel af renter til eller opkrævning af renter fra de andre deltagere, skal anses for økonomisk virksomhed i den forstand, som begrebet anvendes i momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1. Momsudvalget er med enstemmighed enig i, at når poollederen modtager betaling for disse aktiviteter i form af et administrationsgebyr eller en kommission, skal disse aktiviteter skal kvalificeres som en momspligtig levering efter direktivets artikel 2, stk. 1, litra c). 

Momsudvalget er endvidere enstemmigt enig i, at en enhver levering af sådanne ydelser skal fritages efter direktivets artikel 135, stk. 1, litra d), med den begrundelse, at det er en levering vedrørende anbringelse af midler og løbende konti.

Skattestyrelsen deler udvalgets opfattelse. Skattestyrelsen finder, at retningslinjen er i overensstemmelse med Skatterådets afgørelser i SKM2010.373.SR og SKM2011.820.SR.

Se retningslinje WP 940 fra Momsudvalget, der er vedtaget på baggrund af drøftelser på udvalgets 109. møde.

Om Momsudvalget og retningslinjer, se D.A.1.4.

Om artikel 135, stk. 1, litra b), se D.A.5.11.4.2. Om artikel 135, stk. 1, litra d), se D.A.5.11.6.2.

Momsudvalgets retningslinje om non-performing loans (NPLs)

Momsudvalget har i en retningslinje (pkt. 1) næsten med enstemmighed erklæret, at når en person (overdrageren), der er långiver i forbindelse med et lån, hvor låntager har ophørt med at betale de skyldige ydelser ("a non-performing loan" (NPL)), overdrager dette NPL - uden at bibeholde forvaltningen af lånet - til en anden person (modtageren), der påtager sig risikoen for, at tilgodehavendet ikke bliver indfriet, og overdrageren til gengæld modtager en betaling under pålydende værdi, at udvalget er enig i, at en sådan overdragelse skal anses for en momspligtig levering efter momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, litra c).

I den forbindelse er momsudvalget næsten enstemmigt enig i, at transaktionen, der består i overdragelsen af det pågældende NPL skal kvalificeres som overdragelse af et immaterielt gode efter direktivets artikel 25, litra a).

Momsudvalget er endvidere næsten enstemmigt enig i, at en sådan levering er fritaget efter artikel 135, stk. 1, litra d), fordi det er en transaktion vedrørende fordringer.

I pkt. 2 bekræfter momsudvalget næsten enstemmigt, at overdragelsen af et NPL til en pris under pålydende værdi efter EU-domstolens faste praksis ikke udgør en momspligtig levering fra modtageren til overdrageren bestående i overtagelse af tabsrisikoen, når forskellen mellem den pålydende værdi for NPL’et og den faktiske pris afspejler fordringens faktiske økonomiske værdi på overdragelsestidspunktet og derfor ikke udgør et vederlag til modtageren.  

Momsudvalget anerkender næsten enstemmigt, at under sådanne omstændigheder skal overdrageren af NPL’et anses for at have foretaget en momspligtig levering, der er fritaget efter artikel 135, stk. 1, litra d), som fastslået i pkt. 1.

I pkt. 3 bekræfter momsudvalget næsten enstemmigt, at overdragelsen af et NPL til en pris under pålydende værdi efter EU-domstolens faste praksis udgør en momspligtig levering fra modtageren til overdrageren bestående i overtagelse af tabsrisikoen, når forskellen mellem den pålydende værdi for NPL’et og den faktiske pris ikke afspejler fordringens faktiske økonomiske værdi på overdragelsestidspunktet, men udgør et vederlag til modtageren.

Momsudvalget er endvidere næsten enstemmigt enig i, at en sådan levering ikke kan fritages efter artikel 135, stk. 1, litra d), da det er inddrivelse af fordringer.

Momsudvalget anerkender næsten enstemmigt, at under sådanne omstændigheder skal overdrageren af NPL’et stadig anses for at have foretaget en momspligtig levering, der er fritaget efter artikel 135, stk. 1, litra d), som fastslået i pkt. 1.

Momsudvalget er i pkt. 4 næsten enstemmigt enig i, at spørgsmålet om, hvorvidt forskellen mellem den pålydende værdi for NPL’et og den faktiske pris afspejler lånets (fordringens) faktiske økonomiske værdi på overdragelsestidspunktet må afgøres efter en konkret vurdering i den enkelte sag.

I pkt. 5 bekræfter momsudvalget næsten enstemmigt, at ydelsen servicering af NPL’er foretaget af en anden person end den person, som har ydet lånet, bestående i forvaltning af lånet efter artikel 135, stk. 1, litra b), ikke kan fritages.

Momsudvalget er næsten enstemmigt enig i, at ydelsen servicering af NPL’er, der består i forvaltning af lånet og muligvis indebærer mange aktiviteter, hvis væsentligste formål er inddrivelse og opkrævning af fordringer, udgør en momspligtig levering af ydelser, der skal kvalificeres som inddrivelse af fordringer og derfor udelukkes fra fritagelsen indeholdt i artikel 135, stk. 1, litra d).

Skattestyrelsen deler udvalgets opfattelse.

Se retningslinje WP 938 fra Momsudvalget, der er vedtaget på baggrund af drøftelser på udvalgets 108. møde.

Om Momsudvalget og retningslinjer, se D.A.1.4.

Om artikel 25, litra a), se D.A.4.1.5. Om artikel 135, stk. 1, litra b), se D.A.5.11.4.4. Om artikel 135, stk. 1, litra d), se D.A.5.11.6.4.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

C-249/17, Ryanair Et selskab, der har til hensigt at erhverve samtlige aktier i et andet selskab med henblik på at udøve økonomisk virksomhed, der består i levering af administrationsydelser, der er merværdiafgiftspligtige (moms), til sidstnævnte, har ret til fuldt fradrag for indgående moms af udgifter til rådgivningsydelser, som er afholdt i forbindelse med et offentligt overtagelsestilbud, selv om det har vist sig, at denne økonomiske virksomhed ikke blev realiseret, såfremt den eneste anledning til disse udgifter var den påtænkte økonomiske virksomhed.

C-320/17, Marle Participations SARL

Et holdingselskabs udlejning af en fast ejendom til sit datterselskab udgør en »indgriben i administrationen« heraf, som skal anses for at være økonomisk virksomhed som omhandlet i dette direktivs artikel 9, stk. 1, som giver ret til fradrag af merværdiafgift (moms) på udgifter, som selskabet har afholdt til erhvervelse af andele i dette datterselskab, for så vidt som denne tjenesteydelse har en permanent karakter, foretages mod vederlag og er afgiftsbelagt, hvilket indebærer, at denne udlejning ikke er fritaget, og at der består en direkte sammenhæng mellem den leverede tjenesteydelse og den modværdi, der er modtaget fra den begunstigede. Omkostninger forbundet med erhvervelsen af andele i datterselskaber, der er afholdt af et holdingselskab, som deltager i administrationen heraf ved at udleje en ejendom til disse datterselskaber, og som i forbindelse hermed udøver økonomisk virksomhed, skal antages at vedrøre holdingselskabets generelle omkostninger, og momsen erlagt i forbindelse med disse omkostninger skal i princippet fradrages fuldt ud.

C-108/14, Larentia + Minerva, og C-109/14 Marenave

Artikel 17, stk. 2 og 5, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 2006/69/EF af 24. juli 2006, skal fortolkes således, at:

  • omkostninger forbundet med erhvervelsen af andele i datterselskaber, der er afholdt af et holdingselskab, som deltager i administrationen af datterselskaberne, og som i forbindelse hermed udøver økonomisk virksomhed, skal antages at vedrøre holdingselskabets generelle omkostninger, og merværdiafgiften erlagt i forbindelse med disse omkostninger skal i princippet fradrages fuldt ud, medmindre visse udgående økonomiske transaktioner er fritaget for moms i medfør af sjette direktiv 77/388, som ændret ved direktiv 2006/69/EF; i så fald kan der kun ske fradrag på grundlag af metoden fastsat i samme direktivs artikel 17, stk. 5
  • omkostninger forbundet med erhvervelsen af andele i datterselskaber, der er afholdt af et holdingselskab, som alene deltager i administrationen af visse af datterselskaberne, og som med hensyn til de øvrige datterselskaber derimod ikke udøver en økonomisk virksomhed, skal alene antages delvist at vedrøre holdingselskabets generelle omkostninger, og merværdiafgiften erlagt i forbindelse med disse omkostninger kan følgelig kun fradrages forholdsmæssigt for et beløb, der svarer til de omkostninger, der vedrører økonomisk virksomhed i henhold til de kriterier for fordeling, som er fastsat af medlemsstaterne, der ved udøvelsen af denne beføjelse skal tage hensyn til sjette direktivs formål og opbygning - hvilket det tilkommer den nationale ret at efterprøve - og herved fastsætte en beregningsmetode, som objektivt afspejler, hvilken del af de forudgående udgifter der reelt skal henføres til økonomisk virksomhed og til ikke-økonomisk virksomhed.

C-93/10, GFKL Financial Services AG

En erhvervsdrivende, der for egen risiko køber uerholdelige fordringer til en pris, som er lavere end fordringernes pålydende værdi, leverer ikke tjenesteydelser mod vederlag som omhandlet i artikel 2, nr. 1), og udøver ikke økonomisk virksomhed, der er omfattet af direktivets anvendelsesområde, når differencen mellem fordringernes pålydende værdi og købsprisen afspejler de omhandlede fordringers faktiske økonomiske værdi på tidspunktet for deres overdragelse.

Sammenhold med C-305/01, MKG-Kraftfahrzeuge-Factoring GmbH, der er omtalt nedenfor.

C-29/08, AB SKF

Når den foregående erhvervelse og besiddelse af selskabsandele i datterselskaber har udgjort økonomisk virksomhed, så udgør også moderselskabets salg af selskabsandelene økonomisk virksomhed, idet salget dog er en momsfritaget transaktion. Se dommens præmisser 26-34 og 42-53.

Om dommen i øvrigt, se evt. Skatteministeriets kommentar i SKM2011.717.SKAT, eller afsnit D.A.4.1.8, afsnit D.A.11.1.3.2.4 og D.A.11.4.2.

C-435/05, Investrand BV

Egne fordringer. Tiltag, som den afgiftspligtige person på egne vegne har taget med henblik på at inddrive en fordring eller fastslå fordringens værdi, kan ikke sidestilles med økonomisk virksomhed i 6. momsdirektivs forstand. Sådanne tiltag udgør nemlig ikke en udnyttelse af et gode med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter, eftersom et eventuelt udbytte, som kapitalandelen afkaster, kun er en følge af indehavelse af fordringen, og ikke en modydelse for en økonomisk virksomhed i 6. momsdirektivs forstand.

Sammenhold med C-305/01 omtalt nedenfor.

C-465/03, Kretztechnik AG

Et aktieselskab havde udvikling og salg af medicinsk udstyr som forretningsområde. Selskabet blev optaget på børsen i Frankfurt, hvorefter selskabskapitalen blev forhøjet ved udstedelse af ihændehaveraktier.

EF-domstolen udtalte, at en udstedelse af nye aktier ikke udgør en transaktion, som falder ind under anvendelsesområdet for 6. momsdirektivs artikel 2, nr. 1. Ikke økonomisk virksomhed.

Om dommen, se også afsnit D.A.11.1.3.2.

C-8/03, BBL

Investeringsforeninger med variabel kapital (SICAV-investeringsforeninger). Deres transaktioner består i kollektiv investering i værdipapirer af kapital tilvejebragt ved henvendelse til offentligheden. Med den kapital, som medlemmerne indbetaler ved køb af andele, opretter og administrerer SICAV-investeringsforeningerne (for medlemmernes regning og mod vederlag) porteføljer sammensat af værdipapirer. En sådan virksomhed, der går videre end blot erhvervelse og salg af værdipapirer, og som tilsigter opnåelse af indtægter af en vis varig karakter, udgør økonomisk virksomhed.

Dommen er også omtalt i afsnit D.A.6.2.6.5 og D.A.6.2.6.7.

C-442/01, KapHag

Et personselskab, der optager en selskabsdeltager mod et kontantindskud, leverer ikke over for denne selskabsdeltager en tjenesteydelse mod vederlag i direktivets forstand. Ikke økonomisk virksomhed.

C-305/01, MKG-Kraftfahrzeuge-Factoring GmbH.

Factoring. En erhvervsdrivende, der opkøber fordringer med overtagelse af tabsrisikoen og som modværdi fakturerer sine kunder et gebyr, udøver økonomisk virksomhed i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i momssystemdirektivets artikel 2 og 9 (tidligere artikel 2 og 4), og er dermed en afgiftspligtig person.

Denne økonomiske virksomhed er ikke omfattet af momsfritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra c). Se afsnit D.A.5.11.4.4 om forvaltning af egne udlån og D.A.5.11.6.4 om fordringer og inddrivelse af fordringer.

Sammenhold med C-93/10, GFKL Financial Services AG, og C-435/05, Investrand BV, der begge er omtalt ovenfor.

C-77/01, EDM

Et holdingselskab, der yder forrentede lån til selskaber, som holdingselskabet selv har kapitalandele i, er økonomisk virksomhed. Den økonomiske virksomhed foretages i egenskab af afgiftspligtig person, når holdingselskabet anvender beløb, der er en del af virksomhedens formue, til at præstere tjenesteydelserne.

Renter, der betales til en virksomhed som vederlag for bankindskud eller investering i værdipapirer, såsom statsobligationer eller indlånsbeviser, kan ikke udelukkes fra momsens anvendelsesområde, idet de betalte renter ikke følger af den blotte ejendomsret til godet, men er et vederlag for at stille kapital til rådighed for en tredjemand. Virksomheden handler i egenskab af afgiftspligtig person, når den anvender beløb, der er en del af virksomhedens formue, i forbindelse med indskuddene eller investeringerne.

Om dommen, se også D.A.11.4.2.

C-102/00, Welthgrove BV

Et holdingselskabs indgriben i administrationen af sine datterselskaber udgør kun økonomisk virksomhed, i det omfang denne indgriben indebærer iværksættelse af transaktioner, der er pålagt moms i henhold til 6. momsdirektivs artikel 2 (momssystemdirektivets artikel 2).

Se afsnit D.A.4.1 om 6. momsdirektivs artikel 2 og levering mod vederlag.

C-16/00, Cibo Participations SA

Et holdingselskabs indgriben i administrationen af selskaber, som det har erhvervet kapitalandele i, er en økonomisk virksomhed, i det omfang denne indgriben indebærer iværksættelse af transaktioner, der er undergivet moms i henhold til 6. momsdirektivs artikel 2 (momssystemdirektivets artikel 2), herunder holdingselskabets levering af tjenesteydelser med hensyn til administration samt finansielle, kommercielle og tekniske forhold til datterselskaberne.

Selv når tjenesteydelser leveres af en aktionær, der modtager udbytte, foreligger der ikke mellem udbyttet og leveringen af tjenesteydelser den direkte forbindelse, som er nødvendig for, at udbyttet kan udgøre modydelsen for disse tjenesteydelser.

Om artikel 2 og levering mod vederlag, se afsnit D.A.4.1.

Om dommen, se evt. også D.A.11.1.3.2.

C-142/99, Floridienne & Berginvest SA

Holdingselskaber, der ud over at drive momspligtig virksomhed, også havde indtægter i form af udbytte fra datterselskaber og renter fra udlån til datterselskaberne.

Domstolen lagde vægt på, at udbyttet - grundet manglende direkte sammenhæng mellem de momspligtige leverancer til datterselskaberne og udbytterne - ikke kunne anses for vederlag for leverancer til datterselskaberne. Modtagelsen af udbytte indgik derfor ikke i den økonomiske virksomhed.

Vedrørende renterne fra udlån til datterselskaber udtalte domstolen bl.a., at et holdingselskabs almindelige geninvestering af udbytte, som det modtager fra sine datterselskaber, og som i sig selv er udelukket fra momsens anvendelsesområde, i form af lån til disse datterselskaber ikke under nogen omstændigheder udgør en momspligtig virksomhed. Renterne af sådanne lån skal tværtimod anses for afkast af den blotte ejendomsret til godet, og de er således fradragsordningen uvedkommende.

Om dommen, se også D.A.11.4.2.

C-80/95, Harnas & Helm CV

Erhvervelse og besiddelse af obligationer samt afkast af obligationerne. Obligationerne blev ikke anvendt til nogen anden virksomhedsaktivitet. Ikke økonomisk virksomhed.

 

C-306/94, Régie dauphinoise

Finansielt provenu, som en virksomhed, der administrerer fast ejendom, får fra investeringer foretaget for dens egen regning af midler betalt af ejerne eller lejerne, må anses for afkast af økonomisk virksomhed. Baggrunden er, at aktiviteten ligger i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af den momspligtige virksomhed.

Om dommen, se også D.A.11.4.2.

C-155/94, Wellcome Trust Ltd

En formuebestyrers køb og salg af aktier og andre værdipapirer i forbindelse med forvaltningen af aktiverne i en velgørende fond kunne ikke anses for omfattet af begrebet økonomisk virksomhed i 6. momsdirektivs artikel 4, stk. 2. Fonden forvaltede blot en investeringsportefølje på samme måde som en privat investor.

 

C-60/90, Polysar

Et holdingselskab, hvis formål kun er at besidde kapitalinteresser i andre virksomheder, uden at det direkte eller indirekte griber ind i administrationen af disse virksomheder - bortset fra hvad der følger af de rettigheder, holdingselskabet har i sin egenskab af aktionær eller selskabsdeltager - er ikke en afgiftspligtig person. Selskabet har derfor ikke ret til momsfradrag.

Om dommen, se også D.A.11.4.2.

Højesteret

U.1996.1688/2H

I sagen, der omhandlede den skatteretlige behandling af aktier med tilhørende brugsret, fastslog Højesteret, at dét at en indehaver af en aktie mod betaling af 2/50 af lejlighedens andel af ejendommens driftsudgifter fik brugsret til en timesharelejlighed, i momsretlig henseende skulle betragtes som en ydelse, der leveres mod vederlag. Det beløb, der udgjorde forskellen mellem den nominelle værdi af timeshare-aktien, der svarede til aktiens indre værdi, og det beløb, som køberen af aktien havde betalt, måtte anses for vederlag for retten til at råde over lejligheden.

Landsretsdomme

SKM2014.270.VLR

Sagen vedrører spørgsmålet, om udstedelsen af B-aktier i H1 Golf A/S er fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e, eller om udstedelsen af aktierne skal anses for hel eller delvis levering af en spilleret og dermed for en momspligtig leverance, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Selskabet udbød aktier i H1 Golf A/S fra oktober 2007, og selskabet udbød tegning af B-aktier med henblik på styrkelse af selskabets kapitalgrundlag, for at selskabet kunne opfylde sin målsætning om at etablere og drive et førsteklasses golfanlæg å ...1. B-aktierne kunne frit overdrages.

Efter en samlet vurdering fandt landsretten ikke grundlag for at anse udstedelsen af B-aktierne for salg af en spilleret og dermed for en momspligtig transaktion. Det forhold, at tegningen af en B-aktie i H1 Golf A/S for nogle af aktionærerne måtte have været begrundet også i et ønske om at få adgang til golfbanen, kunne ikke føre til et andet resultat.

Landsrettens dom er ikke indbragt for Højesteret, idet Skatteministeriet har vurderet, at landsretten har truffet afgørelse efter en konkret og samlet vurdering af sagen. Landsrettens dom går derfor ikke imod højesteretsdom i U.1996.1688/2H, men den anlægger en konkret vurdering af aktieudstedelsen i sagen, som fører til et andet resultat end højesteret gjorde i sagen om aktieudstedelse og retten til at anvende en timesharelejlighed.

Landsskatteretskendelser

SKM2001.99.LSR

En finansiel koncern skulle ikke medregne resultatandele vedrørende anparter i behold til omsætningen i forbindelse med beregningen af den delvise fradragsprocent efter momslovens § 38, stk. 1. Landsskatteretten lagde til grund, at fællesregistreringen ikke har øvet indflydelse på driften af de kommanditselskaber, hvori det har ejet anparter. Henset hertil findes de omhandlede resultatandele ikke at være udtryk for udnyttelsen af et gode med henblik på at opnå varige indtægter, men alene en følge af ejendomsretten til godet, jf. præmis 13 i EF-domstolens dom i sag C 60/90 (Polysar).

Skatterådet

SKM2015.199.SR

 Skatterådet bekræftede, at likvidationen af A Ltd. ikke ville udløse skat eller moms til Danmark for D ApS for så vidt angår D ApS' aktier i A Ltd., der ansås for at være afstået af D ApS i forbindelse med likvidationen af A Ltd.I forhold til et tidligere afgivet bindende svar (SKM2014.246.SR)  til de samme parter præciseredes det, at det er en forudsætning for gennemførelse af en skattefri fusion, at fusionen kan gennemføres selskabsretligt.

Skatterådet bekræftede desuden, at likvidationen af A Ltd. ikke udløste skat eller moms til Danmark for A Ltd. for så vidt angår A Ltd.'s aktiver og passiver, der ansås for at være afstået af A Ltd. i forbindelse med likvidationen af A Ltd.

På baggrund af en samlet vurdering af sagens faktiske oplysninger er det SKATs opfattelse, at hverken A Ltd. eller D ApS ved de af selskaberne foretagne aktiviteter har udøvet økonomisk virksomhed i momsmæssig forstand. Aktiviteterne falder derfor udenfor momslovens anvendelsesområde.Allerede derfor udløser likvidationen af A Ltd. ikke moms til Danmark for D ApS. 

SKM2014.72.SR

 Skatterådet fandt, at et holdingselskabs (moderselskab) køb og besiddelse af byggegrunde under visse betingelser kan anses som passiv kapitalanbringelse, der falder uden for momslovens anvendelsesområde.
Det tillægges bl.a. vægt, at grundene ikke er anskaffet med henblik på salg, at de hverken ved anskaffelsen eller på et senere tidspunkt har givet anledning til momsfradrag samt at de ikke på noget tidspunkt har været anvendt til privat brug for hovedaktionæren.
De betingelser, der er oplistet i SKM2010.445.SKAT, og gælder for finansielle aktiviteter/ investeringsaktiviteter, finder ligeledes anvendelse ved den momsmæssige vurdering:
1) Købet af grundene skal finansieres med midler, der må henregnes til selskabets egenkapital.
2) Køb og besiddelse af fast ejendom må ikke indgå som et led i selskabets kommercielle aktivitet.
3) Der skal føres et særskilt regnskab med investeringsaktiviteten.

Er også omtalt i D.A.3.1.4.2.1 og D.A.5.9.5

SKM2011.820.SR

Skatterådet fandt, at spørgers overtagelse af en række finansielle aktiviteter fra et andet koncernselskab ikke ville medføre, at spørger skal opgøre en delvis fradragsret efter momslovens § 38, stk. 1. Skatterådet fandt, at de pågældende aktiviteter kan anses for at være bitransaktioner af finansiel karakter, som der efter bestemmelsen kan ses bort fra, ved opgørelsen af fradragsretten.

SKM2010.373.SR

Skatterådet fandt, at en koncerns interne bankdrift bestående i udlån til datterselskaber, "Cash pools" og valutaterminsforretninger udgjorde økonomisk virksomhed, og at der forelå leverancer mod vederlag. Skatterådet fandt dog, at der ikke var tale om transkationer i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af moderselskabets aktiviteter (råvarehandel). Da den interne bankdrift endvidere indebar en yderst begrænset anvendelse af indkøbte varer og ydelser for hvilke, der var fradragsret, fandt Skatterådet, at der var tale om passiv kapitalanbringelse i betydningen bitransaktioner bestående i finansielle transaktioner.