Indhold

Afsnittet handler om, hvem der hæfter for omkostningerne ved konkursens gennemførelse, når konkursboets midler ikke er tilstrækkelige til at dække disse. 

Afsnittet indeholder: 

• Skifteretsgebyr
• Sikkerhedsstillelse
• Fritagelse
• Virksomhedspant
• Ingen hæftelse ud over sikkerhedsstillelsen. 

Skifteretsgebyr

Konkursrekvirenten skal betale 1.500 kr. til skifteretten, for at få konkursbegæringen behandlet. Dette fremgår af loven om retsafgifter § 18. De 1.500 kr. får herefter status af massekrav efter konkurslovens § 93. Se også G.A.3.4.1.4.8.1 Massekrav.

Sikkerhedsstillelse

Hvis skifteretten skal afsige et konkursdekret, er det en betingelse, at den, der har begæret konkursen, stiller sikkerhed for omkostningerne ved boets behandling. Se konkurslovens § 27, stk. 1. Sikkerhedsstillelsen nedsættes til halvdelen, hvis der også kan kræves sikkerhedsstillelse efter konkurslovens § 27, stk. 4 eller 5, medmindre den, der er forpligtet til at stille sikkerhed efter disse bestemmelser, må anses for at være ude af stand hertil. Har flere begæret konkursen, påhviler forpligtelsen til at stille sikkerhed disse solidarisk og indbyrdes lige. 

Hvis der i forbindelse med en forudgående rekonstruktionsbehandling er stillet den sikkerhed, der nævnes i konkurslovens § 11 a, stk. 7, skal der ikke stilles sikkerhed. Se konkurslovens § 27, stk. 2. 

Fritagelse

En konkursrekvirent kan blive fritaget for at stille sikkerhed efter konkurslovens § 27, stk. 1. Det sker hvis særlige hensyn til fordringshaveren eller skyldner taler for det. I så fald indestår statskassen for det beløb, som skifteretten havde krævet i sikkerhed af rekvirenten. Derudover skal skyldner ikke stille sikkerhed for en egenbegæring, såfremt Erhvervsstyrelsen har truffet afgørelse om tvangsopløsning af selskabet. Se konkurslovens § 27, stk. 3. 

Virksomhedspant

Er der på fristdagen tinglyst virksomhedspant efter tinglysningslovens § 47 c i skyldnerens ejendom, skal virksomhedspanthaveren straks efter afsigelsen af konkursdekretet stille 50.000 kr. i sikkerhed for omkostningerne ved boets behandling. Se konkurslovens § 27, stk. 4. Sikkerhedsstillelsen er subsidiær i forhold til sikkerhedsstillelse efter konkurslovens § 27, stk. 1, og konkurslovens § 11 a, stk. 7 Er der flere virksomhedspanthavere, påhviler forpligtelsen til at stille sikkerhed disse solidarisk og indbyrdes i forhold til pantets værdi. 

Se afsnit G.A.3.2.2.1.3.11 Virksomheds- og fordringspant. 

Hvis der ikke er tinglyst virksomhedspant på fristdagen, påhviler forpligtelserne efter konkurslovens § 27, stk. 4, den eller de panthavere, der har aflyst et virksomhedspant senere end to år før fristdagen, medmindre aflysningen under hensyn til omstændighederne fremtrådte som ordinær, dvs. var forretningsmæssigt begrundet, fx som led i en normal afvikling af arrangementet. Se konkurslovens § 27, stk. 5. 

Hæftelsesreglerne i konkurslovens § 27, stk. 4 og 5, gælder ikke fordringspanthavere efter tinglysningslovens § 47 d. Fordringspanthavere kan dog som konkursrekvirenter efter konkurslovens § 27, stk. 1, blive pålagt at stille sikkerhed. Se afsnit G.A.3.2.2.1.3.11 Virksomheds- og fordringspant. 

Ingen hæftelse ud over sikkerhedsstillelsen

En fordringshaver, der har begæret konkursen eller har stillet sikkerhed for omkostningerne ved konkursbehandlingen, hæfter ikke for omkostningerne ud over sikkerhedsstillelsen. Se konkurslovens § 27, stk. 6.