Når restanceinddrivelsesmyndigheden afskriver et krav efter gældsinddrivelseslovens § 16, fordi restanceinddrivelsesmyndigheden vurderer, at fortsat inddrivelse vil være formålsløst, sker det som led i restanceinddrivelsesmyndighedens administration, dvs. der er ikke tale om en forvaltningsretlig afgørelse, men faktisk forvaltningsvirksomhed.

Det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at restanceinddrivelsesmyndigheden skal underrette skyldner skriftligt om en fordring, der er ophørt, fordi restanceinddrivelsesmyndigheden har afskrevet fordringen eller ladet denne forælde.

Restanceinddrivelsesmyndigheden skal i underretningen til skyldner identificere, hvilken fordring der er tale om. Dette skal for det første ske af hensyn til, at skyldner kan identificere, hvilken gæld der er tale om. For det andet skal det ske af hensyn til, at restanceinddrivelsesmyndigheden ikke giver skyldner indtryk af, at det er alle skyldners eventuelle fordringer, der er til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, der er opgivet/ophørt.

Restanceinddrivelsesmyndigheden bør i underretningen derfor også oplyse, at skyldner kan have anden gæld, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.