Indhold

Dette afsnit handler om den forenklede metode til fastlæggelse af momsgrundlaget for rejsebureauydelser. Se momsbekendtgørelsens §§ 121-126.

Afsnittet indeholder:

• Kort om den forenklede opgørelsesmetode
• Forenklet opgørelsesmetode - model 1
• Forenklet opgørelsesmetode - model 2
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Kort om den forenklede opgørelsesmetode

Den forenklede metode i ►momsbekendtgørelsens §§ 125-130◄ til fastlæggelse af momsgrundlaget for rejsebureauydelser er begrundet i vanskeligheder med at fastslå størrelsen af den faktiske margen for særskilte rejser på tidspunktet for momspligtens indtræden.

En rejsearrangør kan herefter beregne rejsebureauydelsens margen på grundlag af en foreløbig margen for forskellige rejseydelser (evt. varierede margenprocenter) efter to modeller.

Èn gang om året skal rejsebureauet regulere den angivne og betalte moms i regnskabsåret som følge af konstaterede differencer mellem den realiserede (faktiske) margen og den foreløbige margen. Reguleringen skal ske i den momsperiode, som følger umiddelbart efter den periode, hvori den faktisk realiserede margen er kendt.

Ved begge modeller kan rejsebureauet ved årsreguleringen modregne evt. negativ margen for nogle rejser i positiv margen for andre rejser.

Rejsebureauer, som vælger at anvende den forenklede metode, skal tilrettelægge deres regnskabsaflæggelse på en sådan måde, at det fremgår, hvilken model der er anvendt til beregning af den foreløbige margen, og detaljerede oplysninger om skøn og justeringer, som rejsebureauet har foretaget ved anvendelsen af den forenklede metode.

Valg af model foretages ved regnskabsårets begyndelse og kan kun ændres med virkning fra et nyt regnskabsår.

Se også

Se også afsnit D.A.17.6.1 om rejsebureauets fortjenstmargen.

Forenklet opgørelsesmetode - model 1

På grundlag af rejsebureauets erfaring fra tidligere regnskabsår, og forventninger til det kommende regnskabsårs fortjenstmargen, udøver rejsebureauet sit bedste skøn over bureauets procentuelle fortjenstmargen for rejser, der påbegyndes i regnskabsåret.

Den skønnede fortjenstmargen anvendes på de vederlag, som rejsebureauet modtager fra de rejsende, og reguleringer (krediteringer) som følge af annullation af rejser, rabatter m.v.

Momsen af den skønnede fortjenstmargen afregnes løbende i henhold til rejsebureauets momsafregningsperioder, jf. ►momsbekendtgørelsens § 126, stk. 3◄.

Eksempel

• Foreløbig fortjenstmargen fastsat til 6%
• Betalinger modtaget i momsperioden udgør 2.000.000 kr. inkl. moms
• Fortjenstmargen udgør 2.000.000 x 6% = 120.000 kr. inkl. moms
• Moms af fortjenstmargen udgør 120.000 x 20%= 24.000 kr.

Rejsebureauet kan godt anvende en differentieret, skønnet procentuel fortjenstmargen, alt afhængig af prisstrukturen og sæsonudsving for en given type rejse, jf. ►momsbekendtgørelsens § 127, stk. 2◄.

Det skal i alle tilfælde fremgå af bureauets regnskab, på hvilket grundlag bureauet har udøvet sit skøn, herunder fastsat den skønnede fortjenstmargen og en eventuel differentiering heraf.

Med henblik på beregning af rejsebureauets realiserede (faktiske) fortjenstmargen for regnskabsåret, skal betalinger for rejser henholdsvis forudbetalinger til rejsebureauets leverandører vedrørende rejser, der påbegyndes i et efterfølgende regnskabsår, fremføres (aktiveres/passiveres) i regnskabet i overensstemmelse med de almindeligt gældende regnskabsprincipper.

Se også

Se også afsnit D.A.17.10 om faktura- og regnskabskrav.

Forenklet opgørelsesmetode - model 2

Denne model kan anvendes af rejsebureauer, som sælger rejser, for hvilke rejsebureauet er i stand til at identificere alle relevante omkostninger til indkøb af varer og ydelser, omfattet af særordningen, på det tidspunkt, hvor rejsen påbegyndes, men hvor nogle af omkostningerne på grund af uforudsete omstændigheder kan ændre sig.

Anvendelse af model 2 er dermed begrænset til de tilfælde, hvor rejsebureauet kan prissætte, og dermed - individuelt for hver enkelt rejse - kan bestemme rejsebureauets fortjenstmargen, baseret på rejsebureauets kendskab til omkostningerne til rejsens gennemførelse, på tidspunktet for rejsens påbegyndelse, jf. ►momsbekendtgørelsens § 124◄.

Det indebærer, at det er de faktiske omkostninger til gennemførelse af hver enkelt rejse, der skal anvendes ved beregning af fortjenstmargenen. Det vil derfor ikke være muligt at beregne fortjenstmargenen ud fra gennemsnitspriser og gennemsnitsomkostninger. Faktiske omkostninger, der relaterer sig til flere rejser, kan dog fordeles ligeligt på de pågældende rejser.

Rejsebureauet beregner for hver enkelt rejse fortjenstmargenen ved at fratrække omkostningerne til indkøb af varer og ydelser, omfattet af særordningen, som er kendt på afrejsetidspunktet, fra det samlede vederlag for rejsen, jf. ►momsbekendtgørelsens § 129◄.

Rabatter o.lign., som har tilknytning til flere rejser/bookninger, indgår i beregningen af den faktiske margen og dermed i den årlige regulering, der finder sted, når den faktiske margen for det pågældende regnskabsår kendes.

Ved den årlige regulering kan evt. negativ fortjenstmargen for nogle rejser modregnes i positiv fortjenstmargen for de øvrige rejser.

Eksempel

• Forudbetaling på 10.000 kr. modtaget i juni for en rejse, der begynder den 31. juli
• Der skal ikke betales moms i juni af forudbetalingen.
• Restbetaling på 40.000 kr. modtages fra den rejsende i juli
• Skønnet procentuel fortjenstmargen på afrejsetidspunktet 3.000 kr.
• Moms inkl. i fortjenstmargen 3.000 kr. x 20% = 600 kr.

Se også

Se også afsnit D.A.17.10 om faktura- og regnskabskrav.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
EU-domme
Sag C-422/17 Skarpa Travel sp. z o.o.	Sagen drejede sig om, hvorvidt der skal betales moms af levering af rejseydelser omfattet af særordningen for rejsebureauer på tidspunktet for modtagelse af betaling inden leveringen, og i givet fald, hvorvidt rejsebureauet på tidspunktet for modtagelsen heraf alene kan fradrage de omkostninger som faktisk er betalt til eller faktureret af leverandøren ved opgørelse af rejsebureauets fortjenstmargen. I dommen fastslås det, at når et rejsebureau, som er omfattet af den særordning, der er fastsat i momssystemdirektivets artikel 306-310, modtager en betaling for levering af rejseydelser til en rejsende, forfalder momsen i overensstemmelse med artikel 65 ved betalingens modtagelse, forudsat at de rejseydelser, der skal leveres, på dette tidspunkt er specifikt angivet. Endvidere fastslår dommen, at direktivets artikel 308 skal fortolkes således, at når betalingen svarer til rejseydelsens samlede pris eller en betydelig del af denne pris, og bureauet ikke har betalt nogen faktisk omkostning eller kun en begrænset del af rejseydelsens  samlede omkostning, eller når den omkostning, som bureauet faktisk har betalt for rejsen, ikke kan fastlægges på tidspunktet for betalingen, kan fortjenstmargenen fastlægges på grundlag af et skøn over den forudsigelige samlede omkostning, som rejsebureauet i sidste ende skal betale. Med henblik på dette skøn skal rejsebureauet eventuelt tage hensyn til de omkostninger, som bureauet allerede har betalt, når betalingen modtages. Med henblik på beregningen af rejsebureauets fortjenstmargen reduceres rejsens samlede pris med den skønnede samlede omkostning, og afgiftsgrundlaget for beregning af den moms, der skal betales i forbindelse med modtagelsen af betalingen, findes ved at gange betalingen med den procentsats, som fortjenstmargenen udgør af rejsens samlede pris.