Indhold

Dette afsnit handler om en række processer, hvor der alligevel kan opnås godtgørelse for afgiften af varme og energiprodukter, der anvendes som procesenergi i forbindelse med fremstilling af varer, uanset om disse processer også bidrager til opvarmning af rum.

Afsnittet indeholder:

• Vask og forarbejdning mv. af varer udsat for temperaturstigning på mindst 10° C
• Lokaler opvarmet til mindst 45° C, malekabiner, lokaler til lagring af oste, spegepølser, tørring af træ og lukkede procesrum
• Proceslisten, opvarmning af staldbygninger, cirkulation af rengøringsvæsker og rengøring mv. af slagterier
• Rengøring og genbrugsemballage samt vask mv. af tekstiler
• Rumvarme i jernstøberier
• Hærdning af glasfiberemner
• Opvarmning ved opførelse og renovering af bygninger
• Varer, varme og kulde forbrugt i anlæg der fremstiller varme, kulde og varmt brugsvand (blandet forbrug)
• Støttebrændsel i affaldsforbrændingsanlæg mv.
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Vask og forarbejdning mv. af varer udsat for temperaturstigning på mindst 10° C

Der ydes godtgørelse af afgiften på varme og varer, som anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt til afsætning, og som et led i forarbejdningen vaskes, renses eller rengøres i eller med særlige anlæg eller udsættes for temperaturstigninger i forhold til det omgivende rum på mindst 10° C (gælder ikke elafgiftsloven) såsom

• opvarmning
• kogning
• ristning
• destillation
• sterilisation
• pasteurisering
• dampning
• tørring
• inddampning
• fordampning
• kondensering

i særlige anlæg, selv om disse forarbejdninger også bidrager til opvarmning af lokaler mv.

Lovgrundlag

Bestemmelserne fremgår af GASAL § 10, stk. 5, nr. 1, jf. stk. 4, KULAL § 8, stk. 4, nr. 1, jf. stk. 3, og MINAL § 11, stk. 5, nr. 1, jf. stk. 4, for så vidt angår varer, der vaskes, renses eller rengøres i eller med særlige anlæg. Se også afsnit E.A.4.6.10 om overskudsvarme.

Lokaler opvarmet til mindst 45° C, malekabiner, lokaler til lagring af oste, spegepølser, tørring af træ og lukkede procesrum

Der ydes godtgørelse af afgiften på varme og varer, som anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt til at skulle afsættes, og som et led i forarbejdningen udsættes for temperaturændringer såsom

• opvarmning
• kogning
• ristning
• destillation
• sterilisation
• pasteurisering
• dampning
• tørring
• inddampning
• fordampning
• kondensering

i særlige rum med en driftstemperatur på mindst 45° C, eller i malekabiner og lokaler specielt indrettet til lagring af oste eller spegepølser, når lagringen er en integreret del af henholdsvis ostningsprocessen og spegepølseproduktionen, og lokaler specielt indrettet til tørring af træ (trætørrestuer), samt lignende særligt indrettede rum, hvor opvarmningen udelukkende er et led i en forarbejdning, der ændrer varens karakter, og hvor der under forarbejdningen kun lejlighedsvis opholder sig personer i lokalet.

Afgiften godtgøres, selv om opvarmningen af det særlige rum også bidrager til opvarmning af andre lokaler mv.

Lovgrundlag

Bestemmelserne fremgår af GASAL § 10, stk. 5, nr. 2, jf. stk. 4, KULAL § 8, stk. 4, nr. 2, jf. stk. 3, og MINAL § 11, stk. 5, nr. 2, jf. stk. 4. Se også afsnit E.A.4.6.10 om overskudsvarme.

Proceslisten, opvarmning af staldbygninger, cirkulation af rengøringsvæsker og rengøring mv. af slagterier

Der ydes godtgørelse af afgiften på varme og varer i de anvendelser, som er nævnt i proceslisten (bilag 1 til CO2AL). Der ydes også godtgørelse af varme og varer, der er anvendt til

• rumopvarmning og varmt brugsvand i staldbygninger
• varmt brugsvand til rengøring eller sterilisering af tanke og lukkede produktionsanlæg, hvor rengøringsvæskerne cirkuleres med pumper med en kapacitet på mindst 1 kW
• slagteriers forbrug af varmt brugsvand til rengøring eller sterilisering af produktionsudstyr og produktionslokaler i de lokaler, hvor selve slagtningen og grovparteringen finder sted, for fjerkræ dog kun varme forbrugt inden partering, samt forbruget af varmt brugsvand i tilstødende produktionslokaler, hvis der er fælles varmtvandsnet og der ikke fremstilles udskæringer beregnet til detailsalg. Ved grovpartering forstås for svin og lam mv. partering i halve kroppe, for kvæg mv. partering til og med fjerdinger.

Godtgørelsen for varme og varer anvendt i staldbygninger omfatter også kontorlokaler og andre lokaler i staldbygninger, som indgår i driften, eller hvorfra driften styres og planlægges, hvis forsyningen med varme og varer sker fra samme net som forsyningen til staldbygningen.

Det er dog en forudsætning for godtgørelsen, at selve staldområdet er opvarmet. Værksteder, beboelsesrum og lignende er ikke omfattet af godtgørelsen.

Det er aktiviteter indenfor det primære jordbrug, der omfattes af bestemmelsen ifølge bemærkningerne til lov nr. 963 af 20. december 1999, der kun omtaler det primære jordbrugs energiforbrug til opvarmning af stalde, tørring af korn, drift af traktorer og lignende samt energiforbrug i små kontorer eller andre mindre lokaler og gangarealer i staldbygninger. Se SKM2009.265.VLR.

Lovgrundlag

Bestemmelserne fremgår af GASAL § 10, stk. 5, nr. 3, jf. stk. 4, KULAL § 8, stk. 4, nr. 3, jf. stk. 3, og MINAL § 11, stk. 5, nr. 3, jf. stk. 4. Se også afsnit E.A.4.6.10 om overskudsvarme.

Rengøring og genbrugsemballage samt vask mv. af tekstiler

Der ydes godtgørelse af afgiften på af varme og varer, som anvendes til rengøring af genbrugsemballage, der bruges ved transport eller salg af varer, og af afgiften på varme og varer, som anvendes til vask eller rens af tekstiler og efterbehandling i forbindelse hermed.

For genbrugsemballage gælder dette også selv om op til 25 pct. af genbrugsemballagen anvendes til andre formål end transport eller salg af varer.

Lovgrundlag

Bestemmelserne fremgår af GASAL § 10, stk. 5, nr. 5, jf. stk. 4, KULAL § 8, stk. 4, nr. 5, jf. stk. 3, og MINAL § 11, stk. 5, nr. 5, jf. stk. 4.

Endvidere finder GASAL § 10, stk. 5, nr. 4, KULAL § 8, stk. 4, nr. 4, og MINAL § 11, stk. 5, nr. 4, tilsvarende anvendelse. Se punkt 8 nedenfor.

Rumvarme i jernstøberier

Der ydes godtgørelse af afgiften af varme og varer, som anvendes til opvarmning af lokaler, hvor der smeltes jern og stål, som er omfattet af nr. 30 i proceslisten, og hvor det flydende metal anvendes (udstøbes).

I tilfælde hvor dette forbrug af varme og varer ikke kan adskilles fra det øvrige forbrug af varme og varer til opvarmning, kan der dog højst ydes godtgørelse for 30 pct. af det samlede forbrug af varme og varer anvendt til opvarmning i forbindelse med forarbejdningen af jern og stål.

Det er en forudsætning for opnåelse af godtgørelse, at der smeltes mindst 10 ton jern og stål om dagen.

Lovgrundlag

Bestemmelserne fremgår af GASAL § 10, stk. 5, nr. 6, jf. stk. 4, KULAL § 8, stk. 4, nr. 6, jf. stk. 3, og MINAL § 11, stk. 5, nr. 6, jf. stk. 4.

Hærdning af glasfiberemner

Der ydes godtgørelse af afgiften på varme og varer, der forbruges i virksomheder, der fremstiller varer af armeret hærdeplast, når varmen mv. anvendes til opvarmning af lokaler, hvori der hærdes emner fremstillet af armeret hærdeplast, og som ikke er omfattet af godtgørelsesreglerne for lukkede procesrum.

Armeringen kan eksempelvis bestå af glasfibre, kulfibre, træ, eller forskellige naturfibre samt af plastskum.

Det er en betingelse for den udvidede adgang til afgiftsgodtgørelse, at anvendelsen sker i virksomheder, som har en industriel fremstilling af varer af armeret hærdeplast, fx skibe, vindmøllevinger og forskellige beholdere. Der kan ikke ydes godtgørelse til virksomheder, der som led i fremstillingen af andre produkter lejlighedsvis har en produktion af armeret hærdeplast.

Der kan dog højst ydes godtgørelse for 1/3 af det samlede forbrug af varme og varer i sådanne lokaler.

Lovgrundlag

Bestemmelserne fremgår af GASAL § 10, stk. 5, nr. 7, jf. stk. 4, KULAL § 8, stk. 4, nr. 7, jf. stk. 3, og MINAL § 11, stk. 5, nr. 7, jf. stk. 4.

Opvarmning ved opførelse og renovering af bygninger

►For så vidt angår energiafgift af brændsler ydes der godtgørelse af afgiften på varer og varme, der udelukkende forbruges til

1. udtørring af bygningsmaterialer eller     
2. opretholdelse af den for byggearbejdet nødvendige temperatur

under byggeperioden i forbindelse med opførelse og renovering af bygninger. Lovbestemmelserne om godtgørelse (proceslempelse) for byggeri rummer disse to lempelser, jf. ovenstående opdeling af bestemmelserne i lempelse A og lempelse B. ◄

►Hvad forstås der ved udtrykket bygninger (vedrører nævnte lempelser A og B)?

Ved en bygning skal der forstås en naturligt afgrænset sektion af bygningen i forbindelse med byggearbejdets organisering og udførelse. Det kunne fx være en etage ved kontorbyggeri eller en separat opgang med lejligheder ved boligbyggeri. Ved mindre bygninger, som fx parcelhuse, vil der dog kun være tale om én bygning og ingen sektion◄

►Hvad indebærer betingelsen om, at rumvarmen udelukkende skal forbruges til byggeaktiviteten (vedrører nævnte lempelser A og B)?

Betingelsen om, at rumvarmen udelukkende skal forbruges til byggeaktiviteten betyder, at rumvarmen er nødvendig for at producere bygningen. Det antages normalt at være tilfældet, når der anvendes energi til rumvarme i forbindelse med en igangværende byggeaktivitet, selvom rumvarmen måtte sikre en komforttemperatur i rum.◄

►Hvad forstås der ved udtørring af bygningsmaterialer under byggeperioden i forbindelse med opførelse og renovering af bygninger (vedrører nævnte lempelse A)?

Udtrykket udtørring af bygningsmaterialer kan alene omfatte udtørring af vægge og etageadskillelser ned til et fugtniveau, hvor eventuel overskydende byggefugt kan tolereres.

Det er en forudsætning, at udtørringen finder sted i byggeperioden. Rækkevidden af udtrykket "byggeperioden" i forhold til periodens afslutning er fastlagt nedenfor.◄

►Hvad forstås der ved opretholdelse af den for byggearbejdet nødvendige temperatur under byggeperioden i forbindelse med opførelse og renovering af bygninger (vedrører nævnte lempelse B)?

Ved udtrykket "den for byggearbejdet nødvendige temperatur" skal forstås den faktiske temperatur i den pågældende bygning fra byggeriets begyndelse og indtil tidspunktet, hvor det almindelige byggearbejde er afsluttet.◄

►Det almindelig byggearbejde forudsætter, at der er beskæftigede, som arbejder på opførelsen eller renoveringen af en bygning. Det almindelige byggearbejde kan omfatte:

• Støbning af beton m.v.
• Montering af isolering og gipsvægge
• Spartel og malerarbejde m.v. og
• Montering af gulve, el-arbejde m.v.
• Commissioning, dvs. test af byggeriet
• Slutarbejde

Byggearbejdet skal ligge inden for rammerne af en sædvanlig arbejdstilrettelæggelse.

Det almindelige byggearbejde omfatter ikke udbedring af mangler og lignende arbejde, der under normale forhold ville kunne foretages efter bygningens ibrugtagning.

Udtrykket "opretholdelse den for byggearbejdet nødvendige temperatur under byggeperioden i forbindelse med opførelse og renovering af bygninger" omfatter ikke opvarmning, som ligger efter tidspunktet for ophøret af det almindelige byggearbejde, herunder eventuel opvarmning af en færdig bygning op til afleveringen. I sådanne situationer går opvarmningen til vedligeholdelse af bygningen og er sammenlignelig med rumopvarmning af fx afleverede og ikke-ibrugtagne bygninger, hvor der er behov for rumvarme for fx at modvirke skimmelsvamp. For sådan rumvarme i færdige bygninger kan ikke ydes godtgørelse.

Ved udtrykket "byggeperioden" med hensyn til periodens afslutning, skal forstås tidspunktet, hvor det almindelige byggearbejde afsluttes.

Generelt kan der ydes godtgørelse vedrørende byggeri for energi til byggeaktiviteter på visse betingelser.◄

►Hvis der på basis af ovenstående beskrivelse af reglerne kan svares "Ja" til spørgsmålene, som er vist i dette skema, kan der eventuelt ydes godtgørelse for byggevirksomhedens rumvarmeforbrug:◄

►Godtgørelse for byggeri, spørgsmål vedrørende rumvarmeforbrug◄	►Godtgørelse kræver, at der kan svares "Ja", som det er vist nedenfor◄
►Er der tale om en bygning svarende til, hvad der som nævnt skal forstås ved udtrykket bygninger?◄	►Ja◄
►Opfyldes betingelsen om, at rumvarmen udelukkende skal forbruges til byggeaktiviteten?◄	►Ja◄
►Tjener rumvarmen til udtørring af vægge/etageadskillelser eller til opretholdelse af den for byggearbejdet nødvendige temperatur under byggeperioden i forbindelse med opførelse og renovering af bygninger?◄	► Ja◄

►Det bemærkes, at der kan være yderligere betingelser, herunder betingelser om korrekte opgørelser af energi, som skal være opfyldt, før der kan ydes afgiftsgodtgørelse for rumvarmeforbruget.

Der kan ikke ydes godtgørelse af energiafgift på brændsler for varmt vand, herunder varmt brugsvand til almindelig rengøring, i forbindelse med opførelse og renovering af bygninger.◄

Lovgrundlag

Bestemmelserne fremgår af GASAL § 10, stk. 5, nr. 8, KULAL § 8, stk. 4, nr. 8, og MINAL § 11, stk. 5, nr. 8.

►Bemærk

I det ovenstående er Den juridiske vejlednings beskrivelse af reglerne om godtgørelse for byggeri præciseret på baggrund af SKM2021.699.SKTST. Reglerne omfatter kun brændsler og varme fra brændsler.

Tilsvarende regler om godtgørelse af afgift på elektricitet var gældende før 2021. Præciseringen omfatter også de tidligere regler for elektricitet i forbindelse med byggeri. Disse regler er sidst beskrevet i Den juridiske vejledning 2020-2, afsnit E.A.4.6.4.2.◄

Varer, varme og kulde forbrugt i anlæg, der fremstiller varme, kulde og varmt brugsvand (blandet forbrug)

Der ydes godtgørelse af en forholdsmæssig del af afgiften på brændsler, kulde og varme, der forbruges i anlæg, hvor der fremstilles såvel varme, kulde og varmt vand, der ville være godtgørelsesberettiget, hvis det var fremstillet på et selvstændigt anlæg som

• ikke tilbagebetalingsberettiget varmeleverance
• kuldeleverance
• rumvarme og varmt vand

når en sådan forholdsmæssig fordeling kan opgøres.

Den godtgørelsesberettigede andel opgøres som forholdet mellem på den ene side den mængde energi, som forbruges i de godtgørelsesberettigede anlæg, og på den anden side energiindholdet i den samlede mængde fremstillet varme og kulde.

På anlæg, hvor

• fremløbstemperaturen er over 90° C
• den ikke godtgørelsesberettigede del udgør mindre end 10 pct. af den samlede fremstilling
• den ikke godtgørelsesberettigede andel udgør mindre end 200 GJ årligt

kan virksomheden vælge at opgøre andelen, der anvendes i ikke godtgørelsesberettigede anlæg, efter ovenstående metode eller at opgøre forbruget til ikke godtgørelsesberettigede formål direkte.

Den direkte opgjorte mængde opgøres som den mængde energi, der forbruges til ikke godtgørelsesberettigede formål, divideret med energiindholdet i de indfyrede brændsler. Se GASAL § 8, stk. 2, KULAL § 7, stk. 1, og MINAL § 9, stk. 2.

Denne mængde divideres med anlæggets virkningsgrad. Hvis målingen ikke foretages i umiddelbar nærhed af det anlæg, der fremstiller varmen, tillægges yderligere 10 pct.

Den resterende mængde brændsel henregnes til den godtgørelsesberettigede del.

Virkningsgraden udgør for gasfyrede anlæg 0,90, for oliefyrede anlæg 0,85 og for andre anlæg 0,80.

Lovgrundlag

Bestemmelserne fremgår af GASAL § 10, stk. 5, nr. 4, KULAL § 8, stk. 4, nr. 4, og MINAL § 11, stk. 5, nr. 4.

Se også

Se også afsnit E.A.4.6.13 om fordeling og måling.

Støttebrændsel i affaldsforbrændingsanlæg mv.

Uanset hovedreglen kan der altid ydes godtgørelse for forbruget af afgiftspligtige brændsler og varme, der overstiger en beregnet mængde, når mindst 25 pct. af den indfyrede energi stammer fra andet end afgiftspligtige brændsler eller afgiftspligtig elektricitet.

Denne mængde beregnes for hvert afgiftspligtigt brændsel som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i det afgiftspligtige brændsel og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede mængder ganget med den leverede mængde varme divideret med 0,7 og omregnet til liter henholdsvis kilogram efter de i KULAL § 7, stk. 1, eller MINAL § 9, stk. 2, anførte værdier for energiindhold.

Hvis virksomheden ikke nærmere kan dokumentere energiindholdet i de afgiftspligtige brændsler, er det de værdier, der fremgår af KULAL § 7, stk. 1, eller af MINAL § 9, stk. 2, som skal anvendes.

Kun varer, hvis energiindhold utvivlsomt overstiger 9,4 MJ/kg, regnes med, hvis energiindholdet i de indfyrede brændsler opgøres på grundlag af de værdier, der fremgår af KULAL § 7, stk. 1, eller af MINAL § 9, stk. 2.

Se også SKM2019.27.ØLR og j.nr. 09-0219064 i afgørelsesdatabasen, vedrørende støttebrændere ved opstart og nedlukning.

Lovgrundlag

Bestemmelsen fremgår af GASAL § 10, stk. 13, jf. stk. 4, KULAL § 8, stk. 13, jf. stk. 3, og MINAL § 11, stk. 4 og 14.

Bestemmelsen indebærer følgende:

• Den nyttiggjorte mængde varme skal måles
• Ved brug af standardvirkningsgraden på 0,7 beregnes et teoretisk bruttoenergiforbrug
• Der indføres et loft over afgiftsbetalingen svarende til det afgiftspligtige brændsels andel af den indfyrede energi
• Energiindholdet i affald opgøres detaljeret af virksomheden, eller ved anvendelse af en standard på 9,4 MJ/kg. Affald med et energiindhold på under 9,4 MJ/kg sættes dog til 0 MJ/kg, hvis der anvendes standardberegning for energiindholdet i affaldet.

Eksempel

Nyttiggjort varme	700 GJ
Teoretisk bruttoenergiforbrug (700/0,7) =	1000 GJ
Indfyret affald	1000 GJ
Indfyret olie	1000 GJ
Beregnet mængde (1000/2000 x 700/0,7) =	500 GJ
Forskel (1000-500) GJ =	500 GJ
Godtgørelsesberettiget mængde i liter:(500 GJ/35,9) =	13.928 l

Der kan i det pågældende tilfælde opnås afgiftsgodtgørelse for halvdelen af olieforbruget.

Bestemmelserne i KULAL § 8, stk. 13, og GASAL § 10, stk. 14, er parallelle med de tilsvarende bestemmelser i mineralolieafgiftsloven.

Bestemmelsen retter sig til virksomheder, der udover afgiftspligtige varer, fx olie eller naturgas, også anvender et ikke-afgiftspligtigt brændsel, som fx affald som brændsel ved varmefremstilling. Omfattet er fx dermed affaldsforbrændingsanlæg, der leverer varme, og som anvender afgiftspligtigt støttebrændsel ved forbrændingen/varmefremstillingen.

Skattestyrelsen har med SKM2007.607.SKAT præciseret retstilstanden for affaldsforbrændingsvirksomheder, der bruger olie som støttebrændsel. Præciseringen tager udgangspunkt i en model, hvor affaldet og støttebrændslet afbrændes i den samme kedel, hvor der fremstilles damp, som anvendes til produktion af elektricitet. Affaldsforbrændingsvirksomheden leverer endvidere varme til et varmeforsyningsselskab og forbruger varme til intern rumopvarmning.

Præcisering af retstilstanden

Forbrug af olie som støttebrændsel i affaldsforbrændingsvirksomheder, der leverer varme, er omfattet af MINAL § 11, stk. 4 og 14.

Ved opgørelsen af olieforbruget efter MINAL § 11, stk. 14, medregnes også olie, der er anvendt ved opstart af kedler til affaldsforbrænding.

Virksomheden skal måle forbruget af olie til nævnte formål.

Forbrug af olie i andre fyringsanlæg end i affaldsforbrændingsanlægget, fx i spidslastkedler, må ikke medregnes ved opgørelsen efter MINAL § 11, stk. 14.

Affaldsforbrændingsvirksomheder, som fremstiller elektricitet, skal først opgøre forbruget af afgiftspligtige brændsler, der er anvendt til at fremstille elektricitet og varme. Fordelingen af brændslet mellem el- og varmefremstilling sker efter reglerne i MINAL § 9, stk. 2. Forbruget af afgiftspligtige brændsler til fremstilling af elektricitet, der er fritaget for afgift efter MINAL § 9, stk. 2, må ikke indgå i opgørelsen efter MINAL § 11, stk. 14.

Dernæst opgøres forbruget af afgiftspligtige brændsler, som virksomheden kan opnå afgiftsgodtgørelse for efter reglerne i MINAL § 11, stk. 14.

Ved "den leverede mængde varme" i MINAL § 11, stk. 14, forstås den mængde varme, der leveres til varmeforsyningsselskabet/varmeforsyningsnettet, og affaldsforbrændingsvirksomhedens eget forbrug af rumvarme og varmt vand. Den leverede mængde varme måles ab værk.

Opgørelse efter MINAL § 11, stk. 14, følger den periode, som affaldsforbrændingsvirksomheden anvender ved angivelse af tilsvaret efter momsloven.

Reglerne i MINAL § 11, stk. 14, GASAL § 10, stk. 14, og KULAL § 8, stk. 13, kan også anvendes ved afbrænding af andre ikke-afgiftspligtige brændsler end affald.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2007.262.HR	Sagen handlede om godtgørelse af energiafgifter af energiforbrug til opvarmning af biler i forbindelse med rustbeskyttelsesbehandling. Højesterets flertal udtalte, at rustbeskyttelsesmiddel måtte anses for at være en vare, som appellanten afsætter. Det energiforbrug, som selskabet ønskede godtgørelse for, var anvendt til opvarmning af bilerne forud for påføringen af rustbeskyttelsesmidlet. Højesterets flertal fandt, at betingelserne for afgiftsgodtgørelse ikke var opfyldte. Energiforbruget var ikke anvendt til fremstilling/forarbejdning af varen. Energiforbruget var ikke omfattet af MINAL § 11, stk. 5, nr. 1 eller 2, men derimod anvendt til rumvarme omfattet af MINAL § 11, stk. 4, 1. pkt.
SKM2006.480.HR	Sagen handlede om godtgørelse af mineralolie- og CO2-afgift af energiforbrug til kaloriferer (varmeblæsere), der var anvendt til optøning af fiske- og fjerkræaffald i forbindelse med produktion af minkfoder. Der opholdt sig kun mennesker i produktionshallen, når affaldet skulle flyttes. Dette arbejde blev foretaget af en person i en opvarmet gaffeltruck. Højesteret udtalte, at MINAL § 11, stk. 4, 1. pkt., omfatter al energi, som anvendes til rumopvarmning, med de undtagelser, som fremgår af bestemmelsen. Højesteret fandt ikke grundlag for en indskrænkende fortolkning. Bestemmelsen kan ikke udvides til at omfattede tilfælde, hvor energianvendelsen udelukkende tjente et procesformål og ikke herudover havde nogen nytteværdi for virksomheden i form af opfyldelse af et komfortbehov eller på anden måde. Højesteret afviste også, at denne forståelse af lovbestemmelsen skulle være i strid med artikel 8, stk. 1, litra a, i Rådets direktiv 92/81/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for mineralolier. Konklusionen blev med henvisning til MINAL § 11, stk. 4, 1. pkt., ingen godtgørelse af afgift.
Landsretsdomme
SKM2019.27.ØLR	Sagen drejede sig om, hvorvidt virksomheden efter MINAL § 11 var berettiget til delvis godtgørelse af mineralolieafgift af olie forbrugt i støttebrændere ved opstart og nedlukning af et affaldsforbrændingsanlæg. Olieforbruget i støttebrænderne var omfattet af afgiftspligt efter MINAL og virksomheden havde som udgangspunkt krav på tilbagebetaling af afgiften, jf. MINAL § 11, stk. 1. Det afgørende i sagen var, hvorvidt virksomheden alligevel ikke havde krav på tilbagebetaling af afgift, idet der efter MINAL § 11, stk. 4, 1. pkt., ikke ydes tilbagebetaling af afgift af varer der "direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af varme, som leveres fra virksomheden".  Landsskatteretten fandt, at virksomheden var berettiget til delvis godtgørelse af mineralolieafgift, idet Landsskatteretten fandt, at forbruget af olie ikke var anvendt til fremstilling af varme, som leveres fra virksomheden. Landsretten fandt derimod, at virksomheden ikke var berettiget til tilbagebetaling af mineralolieafgiften efter MINAL § 11, stk. 1, jf. stk. 4 af olie forbrugt i støttebrændere ved opstart og nedlukning, idet anvendelsen af støttebrændere var en del af anlæggets drift, som var så snævert knyttet til anlæggets produktion af varme bestemt for videresalg, at olien måtte anses for at være omfattet af MINAL § 11, stk. 4.	Skatteministeriet fik ikke medhold i Landsskatteretten, j.nr. 09-0219064 i afgørelsesdatabasen.
SKM2011.378.ØLR	Et skibsværft anvendte naturgas til opvarmning af tre malehaller. Inden skibssektionerne blev malet, blev de sandblæst. Efter GASAL § 10, stk. 4, er det hovedreglen, at der ikke ydes godtgørelse for afgiften af varme og gas, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af varme, bl.a. rumvarme. Undtagelserne fra hovedreglen er nøje opregnet i GASAL § 10, stk. 5, og der er ikke grundlag for at fortolke undtagelsesbestemmelserne udvidende. På baggrund af syns- og skønserklæringen blev det dog lagt til grund, at det reelt ikke var muligt at flytte skibssektionerne efter endt sandblæsning og inden maling. Sandblæsningen blev derfor anset for at være en så integreret og uadskillelig del af den samlede maleproces, at betingelserne for godtgørelse i GASAL § 10, stk. 5, nr. 2, var opfyldte.
SKM2009.265.VLR	Landsretten fandt, at produktion af mus og rotter mv. til brug ved videnskabelige forsøg i virksomhedens bygninger ikke kunne sidestilles med produktion i staldbygninger. Landsskatteretten kunne derfor ikke godkende godtgørelse af mineralolieafgift som anvendt til rumopvarmning og varmt vand i staldbygninger. Landsretten henviste til, at da undtagelsesbestemmelserne i MINAL § 11, stk. 5, nr. 3, er omfattende og detaljerede, var der ikke grundlag for ved udvidet fortolkning eller analogi at nå til et andet resultat.
SKM2002.670.VLR	Landsretten fandt, at begrebet "emballage" i MINAL § 11, stk. 5, nr. 5, efter en naturlig sproglig forståelse ikke omfatter containere, tankcontainere eller tankbiler, der derimod må betegnes som transportenheder. Landsretten henviste endvidere til, at containere heller ikke på andre retsområder i dansk ret eller i EU-retten anses for eller i retlig henseende behandles som emballage. Endvidere lagde landsretten til grund, at containere, tankcontainere eller tankbiler ikke kunne anses for at være i konkurrence med éngangsemballage. Landsretten fandt endvidere, at selskabet ikke var berettiget til tilbagebetaling efter MINAL § 11, stk. 5, nr. 3. Landsretten henviste til, at der ikke, som forudsat i bestemmelsens forarbejder, var en tilknytning mellem rengøring af produktionsanlægget og tankene ved anvendelse af et cirkulationsrengøringssystem.	Landsrettens afgørelse er en stadfæstelse af Landsskatterettens afgørelse i SKM2001.147.LSR
Landsskatteretskendelser
SKM2016.363.LSR	Et naturgasforbrug, der var medgået til opvarmning af råvarelagre med henblik på temperering af folie, var ikke godtgørelsesberettiget efter gasafgiftsloven, jf. GASAL § 10, stk. 4. Naturgasforbruget kunne ikke anses for omfattet af GASAL § 10, stk. 5, nr. 2, idet der ikke er tale om, at varen ændrede karakter som følge af varmepåvirkningen. SKAT ansås endvidere berettiget til at ændre selskabets afgiftstilsvar ud over den ordinære frist i SFL § 31, stk. 1, efter SFL § 32, stk. 1, nr. 3.
SKM2005.27.LSR	Sagen handlede om en køle-/frysevirksomhed, der anvendte strålevarmeanlæg til opvarmning af væggene i fryserummene for at forhindre ødelæggelse som følge af kondens. Landsretten fandt, at en opvarmning af gangene var en uundgåelig konsekvens, og at det egentlige formål med energianvendelsen ikke var opvarmning af rum, samt at det var usikkert at rumtemperaturen på gangene var påvirket af energianvendelsen. Landsretten afviste at betragte anvendelsen som rumvarme efter MINAL § 11, stk. 4, 1. pkt. Landsretten henførte i stedet forholdet til MINAL § 11, stk. 1.
SKM2004.132.LSR	Landsskatteretten fandt, at et mejeris anvendelse af varmt vand i et særskilt vaskeanlæg til rengøring af hylder og rammer var omfattet af MINAL § 11, stk. 4 og GASAL § 10, stk. 4, da der ikke var tale om et særligt anlæg til rengøring af procesudstyr. Landsskatteretten fandt derimod, at forbruget af varmt vand til rengøring af osteforme i et kombineret rengørings- og forpresseanlæg var omfattet af godtgørelsesbestemmelserne i MINAL § 11, stk. 5, nr. 3, og GASAL § 10, stk. 5, nr. 3, fordi rengøringen foregik i selve produktionsanlægget.
SKM2004.131.LSR	Anvendelsen af vand til rengøring af specielle ostekopper, som bruges ved fremstilling af oste, blev ikke anset for at være omfattet af godtgørelsesbestemmelserne i MINAL § 11, stk. 5, nr. 3, og GASAL § 10, stk. 5, nr. 3, da rengøringen af ostekopperne ikke foregik i en tank eller et lukket produktionsanlæg.
SKM2003.172.LSR	Landsskatteretten kunne ikke godkende godtgørelse af mineralolie- og CO2-afgifter ved forbrug til rumvarme/varmt brugsvand med det formål at holde en bestemt temperatur i forbindelse med oplagring af bl.a. vin og chokolade. Forbruget var ikke omfattet af MINAL § 11, stk. 5, nr. 2.
SKM2003.31.LSR	Landsskatteretten fandt i en sag om godtgørelse af olie- og CO2-afgift af et selskabs energiforbrug ved opvarmning i forbindelse med hærdning af betonelementer, hvor der blev anvendt kaloriferer ved opvarmningen, at den varme, der blæstes fra kaloriferer placeret i en støbehal over de udstøbte elementer, var rumvarme omfattet af MINAL § 11, stk. 4, 1. pkt. Landsskatteretten fandt imidlertid, at det måtte antages, at betonen blev udsat for en temperaturstigning i forhold til det omgivende rum på mindst 10 grader C ved opvarmningen, hvorfor forholdet var omfattet af MINAL § 11, stk. 5, nr. 1, og dermed også af CO2AL § 9, stk. 4, nr. 1. Landsskatteretten fandt derfor, at selskabet var berettiget til godtgørelse af olie- og CO2-afgift af selskabets forbrug af varme i forbindelse med hærdningen af betonelementer. Landsskatteretten har efterfølgende i den konkrete sag præciseret, at under forudsætning af, at opvarmning i forbindelse med en hærdningsproces, der foregår i en såkaldt klargøringshal, er identisk med forholdene i en støbehal, gælder kendelsen efter rettens opfattelse også for klargøringshallen. Hvis der derimod sker en generel opvarmning af selve fabrikslokalerne, fx ved kaloriferer, hvor luften ikke - som anført i Landsskatterettens kendelse - blæses over de udstøbte betonelementer, skal energien behandles efter reglerne for rumvarme.
SKM2002.642.LSR	Landsskatteretten har truffet afgørelse i en sag om en virksomhed, der forestod import og opdræt af akvariefisk. Virksomheden blev ikke anset for berettiget til godtgørelse af mineralolieafgift og kuldioxidafgift af olieforbrug anvendt til varme og varmt vand til brug i akvarier. Forbruget blev ikke anset for rumopvarmning og varmt vand i staldbygninger. Ved fortolkningen af begrebet "staldbygninger" har det været afgørende om virksomheden havde aktiviteter indenfor landbrugs-, fiskeri- og fødevaresektoren i overensstemmelse med "det primære jordbrug". Opdræt af akvariefisk falder således uden for bestemmelsen. Endvidere kan aktiviteterne ikke rummes inden for mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 2, om procesrum, blandt andet fordi der løbende befinder sig personale i lokalerne, som er beskæftiget med at fodre og passe fiskene, rengøre akvarierne og pakke de fisk, der sælges, og fordi aktiviteterne ikke kan rummes indenfor den detaljerede udformning af bestemmelsen.
Skatterådet
SKM2018.440.SR	Skatterådet bekræftede, at spørger ved forbrug af gas og fjernvarme til opretholdelse af en bestemt temperatur og fugtighed i spørgers produktionslokaler til fremstilling af lægemidler, kunne få godtgørelse af gasafgift og kuldioxidafgift af fjernvarmen, jf. gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 2, (lignende særligt indrettede rum) og kuldioxidgiftslovens § 9b. Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at spørger kunne få godtgørelse af gasafgift og kuldioxidafgift af fjernvarme, hvor gassen og fjernvarmen var anvendt for at opretholde en bestemt temperatur og fugtighed i spørgers pakkeri samt rå- og færdigvarelager, jf. gasafgiftslovens § 10, stk. 4 og kuldioxidafgiftslovens § 9b.
SKM2016.428.SR	Skatterådet kunne bekræfte, at spørgers forbrug af gas til opvarmning af vand til rengøring af spørgers totebintank i en vaskemaskine er omfattet af fritagelsen i gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 3. Dette begrundes med: Spørgers totebintank anses for at være en tank efter § 10, stk. 5, nr. 3. Spørgers totebintank anvendes som et alternativ til en del af et lukket produktionslæg.  Rengøringen sker ved cirkulation af vand i overensstemmelse med betingelserne fastsat i § 10, stk. 5, nr. 3.
SKM2015.755.SR	Skatterådet kunne bekræfte, at der kan opnås elafgiftsgodtgørelse af elforbrug anvendt til elopvaskemaskiner, hvori der vaskes produktionsudstyr, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 1
SKM2013.376.SR	Skatterådet bekræfter, at der efter en konkret vurdering er godtgørelse af mineralolieafgift af dieselolie anvendt til fremstilling af damp i forbindelse med renovering af kloakrør. Se MINAL § 11.