Indhold

Dette afsnit indeholder en gennemgang af DBO'ens artikler, artikel 1 - 31 og de tilhørende protokoller.

Afsnittet indeholder:

  • DBO'ens 31 artikler
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Bemærk

Ved gennemgangen er det som udgangspunkt anført, om artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst fra 2017. Se DBO'en om den præcise ordlyd.

Se også OECD's modeloverenskomst afsnit C.F.8.2.2.1-32, som indeholder en nærmere gennemgang af de enkelte artikler i modeloverenskomsten.

DBO'ens 31 artikler

Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer

Artiklen afviger fra til OECD's modeloverenskomst.

Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 1, stk. 2 og artikel 1, stk. 3.

Se afsnit C.F.8.2.2.1 om OECD's modeloverenskomst artikel 1.

Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter

Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.2 om OECD's modeloverenskomst artikel 2.

Artikel 3: Almindelige definitioner

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

"Danmark" betyder Kongeriget Danmarks territorium og dækker også Danmarks territorialfarvand og luftrummet over det, såvel som ethvert andet havområde i den udstrækning dette område efter dansk lovgivning og i overensstemmelse med international ret er eller senere måtte blive betegnet som et område, hvor Danmark kan udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til

  • efterforskning og udnyttelse af naturforekomsterne på havbunden, i dens undergrund og de overliggende vande og luftrummet over disse vande
  • anden virksomhed med henblik på økonomisk udnyttelse og efterforskning af dette område.

Grønland er ikke omfattet af DBO'en.

Færøerne er omfattet af DBO'en. Se protokollen, punkt 1.

Definitionen af "international trafik" afviger fra modeloverenskomsten. International trafik betyder i denne overenskomst enhver transport med skib eller luftfartøj, der udøves af et foretagende i en kontraherende stat, bortset fra tilfælde, hvor skibet eller luftfartøjet udelukkende anvendes mellem pladser i den anden kontraherende stat.

Artiklen indeholder ikke en definition af "anerkendt pensionsinstitut".

Artiklen nævner ikke, at de kompetente myndigheder kan enes om en anden fortolkning.

 

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.3 om OECD's modeloverenskomst artikel 3.

Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst. 

Artikel 4, stk. 1 nævner ikke anerkendte pensionsinstitutter. Artikel 4, stk. 3 nævner ikke kravet om indgåelse af en aftale mellem de to landes kompetente myndigheder.

Se afsnit C.F.8.2.2.4 om OECD's modeloverenskomst artikel 4.

Artikel 5: Fast driftssted

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Fast driftssted omfatter også

  • Lagerbygninger, hvor en person stiller lagerplads til rådighed for andre. Se artikel 5, stk. 2, litra g.
  • En landbrugsejendom, plantage eller andet sted, hvor landbrug, skovbrug, plantagedrift eller dertil knyttet virksomhed udøves. Se artikel 5, stk. 2, litra g.
  • Lokaler, der benyttes til butik eller til at modtage eller anmode om ordrer. Se artikel 5, stk. 2, litra h.
  • En installation eller opbygning, der benyttes til efterforskning efter naturforekomster, hvis virksomheden udøves i en eller flere perioder på sammenlagt mindst 183 dage i en 12-måneders periode. Se artikel 5, stk. 2, litra i og j.
  • Bygnings-, anlægs-, monterings-, eller samlearbejde eller tilsynsvirksomhed i forbindelse hermed, hvis arbejdet eller virksomheden varer i en periode på 183 dage eller mere. Se artikel 5, stk. 2, litra k.

Udlevering fra lager anses ikke for en hjælpefunktion. Se artikel 5, stk. 3, litra a. 

I artiklens stk. 3, litra a)-d), er det ikke en forudsætning for ikke at statuere fast driftssted, at den aktivitet, der udøves, er af forberedende eller hjælpende karakter.

Artiklen har ikke en bestemmelse svarende til OECD’s modeloverenskomst, stk. 4.1., om aktiviteter  på forretningsstedet eller forretningsstederne, der udgør komplementære funktioner, som er en del af et sammenhængende forretningsområde, og som ikke er omfattet af stk. 4 i OECD's modeloverenskomst.

Af artikel 5, stk. 4, fremgår, at når en afhængig agent handler i en stat på vegne af et foretagende i den anden stat, skal dette foretagende anses for at have et fast driftssted i førstnævnte stat, hvis

  • a) han har og sædvanligvis  i denne stat udøver en fuldmagt til at indgå aftaler på foretagendets vegne, medmindre hans virksomhed er begrænset til indkøb af varer for foretagendet;
  • b) han ikke har en sådan fuldmagt, men sædvanligvis i den førstnævnte stat opretholder et varelager, hvorfra han regelmæssigt leverer varer på foretagendets vegne; eller
  • c) han sædvanligvis sikrer ordrer i den førstnævnte stat udelukkende eller næsten udelukkende for foretagendet selv eller for foretagendet og andre foretagender, som kontrollerer, kontrolleres af eller er omfattet af samme kontrol som foretagendet.

Selv om en uafhængig repræsentant handler inden for sin sædvanlige erhvervsvirksomheds rammer, vil der alligevel blive tale om fast driftssted, hvis en sådan repræsentant udelukkende eller næsten udelukkende udøver virksomhed for foretagendet og forbundne foretagender. Se artikel 5, stk. 5. 

Artiklen har ikke en bestemmelse svarende til OECD's modeloverenskomst, artikel 5, stk. 8. som definerer, hvornår en person eller et foretagende er nært forbundet.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.5 om OECD's modeloverenskomst artikel 5.

Artikel 6: Indkomst af fast ejendom

Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.6 om OECD's modeloverenskomst artikel 6.

Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

I den fortjeneste, der henføres til det faste driftssted i det andet land, indgår også salg i dette andet land af varer, der er tilsvarende de varer, der sælges gennem det faste driftssted. Det samme gælder fortjeneste ved anden erhvervsvirksomhed, der svarer til den virksomhed, der udøves gennem det faste driftssted. Se artikel 7, stk. 1.

Artiklen indeholder en bestemmelse om fradrag for omkostninger, som foretagendet har afholdt for det faste driftssted. Det gælder også for generalomkostninger til ledelse og administration. Der er indsat fradragsbegrænsning for visse betalinger mellem foretagendets hovedkontor og det faste driftssted. Se artikel 7, stk. 3.

Hvis det har været sædvane at fastsætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på grundlag af fordeling af foretagendets samlede fortjeneste, skal dette stadig være muligt. Se artikel 7, stk. 4.

Fortjeneste skal ikke henføres til et fast driftssted, hvis det faste driftssted kun har foretaget vareindkøb for foretagendet. Se artikel 7, stk. 5.

Den fortjeneste, der skal henføres til det faste driftssted, skal opgøres efter samme metode år for år, medmindre der er grunde for en anden fremgangsmåde. Se artikel 7, stk. 6.

Bemærk

Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 7, stk. 3, om sekundær justering.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.7 om OECD's modeloverenskomst artikel 7.

Artikel 8: Luftfart

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Fortjeneste ved luftfartsvirksomhed i international trafik kan kun beskattes i det land, hvor foretagendet er hjemmehørende. Se artikel 8, stk. 1.

Danmark kan kun beskatte den del af fortjenesten i SAS, som erhverves af den danske partner i SAS. Se artikel 8, stk. 3.

Renteindtægter, der erhverves i forbindelse med luftfartsvirksomhed, beskattes i det land, hvor virksomheden er hjemmehørende. Se artikel 8, stk. 4.

Artiklen indeholder en definition af udtrykket luftfartsvirksomhed. Se artikel 8, stk. 5.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.8 om OECD's modeloverenskomst artikel 8.

Artikel 9: Skibsfart

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Fortjeneste ved skibsfartsvirksomhed i international trafik kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Se artikel 9, stk. 1.

Renteindtægter, der erhverves i forbindelse med skibsfartsvirksomhed, beskattes i det land, hvor virksomheden er hjemmehørende. Se artikel 9, stk. 4, litra a.

Artiklen omfatter også fortjeneste ved brug, vedligeholdelse og udlejning af containere, herunder trailere og tilsvarende udstyr til transport af containere i forbindelse med transport af varer i international trafik. Se artikel 9, stk. 4, litra b.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.8 om OECD's modeloverenskomst artikel 8.

Artikel 10: Indbyrdes forbundne foretagender

Artiklen svarer til artikel 9 i OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.9 om OECD's modeloverenskomst artikel 9.

Artikel 11: Udbytte

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst, se nærmere om OECD's modeloverenskomst artikel 10, afsnit C.F.8.2.2.10.

Kildelandet kan beskatte bruttobeløbet af udbytter med 25 pct., såfremt den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat.

Hvis det modtagende selskab ejer mindst 25 pct. af kapitalen i det udbetalende selskab, som anses for hjemmehørende i kildelandet, og det modtagende selskab anses for at være den retmæssige ejer af udbyttet, kan kildelandet kun beskatte bruttobeløbet af udbytter med 15 pct. Der er ikke noget krav om, at aktierne skal have været ejet i en bestemt periode inden udbetalingen af udbyttet. Se artikel 11, stk. 2, litra a).

Artikel 11 finder ikke anvendelse i de situationer, hvor den retmæssige ejer af udbyttet driver erhverv i den stat, hvor det udbetalende selskab er hjemmehørende, gennem et dér beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv gennem et dér beliggende fast sted. Se nærmere om den situation i artikel 11, stk. 4.

Det vil herefter afhænge af kildelandets interne regler, om beskatningsretten udnyttes. Se om Danmarks interne regler for beskatning af udbytte i selskabskonstruktioner samt om begrebet retmæssig ejer samt LL § 3 i afsnit C.D.8.10.5 Udbytteindtægter (begrænset skattepligt - selskaber).

Se også

Se afsnit A.B.4.1.4.2 om tilbagebetaling af dansk udbytteskat.

Artikel 12: Renter

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Kildelandet kan beskatte renter fra banklån med højst 10 pct. af bruttobeløbet og alle andre renter med højst 15 pct. af bruttobeløbet. Se artikel 12, stk. 2. Danmark har ikke intern hjemmel til at beskatte begrænset skattepligtige fysiske personer af renter.

Kildelandet kan ikke beskatte renter, der betales til staten, offentlige myndigheder eller nationalbanken i det andet land. Se artikel 12, stk. 3.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.12 om OECD's modeloverenskomst artikel 12.

Artikel 13: Royalties og honorarer for teknisk bistand

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst, se nærmere om OECDs modeloverenskomst artikel 12 i afsnit C.F.8.2.2.12.

Artiklen omfatter både royalties og honorarer for teknisk bistand.

Både bopælslandet og kildelandet kan beskatte royalties og honorarer for teknisk bistand. Kildelandet kan beskatte royalties og honorarer for teknisk bistand med højst 20 pct. af bruttobeløbet Se artikel 13, stk. 1 og 2.

"Royalties" omfatter også film eller bånd til radio- eller fjernsynsudsendelser samt anvendelsen af eller retten til at anvende (leasing) industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr. Se artikel 13, stk. 3.

"Honorarer for teknisk bistand" omfatter betalinger af ethvert beløb til enhver person - bortset fra betalinger til en medarbejder hos den person, der foretager betalingerne - som vederlag for tjenesteydelser af administrativ, teknisk eller rådgivende natur, herunder tilvejebringelse af tjenesteydelser udført af teknisk eller andet mandskab. Se artikel 13, stk. 4.

Royalties skal anses for at stamme fra det land, der betaler royalties eller det land, hvor en politisk underafdeling, lokal myndighed eller den person, som betaler royalties, er hjemmehørende. Hvis royalties betales fra et fast driftssted i et land, anses de for at stamme derfra. Se artikel 13, stk. 6. Det vil herefter afhænge af kildelandets interne regler, om beskatningsretten kan udnyttes. Se nærmere om Danmarks interne regler for beskatning af royalty i afsnit C.F.3.1.9 og om begrebet retmæssig ejer i afsnit C.F.8.2.2.10.1.3.

Se også afsnit C.F.8.2.2.12.3 om tilbagebetaling af dansk royaltyskat.

Artikel 14: Kapitalgevinster

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Danmark kan kun beskatte den del af fortjenesten i SAS, som erhverves af den danske partner i SAS. Se artikel 14, stk. 3.

Hvis et selskabs formue hovedsageligt består af fast ejendom, kan fortjeneste ved overdragelse af aktier i selskabet beskattes i det land, hvor ejendommen ligger. Se artikel 14, stk. 4. Der er ikke anført nogen bestemt tidsperiode før salget, hvor betingelserne skal være opfyldt. Ejerandele, der ligner aktier, er ikke omfattet.

Fortjeneste ved salg af øvrige aktier beskattes i det land, hvor det aktieudstedende selskab er hjemmehørende, hvis de solgte aktier udgør mindst 10 pct. af aktiekapitalen. Se artikel 14, stk. 5.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.13 om OECD's modeloverenskomst artikel 13.

Artikel 15: Frit erhverv

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst fra før 2000. Artikel 14 om frit erhverv udgik af modeloverenskomsten i 2000.

Kildelandet kan også beskatte indkomst fra personer, der driver frit erhverv uden fast sted, hvis opholdet i en eller flere perioder tilsammen udgør eller overstiger 183 dage i et skatteår.

Det indiske skatteår løber fra 1. april - 31. marts.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.14 om OECD's modeloverenskomst artikel 14 fra før 2000.

Artikel 16: Personligt arbejde i tjenesteforhold

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.15 om OECD's modeloverenskomst artikel 15.

183-dages-reglen anvendes i forhold til arbejdslandets skatteår. Se artikel 16, stk. 2, litra a.

Det indiske skatteår løber fra 1. april - 31. marts.

Vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som udføres om bord på et skib eller luftfartøj, som anvendes i international trafik af et foretagende i en kontraherende stat, kan beskattes i denne stat. Se artikel 16, stk. 3.

Lønindkomst, som en person, der er hjemmehørende i Danmark, har tjent ved arbejde ombord på et af SAS' luftfartøjer i international trafik, kan kun beskattes i Danmark. Se artikel 16, stk. 4.

Se også

Se også

  • Artikel 17 om bestyrelseshonorarer og direktørvederlag
  • Artikel 18 om løn til kunstnere og sportsfolk
  • Afsnit C.F.8.2.2.15 om OECD's modeloverenskomst artikel 15.

Artikel 17: Bestyrelseshonorarer og direktørvederlag

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.16 om OECD's modeloverenskomst artikel 16.

Artiklen omfatter også direktørvederlag. Det land, hvor selskabet er hjemmehørende, kan beskatte bestyrelseshonorarer og lønninger til personer i ledende direktørstillinger. Se artikel 17, stk. 2.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.16 om OECD's modeloverenskomst artikel 16.

Artikel 18: Kunstnere og sportsfolk

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Kildelandet kan ikke beskatte vederlag til optrædende kunstnere og sportsfolk, når besøget i kildelandet i væsentligt omfang er støttet af offentlige midler fra bopælslandet. Se artikel 18, stk. 3 og 4.

Bemærk

Artikel 18 anvendes ikke på optrædende kunstnere og sportsfolk, der er offentligt ansat. De er enten omfattet af artikel 19, stk. 1, eller af artikel 16 eller 17, hvis der er tale om offentlig erhvervsvirksomhed. Se artikel 19, stk. 3.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.17 om OECD's modeloverenskomst artikel 17.

Artikel 19: Offentlige vederlag og pensioner

Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.19 om OECD's modeloverenskomst artikel 19.

Bemærk

Kildelandet kan beskatte private pensioner af enhver art. Se artikel 21.

Bemærk

Vederlag til optrædende kunstnere og sportsfolk, der er offentligt ansat, er omfattet af artikel 19 og ikke af artikel 18.

Artikel 20: Studerende og erhvervspraktikanter

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Studerende eller praktikanter, der er omfattet af artikel 20, beskattes ikke af vederlag for arbejde i tjenesteforhold i opholdslandet, som ikke overstiger 20.000 kr. eller det tilsvarende beløb i indisk valuta inden for et indkomstår. Det er en forudsætning for fritagelsen, at arbejdet er direkte forbundet med studiet eller er nødvendigt for vedkommendes underhold.

Beløbet nedsættes ikke, selv om den studerende kun opholder sig i Danmark en del af et kalenderår.

Skattefritagelse efter artikel 20 er begrænset til den periode, der med rimelighed eller normalt er nødvendig for at færdiggøre uddannelsen. Fritagelsen kan højst gives i 5 sammenhængende år efter første opholdsdag. Se artikel 20, stk. 2.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.20 om OECD's modeloverenskomst artikel 20.

Artikel 21: Anden indkomst

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Andre indkomster kan beskattes i kildelandet, hvis de stammer fra dette land. Det betyder, at hvis indkomsten er fra et tredjeland kan den kun beskattes i bopælslandet. Se artikel 21, stk. 3.

Bemærk

Private pensioner af enhver art er omfattet af artikel 21.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.21 om OECD's modeloverenskomst artikel 21.

Artikel 22: Formue

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Formue bestående af skibe og luftfartøjer og både, der anvendes ved transport ad indre farvande, kan kun beskattes i det land, hvor foretagendet er hjemmehørende. Se artikel 22, stk. 3.

Bemærk

Denne artikel har kun praktisk betydning for ejendomsværdiskat, som anses for en partiel formueskat, da Danmark ikke har generel formuebeskatning.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.22 om OECD's modeloverenskomst artikel 22.

Artikel 23: Metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Danmark giver almindelig creditlempelse på skat af indkomst, som Indien kan beskatte efter overenskomsten. Se artikel 23, stk. 3, litra a og b.

Hvis indkomsten efter DBO'en kun kan beskattes i Indien, nedsættes den danske skat efter metoden exemption med progression. Indkomsten medregnes i beskatningsgrundlaget, og skatten nedsættes med den del af skatten, som svarer til den indkomst, der stammer fra Indien. Se artikel 23, stk. 3, litra c.

Matching credit

Danmark giver matching credit i en række tilfælde, hvor der efter indisk lovgivning er bevilget skattefritagelse. Den indiske skat anses for at udgøre:

  • På renter: mindst 10 pct. for banker og mindst15 pct. for andre
  • På royalties og honorarer for teknisk bistand: mindst 20 pct.

Se artikel 23, stk. 3, litra d og e.

Lempelse for indisk skat på renter, royalties og honorarer for teknisk bistand er maksimeret til den til enhver tid gældende skattesats, som anvendes for sådanne indkomstarter efter indisk skattelovgivning. Se protokollen, punkt 1.

Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at der kan opnås lempelse for indisk royaltyskat efter princippet om matching credit, og at denne lempelse udgør det mindste beløb af enten 20 pct. af royaltyindkomsten eller den til enhver tid gældende interne sats for beskatning i Indien af den pågældende royaltyindkomst. Se

SKM2009.309.SR.

Indien giver creditlempelse på skat af indkomst, som Danmark kan beskatte efter DBO'en. Se artikel 23, stk. 2, litra a. Hvis indkomsten kun kan beskattes i Danmark, lempes den indiske skat efter metoden exemption med progression. Se artikel 23, stk. 2, litra b.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.23 om OECD's modeloverenskomst artikel 23.

Artikel 24: Ikke-diskriminering

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 24, stk. 2, om statsløse personer.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.24 om OECD's modeloverenskomst artikel 24.

Artikel 25: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Anmodning om indledning af den gensidige aftaleprocedure kan kun indgives til den kompetente myndighed i bopælslandet.

Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 25, stk. 5, om voldgift.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.25 om OECD's modeloverenskomst artikel 25.

Artikel 26: Udveksling af oplysninger

Artiklen svarer til OECD´s modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.26.

Artikel 27: Bistand til opkrævning af skat

Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.27 om OECD's modeloverenskomst artikel 27.

Anmodning om bistand skal kun omfatte skattekrav, der sammenlagt udgør 2.000 danske kr. eller det tilsvarende beløb i indisk valuta. Se første protokol, punkt 1.

Bemærk

Indien har tiltrådt en ændringsprotokol til OECD's og Europarådets konvention om administrativ bistand i skattesager. Se afsnit C.F.8.1.2.3.

Artikel 28: Diplomatiske og konsulære tjenestemænd

Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.28 om OECD's modeloverenskomst artikel 28.

Artikel 29: Territorial udvidelse

Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.29 om OECD's modeloverenskomst artikel 29.

Artikel 30: Ikrafttræden

DBO'en trådte i kraft den 13. juni 1989 og har virkning fra 1. januar 1990.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.30 om OECD's modeloverenskomst artikel 30 om ikrafttræden.

Artikel 31: Opsigelse

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

DBO'en kan ikke opsiges i de første 5 år efter den er trådt i kraft.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.31 om OECD's modeloverenskomst artikel 31 om opsigelse.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Skatterådet

SKM2021.649.SR

Artikel 13 og 23. Spørgers kunder i Indien tilbageholdt "Foreign Withholding Tax" i forbindelse med spørgers levering af ydelser til disse.

Spørger skulle betale 22 % i skat efter interne danske regler. Indien ville kræve 10,4 % i skat, hvilket svarede til beskatningsprocenten i intern indisk ret.

Det fremgår af dobbeltbeskatningsoverenskomsten, at indisk skat i relation til lempelse skal anses for betalt med 20 % af honoraret for teknisk bistand - uanset at der opkræves en skat på honorarer for teknisk bistand, der er mindre end 20 %. Protokollen til dobbeltbeskatningsoverenskomsten angiver imidlertid, at lempelsen er maksimeret til den til enhver tid gældende normale interne sats for beskatning af honorarer for teknisk bistand i Indien. Da den gældende indiske skattesats var 10,4 %, kunne der kun gives lempelse for de 10,4 %, der faktisk blev betalt i skat i Indien. Skattestyrelsen kunne således ikke bekræfte, at spørger kunne få creditlempelse på op til 22 %, for skat betalt i Indien. Creditlempelsen kunne højest udgøre de 10,4 %, der skulle betales i skat i Indien.◄

 

SKM2019.619.SR

Artikel 4. Skatterådet bekræftede, at spørgeren blev fuldt skattepligtig, da spørger tog ophold her i landet, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og § 7, stk. 1. Det var oplyst, at spørgeren var dansk gift og fra 2019 havde fået midlertidig opholdstilladelse i Danmark. Spørgeren havde fået bopæl på sin danske ægtefælles adresse i København, og det var oplyst, at spørgeren ville opholde sig i Danmark mere end 180 dage indenfor en 12-månedersperiode.

Skatterådet bekræftede også, at spørgeren ville blive anset for hjemmehørende i Indien i henhold til artikel 4 i den dansk-indiske dobbeltbeskatningsaftale, idet spørgeren har centrum for sine livsinteresser i Indien. Det fremgik, at spørgeren er født og opvokset i Indien, hvor spørgeren var bosat. Spørgeren havde ligeledes sin familie i Indien, og det var oplyst, at spørgeren og dennes ægtefælle agtede at være bosat både i Indien og Danmark. Spørger havde alene økonomiske interesser i Indien, hvor denne havde indkomst fra sin virksomhed og anden indkomst.

SKM2009.309.SR

Artikel 23. Skatterådet bekræfter, at der kan opnås lempelse for indisk royaltyskat efter princippet om matching credit, og at denne lempelse udgør det mindste beløb af enten 20 pct. af royaltyindkomsten eller den til enhver tid gældende interne sats for beskatning i Indien af den pågældende royaltyindkomst.