Indhold

Virksomheder kan ikke fradrage moms af indkøb mv., som vedrører repræsentation.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Afgrænsningen mellem reklame og repræsentation
• Kaffe og te
• Eksempler på repræsentation
• Fradragsret for servering under møder i virksomheden
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

• Afsnit D.A.4.3.3 om virksomheder med virksomhedsdrevne kantiner, hvor der er varer både til salg i kantinen og til formål omfattet af ML § 42, stk. 1, nr. 1 og 5
• Afsnit D.A.8.1.4 om fradragsret i forbindelse med de administrative forenklede ordninger vedrørende kantineydelser i forbindelse med reglerne om momsgrundlaget ved handel mellem interesseforbundne parter
  og
• Afsnit D.A.11.3 om reklameudgifter.

Regel

Moms af udgift til repræsentation er ikke fradragsberettiget. Se ML § 42, stk. 1, nr. 5.

Medlemsstaterne kan opretholde de undtagelser som var gældende, da 6. momsdirektiv trådte i kraft d. 1. januar 1979. Det betyder, at Danmark dermed kan opretholde det danske repræsentationsbegreb i ML § 42, stk. 1, nr. 5, da den er omfattet af "standstillklausulen" i 6. momsdirektivs artikel 17, stk. 6, 2. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 176, stk. 2).

Restaurationsydelser er særskilt nævnt i ML § 42, stk. 1, nr. 5, da "repræsentation" efter Europa-Kommissionens opfattelse ikke dækker det samme område, som vi i Danmark forstår ved repræsentation, herunder fx restaurationsydelser. "Repræsentation" i direktivets forstand omfatter kun udgifter til blomster, tobak og lign. Ved særskilt at nævne restaurationsydelser er der altså kun tale om en sproglig tilpasning, som ikke ændrer den gældende retstilstand på området. Det betyder også, at tilføjelsen af restaurationsydelser ikke vil komme til at påvirke omfanget af fradragsretten for reklameudgifter. Se skatteministerens bemærkninger af 19. maj 1995 til Folketingets Skatteudvalg under behandling af lov nr. 428 af 14. juni 1995. Se om restaurationsydelser afsnit D.A.11.5.7.2.

Afgrænsningen mellem reklame og repræsentation

Løbende udgifter i form af driftsudgifter til reklame er skattemæssigt fradragsberettigede i virksomhedens indkomst, og den dertil svarende moms kan fradrages som købsmoms.

Momsnævnet har i en række afgørelser udtalt, at den momsmæssige vurdering er den samme som den skattemæssige. Vurderingen skal derfor følge den skattemæssige vurdering, hvor en sådan allerede foreligger.

I modsætning til repræsentationsudgifter er det karakteristisk for reklameudgifter, at de normalt afholdes over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder. Reklameudgifter tager endvidere sigte på at opretholde en virksomheds almindelige omdømme eller fremme dens interesser ved at gøre den kendt og fordelagtigt bemærket. Se bemærkningerne til lov nr. 534 af 13. december 1985 om ændring af ligningsloven. Se afsnit C.C.2.2.2.5.3 om den skattemæssige forståelse af reklameudgifter. Forskellen mellem reklame og repræsentation er nærmere beskrevet i afsnit C.C.2.2.2.5.4 om skattemæssigt fradrag for udgifter til repræsentation.

Begrebet reklame indebærer spredning af et budskab, som skal informere forbrugerne om en vares eller en tjenesteydelses eksistens og kvaliteter med det formål at forøge salget heraf. Budskabet spredes normalt i tale, skrift og/eller billeder gennem pressen, radio og/eller tv, men det kan også, helt eller delvis, spredes ved hjælp af andre midler. Se præmis 16 i sag C-68/92, Kommissionen mod Frankrig.

Repræsentation er altså udgifter som afholdes overfor bestemte kunder, mens reklame er rettet mod en ubestemt kreds. Se SKM2006.398.HR, hvor fodboldbilletter til udvalgte kunder er repræsentation og ikke reklame.

Repræsentationsudgifter er typisk beskrevet som udgifter, som en virksomhed afholder

• for at få afsluttet forretninger eller
• for at knytte eller bevare forretningsforbindelser
• over for personer, som ikke er knyttet som medarbejdere til erhvervsvirksomheden.

Repræsentation har karakter af kommerciel gæstfrihed over for forretningsforbindelser.

Kaffe og te

Kaffe og te til forretningsforbindelser anses for driftsomkostninger og ikke repræsentationsudgifter. Momsen af disse indkøb kan derfor fradrages. Se TfS2000, 101LSR.

TfS2000, 101LSR har kun betydning for udgifter til kaffe og te og ikke andre udgifter. Se SKM2003.322.TSS. Bemærk i øvrigt at den del af SKM2003.322.TSS , som omhandler gratis levering af kantineydelser til forretningsforbindelser, er ændret ved SKM2010.622.SKAT.

Eksempler på repræsentation

Der er eksempler fra retspraksis på, hvornår der er tale om repræsentation:

1. Sølvskeer til udvalgte kunder er repræsentation
2. Vin til udvalgte kunder er repræsentation
3. Fodboldbilletter til udvalgte kunder er repræsentation

Ad a) Sølvskeer til udvalgte kunder er repræsentation

Der er ikke fradragsret for indkøb af sølvskeer til gratis fordeling blandt virksomhedens større kunder. Det gælder selvom skeerne er indgraveret med logo, når skeerne er til udvalgte kunder. Se MNA1968, 216.

Ad b) Vin til udvalgte kunder er repræsentation

Der er ikke fradragsret for et parti vin givet gratis til en bestemt kunde, selvom vinen er forsynet med virksomhedens logo. Der er nemlig ikke tale om reklameudgifter, men udgifter til repræsentation. Repræsentation er udgifter som afholdes overfor en bestemt person, og ikke til en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder. Et parti vin er en sådan typisk repræsentationsydelse. Se MNA1990, 1126.

Ad c) Fodboldbilletter til udvalgte kunder er repræsentation

Fodboldbilletter erhvervet i forbindelse med sponsorat, der er givet til udvalgte kunder, skal anses for repræsentation, jf. ML § 42, stk. 1, nr. 5. Billetterne må anses for givet som led i almindelig kundepleje og for at bevare og styrke forretningsforholdet. Billetter til såkaldte VIP-arrangementer på et fodboldstadion eller til rejser i forbindelse med sportsbegivenheder i udlandet, skal også betragtes som repræsentation omfattet af ML § 42, stk. 1, nr. 5. Billetter til fodboldarrangementer kan ikke anses for restaurationsydelser. Der er altså ikke adgang til en begrænset fradragsret efter ML § 42, stk. 2, jf. ML § 42, stk. 1, nr. 5. Se SKM2006.398.HR.

Eksempel på reklameudgift

Vestre Landsret fandt, at der var tale om reklame i forbindelse med en depotindehavers uddeling af gratis øl. Øllet blev uddelt til de kunder, der var til stede i værtshuse, hos købmænd og lignende, når han afleverede varer til værtshusene mv. Landsretten fastslog, at udgiften til øllet var en reklameudgift, der skattemæssigt var fuldt fradragsberettiget. Se TfS1993, 244VLD.

Som følge af dommen er udleveringer af mad- og drikkevarer under visse omstændigheder vareprøver/reklameartikler og kan derfor blive udleveret gratis uden momsmæssige konsekvenser. Det gælder eksempelvis udgifter til mindre traktementer, der afholdes i forbindelse med messer og udstillinger, der har åben adgang for interesserede. Om vareprøver og reklameartikler, se D.A.4.3.2.

Fradragsret for servering under møder i virksomheden

Der er på visse betingelser fradragsret for moms af udgifter til bespisning af forretningsforbindelser og ansatte under møder i virksomheden. Se afsnit D.A.4.3.3 om i hvilke tilfælde betingelserne for fradragsret for servering under møder i virksomheden bliver anset for opfyldt.

Bemærk

Reglerne om fradragsret for moms af udgifter til bespisning af forretningsforbindelser og ansatte under møder i virksomheden gælder for al servering i virksomhedens lokaler, fx mad leveret fra egen kantine, fremmed kantine og ekstern catering.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
EU-domme
C-68/92, Kommissionen mod Frankrig	Det bemærkes, at begrebet reklame nødvendigvis indebærer spredning af et budskab, som skal informere forbrugerne om en vares eller en tjenesteydelses eksistens og kvaliteter med henblik på at forøge salget heraf. Budskabet spredes normalt i tale, skrift og/eller billeder gennem pressen, radio og/eller tv, men det kan også, helt eller delvis, spredes ved hjælp af andre midler. Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til sjette direktiv ved i henhold til en administrativ praksis fra begrebet "reklamevirksomhed" i artikel 9, stk. 2, litra e), i direktivet at udelukke følgende transaktioner: a) et reklamebureaus salg til en kunde af løsøregenstande, der skal uddeles til forbrugerne, b) ydelser leveret af et reklamebureau i forbindelse med forskellige former for demonstrationsarrangementer såsom underholdningsarrangementer, cocktailparties osv. og c) fremstilling af reklamemateriale, selv om alle disse transaktioner enten indebærer overbringelse af et reklamebudskab eller er uløseligt forbundet med en sådan overbringelse.
Højesteretsdomme
SKM2006.398.HR	Sagen drejede sig om hvorvidt et bryggeri havde momsfradrag for udgifter til fodboldbilletter, som bryggeriet havde erhvervet i forbindelse med sponsorater indgået med forskellige fodboldklubber. Afgørelsen af, i hvilket omfang der kan foretages fradrag for moms af det beløb, som sponsorvirksomheden havde betalt for billetter mv. i forbindelse med sponsorkontrakter, måtte træffes på grundlag af den brug, sponsor har gjort af billetterne. Højesteret fandt at de billetter mv., som var givet til udvalgte kunder, måtte anses for anvendt til repræsentation, jf. , stk. 1, nr. 5. Der kunne ikke gives bryggeriet medhold i, at nogen af arrangementerne kunne anses for restaurationsydelser.	Tidligere SKM2003.401.ØLR SKAT har i SKM2002.363.TSS udtalt sig om fakturaers indhold, i forbindelse med sponsorater, som indeholder flere ydelsesarter, som ikke kan anses som reklame, fx. billetter, rejser, arrangementer med bespisning mv. Ydelserne skal individuelt prisfastsættes og fremgå af fakturaen.
Landsretsdomme
TfS1993, 244VLD	Vestre Landsret fandt, at der var tale om reklame i forbindelse med en depotindehavers uddeling af gratis øl. Øllet blev uddelt til de kunder, der var til stede i værtshuse, købmænd og lignende, når han afleverede varer til værtshusene mv. Landsretten fastslog, at udgiften til øllet skattemæssigt var en reklameudgift, der skattemæssigt var fuldt fradragsberettiget. Ikke udtagning.	Som følge af dommen kan udleveringer af mad- og drikkevarer under visse omstændigheder anses som vareprøver/reklameartikler og derfor udleveres gratis uden momsmæssige konsekvenser. Se D.A.4.3.2.
Landsskatteretsafgørelser
TfS2000, 101LSR	Retten fandt, at kaffe og te måtte anses at være omfattet af kostbegrebet, hvorefter der ikke kunne godkendes fradrag for momsen af indkøb af kaffe og te til personale, jf. ML § 42, stk. 1. Efter ML § 42, stk. 1, nr. 5, er der videre ikke fradrag for afgift af indkøb mv., der vedrører underholdning, restaurationsydelser, repræsentation og gaver. Retten fandt ikke, at kaffe og te til forretningsforbindelser var omfattet af repræsentationsbegrebet. Retten fandt herefter, at udgifterne måtte anses for at være en driftsomkostning med fradragsret efter ML § 37.	TfS2000, 101LSR er kommenteret i SKM2003.322.TSS
MNA1990, 1126	Et selskab klagede over en afgørelse, hvorefter selskabet ikke havde fradragsret for moms af et parti vinflasker til en værdi under 100 kr. pr. flaske, og som var udleveret gratis til en kunde. Flaskerne var forsynet med selskabets logo. Nævnet traf afgørelse om, at der ikke var tale om reklameudgifter, men udgifter til repræsentation eller gaver, hvorfor der momsmæssigt ikke var fradragsret. Ved vurderingen af udgifternes karakter blev der lagt vægt på, at der i det enkelte tilfælde var tale om en typisk repræsentationsydelse beregnet til konsumption. Der var endvidere tale om en gave til en bestemt person, og ikke til en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder.
MNA1968, 216	En virksomhed indkøbte sølvskeer for en pris af ca. 85 kr. pr stk. Virksomhedens navn var indgraveret på skeerne, og disse blev fordelt gratis blandt virksomhedens større kunder. Momsen på sådanne indkøb kunne ikke medregnes til den indgående moms.