Dette afsnit beskriver, hvordan datterselskabets indkomst skal medregnes i moderselskabets indkomst.

Afsnittet indeholder:

Regel
Moderselskabets indkomstopgørelse
Nedbringelse af ejerandel i CFC-selskab
Valg om kun at blive beskattet af CFC-indkomsten, SEL §32, stk. 15
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Moderselskabets indkomstopgørelse følger reglerne i SEL § 32, stk. 7-10.

Moderselskabets indkomstopgørelse

Moderselskabet skal ved indkomstopgørelsen medregne den del af datterselskabets indkomst opgjort efter danske regler, der svarer til moderselskabets gennemsnitlige direkte eller indirekte indflydelse i datterselskabet, jf. SEL § 32, stk. 6, 1. pkt., som moderselskabet har været i besiddelse af i indkomståret.

I henhold til SEL §32, stk. 15, kan moderselskabet dog vælge alene at medregnes datterselskabets CFC-indkomst ved indkomstopgørelsen efter stk. 7. Se nærmere herom nedenfor.

Stk. 7, 1. pkt., indebærer, at moderselskabet skal medregne en del af datterselskabets indkomst opgjort efter danske regler i indkomstopgørelsen, og at der medregnes den del af datterselskabets indkomst, der svarer til moderselskabets gennemsnitlige direkte eller indirekte indflydelse i datterselskabet som bestemt efter SEL § 32, stk. 6, 1. pkt. Ved indflydelse skal forstås den højeste direkte eller indirekte indflydelse på enten stemmerettighederne, kapitalandelen eller overskudsandelen i datterselskabet.

Flere moderselskaber

Der kan være flere moderselskaber til CFC-selskabet, da tilknyttede personers indflydelse medregnes ved vurderingen af, om et moderselskab er moderselskab for et datterselskab. Ved indkomstopgørelsen medregnes dog kun den del af datterselskabets indkomst, der svarer til moderselskabets direkte eller indirekte indflydelse, som moderselskabet har besiddet i indkomståret. Dvs., at datterselskabets indkomst medregnes pro-rata hos moderselskaberne baseret på deres respektive indflydelse.

Hvis flere moderselskaber besidder den samme direkte eller indirekte indflydelse, finder CFC-beskatningen dog sted hos det moderselskab, der besidder den største direkte eller indirekte indflydelse.

Hvis betingelserne for CFC-beskatning er opfyldt, skal moderselskabet medregne den del af datterselskabets indkomst, der svarer til den gennemsnitlige direkte eller indirekte andel af datterselskabets samlede aktiekapital, som moderselskabet har ejet i indkomstperioden. Der medregnes kun indkomst optjent af datterselskabet i den del af moderselskabets indkomstår, hvor koncernen har bestemmende indflydelse i datterselskabet. Se SEL § 32, stk. 7.

Hele datterselskabets indkomst medregnes i moderselskabets indkomst. Tidligere blev kun CFC-indkomsten medregnet i moderselskabets indkomst.

Eksempel 1

Selskab A ejer 90 pct. af selskab B, der ejer 100 pct. af CFC-selskabet. Selskab A ejer dermed indirekte 90 pct. af CFC-selskabet (90 pct.*100 pct. = 90 pct. af CFC-selskabet). CFC-beskatningen foretages i selskab B, da selskab A og B ejer den samme andel (de 90 pct. af CFC-selskabet), men selskab B har den største direkte eller indirekte indflydelse (100 pct. af CFC-selskabet). Derfor skal selskab B medregne hele indkomsten i datterselskabet, og selskab A skal ikke medregne nogen indkomst trods sin indirekte indflydelse.

Såfremt moderselskaberne ejer lige store direkte eller i direkte ejerandele, henses der efter stk. 7, 3. pkt., til den samlede koncern, hvorefter det øverste moderselskab skal CFC-beskattes.

Eksempel 2

Selskab A ejer 100 pct. af selskab B, der ejer 90 pct. af CFC-selskabet. Selskab A ejer dermed indirekte 90 pct. af CFC-selskabet (100 pct.*90 pct. = 90 pct. af CFC-selskabet). Da selskab A og B har lige stor indflydelse i CFC-se skabet, skal det øverste moderselskab CFC-beskattes, hvilket vil være selskab A.

Moderselskabet skal kun medregne indkomst optjent i datterselskabet i den del af moderselskabets indkomstår, hvor moderselskabet anses for moderselskab for datterselskabet. CFC-beskatning finder dermed kun anvendelse på indkomst optjent i perioder, hvor kontrolbetingelsen er opfyldt. Se SEL § 32, stk. 7, 4. pkt.

Forskelligt indkomstår

Datterselskabets indkomst skal medregnes i moderselskabet i det af moder‐ selskabets indkomstår, hvor datterselskabets indkomstår afsluttes. Herved bliver hele datterselskabets indkomst i dets indkomstår periodiseret til moderselskabets indkomstår. Der sker dermed ikke opdeling af datterselskabets indkomst i indkomståret, hvis betingelserne for CFC-beskatning i øvrigt er opfyldt i hele perioden. Se SEL § 32, stk. 7, 5. pkt.

Hvis eksempelvis et dansk moderselskab anvender kalenderåret som regnskabsår, og datterselskabets regnskabsår løber fra og med den 1. april til og med den 31. marts, skal datterselskabets regnskab, der afsluttes 31. marts 2021, medregnes i moderselskabets indkomst i kalenderåret 2021. Hvis der i ovenstående eksempel skulle ske ophør af koncernforbindelsen den 1. december 2020, skal moderselskabet medregne datterselskabets indkomst for perioden fra og med den 1. april til og med den 1. december 2020, og ligeså medregne indkomsten i kalenderåret 2021.

Bemærk

Datterselskabets indkomst opgøres efter de almindelige danske skatteregler, inkluderet tonnageskattelovens regler.

Egne aktier

Når et moderselskabs ejerandel af datterselskabets aktiekapital opgøres, skal den direkte og indirekte ejerandel af datterselskabet indregnes. I den forbindelse skal den forholdsmæssige ejerandel af datterselskabets egne aktier indgå i beregningen af, hvor stor en del af indkomsten der skal medregnes i moderselskabets indkomstopgørelse. Se SEL § 32, stk. 7.

Afståelse af aktiver og passiver

Ved afståelse af datterselskabets aktiver og passiver, der er erhvervet eller oparbejdet, før moderselskabet blev moderselskab for datterselskabet, er det handelsværdien på det tidspunkt, hvor moderselskabet blev moderselskab for datterselskabet, der skal anvendes i stedet for anskaffelsessummen, hvis moderselskabet er blevet moderselskab for datterselskabet som følge af direkte eller indirekte erhvervelse af ejerandele i datterselskabet fra en ikke-tilknyttet person, jf. stk. 6. Se SEL § 32, stk. 8, 1. pkt.

Reglen finder kun anvendelse, når selskabet bliver datterselskab i CFC-reglernes forstand som følge af direkte eller indirekte erhvervelse af ejerandele fra en fysisk eller juridisk person, der ikke er tilknyttet koncernen, jf. begrebet om tilknyttet person i SEL § 32, stk. 6, 2.-5. pkt. Dette sikrer, at der ikke kan ske en opskrivning af anskaffelsessummen som følge af f.eks. koncerninterne omstruktureringer, der indebærer, at et nyt koncernselskab vil skulle anses for moderselskab i henhold til CFC-reglerne.

Dette gælder kun, hvis fortjeneste og tab på de pågældende aktiver og passiver ikke i forvejen medregnes ved den danske indkomstopgørelse. Se SEL § 32, stk. 8, 5. pkt.

Når datterselskabet opfylder betingelserne i SEL §8, stk. 1 uden at have opfyldt dem i det forudgående indkomstår, anses aktiverne for afskrevet med de udenlandske skattemæssige afskrivninger i de forudgående indkomstår, dog finder SEL § 32, stk. 4, 4. pkt., tilsvarende anvendelse. Genvundne afskrivninger kan højst udgøre det beløb, hvormed summen af afskrivninger foretaget i år under beskatning efter SEL § 32 overstiger det faktiske værditab efter det tidspunkt, hvor moderselskabet blev moderselskab for datterselskabet.

Underskud

Underskud fra tidligere år kan fremføres, og underskud kan overføres fra andre selskaber som led i en sambeskatning eller lignende. Underskuddet kan dog ikke overstige underskuddet opgjort efter danske regler. Se SEL § 32, stk. 9. Se nedenstående eksempel.

Eksempel 1

Datterselskabet har i år 1 et samlet underskud på 800, som kan fremføres efter danske regler. Som følge heraf er der ikke basis for at anvende CFC-reglerne, og underskuddet kan fremføres til fradrag i senere indkomstår.

I år 2 har datterselskabet et samlet overskud (inden fremførsel af underskud) på 200. Heri modregnes underskuddet fra år 1, hvormed indkomsten er nul. Datterselskabet kan dermed ikke være omfattet af regelsættet i dette år. Det fremførselsberettigede underskud er reduceret til 600.

I år 3 har datterselskabet et samlet overskud på 900. Efter fremførsel af underskuddet er indkomsten hermed 300, som medregnes ved moderselskabets indkomstopgørelse (med credit for datterselskabets skatter). Se SEL § 32, stk. 11.

Hvis et dansk datterselskab indgår i en national sambeskatning sker CFC-beskatningen først efter underskudsfordeling og beskatning af datterselskabet. Se eksempel nedenfor.

Eksempel 2

Moderselskabet har 100 (eksklusiv CFC-indkomst), CFC-selskabet har 100 og et søsterselskab har -200. Der foretages almindelig sambeskatning, hvorefter moderselskabet og CFC-selskabet har nul i indkomst. Søsterselskabets underskud er modregnet.

Der sker ingen CFC-beskatning, fordi CFC-selskabets indkomst er nul.

Hvis moderselskabet har særunderskud, der ikke kan modregnes i datterselskabets indkomst, kan moderselskabet bortse fra særunderskuddet med henblik på at udnytte creditlempelsen. LL § 33 H anvendes derfor tilsvarende på moderselskabets særunderskud.

Hvis koncernen har valgt international sambeskatning efter SEL § 31 A, finder reglen om CFC-beskatning ikke anvendelse. Se SEL § 32, stk. 2, 1. pkt.

I SKM2008.229.SR bekræfter Skatterådet, at skattepligtig indkomst i det engelske datterselskab, A Limited, kun CFC-beskattes i B A/S i det omfang, A Limiteds renteindtægter overstiger de faktiske overførte underskud i medfør af de engelske regler om group relief. Skatterådet bekræftede også, at den engelske selskabsskat som A Limited betaler af sit overskud efter fradrag af underskud overført efter reglerne om group relief, kan modregnes i den danske CFC-skat, der er beregnet på grundlag af samme overskud efter fradrag af overførte underskud. Se SEL § 32, stk. 11.

I SKM2010.57.SR Skatterådet bekræfter, at moderselskabet ved opgørelsen af den skattepligtige CFC-indkomst kan medregne fremførte underskud i datterselskabet, når underskud, der fremføres, er opgjort efter danske regler.

I SKM2014.577.SR fandt Skatterådet, at SEL § 12 D finder anvendelse i relation til opgørelsen af indkomst i udenlandske CFC-selskaber. Skatterådet fastslog endvidere, at efter SEL § 32, stk. 9, kan et CFC-datterselskabs fremførte og overførte underskud højst medregnes med et beløb svarende til underskuddet opgjort efter danske regler, herunder efter SEL § 12. SEL § 12 grænsen for underskud fra tidligere år på 7,5 mio. kr. og reduktionen af 60 % af den skattepligtige indkomst, skal baseres på den skattepligtige indkomst samlet for det/de udenlandske CFC-selskaber samt den danske sambeskatningskreds.

Nedbringelse af ejerandel i CFC-selskab

Hvis moderselskabet direkte eller indirekte nedbringer sin ejerandel i datterselskabet, skal der ved moderselskabets opgørelse af indkomsten i datterselskabet mdregnes den indkomst, som datterselskabet ville have oppebåret, hvis det havde afstået samtlige aktiver og passiver, hvis afkast er omfattet af stk. 5, til handelsværdien på samme tidspunkt, dog højst et beløb, der forholdsmæssigt svarer til den nedbragte ejerandel. Se SEL § 32, stk. 10.

Reglen anvendes også, hvis moderselskabets ejerandel i datterselskabet nedbringes på anden måde end ved salg. Det kan fx være tilfældet, hvor køberen i stedet for at erhverve aktierne direkte i datterselskabet foretager en kapitalforhøjelse i datterselskabet svarende til salgssummen. I dette tilfælde har moderselskabet reelt nedbragt sin ejerandel i datterselskabet uden at overdrage sine aktier.

Afståelsesbeskatningen omfatter samtlige aktiver, der omfattes af SEL § 32, stk. 5. Dette indebærer blandt andet, at immaterielle aktiver er omfattet. Indkomst fra immaterielle aktiver medregnes kun, hvis betingelserne for medregning af anden indkomst efter stk. 5, nr. 3, litra b, er opfyldt.

Der vil kunne være tilfælde, hvor indkomst fra et eller flere immaterielle aktiver i medfør af SEL § 32, stk. 5, nr. 3, kun delvist vil være CFC-indkomst. Det vil f.eks. kunne skyldes, at det pågældende immaterielle aktiv er oparbejdet dels af datterselskabet selv, dels af et koncernforbundet selskab i et andet land. I sådanne tilfælde skal der kun ske beskatning af en forholdsmæssig andel af gevinsten ved afståelse, og at denne forholdsmæssige andel vil skulle svare til den forholdsmæssige andel af gevinsten, som ville skulle medregnes til CFC-indkomsten, hvis datterselskabet selv havde afstået det immaterielle aktiv.

Hvis moderselskabet har valgt, jf. SEL § 32, stk. 15, at der ved indkomstopgørelsen efter stk. 7 alene skal ske medregning af CFC-indkomsten, skal der alene medregnes den hertil svarende del af indkomsten.

Gevinster på skattemæssige hensættelser i datterselskabet skal medregnes i beskatningen af den indirekte afståelse. Dette omfatter hensættelser til imødegåelse af tab på debitorer eller til imødegåelse af forsikringsforpligtelser.

Der skal ikke ske beskatning ved indirekte afståelse af datterselskabets aktiver og passiver, såfremt moderselskabet fortsat er moderselskab for datterselskabet og derved også fortsat vil være omfattet af CFC-reglerne. Der vil dog fortsat ske en forholdsmæssig beskatning, i det omfang moderselskabets faktiske ejerandel nedbringes.

Bestemmelsen i SEL § 32, stk. 10 anvendes ikke, hvis datterselskabet afstås til et sambeskattet selskab eller til en nærtstående fysisk person. I givet fald indtræder det sambeskattede selskab henholdsvis den nærtstående person i moderselskabets anskaffelsessummer og -tidspunkter. I tilfælde af at ejerandelen i datterselskabet nedbringes ved salget til det sambeskattede selskab/den nærtstående, vil der dog ske en forholdsmæssig beskatning. Se SEL § 32, stk. 10, 7.-9. pkt.

Der kan opnås lempelse for den skat, der kunne være pålignet datterselskabet af fortjeneste på aktivet eller passivet, hvis det var afstået på samme tidspunkt. Nedslaget er maksimeret til den danske skat på indkomsten. Fradraget for aktieindkomsten nedsætter den maksimale lempelse for datterselskabets skatter. Se SEL § 32, stk. 11.

Valg om kun at blive beskattet af CFC-indkomsten, SEL §32, stk. 15

Moderselskabet i en koncern kan vælge, at det alene er datterselskabets CFC-indkomst, der skal medregnes ved indkomstopgørelsen efter stk. 7. Dette skal ses i sammenhæng med SEL § 32, stk. 7, hvorefter udgangspunktet er, at det er hele datterselskabets indkomst, der skal medregnes i moderselskabets indkomstopgørelse. Der er alene tale om en valgmulighed, da det kan være forbundet med administrative byrder for moderselskabet at begrænse beskatningen til datterselskabets CFC-indkomst.

Valget indebærer, at moderselskabet ved indkomstopgørelsen skal medregne den del af datterselskabets CFC-indkomst opgjort efter danske regler, der svarer til moderselskabets gennemsnitlige direkte eller indirekte indflydelse i datterselskabet, jf. SEL § 32, stk. 6, 1. pkt., som moderselskabet har været i besiddelse af i indkomståret.

Har moderselskabet eksempelvis en indflydelse på 80 pct. af stemmerettighederne i datterselskabet efter bestemmelsens stk. 6, skal moderselskabet medregne 80 pct. af datterselskabets CFC-indkomst i sin egen indkomstopgørelse. Moderselskabet har fortsat adgang til nedslag for datterselskabets danske og udenlandske skatter efter LL § 33, stk. 1 og 7, jf. SEL § 32, stk. 11. Der gives dog alene nedslag for den skat, der kan henføres til CFC-indkomsten, og således ikke den del af skatten, der kan henføres til den del af datterselskabets indkomst, der ikke medregnes i moderselskabet.

Datterselskabets fremførte og overførte underskud medregnes forholdsmæssigt svarende til den andel, som datterselskabets CFC-indkomst udgør af datterselskabets samlede indkomst i det pågældende indkomstår. Frem- og overførte underskud skal medregnes forholdsmæssigt, så der også i denne henseende sondres mellem underskud, der udnyttes i CFC-indkomsten, og underskud, der udnyttes i den øvrige indkomst. Udnytter datterselskabet et fremført underskud i et indkomstår, kan dette således ikke frit henføres til CFC-indkomsten. Underskuddet skal derimod fordeles mellem CFCindkomsten og den øvrige indkomst.

Den resterende del af underskuddet kan ikke medregnes eller fremføres. Når et underskud henføres til den del af datterselskabets indkomst, der ikke er CFC-indkomst, skal denne del af underskuddet således ikke kunne modregnes i CFC-indkomsten eller fremføres til modregning i efterfølgende indkomstår.

Indkomsten efter stk. 15 kan ikke overstige moderselskabets andel af datterselskabets samlede skattepligtige indkomst. Det vil kunne forekomme, at et datterselskab har positiv CFC-indkomst, mens den øvrige indkomst, der indgår i datterselskabets samlede skattepligtige indkomst, er negativ. I sådanne tilfælde vil CFC-indkomsten i datterselskabet være højere end datterselskabets samlede skattepligtige indkomst.

Meddelelse om valg efter SEL §32, stk. 15

Moderselskabet skal senest i forbindelse med afgivelse af oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter SKL § 2 for det første indkomstår, hvor moderselskabet skal medregne et datterselskabs CFC-indkomst efter SEL § 32, stk. 1, vælge, om der ved indkomstopgørelsen efter stk. 7 alene skal ske medregning af CFC-indkomsten, jf. stk. 15. Se SEL § 32, stk. 16.

Valget om medregning af enten datterselskabets samlede indkomst eller alene CFC-indkomsten er bindende i 5 indkomstår. Valget gælder for alle moderselskabets datterselskaber, jf. bestemmelsen i SEL stk. 6, jf. 2. pkt.

Hvis valget ikke angives, eller oplysningerne efter SKL § 2 ikke afgives rettidigt, anses moderselskabet for at have valgt medregning af datterselskabets samlede indkomst, jf. 3. pkt. Fristen for rettidig indgivelse af oplysninger følger af SKL §§ 12 og 13. Hvis moderselskabet ikke aktivt har foretaget et valg, vil der altså skulle ske medregning efter hovedreglen i stk. 7.

Hvis der er flere moderselskaber, jf. stk. 6, skal valget foretages af det ultimative moderselskab, og dette valg er herefter bindende for samtlige danske moderselskaber i sambeskatningen. Se SEL §32, stk. 16, 4. pkt.

Ved tilkøb af et selskab, som derefter indgår i den danske sambeskatning, vil det ultimative moderselskabsvalg og bindingsperioden gælde for det tilkøbte selskab fra det tidspunkt, hvor det tilkøbte selskab indgår i sambeskatningen. Det er uden betydning, om det tilkøbte selskab udgår af en anden sambeskatning, hvor et andet valg var gældende. Modsat vil et frasolgt selskab blive omfattet af et eventuelt valg i den tilkøbende sambeskatningskreds, som selskabet indtræder i.

Bliver det ultimative moderselskab opkøbt af et andet selskab, bliver det købende selskab det nye ultimative moderselskab. Har det købende selskab i forvejen foretaget et valg efter bestemmelsen, vil dette valg gælde for hele den nye sambeskatningskreds. Er det købende selskab ikke bundet af et valg efter bestemmelsen, overtages valget og bindingsperioden fra det hidtidige ultimative moderselskab.

Ved udløbet af bindingsperioden skal moderselskabet på ny vælge, om der alene skal ske medregning af CFC-indkomsten for en ny bindingsperiode på 5 indkomstår. Også ved udløbet af en given 5 års bindingsperiode anses moderselskabet for at have valgt medregning af hele datterselskabets indkomst efter hovedreglen i stk. 7, medmindre der træffes et aktivt valg om, at moderselskabet vil anvende den alternative metode, hvorefter der kun sker medregning af CFC-indkomsten.

Et datterselskabs underskud fra tidligere indkomstår kan ikke fremføres efter CFC-reglerne, hvis moderselskabet har ændret medregningsmetode. Når moderselskabet skifter mellem at medregne datter‐ selskabets samlede indkomst og datterselskabets CFC-indkomst, indebærer dette, at retten til fremførsel af tidligere års underskud i CFC-selskabet fortabes.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Skatterådet
SKM2014.830.SR	Skatterådet bekræftede, at den del af en afståelsesavance, der kunne henføres til goodwill, ikke skulle medregnes i CFC-indkomsten.
SKM2014.577.SR	Det var i sagen oplyst, at A A/S ejede 100 % af aktierne i B A/S, der igen ejede 99 % af aktierne i C A/S. Alle tre selskaber var skattemæssigt hjemmehørende i Danmark. C A/S havde erhvervet 100 % af aktierne i Datter udland 1. Datter udland 1 ejede 100 % af aktierne i Datter udland 2, der igen ejede 100 % af aktierne i Datter udland 3. Disse tre selskaber var alle skattemæssigt hjemmehørende i Land X. Skatterådet fastlog, at efter selskabsskattelovens § 32, stk. 9, kan et CFC-datterselskabs fremførte og overførte underskud højst medregnes med et beløb svarende til underskuddet opgjort efter danske regler, herunder efter selskabsskattelovens § 12. Selskabsskattelovens § 12 grænsen for underskud fra tidligere år på 7,5 mio. kr. og reduktionen af 60 % af den skattepligtige indkomst, skal baseres på den skattepligtige indkomst samlet for det/de udenlandske CFC-selskaber samt den danske sambeskatningskreds.
SKM2010.377.SR	Indkomsten i to datterselskaber anses ikke som CFC-indkomst, fordi at indkomsten består af lejeindtægter og indtægter fra salg af fast ejendom. Se SEL § 32, stk. 5.
SKM2010.57.SR	Ved opgørelsen af den skattepligtige CFC-indkomst kan moderselskabet medregne fremførte underskud i datterselskabet, når underskud, der fremføres, er opgjort efter danske regler.
SKM2009.743.SR	Stillingtagen til territorialprincippets anvendelse i relation til et udenlandsk datterselskab og dennes filial i et 3. land. Fast ejendom er ikke omfattet af SEL § 32, stk. 5.
SKM2009.231.SR	Stillingtagen til om forskellige indkomsttyper anses for at være indtjent i forbindelse med finansiel virksomhed.
SKM2009.59.SR	Avance på videresalg af købskontrakter vedrørende fast ejendom er ikke omfattet af definitionen af CFC-indkomst i SEL § 32, stk. 5, herunder særskilt pkt. 2.
SKM2008.229.SR	Det danske selskab kan kun CFC-beskattes af det engelske datterselskabs skattepligtige indkomst i det omfang, det engelske datterselskabs renteindtægter overstiger de faktiske overførte underskud i medfør af de engelske regler om group relief. Den engelske selskabsskat, som det engelske datterselskab betaler af sit overskud efter fradrag af underskud overført efter reglerne om group relief, kan modregnes i den danske CFC-skat, der er beregnet på grundlag af samme overskud efter fradrag af overførte underskud.
SKM2004.218.LR	Der er skattemæssig succession efter udenlandske regler i forbindelse med de opregnede omstruktureringer i den konkrete sag, hvormed der ikke er CFC-indkomst i det danske selskab. Se SEL § 32, stk. 4, 7. og 8. pkt. Dispositioner, som udgør et skattepligtigt tilskud efter SL § 4, er ikke omfattet af de indkomstarter, der skal medregnes ved opgørelsen af CFC-indkomsten. Se SEL § 32, stk. 5.