Der ydes omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand m.v. i en sag omfattet af lov om mekanismer til bilæggelse af skattetvister i Den Europæiske Union, når sagen er opstået som følge af en afgørelse truffet af de danske skattemyndigheder. Se SFL § 55, stk. 1, nr. 6.
►De danske skattemyndigheder skal have taget initiativ til den afgørelse, som senere bliver genstand for sagen om skattetvistbilæggelse. Der ydes ikke bistand i tilfælde, hvor sagen er rejst af myndighederne i den anden stat.
Det er en forudsætning, at afgørelsen der giver anledning til sagen, er af en type, som kan påklages til en administrativ klageinstans som nævnt i SFL § 55, stk. 1, nr. 1 - 4. Se SFL § 55, stk. 1, nr. 6. Det er ikke en forudsætning, at sagen er påklaget til den administrative klagemyndighed, men at muligheden for at opnå omkostningsgodtgørelse foreligger eller har foreligget.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at hvis en administrativ klageinstans har truffet afgørelse, er betingelsen i SFL § 55, stk. 1, nr. 6, om at sagen kan påklages til en administrativ klageinstans ikke opfyldt.
Skatteforvaltningens afgørelse om afslag på indledning af en sag om skattetvistbilæggelse kan indbringes for domstolene, jf. bek. nr. 1029 af 24. oktober 2005 om den kompetente myndighed. Der ydes ikke omkostningsgodtgørelse til udgifter til sagkyndig bistand ved prøvelse af afgørelsen om afslag ved domstolene, da betingelsen i SFL § 55, stk. 1, nr. 6, om, at sagen skal kunne påklages til en administrativ klageinstans, ikke er til stede.
Lov om mekanismer til bilæggelse af skattetvister i Den Europæiske Union omfatter alle skattesubjekter, der skal svare skat af indkomst og kapital, der er dækket af bilaterale aftaler og EU-voldgiftskonventionen. Se afsnit C.F.8.4.◄
►De godtgørelsesberettigede udgifter
Der kan ydes godtgørelse til sagkyndig bistand i forbindelse med henvendelse til Skatteforvaltningen om ophævelse af dobbeltbeskatningen, herunder den sagkyndiges fremskaffelse af minimumsoplysninger og eventuelle yderligere oplysninger. Også udgifter til den sagkyndiges skridt til at få et rådgivende udvalg udpeget ved de danske domstole er omfattet.
Se nærmere om faserne i skattetvistbilæggelsen i afsnit C.F.8.4.
Om medholdsvurderingen - se afsnit A.A.13.6.◄
►Særligt om udgifter i sager efter EU-voldgiftskonventionen
Det er kun det danske selskabs egne udgifter, der er godtgørelsesberettigede. Hvis det koncerninternt er aftalt, at det danske moderselskab skal afholde udgifterne til det udenlandske selskabs sag, kan det danske moderselskab ikke få omkostningsgodtgørelse for de udgifter, der er knyttet til det udenlandske selskab, der er involveret i en EU- voldgiftskonventionssag. ◄
Eksempler på sager efter EU-voldgiftskonventionen
En sag efter EU-voldgiftskonventionen, der berører danske interesser, kan være startet på tre måder. Det er en betingelse for at opnå omkostningsgodtgørelse, at det er de danske skattemyndigheder, der har forhøjet det danske foretagendes skattepligtige indkomst.
Sager hvor der ydes omkostningsgodtgørelse
- De danske skattemyndigheder har gennemført en forhøjelse af et dansk foretagendes skattepligtige indkomst, som det danske foretagende har påklaget. Efterfølgende har det ikke været muligt for de danske skattemyndigheder og skattemyndighederne i den anden stat, hvor det forbundne foretagende er hjemmehørende, at blive enige om en korrektion. Herved opstår en sag efter konventionen.
- De danske skattemyndigheder har gennemført en forhøjelse af et dansk foretagendes skattepligtige indkomst, som dette foretagende umiddelbart har valgt ikke at påklage. I stedet har det koncernforbundne foretagende i en anden stat henvendt sig til skattemyndighederne i den anden stat og anmodet om en korresponderende regulering. Efterfølgende har det ikke været muligt for skattemyndighederne i den anden stat og de danske skattemyndigheder at blive enige om en korrektion. Herved opstår en sag efter konventionen.
Sager hvor der IKKE ydes omkostningsgodtgørelse
- Skattemyndighederne i det land, hvor det koncernforbundne foretagende er hjemhørende, har forhøjet det koncernforbundne foretagendes skattepligtige indkomst med den begrundelse, at armslængdeprincippet ikke er overholdt. Herefter har det danske koncernforbundne foretagende henvendt sig til de danske skattemyndigheder og anmodet om en korresponderende nedsættelse af den danske skattepligtige indkomst, men denne anmodning har de danske skattemyndigheder ikke villet efterkomme. Herved opstår en sag efter konventionen.
Loven om mekanismer til bilæggelse af skattetvister i EU
Lov om mekanismer til bilæggelse af skattetvister i Den Europæiske Union (lov nr. 1726 af 27. december 2018, nu LBK nr. 347 af 1. marts 2021) omfatter:
- den hidtil gældende EU-voldgiftskonvention om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med forbundne foretagenders overskud (gennemført ved lov nr. 763 af 27. november 1991), og
- Rådets direktiv 2017/1852 af 10. oktober 2017 om skattetvistbilæggelsesmekanismer i Den Europæiske Union.
EU-voldgiftskonventionen har til formål at ophæve dobbeltbeskatning i transfer pricing-sager.
Direktivet om skattetvistbilæggelsesmekanismer udvider området for brug af voldgift til også at omfatte andre tvister om fortolkning og anvendelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster.
Lovændringerne vedrørende implementeringen af direktivet og ændringen til SFL § 55, stk. 1, nr. 6, trådte i kraft 30. juni 2019. Lovændringen, der indfører direktivet, finder ikke anvendelse for klager, der er indgivet før den 1. juli 2019, eller som omhandler tvistspørgsmål vedrørende indkomst eller kapital i et indkomstår, der begynder før 1. januar 2018. Ændringen af SFL § 55, stk. 1, nr. 6, har virkning for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klager omfattet af lov om mekanismer til bilæggelse af skattetvister i EU, også selv om klagerne er indgivet før den 1. juli 2019.