Indhold

Dette afsnit beskriver, hvilke andre skatter der skal lægges til eller trækkes fra mellemperiodeskatten

Afsnittet indeholder:

  • Dødsboer omfattet af reglerne
  • Indregnede beløb i dødsårets forskudsansættelse
  • Negativ aktieskat overført fra tidligere indkomstår
  • Virksomhedsskat og konjunkturudligningsskat fra tidligere år
  • Eksempel.

Se afsnit C.E.14 om definition af mellemperioden.

Dødsboer omfattet af reglerne

Reglerne omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet er omfattet af reglerne for skattefritagne dødsboer.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Bemærk

Når

  • dødsboet er udleveret til boudlæg efter DSL § 18 og
  • afdøde var gift og levede sammen med den længstlevende ægtefælle

er dødsboet også omfattet. Se DBSL § 78, stk. 2.

Se også

Se også

  • KSL § 4 og C.A.8.1 om den ægteskabelige samlivsstatus i skattemæssig forstand
  • afsnit C.E.5.1 om de skattemæssige forhold ved skifteformen boudlæg.

Indregnede beløb i dødsårets forskudsansættelse

Når mellemperiodeskatten er opgjort lægges eventuel overført restskat mv. efter KSL § 61, stk. 3, og § 61 A til.

  • ►eventuelt overført beløb efter KSL § 62 C, stk. 2, 2. pkt. (overført overskydende skat under 100 kr.) trækkes fra.◄

Se DBSL § 15, stk. 1.  

Se også

Se afsnit C.E.3.2.4.1.1 om beregning af skat for mellemperioden.

Negativ aktieskat overført fra tidligere indkomstår

Derefter modregnes afdødes negative skat af aktieindkomst efter PSL § 8 a, stk. 5, der ikke har kunnet modregnes i afdødes slutskat mv. for årene forud for dødsåret. Der kan højst modregnes et beløb af samme størrelse som skatten beregnet efter § 15, stk. 1. Skattestyrelsen udbetaler ikke et eventuelt overskydende beløb. Se DBSL § 15, stk. 2.

Virksomhedsskat og konjunkturudligningsskat fra tidligere år

Derefter modregnes resterende virksomhedsskat og konjunkturudligningsskat, der ikke har kunnet modregnes i slutskatten mv. for indkomstår forud for dødsåret. Der kan højst modregnes et beløb, så den beregnede skat bliver 0 kr. Skattestyrelsen udbetaler ikke et eventuelt overskydende beløb.

Se VSL

  • § 10, stk. 4, om resterende virksomhedsskat
  • § 22 b, stk. 6, om resterende konjunkturudligningsskat.

Beløbene vedrører opsparet overskud eller konjunkturudligningshenlæggelse, som afdøde tidligere har overtaget med succession

  • i levende live efter KSL § 33 C, stk. 5 eller 6 eller
  • som udlodning fra et dødsbo efter DBSL § 39, stk. 2 eller 3

og som i tidligere indkomstår er overført til beskatning som personlig indkomst, hvor den tilhørende virksomhedsskat eller konjunkturudligningsskat ikke har kunnet rummes i

  • indkomstårets slutskat mv. eller
  • slutskat mv. for efterfølgende indkomstår.

Se afsnit C.C.5.2.13.8 om virksomhedsskat ved succession i konto for opsparet overskud.

Bemærk

Dødsboskatteloven har ingen særregler om resterende virksomhedsskat eller resterende konjunkturudligningsskat.

Eksempel

Eksemplet viser, hvordan den beregnede mellemperiodeskat skal reguleres med

  • indregnet restskat overført til dødsårets forskudsansættelse
  • negativ aktieskat og resterende virksomhedsskat begge beløb overført fra tidligere indkomstår.

Regulering af den beregnede skat for mellemperioden

Beløb

Skat af skattepligtig indkomst inklusiv aktieskat efter fradrag af månedlige beløb

75.000

Overført restskat er indregnet i dødsåret forskudsansættelse med

12.000

Mellemperiodeskat efter tillæg af indregnet restskat

87.000

Negativ aktieskat fra tidligere indkomstår

25.000

Resterende virksomhedsskat fra tidligere indkomstår

75.000

Samlet modregning af skattebeløb, dog højst beløb svarende til mellemperiodeskat efter tillæg af indregnet restskat

-87.000

Samlet mellemperiodeskat, der skal sammenholdes med de foreløbige indkomstskatter

0