Definition af (fuldstændigt) særeje

Særeje, der også kaldes fuldstændigt særeje, kan oprettes ved

• ægtepagt eller
• at en gavegiver eller en afdød har bestemt at gave eller arv skal være omfattet af modtagerens særeje.

Bestemmelse om, at arv skal være fuldstændigt særeje, skal træffes i et testamente.

Alt, hvad der træder i stedet for de ejendele, ægtepagten elle testamentet vedrører, er omfattet af særejet. Det gælder også indtægter af disse ejendele, medmindre andet er bestemt i ægtepagten eller testamentet.

Ved dødsfald skal et fuldstændigt særeje indgå i en skiftebehandling, idet den længstlevende ægtefælle ikke kan få et særeje udleveret til uskiftet bo.

Ved bodeling efter separation eller skilsmisse beholder hver af ægtefællerne, hvad denne ejer som et fuldstændigt særeje.

►Se ægtefællelovens kapitel 4, 7 og 8.◄