Et reguleret marked er et multilateralt system, der drives og/eller forvaltes af en markedsoperatør, som — inden for systemet og under iagttagelse af faste regler — sætter forskellige tredjeparters købs- og salgsinteresser i finansielle instrumenter i forbindelse med hinanden eller befordrer dette på en sådan måde, at det medfører indgåelse af en aftale om finansielle instrumenter, der er optaget til handel efter dette markeds regler og/eller systemer, og som er meddelt tilladelse og fungerer efter forskrifterne samt bestemmelserne i afsnit III i MiFID II direktivet. Se artikel 4, stk. 1, nr. 21, i MiFID II-direktivet (Markets in Financial Instruments Directive)
MiFid II-direktivet, afsnit III
MiFid II-direktivet, afsnit III findes via dette link:
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32014L0065
Regulerede markeder indenfor EU/EØS
Skattestyrelsen anser et marked inden for EU/EØS for at være et reguleret marked, hvis det er anført på den liste over regulerede markeder indenfor EU/EØS, som er udarbejdet af den uafhængige komité af finansielle tilsynsmyndigheder i Europa:
https://registers.esma.europa.eu/publication/searchRegister?core=esma_registers_upreg
Regulerede markeder udenfor EU/EØS
Skattestyrelsen anser som udgangspunkt markeder uden for EU/EØS, der fremgår af følgende liste, for at være regulerede markeder. Listen er i overensstemmelse med Finans Danmarks opfattelse af, hvilke markeder der må anses for regulerede markeder udenfor EU/EØS:
Liste over regulerede markeder uden for EU/EØS
En OTC-børs er ikke et reguleret marked
En OTC-børs (Over The Counter-børs) er ikke et reguleret marked.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Skatterådet |
SKM2018.190.SR | Skatterådet bekræftede, at kapitalandele, der er optaget til handel på AktieTorget, er omfattet af begrebsdannelsen "multilateral handelsfacilitet" som defineret i ABL § 4 C. Skatterådet bekræftede desuden, at kapitalandelene i B skal anses for afstået og anskaffet igen til handelsværdien på det tidspunkt, hvor kapitalandelene blev optaget til handel på AktieTorget. | |
SKM2013.765.SR | Skatterådet kunne bekræfte, at selskab A´s aktier fortsat ville blive anset for optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, selvom aktierne blev slettet fra handel på Børs 1, således at selskab A´s aktier efter sletningen alene var optaget til handel på Børs 2. Skatterådet kan endvidere bekræfte, at det ikke vil være en betingelse for at svare "ja" til spørgsmål 1, at aktionærerne konkret lader deres aktier overføre til det elektroniske handelssystem i Børs 2. | |