Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for, hvornår aktie-for-aktie-metoden skal anvendes, og hvornår gennemsnitsmetoden skal anvendes, samt hvordan gevinst og tab skal opgøres efter de to metoder.

Spørgsmålet om aktie-for-aktie-metoden eller gennemsnitsmetoden er ►normalt ◄uden betydning, når lagerprincippet anvendes. Det gælder, uanset om anvendelse af lagerprincippet er obligatorisk, eller om den skattepligtige har valgt at anvende lagerprincippet. Se afsnit C.B.2.1.7.2. ►Hvis der skal ske fradragsbegrænsning for nogle af skatteyderens investeringsbeviser i henhold til ABL § 19 D (fordi Skattestyrelsen ikke rettdigt er blevet underrettet om skatteyderens erhvervelse af de omhandlede investeringsbeviser), må gevinst eller tab dog opgøres for hvert papir for sig. ◄

Afsnittet indeholder:

Regel.
Hvornår anvendes aktie-for-aktiemetoden, og hvornår anvendes gennemsnitsmetoden?
Hvad betyder aktie-for-aktie-metoden?
Hvad betyder gennemsnitsmetoden?
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser skal normalt opgøres efter gennemsnitsmetoden. Se ABL § 24, stk. 1, og § 26. I visse tilfælde skal aktie-for-aktie-metoden dog anvendes.

Baggrunden for, at gevinst og tab normalt skal opgøres efter gennemsnitsmetoden, er blandt andet, at der i visse tilfælde kan konstrueres skattetekniske tab ved anvendelse af aktie-for-aktie-metoden.

Der gælder særlige regler for, hvorledes aktie- og tegningsretter indgår i beregningen efter gennemsnitsmetoden. Se nedenfor.

Hvornår anvendes aktie-for-aktie-metoden, og hvornår anvendes gennemsnitsmetoden?

Reglen er, at gevinst og tab skal opgøres efter gennemsnitsmetoden. Se ABL § 24, stk. 1, og § 26.

Det gælder også for investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger, der ikke er investeringsselskaber, og for investeringsbeviser i såvel aktiebaserede som obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Se afsnit C.B.4.4. og C.B.4.5. Aktier og investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab, skal derimod behandles efter lagerprincippet. Se afsnit C.B.4.3. Endvidere skal selskaber normalt bruge lagerprincippet. Se afsnit C.B.4.6.

Der gælder følgende undtagelser, hvor aktie-for-aktie-metoden skal anvendes:

Gevinst og tab på aktieretter og tegningsretter til aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Se ABL § 24, stk. 2, § 25, stk. 1, og § 26, stk. 3.

Hvad betyder aktie-for-aktie-metoden?

Aktie-for-aktie-metoden betyder, at det er den faktiske anskaffelsessum og det faktiske anskaffelsestidspunkt for den enkelte aktie, som lægges til grund ved opgørelsen af gevinst og tab, dog sådan, at FIFO-princippet finder anvendelse. Se ABL § 5, stk. 1, og afsnit C.B.2.1.7.1. Hvis den ældste aktie har større pålydende værdi end den faktisk afståede aktie, opgøres anskaffelsessummen som en forholdsmæssig del af den samlede anskaffelsessum for de ældste aktier.

Gevinst og tab ved afståelse af aktie- og tegningsretter til aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen. Se ABL § 25, stk. 1.

Anskaffelsessummen for aktieretter og tegningsretter til aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, og som er tildelt den skattepligtige, fordi denne er aktionær i selskabet, er 0 kr. Se ABL § 25, stk. 2.

Den skattepligtige gevinst ved afståelse af aktieretter og tegningsretter til aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, og som er tildelt den skattepligtige, fordi denne er aktionær i selskabet, bliver herved lig med afståelsessummen.

Hvad betyder gennemsnitsmetoden?

Gennemsnitsmetoden betyder, at gevinst og tab opgøres på grundlag af den gennemsnitlige anskaffelsessum for aktionærens samlede beholdning af aktier i det pågældende selskab, og ikke på grundlag af anskaffelsessummen for den enkelte aktie. Gevinst eller tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og den gennemsnitlige anskaffelsessum. Se ABL § 26, stk. 2 og 6.

Ved anvendelse af gennemsnitsmetoden, skal der under ét beregnes en gennemsnitlig anskaffelsessum for både aktier mv. og konvertible obligationer, der er udstedt af samme selskab.

Følgende aktier mv. skal dog ikke medregnes:

Aktie- og tegningsretter til aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Se ABL § 25, stk. 1, og § 26, stk. 3. Hvis retterne udnyttes til erhvervelse af aktier, skal anskaffelsessummen for aktierne derimod medregnes i den gennemsnitlige anskaffelsessum.
Aktier, der indgår i en beholdning af skattefri aktier efter overgangsreglen om mindre beholdninger af børsnoterede aktier pr. 31. december 2005. Se ABL § 26, stk. 3, og § 44, og afsnit C.B.2.2.3.1.1.
Tegningsretter til aktier, der er omfattet af ABL § 16, stk. 1 (hvorefter gevinst ved afståelse af tegningsretter til aktier som følge af en tildeling af tegningsretter, der ikke sker forholdsmæssigt til de hidtidige aktionærer, normalt er skattefri). Se ABL § 16, stk. 1, og § 26, stk. 3.
Tegningsretter til medarbejderaktier, omfattet af den tidligere LL § 7 A, hvor der er tale om tegningsretter til aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Se ABL § 26, stk. 3.
Medarbejderaktier, der har været båndlagt efter reglerne i den tidligere LL § 7 A. Se ABL § 26, stk. 5. Medarbejderaktier, der har været båndlagt efter reglerne i den tidligere LL § 7 A, skulle dog medregnes ved opgørelsen efter gennemsnitsmetoden ved opgørelse af gevinst eller tab i forbindelse med ophør af skattepligten til Danmark. Se ABL § 26, stk. 5, ABL § 38, afsnit C.B.2.2.2 og afsnit C.B.2.14.2. Fra det tidspunkt, hvor båndlæggelsen er ophørt, skal aktierne medregnes ved opgørelsen efter gennemsnitsmetoden.

Se afsnit C.B.2.2.2 vedrørende andele i medarbejderinvesteringsselskaber.

LL § 7 A er ophævet ved lov nr. 1382 af 28. december 2011. Ophævelsen har imidlertid ingen betydning for medarbejderaktier, der er tildelt før den 1. januar 2012, eller for medarbejderaktier, der i henhold til en aftale , indgået inden den 21. november 2011, er tildelt senest den 31. december 2012. Se afsnit C.A.5.17.8 og afsnit C.B.2.2.2.

Ved beregningen af den gennemsnitlige anskaffelsessum medregnes alle skatteyderens aktier mv. i det pågældende selskab, dog med de ovenfor nævnte undtagelser. Det gælder, uanset om aktierne har forskellige rettigheder, og om nogle af aktierne er optaget til handel på et reguleret marked mens andre aktier ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Alle aktier medregnes uanset ejertid.

Hvis aktierne er forbundet med forskellige rettigheder, tages der altså ikke hensyn til aktiernes forskellige kursværdi.

Anvendelsen af gennemsnitsmetoden får betydning, når den skattepligtige afstår en del af aktierne i selskabet og beholder en anden del.

Gennemsnitsmetoden ►har dog også haft◄ betydning i visse tilfælde, uanset at den skattepligtige ►afstod◄ hele sin beholdning af aktier i det pågældende selskab. Gennemsnitsmetoden ►fik◄ således betydnng ved afståelse af alle aktier i et selskab, hvis der ►skulle◄ beregnes nedslag i fortjenesten efter den nu ophævede ABL § 47 (hovedaktionæraktier, erhvervet før den 19. maj 1993), og aktierne var erhvervet på forskellige tidspunkter. ►Se Den juridiske vejledning (2021-2), afsnit C.B.2.2.3.2.3◄.

Afstår en aktionær en del af sin aktiebeholdning i selskabet, opgøres gevinst eller tab på grundlag af en anskaffelsessum, der beregnes som en forholdsmæssig andel af den samlede anskaffelsessum for aktionærens hele aktiebeholdning i selskabet lige før afståelsen. Den samlede anskaffelsessum fordeles så mellem de afståede aktier og de aktier, som aktionæren beholder. Det gælder også, hvis afståelsen ikke udløser beskatning. Den del af den samlede anskaffelsessum, der ved denne fordeling henføres til de afståede aktier, lægges til grund ved opgørelsen af gevinst eller tab ved afståelsen.

Resten af den samlede anskaffelsessum betragtes som anskaffelsessum for de aktier, der er i behold, og skal ved senere afståelser af en del af aktierne fordeles efter disse regler. Se ABL § 26, stk. 6.

Tilsvarende skal der foretages en fordeling af den samlede anskaffelsessum i andre tilfælde, hvor forskellige dele af afståelsen behandles efter forskellige skattemæssige regler.

Fordelingen af den samlede anskaffelsessum mellem afståede og beholdne aktier sker på grundlag af aktiernes pålydende (nominelle) værdi (såfremt aktierne har en pålydende værdi). Se ABL § 26, stk. 6.

For hovedaktionæraktier foretages fordelingen dog på grundlag af handelsværdien af de enkelte aktier på afståelsestidspunktet. Se ABL § 26, stk. 6, som ændret ved § 1, nr. 6, i lov nr. 1576 af 27. december 2019. Denne regel har virkning for afståelser, der sker den 1. oktober 2019 eller senere.

►Efter Skattestyrelsens tidligere praksis skulle anskaffelsessummen ved afståelser af aktier v. i de såkaldte "A/B-modeller" fastsættes på grundlag af aktiernes aktuelle handelsværdi på afståelsestidspunktet, når der var tale om omgåelse, da gennemsnitsmetoden i ABL § 26 efter Skattestyrelsens tidligere praksis ikke fandt anvendelse i sådanne tilfælde. Byretten fastslog imidlertid ved dom af 7. januar 2021 (SKM2021.100.BR), at gennemsnitsmetoden skulle anvendes. Anskaffelsessummen for aktierne skulle således beregnes som en forholdsmæssig del af anskaffelsessummen for samtlige aktier efter gennemsnitsmetoden, uanset om aktierne havde forskellige rettigheder og dermed forskellig kursværdi. A/B-modellerne er kendetegnet ved, at den hidtidige aktionær i selskabet opdeler kapitalen i flere aktieklasser, så der f.eks. dannes en ny B-aktieklasse. A-aktierne har en forlods udbytteret, medens B-aktierne typisk bærer størstedelen af selskabskapitalens nominelle værdi. Da A-aktierne tildeles en forlods udbytteret, vil handelsværdien være væsentligt højere end for B-aktierne. Hermed kan B-aktierne overdrages til en lavere værdi til næste generation. På grund af B-aktiernes nominelle værdi medfører modellerne imidlertid - hvis gennemsnitsmetoden anvendes - en flytning af anskaffelsessummen, således at den ikke længere følger aktiernes handelsværdi, og der kan derved opstå et konstrueret tab på B-aktierne. Dommen vedrørte skatteansættelsen for indkomståret 2013. Dommen blev ikke anket og må anses for en underkendelse af hidtidig praksis.

Skattestyrelsen har herefter i styresignal af 7. oktober 2021 (SKM2021.519.SKTST) fastslået, at anskaffelsessummen ved afståelser af aktier i A/B-modeller før den 1. oktober 2019 skal fastsættes i overensstemmelse med den i 2013 gældende bestemmelse i ABL § 26, hvis der er tale om en reel afståelse af aktier mv., der er sket som led i et generationsskifte, hvis den næste generation med tiden vil få en væsentlig del af virksomhedens værditilvækst, og hvor der ikke er tale om en nedsættelse, men en udsættelse af den samlede skattebetaling. Som det fremgår af styresignalet, kan der foretages ekstraordinær genoptagelse fra og med indkomståret 2013. Se SFL § 27, stk. 1, nr. 7. En anmodnng om ekstraordinær genoptagelse skal fremsættes senest 6 måneder efter offentliggørelsen af styresignalet, dvs. senest den 7. april 2022. Se SFL § 27, stk. 2.

Ved afståelser, der er sket den 1. oktober 2019 eller senere, gælder de nye regler i ABL § 26, stk. 6, som ændret ved lov nr. 1576 af 27. december 2019, jf. ovenfor.◄

Afstår et selskab aktier til en kurs under handelsværdien, kan selskabet i visse tilfælde fradrage forskellen mellem handelsværdien og afståelsessummen som en driftsomkostning efter SL § 6, stk. 1, litra a. I dette tilfælde skal aktierne ved opgørelsen af gevinst og tab anses for afstået til aktiernes handelsværdi på afståelsestidspunktet. Se ABL § 26, stk. 2.

Aktier, annulleret som følge af kapitalnedsættelse eller delvis udlodning af likvidationsprovenu, og salg af aktier til det udstedende selskab eller visse datterselskaber

Er der foretaget en kapitalnedsættelse i selskabet, og er det udloddede beløb beskattet som udbytte efter LL § 16 A, stk. 1 og 2, medregnes anskaffelsessummen for de aktier, der blev annulleret ved kapitalnedsættelsen, ved beregningen af den gennemsnitlige anskaffelsessum for den skattepligtiges resterende aktiebeholdning i selskabet. Se afsnit C.B.2.10.2.

Det samme gælder, hvis der er foretaget en delvis udlodning af likvidationsprovenu.

Er der foretaget salg af aktier til det udstedende selskab eller visse datterselskaber, og er salgssummen beskattet efter LL § 16 B, stk. 1, dvs. efter samme regler som udbytte, så skal anskaffelsessummen for de solgte aktier regnes med ved beregningen af den gennemsnitlige anskaffelsessum for den skattepligtiges resterende aktiebeholdning i selskabet. Se afsnit C.B.2.10.3.

Aktier uden pålydende værdi

Ved overgang til EUR skal / skulle de lande, der overgår / er overgået til EUR, foretage en EUR-redenominering (omlægning) af deres værdipapirer denomineret i national valuta. En af metoderne er at tillade anvendelsen af no par value-aktier. Disse er karakteriseret ved, at en aktie svarer til en andel af den samlede aktiekapital i stedet for at have en pålydende værdi. I stedet for eksempelvis en 100 kr.'s aktie har man herefter blot "en aktie".

Reglerne om aktier uden pålydende værdi gælder også i andre tilfælde, hvor aktier eller andelsbeviser mv. er udstedt uden en nominel værdi.

Fordelingen af anskaffelsessummen for no par value-aktier mellem afståede aktier og beholdne aktier sker med et ens beløb på hver aktie.

Eksempel

Køb den 1. august 2002: Nominelt 100.000 euro aktier i et tysk selskab til kurs 100:	100.000 euro
Køb den 1. oktober 2002: Nominelt 50.000 euro aktier til kurs 120:	60.000 euro
Samlet anskaffelsessum:	160.000 euro
Den 1. november 2005 konverterer det tyske selskab sine aktier til no par value-aktier. Aktionæren modtager ved denne konvertering i alt 1.500 aktier.
Salg den 1. oktober 2019: 450 stk. aktier for 200 euro pr. stk:	90.000 euro
Anskaffelsessum for de solgte aktier: 160.000 euro x 450/1.500:	48.000 euro
Skattepligtig gevinst:	42.000 euro
Anskaffelsessum for de resterende 1.050 aktier: (160.000 - 48.000) euro:	112.000 euro

I eksemplet er der set bort fra, at gevinst og tab skal opgøres i danske kroner.

Aktie- og tegningsretter

Aktie- og tegningsretter til aktier, der er udstedt af selskabet, skal også medregnes ved opgørelsen af anskaffelsessummen efter gennemsnitsmetoden.

Det gælder dog ikke

aktie- og tegningsretter til aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked
tegningsretter til aktier, der er omfattet af ABL § 16, stk. 1, om skattefrihed for de hidtidige aktionærer for visse tegningsretter
tegningsretter til medarbejderaktier, omfattet af den tidligere LL § 7 A.

Se ABL § 16, stk. 1, ABL § 25, stk. 1, og ABL § 26, stk. 3.

Tegningsretter til aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, betragtes som aktier. Se ABL § 26, stk. 4. Tegningsretter betragtes som aktier, der er erhvervet med forpligtelse til at indbetale det beløb, der skal betales ved aktietegningen.

Bortset fra de ovenfor nævnte undtagelser omfatter reglen alle kategorier af både købte og tildelte aktie- og tegningsretter. For tildelte tegningsretter er det uden betydning, om tegningsretten er tildelt den skattepligtige i dennes egenskab af aktionær i selskabet, dvs. på grundlag af en moderaktie, om den er tildelt i et ansættelsesforhold eller på et andet grundlag. Tegningsretter, der er omfattet af LL § 28, er dog ikke omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven (bortset fra ABL § 36 om skattefri aktieombytning). Se ABL § 1, stk. 4.

Anskaffelsessummen for købte aktieretter er købesummen for aktieretten.

Anskaffelsessummen for aktieretter, der er tildelt den skattepligtige, som i forvejen er aktionær i selskabet, er 0 kr.

Anskaffelsessummen for købte tegningsretter til aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, er købesummen for tegningsretten med tillæg af det beløb, som skal betales ved aktietegningen. Se ABL § 26, stk. 4.

Anskaffelsessummen for tegningsretter til aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, og som er tildelt den skattepligtige, som i forvejen er aktionær i selskabet, er 0 kr. med tillæg af det beløb, som skal betales ved aktietegningen. Se ABL § 26, stk. 4.

For tegningsretter til aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, og som er erhvervet som led i et ansættelsesforhold, er anskaffelsessummen en eventuel købesum med tillæg af det beløb, der har dannet grundlag for personalegodebeskatning, og med tillæg af det beløb, der skal betales ved tegningen, dvs. aktiens handelsværdi. Se bemærkningerne til § 26, stk. 2-4, i lovforslag L 78, fremsat den 16. november 2005 (og gennemført som lov nr. 1413 af 21. december 2005). Dette har dog kun relevans, hvis disse tegningsretter falder uden for reglerne i LL § 28, fordi tegningsretter, omfattet af LL § 28 ikke er omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Se ABL § 1, stk. 4.

Det samlede beløb, som udgør anskaffelsessummen for tegningsretterne, indgår ved beregningen af den gennemsnitlige anskaffelsessum. Se eksemplerne nedenfor.

Tilsvarende skal afståelsessummen opgøres som det beløb, tegningsretten afstås for, med tillæg af det beløb, der skal betales ved tegningen (og som skatteyderen som følge af afståelsen af tegningsretten ikke skal betale).

Se i øvrigt afsnit C.B.2.5 vedrørende den skattemæssige behandling af tegningsretter og aktieretter.

Eksempel 1 - almindeligt delsalg af aktier i ét selskab

Transaktion	Mellemregning	Anskaffelses-/afståelsessum
Køb af 100 aktier i A/S til kurs 500	Antal aktier x kurs (100 x 500)	50.000 kr.
Køb af 200 aktier i A/S til kurs 800	Antal aktier x kurs (200 x 800)	160.000 kr.
Samlet anskaffelsessum	(50.000 + 160.000)	210.000 kr.
Gennemsnitlig anskaffelsessum pr. aktie	Samlet anskaffelsessum/antal aktier: (210.000 / 300)	700 kr.
Salg af 180 aktier i A/S til kurs 1.000	Antal aktier x kurs (180 x 1.000)	180.000 kr.
Gennemsnitlig anskaffelsessum for de solgte aktier	Antal solgte aktier x gennemsnitlig anskaffelsessum pr. aktie (180 x 700)	126.000 kr.
Skattepligtig gevinst	Afståelsessum - anskaffelsessum: (180.000 - 126.000)	54.000 kr.
Anskaffelsessum for den resterende aktiebeholdning i A/S	Antal beholdte aktier x gennemsnitlig anskaffelsessum pr. aktie: (120 x 700), eller samlet anskaffelsessum - anskaffelsessum for de solgte aktier (210.000 - 126.000)	84.000 kr.

Eksemplet viser, hvordan gennemsnitsmetoden virker. Den samlede anskaffelsessum for aktierne i det pågældende selskab fordeles forholdsmæssigt mellem de aktier, der afstås, og de aktier, som aktionæren beholder.

Den del af den samlede anskaffelsessum, der forholdsmæssigt kan henføres til de solgte aktier, lægges til grund ved beregningen af gevinst eller tab ved afståelsen.

Den resterende del af den samlede anskaffelsessum er anskaffelsessummen for de ikke-solgte aktier og skal fordeles forholdsmæssigt ved senere afståelser.

Eksempel 2 - udnyttelse af tegningsretter til aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, og efterfølgende salg af aktier

Transaktion	Mellemregning	Anskaffelses-/afståelsessum
Køb af 200 aktier i A/S til kurs 500	Antal aktier x kurs (200 x 500)	100.000 kr.
Tildeling af tegningsretter i forholdet 4:1 til tegning til kurs 400, dvs. ret til tegning af 50 nye aktier	Antal aktier ifølge tegningsretter x tegningsbeløb pr. aktie (50 x 400)	20.000 kr.
Samlet anskaffelsessum	(100.000 + 20.000)	120.000 kr.
Gennemsnitlig anskaffelsessum pr. aktie/aktier ifølge tegningsret	Samlet anskaffelsessum/antal aktier og aktier ifølge tegningsretter: (120.000 / 250)	480 kr.
Udnyttelse af tegningsretter	Anskaffelsessummen er allerede indgået ved tildelingen. Udnyttelsen giver ikke anledning til regulering
Salg af 100 aktier i A/S til kurs 600 (40 pct. af beholdningen)	Antal aktier x kurs (100 x 600)	60.000 kr.
Samlet gennemsnitlig anskaffelsessum for de solgte aktier	Antal solgte aktier x gennemsnitlig anskaffelsessum pr. aktie (100 x 480)	48.000 kr.
Skattepligtig gevinst	Afståelsessum - anskaffelsessum: (60.000 - 48.000)	12.000 kr.
Anskaffelsessum for den resterende aktiebeholdning i A/S	Antal beholdte aktier x gennemsnitlig anskaffelsessum pr. aktie: (150 x 480), eller samlet anskaffelsessum - anskaffelsessum for de solgte aktier (120.000 - 48.000)	72.000 kr.

Eksemplet viser, hvordan tildeling og udnyttelse af en tegningsret til aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, påvirker opgørelsen efter gennemsnitsmetoden. Tegningsretten medregnes i gennemsnitsmetoden som en aktie allerede ved tildelingen. Det forhold, at tegningsretten udnyttes og bliver til en aktie, giver ikke anledning til ændringer i opgørelsen af den gennemsnitlige anskaffelsessum for aktierne.

Aktionæren kan også vælge at sælge den tegningsret, der er tildelt fra selskabet. Se eksempel 3.

Eksempel 3 - salg af tildelte tegningsretter til aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, og efterfølgende salg af aktier

Transaktion	Mellemregning	Anskaffelses-/afståelsessum
Køb af 200 aktier i A/S til kurs 500	Antal aktier x kurs (200 x 500)	100.000 kr.
Tildeling af tegningsretter i forholdet 4:1 til tegning til kurs 400, dvs. ret til tegning af 50 nye aktier	Antal aktier ifølge tegningsretter x tegningsbeløb pr. aktie (50 x 400)	20.000 kr.
Samlet anskaffelsessum	(100.000 + 20.000)	120.000 kr.
Gennemsnitlig anskaffelsessum pr. aktie/aktier ifølge tegningsret	Samlet anskaffelsessum/antal aktier og aktier ifølge tegningsretter: (120.000 / 250)	480 kr.
Salg af tegningsretter (200 tegningsretter á 100 kr., idet bemærkes, at der skal 4 tegningsretter til at tegne en aktie)	Antal tegningsretter x værdi pr. tegningsret (200 x 20)	4.000 kr.
Anskaffelsessum for afståede tegningsretter	Antal aktier ifølge tegningsretter x kurs (50 x 480)	24.000 kr.
Avance	Afståelsessum (salgssum + tegningsbeløb) - anskaffelsessum 24.000	0 kr.
Samlet anskaffelsessum efter salg af tegningsretter	Antal beholdte aktier x gennemsnitlig anskaffelsessum pr. aktie (200 x 480) eller samlet anskaffelsessum - anskaffelsessum for de solgte aktier (120.000 - 24.000)	96.000 kr.
Gennemsnitlig anskaffelsessum pr. aktie	Samlet anskaffelsessum/antal aktier (96.000 / 200)	480 kr.
Salg af 80 aktier i A/S til kurs 600	Antal aktier x kurs (80 x 600)	48.000 kr.
Anskaffelsessum for de solgte aktier	Antal solgte aktier x gennemsnitlig anskaffelsessum pr. aktie (80 x 480)	38.400 kr.
Skattepligtig gevinst	Afståelsessum - anskaffelsessum: (48.000 - 38.400)	9.600 kr.
Anskaffelsessum for den resterende aktiebeholdning i A/S	Antal beholdte aktier x gennemsnitlig anskaffelsessum pr. aktie: (120 x 480), eller samlet anskaffelsessum - anskaffelsessum for de solgte aktier (96.000 - 38.400 )	57.600 kr.

Eksemplet dækker også aktieretter, hvor der ikke sker betaling ved udnyttelsen af aktieretten. Der skal blot indsættes 0 kr. i stedet for et tegningsbeløb.

Efter reglerne i ABL § 26 påvirker tildeling og udstedelse af tegningsretter til aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, de gennemsnitlige anskaffelsessummer. Ved opgørelsen af gevinst eller tab ved salg af tegningsretterne skal de gennemsnitlige anskaffelsessummer derfor omberegnes. Tegningsretterne anses for erhvervet for et beløb, opgjort som summen af en eventuel købesum for tegningsretterne og det beløb, der skal betales ved tegningen. Tegningsretterne anses for afstået for et beløb, opgjort som summen af afståelsessummen for tegningsretterne og det beløb, der skal betales ved tegningen. Se ABL § 26, stk. 4.

Eksempel 4 - salg af købte tegningsretter til aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked

Transaktion	Mellemregning	Anskaffelses-/afståelsessum
Køb af 200 tegningsretter á 100 kr. - der skal 4 tegningsretter til at tegne en aktie	Antal tegningsretter x værdi pr. tegningsret (200 x 17,50)	3.500 kr.
Salg af tegningsretter	Antal tegningsretter x værdi pr. tegningsret (200 x 20)	4.000 kr.
Skattepligtig gevinst	Afståelsessum - anskaffelsessum: (4.000 - 3.500)	500 kr.

Eksemplet dækker også aktieretter, hvor der ikke sker betaling ved udnyttelsen af aktieretten.

For at gøre det mere enkelt at sælge en tegningsret til aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, er der indsat en bestemmelse i loven, hvorefter salg af disse tegningsretter beskattes i forbindelse med salget, uden at det påvirker beregningen af den gennemsnitlige anskaffelsessum. Der sker derfor beskatning af den fulde afståelsessum ved salget, når tegningsretten er tildelt, og af forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen, når tegningsretten er købt. Se ABL § 25, stk. 1.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Byretsdom
SKM2021.100.BR	Skatteyderen havde selvangivet et tab på 60 mio.kr. ved gaveoverdragelse af anparter til sin søn. Spørgsmålet var, om tabet kunne anses for konstrueret og derfor kunne tilsidesættes. Tabet var opstået som følge af reglerne i ABL om gennemsnitsmetoden, hvorefter anskaffelsessummen for de gaveoverdragne anparter skulle beregnes som en forholdsmæssig del af anskaffelsessummen for samtlige anparter, uanset at anparterne havde forskellige rettigheder og dermed forskellig kursværdi. Byretten fandt, skatteyderens dispositioner var reelle, idet der var sket en reel overdragelse af anparterne til sønnen som led i et generationsskifte. Byretten lagde videre til grund, at en skattemæssig anerkendelse af det selvangivne tab ville medføre, at der ved afhændelse af de resterede anparter ville blive realiseret en tilsvarende skattemæssig gevinst. Det selvangivne tab ville derfor medføre en udsættelse, men ikke en nedsættelse af den samlede skattebetaling.	►Se styresignal af 7. oktober 2021 (SKM2021.519.SKTST).◄
Landsskatteretskendelse
SKM2007.900.LSR	Landsskatteretten har fastslået, at opgørelse af anskaffelsessummen efter gennemsnitsmetoden i et tilfælde, hvor et selskab afstod samtlige sine aktier i et selskab, men hvor nogle af aktierne havde været ejet i mindre end 3 år, medens andre havde været ejet i 3 år eller mere, ikke var i strid med dagældende ABL § 6 (nu ABL § 26). Efter de dagældende regler var selskabers gevinst ved afståelse af akteir, der havde været ejet i 3 år eller mere, normalt skattefri, medens gevinst ved afståelse af aktier, der havde været ejet i mindre end 3 år, var skattepligtig.
Skatterådet og Skattestyrelsen
►SKM2021.519.SKTST◄	►Skattestyrelsen har i styresignal som følge af byretsdommen i SKM2021.100.BR fastslået, at anskaffelsessummen ved afståelser før den 1. oktober 2019 i A/B-modeller skal fastsættes i overensstemmelse med den i 2013 gældende bestemmelse i ABL § 26 om gennemsnitsmetoden, hvis der er tale om en reel afståelse af aktier mv., der er sket som led i et generationsskifte, hvis den næste generation med tiden vil få en væsentlig del af virksomhedens værditilvækst, og hvor der ikke er tale om en nedsættelse, men en udsættelse af den samlede skattebetaling. Der kan foretages ekstraordinær genoptagelse fra og med indkomståret 2013. En anmodning om ekstraordinær genoptagelse skal fremsendes senest den 7. april 2022. Ved afståelser, der er sket den 1. oktober 2019 eller senere, gælder de nye regler i ABL § 26, stk. 6, som ændret ved lov nr 1576 af 27. december 2019.◄
SKM2021.168.SR	Skatterådet fastslog, at en hovedaktionær ved delsalg skal fordele anskaffelsessummen på grundlag af handelsværdien af de enkelte aktier på afståelsestidspunktet, jf. ABL § 26, stk. 6. Denne regel gælder også for konvertible obligationer. Værdiansættelsen skulle foretages, inden konvertering af de konvertible obligationer havde fundet sted.
SKM2015.57.SR	Skatterådet fastslog, at gennemsnitsmetoden skulle anvendes.
SKM2012.355.SR	Skatterådet har i et bindende svar fastslået, at en overdragelse af aktier fra en skatteyder til skatteyderens ægtefælle ville være omfattet af KSL § 26 B. Skatterådet fastslog videre, at de overdragne aktier ikke påvirker den skattemæssige anskaffelsessum efter gennemsnitsmetoden ved skatteyderens senere salg af andre aktier i samme selskab, og at de overdragne aktier derfor ikke vil påvirke opgørelsen af skatteyderens gevinst ved dennes senere salg af aktier i selskabet.