Indhold

Foruden retsplejelovens undtagelser rummer en lang række speciallove også begrænsninger i adgangen til at foretage udlæg. Dette afsnit beskriver, hvilke genstande og beløb der er helt eller delvist beskyttet mod udlæg.

Afsnittet indeholder:

• Fremtidige erhvervelser
• Ikke udbetalt løn
• Udbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond
• Løntilskud
• Godtgørelse for offentlige erhverv
• Ydelser, der ikke kan overdrages (bidrag, pensioner mv.)
• Udbetalinger ved kritisk/livstruende sygdom
• Erstatningskrav
• Særlige opsparingsformer
• Lejeindtægter
• Arv
• Båndlagt gave
• Genstande med affektionsværdi
• Hjælpemidler
• Medarbejderaktier
• Ophavsrettigheder
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Fremtidige erhvervelser

Der kan - som udgangspunkt - ikke foretages udlæg i fremtidige erhvervelser. Se retsplejeloven § 508.

Der kan dog godt foretages udlæg, hvis erhvervelsen kun afhænger af:

• en formalitet eller
• opfyldelse af betingelser i en indgået kontrakt

og erhvervelsen kan identificeres.

I SKM2014.67.ØLR opretholdt Østre Landsret udlæg i en erstatningssum, der var tilkendt skylder ved en byretsdom, som efterfølgende var blevet anket af modparten. Landsretten fandt, at der var tale om et aktiv tilhørende skyldners formue, hvis identitet kunne fastslås, og at der ikke var tale om fremtidig erhvervelse, eftersom erstatningskravet var opstået som følge af en skade, der var sket i 2010.

Det vil i hvert enkelt tilfælde afhænge af en konkret vurdering af forholdene, om der er tale om:

• en identificerbar, fastslået erhvervelse, der godt kan foretages udlæg i eller
• en fremtidig uvis erhvervelse, der er undtaget fra udlæg.

Ikke udbetalt løn

Der kan ikke foretages udlæg i:

• løn, der endnu ikke er udbetalt
• andet vederlag for personligt arbejde

medmindre der er forløbet mere end syv dage efter slutningen af den periode, i hvilken lønnen er indtjent, eller efter at vederlaget er fortjent. Se retsplejeloven § 511, stk. 1.

Det er tidspunktet for optjening, der er afgørende for, om der kan foretages udlæg. Det er uden betydning, hvordan lønnen/arbejdsvederlaget betegnes, beregnes eller udbetales. Se fx UfR.1989.283V, hvor det fastslås, at det ikke er muligt at udvide anvendelsesområdet for retsplejelovens § 511, stk. 1 ud fra synspunkter om bestemmelsens formål.

I de situationer, hvor lønnen udbetales forud og indgår på en lønkonto, er der intet til hinder for at foretage udlæg i kontoens indestående, selv om indtjeningsperioden endnu ikke er udløbet. Dette skyldes, at når lønnen indsættes på kontoen, bliver den blandet med andre midler og er nu et indestående på en bankkonto.

Hvis lønnen udbetales bagud, skal der gå syv dage fra indtjeningstidspunktet, før der kan foretages udlæg. Udlæg kan foretages syv dage fra indtjeningstidspunktet, selv om lønnen ikke er udbetalt. Løn indtjenes samtidig med, at arbejdet udføres. Det vil sige, at løn for en dags arbejde er indtjent ved udgangen af arbejdsdagen. Syv dage herefter kan der foretages udlæg i den dags løn.

For provisionslønnede, fx assurandører, der optjener provision løbende, kan der foretages udlæg i de provisioner, der er optjent indtil syv dage før udlægsforretningen, selv om provisionen udbetales for en periode, fx en måned ad gangen.

Ved udlæg i løn skal restanceinddrivelsesmyndigheden altid tage hensyn til reglen om trangsbeneficiet. Se retsplejeloven § 509.

Se også afsnit G.A.3.2.2.1.3.2.3 Trangsbeneficiet (beskedent hjem og beskeden levefod).

Udbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond

Udbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond (LG) er en erstatning for mistet lønindtægt i forbindelse med arbejdsgiverens økonomiske sammenbrud.

Udbetalinger fra LG kan ikke overdrages til andre end vedkommende lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation eller til vedkommende statsanerkendte arbejdsløshedskasse. Se § 8 i Lov om LG. Hvis kravet overdrages til andre, bortfalder muligheden for at få betaling fra fonden. Der kan derfor ikke foretages udlæg i skyldners krav på udbetaling fra LG, selvom udbetalingen altid falder mere end syv dage efter optjeningsperioden.

Se også

• UfR 1992.369V, hvorefter udbetalinger fra LG er undtagne fra udlæg
• UfR 1983.388H, hvorefter udbetalinger fra LG ikke kan anvendes til modregning.

Løntilskud

Løntilskud, der kan bevilges til en arbejdsgiver, som ansætter en ledig person, har vist sig at have en stor fremmende effekt på beskæftigelsen. Skatteforvaltningen har derfor bestemt, at restanceinddrivelsesmyndigheden ikke kan foretage udlæg eller modregne i sådanne løntilskud.

Se SKM2006.302.SKAT.

Godtgørelse for offentlige hverv

Udbetalinger for at udføre offentlige hverv, som fx udbetaling til:

• vidner
• stævningsmænd
• skønsmænd og lignende

kan ikke gøres til genstand for udlæg. Se retsplejeloven § 516.

Når hvervet er udført, er beløbene ikke længere fritaget fra udlæg. Det gælder, selvom der måtte være ubetalte regninger vedrørende hvervet.

Ydelser, der ikke kan overdrages (bidrag, pensioner mv.)

Der kan ikke foretages udlæg i retten til ydelser, der ikke kan kræves betalt til andre end den berettigede personligt. Se retsplejeloven § 512, stk. 1.

Bestemmelsen omhandler fx:

• retten til at bruge eller låne ting
• retten til kost og logi eller
• retten til en arbejdsydelse.

Hvis skyldner samtykker til det, kan der dog godt foretages udlæg i fx et gavekort, selv om dette er personligt. Se UfR2001.1182Ø.

Se også SKM2013.161.HR, hvor skyldners fordring på udlodning af fondsmidler ikke var kreditorbeskyttet efter retsplejeloven  § 512, stk. 1.

Udlæg kan ikke foretages i underholdsbidrag efter lov om ægteskab og om børns retsstilling. Se retsplejeloven 512, stk. 2. 

Pensioner

Krav på pensioner, understøttelser eller anden hjælp fra det offentlige eller fra velgørende institutioner kan ikke gøres til genstand for udlæg, medmindre der er forløbet tre måneder fra den dag, da beløbet kunne kræves udbetalt. Se retsplejeloven § 512, stk. 3.

Det samme gælder ved pensionsopsparing i pengeinstitut, se pensionsopsparingsloven §§ 11-12.

Fritagelsen for udlæg gælder derfor både: 

• tjenestemandspension og
• private pensionsordninger inklusive individuelle pensionsordninger.

Alle sociale pensioner er undtaget for kreditorforfølgning. Se pensionsloven § 47 og gammelførtidspensionsloven § 46.

Fritagelsen for udlæg gælder derfor både:

• folkepension og
• førtidspension og seniorpension.

Indeståender på:

• kapitalpensionskonti
• ratepensionskonti
• selvpensionskonti og
• indekskonti

har et pensionssigte og er dermed undtaget fra udlæg. Det samme gælder kapitalforsikringer. Se forsikringsaftaleloven §§ 116 og 118.

Kapitalforsikringer er dog kun beskyttet mod kreditorforfølgning, indtil udbetaling har fundet sted. Der kan således foretages udlæg i et beløb, når det er udbetalt, uanset at det stammer fra en kapitalforsikring.

Det samme er formentlig også gældende i forbindelse med pensionsordninger, fx kapitalpensioner, der kommer til udbetaling med et engangsbeløb.

Se også

Se også SKM2013.161.HR hvor skyldners fordring på udlodning af fondsmidler ikke var kreditorbeskyttet efter retsplejeloven § 512, stk. 3.

Udbetalinger ved kritisk/livstruende sygdom

En lønmodtager, for hvem der er indbetalt beløb efter lov om midlertidig indbetaling fra staten til arbejdsmarkedets tillægspension af visse dyrtidsportioner, kan forlange udbetaling af beløbet, når der er indtrådt en livstruende sygdom i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i pensionsbeskatningsloven § 25, stk. 2, som finder tilsvarende anvendelse. Se lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond § 2, stk. 1, nr. 7. Pensionsbeskatningsloven § 25, stk. 2 henviser til bekendtgørelse nr. 1293 af 13.12.2012, Bekendtgørelse om udbetaling af visse pensionsordninger ved livstruende sygdom, hvor der er foretaget en opregning af sygdomme, der anses for livstruende.

De omstændigheder, der kan begrunde udbetaling af indefrosne dyrtidsportioner ved livstruende sygdom, er af en sådan karakter, at der ikke skal foretages inddrivelse i sådanne udbetalinger.

Dette er begrundet med de samme hensyn, der er afgørende for, at udbetalinger af fx forsikringssummer ved kritisk sygdom er undtaget for retsforfølgning fra kreditorer. Se forsikringsaftalelovens § 123 og de hensyn, der ligger til grund for beskyttelsen i retsplejeloven § 513 om erstatningskrav.

Erstatningskrav

Erstatningskrav kan opdeles i to hovedgrupper:

• Tingsskadeerstatning
• Personskadeerstatning.

Tingsskadeerstatning

Denne erstatning udbetales, når et aktiv ødelægges eller går tabt. Erstatningen kan betales af:

• skadevolderen,
• dennes forsikringsselskab eller
• den skaderamtes forsikringsselskab.

Ingen af disse former for erstatning er beskyttet mod udlæg, og der kan derfor foretages udlæg i et eventuelt krav på erstatning allerede fra det tidspunkt, hvor skaden er sket.

Se SKM2013.864.VLR, hvor SKAT kunne foretage udlæg i en forsikringssum, der muligvis ville blive udbetalt til skyldner som erstatning i forbindelse med tyveri af en række genstande.

Personskadeerstatning

Der kan ikke foretages udlæg i erstatninger for invaliditet eller tab af forsørger. Se retsplejeloven § 513, stk. 1.

Selv om disse krav, der ofte har en betragtelig størrelse, ikke kan gøres til genstand for udlæg, kan skyldner dog frivilligt overdrage eller pantsætte erstatningen. På samme måde kan der foretages udlæg i erstatningen, når erstatningskravet og beløbets størrelse er anerkendt eller fastslået af domstolene, og hvis skyldner samtykker i det. Se retsplejeloven § 513, stk. 4.

De hensyn, der begrunder undtagelsen i retsplejeloven § 513, gør sig også gældende, når erstatningen beror på en forsikringsaftale, uanset om der er tale om en summaforsikring eller en forsikring med løbende ydelser som invaliderenteydelser. Se fx UfR.2002.1742H, hvor Højesteret bl.a. udtalte, at retsplejeloven § 513, stk. 1, 2. pkt., hvorefter der ikke kan ske udlæg i beløb, der er udbetalt som erstatning for invaliditet, måtte anvendes analogt på invaliderenteydelser.

Ud over disse erstatninger er fx:

• arbejdsskadeerstatninger og
• krav på sygedagpenge

undtaget fra udlæg efter de respektive særlove.

Godtgørelse for en ikke-økonomisk skade, fx svie og smerte, er kun undtaget fra udlæg, indtil den udbetales. Se retsplejeloven § 513, stk. 2.

Krav på tabt arbejdsfortjeneste er også undtaget fra udlæg. Se retsplejeloven § 513, stk. 3. Her gælder som ved løn en syv-dages fredningsregel.

Erstatningsbeløbet er ikke kun undtaget fra udlæg, så længe det består som et krav på erstatning. Når erstatningsbeløbet er udbetalt, kan det være beskyttet mod udlæg, hvis skyldner holder beløbet klart adskilt fra dennes øvrige midler fx ved at indsætte beløbet på en særskilt konto i en bank eller sparekasse, og beløbet er deklareret (øremærket) som en erstatning af en bestemt art.

Hvis der har været hævet af erstatningen, og et tilsvarende beløb senere indsættes, eller hvis en indestående erstatning frivilligt har været stillet som sikkerhed, er beskyttelsen faldet bort. Se mere i afsnittet Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv., hvor retspraksis på området er anført.

Aktiver, som er købt for erstatningsbeløbet, kan også være beskyttet mod udlægsadgangen, hvis erstatningsbeløbet var holdt klart adskilt fra skyldners øvrige formue, og det kan bevises, at aktiverne er købt for erstatningsbeløbet. Se fx betænkning nr. 634 fra 1971 om udlæg og udpantning, side 85, 2. spalte, der anfører, at erstatningsbeløb efter omstændighederne på tilstrækkelig klar måde vil kunne anbringes i fast ejendom, enten i form af:

• tinglyst pantebrev, der angiver, hvor midlerne stammer fra eller
• ved en tinglyst deklaration på denne, hvis skyldneren ikke har anbragt andre midler i ejendommen.

Se UfR1991.750, hvor en indeholdt deklaration i en ejendoms skøde om, at ejendommen var erhvervet for midler, som var modtaget som erstatning for tab af erhvervsevne, burde antages til tinglysning. Dette fordi besiddelsen af ejendommen trådte i stedet for en del af erstatningen, som efter lysning af deklaration fortsat fandtes klart adskilt fra skyldners øvrige formue.

Se også UfR2019.3585, hvor fogedretten afviste at foretage udlæg i en ejendom, der var købt for en udbetalt personskadeerstatning, og derfor blev ejendommen fundet udlægsfritaget.

Det er ikke et krav, at udlægsfritagelsen skriftligt tilkendegives i erhvervelsesdokumentet. Se UfR 1996.1699/2H.

Særlige opsparingsformer

Nedenfor nævnes, hvilke bank- og sparekassekonti der er helt eller delvist beskyttet mod udlæg:

• Indeståendet på en børneopsparingskonto, herunder tilskrevne renter mv., kan tidligst hæves ved udløbet af en aftalt bindingsperiode. I bindingsperioden kan indeståendet på børneopsparingskontoen, herunder tilskrevne renter mv., ikke overdrages til eje eller pant. Se bekendtgørelse om børneopsparingskonti § 3, stk. 2.
• Indskud på en etableringskonto eller iværksætterkonto kan ikke overdrages eller pantsættes, ligesom indskuddene heller ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning bortset fra konkurs. Se etableringskontoloven § 13.

Medmindre det udtrykkeligt er afskåret i de enkelte love, vil der sædvanligvis være adgang til at foretage udlæg i renter og eventuelt udbytte fra disse særlige konti.

Lejeindtægter

Der kan ikke foretages udlæg i krav på leje af fast ejendom, før kravet er forfaldet. Se retsplejeloven § 511, stk. 2. Det er uden betydning, om lejen stammer fra en:

• beboelsesejendom
• erhvervsejendom
• lejlighed
• værelse
• sommerhus eller
• anden form for fast ejendom.

Lejeindtægter fra udlejning af andet end fast ejendom er ikke omfattet af bestemmelsen.

Bestemmelsen hindrer ikke panthaver i at tage ejendommen til brugelig pant efter retsplejeloven § 588.

Særskilt udlæg i krav på lejeindtægter kan kun foretages i perioden fra lejens forfaldstidspunkt og indtil sidste rettidige indbetalingsdag, som sædvanligvis er tre dage efter forfaldstidspunkt. Hvis lejen er indsat på en konto i et pengeinstitut, kan der naturligvis foretages udlæg i indeståendet på kontoen.

I modsat fald må en kreditor foretage udlæg i den faste ejendom og samtidig foretage udlæg i indtægterne af ejendommen. Et sådant udlæg anses for et udlæg til forauktionering og giver kun udlægshaver ret til at indkassere lejeindtægterne indtil auktionstidspunktet. Hvis udlægshaver ikke snarest indgiver auktionsbegæring, falder udlægget i lejeindtægterne automatisk bort.

Udlægshaver har ingen pligter over for lejerne, hvorimod en panthaver, der har taget ejendommen til brugelig pant, er indtrådt i pantedebitors pligter over for lejerne. Udlægshaver har derfor ikke pligt til at hensætte en del af lejen på ejendommens vedligeholdelseskonti eller varmekonto. Omvendt kan udlægshaver heller ikke kræve, at en lejer bliver udsat af ejendommen pga. manglende betaling af lejen. Det ville en brugspanthaver kunne gøre.

Se også

• 1993.798Ø, hvor lejeindtægter efter en tvangsauktion tilfaldt en panthaver, som ikke havde fået fuld dækning og som havde gjort udlæg heri.
• UfR 1996.9, hvor udlægshaver efter en tvangsauktion kunne beholde lejebeløb, der var forfaldne og indbetalt, inden en bedre prioriteret panthaver havde foretaget udlæg. Udlægshaver kunne derimod ikke beholde senere forfaldne og indbetalte lejebeløb.

Arv

En arving kan ikke sælge, pantsætte eller på anden måde overdrage forventet arv, ligesom en arvings kreditorer ikke kan gøre udlæg i forventet arv. Se arveloven § 41. En arvings indestående i et uskiftet bo kan heller ikke gøres til genstand for udlæg.

Der kan derimod godt foretages udlæg i skyldners krav på falden arv. Udlægsforretningen skal ikke afvente behandlingen af dødsboet, men kan foretages straks efter dødsfaldet, også selv om arvens størrelse ikke kan opgøres på udlægstidspunktet. Når arven er falden, er der ikke tale om en fremtidig erhvervelse, da det udelukkende er et spørgsmål om tid, før arven er opgjort nøjagtig, og udbetaling kan ske.

Båndlagt arv

Hvis arvelader har båndlagt arven, er arvingens kreditorer afskåret fra at foretage udlæg i arven. Se arveloven § 55, stk. 2. Både tvangsarv og friarv kan båndlægges, og arven kan omfatte alle former for aktiver:

• Likvide midler
• Værdipapirer
• Løsøre
• Fast ejendom m.m.

En arving kan dog ikke selv båndlægge sin arv for derved at hindre kreditorerne i at fyldestgøre sig i arven.

Er arven båndlagt, kan arvingen frit hæve renter og indtægter, men arvingens kreditorer kan ikke gøre udlæg i renter og indtægter, der ikke er hævede, i indtil seks måneder efter forfaldsdagen. Først efter udløbet af denne periode kan der foretages udlæg i renten/udbyttet, hvis beløbet ikke er hævet. Er renten/ udbyttet hævet, kan der dog frit foretages udlæg i dette.

En arving kan give arveafkald, hvilket betyder, at arvingen ikke modtager nogen arv. Arveafkald kan gives til fordel for en eller flere andre personer eller som et afkald på al arv. Der kan ikke gives arveafkald efter, at der er foretaget udlæg i arven, men er der afgivet arveafkald, er der ingen arv at foretage udlæg i.

Båndlagt gave

Der kan ikke foretages udlæg i gaver, hvis giveren, da gaven blev givet, har bestemt, at udlæg ikke kan foretages. Der kan heller ikke foretages udlæg i renter eller udbytte, der ikke er hævede, af en sådan gave indtil seks måneder efter forfaldsdagen. Se retsplejeloven § 514.

Båndlæggelse, hvad enten der er tale om gaver eller arv, er kun gyldig, hvis:

• båndlæggelsen er sket på det tidspunkt, hvor gaven bliver givet, eller arven falder
• der er sket rådighedsberøvelse, så gavemodtager eller arvingen ikke har rådighed over det båndlagte og
• der er truffet rimelige foranstaltninger, der hindrer, at gavemodtageren eller arvingen kan disponere over gaven/arven.

Genstande med affektionsværdi

Der kan ikke foretages udlæg i genstande, som har en særlig personlig betydning for skyldneren eller medlemmer af hans husstand, medmindre genstandene har en sådan værdi, at det ikke findes rimeligt at holde dem uden for fuldbyrdelsen af fordringshaverens krav. Se retsplejeloven § 515, stk. 1.

Bestemmelsen skal sikre, at der ikke kan gøres udlæg i aktiver, som har en stor affektionsværdi, og som er af en forholdsvis begrænset økonomisk værdi. Det drejer sig primært om personlige genstande, fx:

• særlige smykker (forlovelses-/vielsesringe)
• arvegods
• sportspræmier
• hæderstegn/-gaver og
• kæledyr.

Det er skyldner, der skal dokumentere, at aktivet har en sådan personlig betydning, at det er undtaget fra udlæg. 

De genstande, som ifølge skyldner er af personlig værdi, kan dog have en så høj værdi, at det findes uacceptabelt, at de kan friholdes for udlæg. Hvis det er tilfældet, må det bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, om genstanden er omfattet af retsplejeloven § 515, stk. 1.

Se også

• UfR 2014.3293Ø hvor en vielsesring fra tidligere ægteskab, vurderet til 8.000 kr., ikke var undtaget fra udlæg.
• SKM2013.358.ØLR hvor Østre landsret tiltrådte, at der kunne foretages udlæg i flere smykker, herunder en ring, vurderet til 2.000 kr., der var speciallavet til skyldner og modtaget af denne som gave.
• SKM2012.616.VLR hvor Vestre Landsret fandt, at et guldarmbånd vurderet til 5-6.000 kr. og en ring vurderet til ca. 1.800 kr. var undtaget for udlæg efter retsplejeloven § 515, stk. 1, men at en halskæde, vurderet til ca. 30.000 kr. ikke var omfattet.
• U2007.1761/2V, hvor der efter retsplejeloven § 515, stk. 1, ikke kunne foretages udlæg i en frimærkesamling med affektionsværdi, som var vurderet til 5.200 kr.

Hjælpemidler

Der kan ikke foretages udlæg i personlige hjælpemidler, som er nødvendige på grund af sygdom eller legemlige mangler. Se retsplejeloven § 515, stk. 2.

Området omfatter bl.a.:

• kørestole
• kunstige lemmer
• briller og lignende

men også i visse tilfælde mekaniske eller elektriske hjælpemidler som:

• biler
• computere og
• andet

der skal hjælpe en handicappet person til en mere tålelig tilværelse. Afgørende er hjælpemidlets nødvendighed.

Ved vurdering af om et aktiv er omfattet af et udlægsforbud, kan der fx skeles til, at hjælpemidlet er anskaffet med offentlig økonomisk hjælp. Det kan dog ikke i sig selv være afgørende, fordi et afslag på økonomisk hjælp, som er begrundet i personens økonomiske situation, ikke i sig selv medfører, at der kan foretages udlæg i hjælpemidlet.

Bemærk

Invalidekøretøjer er altid undtaget fra udlæg.

Se også

• UfR.2001.498Ø, hvor en ældre, beskeden handicapbil var undtaget fra kreditorforfølgning.
• UfR.2001.1920V, hvor panthaver ikke kunne foretage udlæg i en bil, da denne blev anset som et nødvendigt hjælpemiddel efter retsplejeloven § 515, stk. 2.
• UfR.1988.882V, hvor en varevogn ikke blev anset som et nødvendigt hjælpemiddel efter kreditkøbslovens § 24 sammenholdt med retsplejeloven § 515, stk. 2.
• UfR.1990.644V, hvor et farvefjernsyn og en videobåndoptager ikke var undtaget fra udlæg som nødvendige hjælpemidler for en talehandicappet datter efter retsplejeloven § 515, stk. 2.

Medarbejderaktier

Der kan ikke foretages udlæg i medarbejderaktier, der er båndlagt under henvisning til ligningslovens nu afskaffede § 7 A. § 7 A blev ophævet ved L2011 1382, og bestemmelsen gælder for tildeling af medarbejderaktier senest 31. december 2012, forudsat af aftalen om tildelingen var indgået senest den 21. november 2011. Se UfR.1994.663/1V.

Der kan heller ikke foretages udlæg i medarbejderobligationer, som er båndlagt efter den tidligere lov om særlig indkomstskat § 16. Loven blev ophævet ved lov nr. 313 af 17. maj 1995.

Bemærk

Der må ikke foretages udlæg i båndlagte medarbejderaktier, selvom skyldneren selv har anvist aktierne til udlæg. Se UfR.2008.336/2V.

Ophavsrettigheder

Ophavsmandens ret til at råde over sit værk kan ikke gøres til genstand for kreditorforfølgning hverken hos:

• ophavsmanden eller
• nogen, hvor rettigheden er overgået ved ægteskab eller arv.

Se ophavsretsloven § 62, stk. 1. Kreditor kan derfor ikke fremtvinge en udgivelse mv. af værket. Der kan heller ikke foretages udlæg i retten til fremtidige vederlag, men derimod i udbetalte eller optjente vederlag.

Kreditorforfølgning i eksemplarer af værket kan heller ikke foretages hos ophavsmanden selv eller hos nogen, hvor eksemplarer er overgået ved ægteskab eller arv, hvis forfølgningen retter sig mod:

• manuskripter
• stokke, plader, forme eller lignende, hvorved et kunstværk kan udføres eller
• eksemplarer af kunstværker, som ikke er udstillet, udbudt til salg eller på anden måde godkendt til offentliggørelse.

Se ophavsretsloven § 62, stk. 2.

Dog kan kunstværker og manuskripter gøres til genstand for udlæg, hvis de har været udstillet eller udbudt til salg. Se UfR.1985.812Ø.

Fotografens eneret svarer til de rettigheder, der tilkommer en ophavsmand til beskyttede værker. Se ophavsretsloven § 70, stk. 1.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteret
UfR 2014.126 H	A fik i efteråret 1997 udbetalt en erhvervsevnetabserstatning og købte sammen med ægtefællen B en ejendom. Højesteret fandt det tilstrækkeligt godtgjort, at udbetalingen på 500.000 kr. direkte og udelukkende hidrørte fra det udbetalte erstatningsbeløb, men at beskyttelsen var bortfaldet ved skyldners senere låneoptagelse i ejendommen, jf. retsplejeloven § 513, stk. 4.
UfR 2013.3063 H	Der kunne gøres udlæg i en mælkekvote, da denne var omfattet af skyldners formue. Højesteret udtalte, at B på tidspunktet for udlægget under iagttagelse af reglerne i mælkekvotebekendtgørelsen kunne overdrage kvoten til en anden bedrift uden samtidig overdragelse af et landbrugsareal, ligesom den kunne sælges på kvotebørsen. På den baggrund, og da mælkekvoten ikke var omfattet af tinglysningsloven § 38, fandt Højesteret, at mælkekvoten måtte anses for at være et formueaktiv, der kan foretages udlæg i, jf. retsplejeloven § 508.	Bortsalg sker ved tvangssalg foretaget af fogedretten gennem Mælkeudvalgets kvotebørs, se. UfR2014.2995V
SKM2013.161.HR	Pantefogeden havde foretaget arrest i skyldners fordring på udlodning af fondsmidler. Skyldner gjorde gældende at udbetalingen var kreditorbeskyttet efter retsplejeloven § 512, stk. 1 og stk. 3, 1. pkt. Højesteret udtalte, at retsplejeloven § 512 udgør undtagelser fra det almindelige udgangspunkt om, at udlæg kan foretages i hele skyldners formue, jf. retsplejeloven § 507. Da skyldner ikke havde ret til en ydelse fra Fonden, som ikke kunne kræves betalt til andre end hende personligt, blev fordringen ikke anset som fritaget i medfør af retsplejeloven § 512, stk. 1. Da udbetalingen ikke hovedsageligt kunne anses for at tjene til at skaffe skyldner midler til et rimeligt underhold, var fordringen derfor heller ikke undtaget efter retsplejeloven § 512, stk. 3.
UfR 2002.1742 H	Reglen om, at der ikke må foretages udlæg i beløb, der er udbetalt som erstatning for invaliditet efter retsplejeloven § 513, stk. 1, 2. pkt., måtte anvendes analogt på invaliderenteydelser. Da ydelserne imidlertid var blevet hævet af skyldner uden at være klart adskilt fra hans øvrige aktiver, kunne de gøres til genstand for udlæg og hørte derfor under konkursmassen efter konkursloven § 32 og § 36. Dette gjaldt også de ydelser, som var blevet udbetalt efter konkursdekretets afsigelse.
UfR 1996.1699/2 H	Ikke udlæg i effekter, som var anskaffet for en del af en erstatning for tab af erhvervsevne.
UfR 1983.388 H	Lønmodtagernes Garantifond (LG) afskåret fra modregning over for skyldner, som havde anmeldt krav på løn mv. hos fonden. Efter en samlet vurdering af lovens formål og karakteren af kravene efter grundsætningen i retsplejeloven §§ 511 og 512, kunne fonden ikke modregne over for skyldner.
Landsretten
UfR 2019.3585 VLK	Forsyningsselskab kunne ikke få foretaget udlæg på grundlag af betalingspåkrav i en ejendom, der var købt for udlægsfritagne midler fra personskadeerstatning.
UfR 2014.3293 Ø	Vielsesring fra tidligere ægteskab vurderet til 8.000 kr. var ikke undtaget fra udlæg efter retsplejeloven § 515, stk. 1.
SKM2014.67.ØLR	I sagen opretholdt Østre Landsret udlæg i en erstatningssum, der var tilkendt skyldner ved en byretsdom, som efterfølgende var blevet anket af modparten. Landsretten fandt, at der var tale om et aktiv tilhørende skyldners formue, hvis identitet kunne fastslås, og at der ikke var tale om fremtidig erhvervelse, eftersom erstatningskravet var opstået som følge af en skade, der var sket i 2010.
SKM2013.864.VLR	SKAT kunne foretage udlæg i en forsikringssum, der muligvis ville blive udbetalt til skyldner som erstatning i forbindelse med tyveri af en række genstande.
SKM2013.358.ØLR	Pantefogeden havde foretaget udlæg i forskellige guldsmykker til sikkerhed for skyldners gæld. Skyldner protesterede mod udlægget og gjorde bl.a. gældende, at flere af smykkerne, herunder en ring, vurderet af Bruun-Rasmussen til 2.000 kr., havde en særlig personlig betydning, idet disse var speciallavet og modtaget som gave. Fogedretten fandt ikke, at ringen havde en sådan personlig betydning for skyldner, at denne burde undtages efter retsplejeloven § 515. Udlægget blev derfor alene ophævet for så vidt angår et herrearmbåndsur, vurderet til 500 kr., samt for en armring vurderet til 4.000 kr., idet retten fandt det bevist, at denne ikke tilhørte skyldner, men hans hustru. Østre Landsret var enig i fogedrettens resultat og begrundelsen herfor og stadfæstede afgørelsen.
SKM2012.616.VLR	Vestre Landsret fandt, efter en afvejning af smykkernes helt særlige personlige betydning i forhold til smykkernes værdi, at et guldarmbånd, vurderet til 5-6.000 kr. og en ring, vurderet til ca. 1.800 kr. var undtaget for udlæg efter retsplejeloven § 515, stk. 1. I øvrigt stadfæstede Landsretten fogedrettens kendelse.
UfR 2007.336/2 V	Fogedretten nægtede at genoptage en udlægsforretning, fordi fogedretten mente, at det var tvivlsomt, om forbuddet mod udlæg i medarbejderaktier, jf. kendelse gengivet i U.1994.663.V, også gjaldt, når skyldneren selv havde anvist aktierne til genstand for udlæg. Landsretten genoptog fogedforretningen og ophævede udlægget for de aktier, der stadig var i behold, med henvisning til, at der ikke kan foretages udlæg i medarbejderaktier, så længe de er båndlagt.
UfR 2007.1761/2 V	Frimærkesamling med affektionsværdi og vurderet til 5.200 kr. var omfattet af retsplejeloven § 515, stk. 1.
UfR 2001.1920 V	Et ægtepar havde begge underskrevet et ejerpantebrev på 210.000 kr. til en långiver, der havde ydet lån til mandens anskaffelse af bilen for ca. 262.000 kr. i 1993. Långiveren begærede i juni 2000 udlæg foretaget i bilen for et tilgodehavende på 200.000 kr. Landsretten anså bilen, der var udstyret med et særligt drejesæde, for at være et nødvendigt hjælpemiddel for hustruen, der i 1992 havde fået bevilget støtte efter den sociale lovgivning til køb af en bil, efter retsplejeloven § 515, stk. 2, og var derfor undtaget fra udlæg.
UfR 2001.1182 Ø	Efter vilkårene var gavekortet personligt, og udlæg kunne derfor ikke foretages i fordringen. Se retsplejeloven § 512, stk. 1. Da udsteder af gavekortet imidlertid havde erklæret sig villig til i det foreliggende tilfælde at opfylde fordringen over for kreditor, hvis skyldner gav sit samtykke hertil, fandtes beskyttelsen i retsplejeloven § 512, stk. 1, ikke at kunne påberåbes.
UfR 2001.498 Ø	Skyldneren var lam i hele underkroppen og kørestolsbruger. Bilen var købt i 1997 og særligt indrettet på grund af hans handicap. Skyldneren var afhængig af bilen til almindelig transport, herunder til et edb-kursus. Der var tale om en beskeden, ældre, særlig indrettet personbil, der af landsretten ansås for et nødvendigt hjælpemiddel, som var undtaget fra kreditorforfølgning efter retsplejeloven § 515, stk. 2.
UfR 1996.9	Udlægshaver kunne efter en tvangsauktion beholde lejebeløb, der var forfaldne og indbetalt, inden bedre prioriteret panthaver havde foretaget udlæg, men ikke senere forfaldne og indbetalte lejebeløb.
UfR 1994.663/1 V	Ikke udlæg i medarbejderaktier, som var båndlagt under henvisning til ligningsloven § 7 A.
UfR 1993.798 Ø	Lejeindtægter tilfaldt efter tvangsauktion ufyldestgjort panthaver, der havde gjort udlæg heri.
UfR 1992.369 V	Efter en samlet vurdering af formålet med loven om Lønmodtagernes Garantifond sammenholdt med grundsætningen i retsplejeloven §§ 511 og 512 kunne det ikke tillades, at der foretoges udlæg i en lønmodtagers krav mod fonden, og en kreditors begæring herom blev derfor nægtet.
UfR 1991.750	Deklaration om, at en ejendom, som var købt for en erstatning for tab af erhvervsevne, antaget til tinglysning.
UfR 1990.644 V	Skyldners datter havde store talevanskeligheder, og lægen havde foreslået, at hun sprogligt blev bombarderet med talepædagogiske bånd, hvilket krævede fjernsyn og videobåndoptager. Skyldners farvefjernsyn og videobåndoptager ansås ikke som nødvendige hjælpemidler efter retsplejeloven § 515, stk. 2.
UfR 1989.283 V	Det var uden betydning, hvordan løn/arbejdsvederlag blev betegnet, beregnet eller udbetalt. Landsretten udtalte: "Efter ordlyden af denne bestemmelse er indtjenings- eller fortjensttidspunktet afgørende for fastlæggelsen af udlægsadgangen, og beskyttelsen mod udlæg findes ikke ud fra formålssynspunkter at kunne fastlægges videre, herunder heller ikke ved analogislutning i tilfælde, hvor et krav, der er omfattet af bestemmelsen, løbende vil være fortjent mere end syv dage før forfaldsdagen."
UfR 1988.882 V	Varevogn ikke nødvendigt hjælpemiddel efter kreditkøbslovens § 24 sammenlignet med retsplejeloven § 515, stk. 2. En varevogn, der var købt af D med ejendomsforbehold til blandet erhvervsmæssig og privat brug, anvendtes nu af D til transport af ægtefællen til hendes arbejde og i forbindelse med Ds daglige indkøb. Selv om D var alvorligt handicappet og hans mulighed for at anvende vognen var af væsentlig betydning også for hans psykiske tilstand, kunne vognen ikke karakteriseres som et nødvendigt hjælpemiddel.
UfR 1985.812 Ø	Skulpturer, der havde været på udstilling, var ikke fritaget for udlæg.