Indhold
Dette afsnit handler om Skattestyrelsens sikkerhed for skattekravet ved henlæggelse efter etableringskontoloven.
Afsnittet indeholder:
- Skattestyrelsens sikkerhed for skattekravet
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skattestyrelsens sikkerhed for skattekravet
De beløb, der er indsat på etablerings- eller iværksætterkontoen eller anbragt i et særskilt depot af obligationer, tjener til sikkerhed for skatte- eller afgiftskrav, og de indsatte beløb kan ikke forlanges udbetalt, før skatte - eller afgiftskravet er fyldestgjort. Se ETBL § 9, stk. 3, sammenholdt med ETBL § 10, stk. 3, og ETBL § 11, stk. 1, 5 og 9.
I de tilfælde, hvor der kan gå længere tid, før kravet er opgjort, kan der eventuelt gives tilladelse til udbetaling af et acontobeløb af indskuddet. Ansøgning om dette skal sendes til Skattestyrelsen.
Pengeinstituttet må i de nævnte tilfælde først udbetale fra en konto, når det har modtaget meddelelse om det. Pengeinstituttet har pligt til at indbetale den del af beløbet, der efter meddelelse fra Skattestyrelsen svarer til skatten. Se § 6 i bekendtgørelse nr. 430 af 27.maj 2009 om indskud på etablerings- og iværksætterkonto.
De almindelige bestemmelser om håndpanteret gælder for den lovbestemte sikkerhedsret i etableringskontoloven. Se TfS 1995, 109 VLR.
I afgørelsen TfS 1997, 124 BR, fandt retten, at skattemyndighederne ved at udsende en meddelelse om spærring af etableringskontomidler til et pengeinstitut på et grundlag, der senere blev underkendt, havde handlet ansvarspådragende i forhold til skatteyderen.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsretsdomme |
| TfS 1995, 109 VLR | En indehaver af en etableringskonto hævede kort før sin konkurs ved afgivelse af urigtige oplysninger til sin bank det fulde kontoindestående, uden at der skete indeholdelse af et beløb til dækning af forfaldne skattekrav, som efter etableringskontoloven er sikret i indeståendet. Skyldner gemte de hævede penge, som efter konkursen blev konfiskeret af politiet og afleveret til bostyret. Skattemyndighederne gjorde over for konkursboet et separatistkrav gældende svarende til det skattekrav, som var udløst ved hævningen af kontoen. Landsretten fandt, at almindelige regler om håndpant er gældende for den lovbestemte sikkerhedsret i etableringskontoloven, og at fornøden rådighedsberøvelse og individualisering var sket. Da der samtidig var ført identifikationsbevis, fandtes et separatistkrav at bestå. | |
| Byretsdomme |
| TfS 1997, 124 BR | En lønmodtager havde i en årrække foretaget indskud på etableringskonti. I 1990 købte han 1/3 af en industriejendom, mens de resterende 2/3 blev købt af det ApS, som han var ansat i. Til brug for købet hævede han i sin bank 188.000 kr. af investeringsindskuddet for årene 1980-87. Den kommunale skattemyndighed anså ikke virksomheden for at være en selvstændig virksomhed i forhold til hans fortsatte ansættelse og fandt, at betingelserne ikke var opfyldt for skattefrit at kunne hæve etableringskontomidlerne. Kommunen sendte derfor en spærringsmeddelelse for årene 1978, 1979 og 1988 til banken. Landsskatteretten fandt imidlertid, at lønmodtageren havde påbegyndt selvstændig virksomhed i ejendommen i 1990, og at betingelserne for at hæve etableringsmidlerne var opfyldt. Efter at landsskatteretskendelsen var udsendt, modtog lønmodtageren en ny årsopgørelse med restskat på i alt 38.136 kr. Retten fandt, at skattemyndigheden ved at udsende spærringsmeddelelse på et grundlag, der senere blev underkendt, havde handlet ansvarspådragende overfor lønmodtageren, og kommunen dømtes til at betale en erstatning på 38.136 kr. med tillæg og procesrente fra sagens anlæg i 1994. | Se Skatteministerens svar i TfS 1997, 627. |