Indhold

Afsnittet handler om de økonomiske og subjektive betingelser, der skal være til stede for, at en skyldner kan få gældssanering.

Afsnittet indeholder:

  • Overordnet om betingelserne for at få gældssanering
  • Økonomiske betingelser
  • Forhold, der taler imod gældssanering
  • Gældens alder
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Overordnet om betingelserne for at få gældssanering

En kendelse om gældssanering forudsætter, at nogle særlige økonomiske og subjektive betingelser er opfyldt. De økonomiske og de subjektive betingelser vurderes hver for sig i nævnte rækkefølge. Det vil sige, at de subjektive betingelser først vurderes, når det er konstateret, at de økonomiske betingelser er opfyldt. Er de økonomiske betingelser ikke opfyldt, afvises gældssanering allerede af denne grund. Se mere nedenfor under "Økonomiske betingelser".

De subjektive betingelser består i, at skyldner ikke må være omfattet af de afslagsgrunde, der nævnes i konkurslovens § 197, stk. 2. Se herom nedenfor under "Forhold, der taler imod gældssanering".

Økonomiske betingelser

Skifteretten kan efter en skyldners begæring afsige kendelse om gældssanering, hvis

  1. skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser ("kvalificeret insolvens"), og
  2. det må antages, at gældssanering vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.

Se konkurslovens § 197, stk. 1. De to led gennemgås nærmere herunder.

a) "Kvalificeret insolvens"

Skyldner skal godtgøre, at denne ikke er i stand til og ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser. Skyldneren skal med andre ord være håbløst forgældet eller kvalificeret insolvent.

Kravet om kvalificeret insolvens bygger på en vurdering af skyldnerens nuværende og fremtidige indtægts- og formueforhold, samt den øvrige husstands indtægtsforhold. Hvis gælden hovedsageligt er opstået før ægteskabet/samlivet, kan der ses bort fra ægtefællens/samleverens økonomiske forhold. Se gældssaneringsbekendtgørelsens § 3, stk. 3.

Det må afklares, hvor stor en del af skyldnerens indtægt der bliver til overs, når samtlige anerkendte udgifter til bolig, leveomkostninger og evt. underholdsforpligtelser er betalt.

Gældens størrelse er ikke noget absolut beløb, men afhænger af en beregning over, hvor stor en gæld skyldneren kan forrente og afdrage ud fra sin økonomiske situation. Det må undersøges, om skyldneren har mulighed for at rejse væsentlige beløb gennem realisation af aktiver, herunder om skyldnerens udgifter, f.eks. til bolig, kan nedbringes.

Det forudsættes, at skifteretten ved vurderingen af om skyldneren opfylder den økonomiske betingelse, kun medtager den del af skyldners aktivmasse, der skal realiseres eller på anden måde indgå i skyldners forslag til betaling til kreditorerne. Har skyldner fx modtaget en méngodtgørelse, der ikke skal inddrages i gældssaneringen, skal den heller ikke inddrages i vurderingen af, om skyldner ikke kan, og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne, opfylde sine gældsforpligtelser. Dette gælder i almindelighed også for skyldners sædvanlige pensionsordninger. Formuleringen "inden for de nærmeste år" må efter retspraksis antages at omfatte en tidshorisont på omkring 10 år.

I de tilfælde hvor skyldner har holdt en udbetalt kapitalpension klart adskilt fra sin øvrige formue, kan denne sum efter omstændighederne holdes delvist ude af gældssaneringssagen. En sådan udbetalt kapitalpension kan dog ikke holdes ude af insolvensvurderingen, da det konkret kan virke stødende over for fordringshaverne.

Retspraksis

Fra retspraksis kan nævnes følgende afgørelser:

  • UfR 2015.1060 ØLR. Gældens samlede størrelse på 266.754 kr. sammenholdt med at skyldner var fuldt erhvervsaktiv talte afgørende imod gældssanering. Oplysning om en ikke-aktualiseret kautionsforpligtelse kunne ikke føre til et andet resultat.
  • UfR 2014.624 VLR. Gældssanering nægtet 38-årig, som følge af gældens størrelse i forhold til skyldnerens betalingsevne. Den økonomiske betingelse i konkurslovens § 197, stk. 1, var på den baggrund ikke opfyldt i relation til gældens absolutte størrelse sammenholdt med skyldnerens forhold i øvrigt. Dividenden blev fastsat til 52 % og skyldneren dermed kunne afdrage omkring halvdelen af den samlede gæld (eksklusive renter) indenfor 5 år.
  • UfR 2014.3131 ØLR. Gældssanering nægtet indledt for 35-årig skyldner, som følge af gældens størrelse i forhold til skyldnerens betalingsevne. Dividenden blev fastsat til omkring 50 % (inklusiv påløbne renter og omkostninger). Den økonomiske betingelse i konkurslovens § 197, stk. 1 ansås ikke for at være opfyldt, da gælden måtte antages at kunne afvikles inden for ca. 10 år og derfor ikke kunne anses for udsigtsløs.
  • UfR 1997.625 VLR. Gældssanering tilkendt til 44-årig skyldner. Dividende til kreditorerne fastsat til 46,7 %. Den økonomiske betingelse i konkurslovens § 197, stk. 1 ansås for at være opfyldt, henset til gældens størrelse, samt skyldnerens alder og indtægtsforhold, der ikke kunne påregnes væsentligt forbedret i en overskuelig fremtid.

b) Varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold

Hvis en skyldner trods en gældssanering forventes fortsat at være nødt til at stifte gæld for at overholde sine økonomiske forpligtelser, udgør en gældssanering ikke nogen endelig løsning på skyldners økonomiske problemer. Er skyldner håbløst forgældet, og vil en gældssanering medføre en varig forbedring af skyldners økonomiske forhold, skal skyldner som hovedregel meddeles gældssanering, medmindre de forhold, der er nævnt i konkurslovens § 197, stk. 2 taler imod det.

Forhold, der taler imod gældssanering

De subjektive betingelser for gældssanering består i, at skyldner ikke må være omfattet af de afslagsgrunde, der nævnes i konkurslovens § 197, stk. 2. 

Det betyder, at skifteretten i almindelighed ikke kan afsige kendelse om gældssanering, hvis en eller flere af følgende forhold gør sig gældende:

  1. Skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede,
  2. Skyldneren har handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender, herunder hvis en ikke uvæsentlig gæld
    1. er stiftet på et tidspunkt, hvor skyldneren var ude af stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser,
    2. er opstået som følge af, at skyldneren har påtaget sig en finansiel risiko, der stod i misforhold til skyldnerens økonomiske situation,
    3. er stiftet med henblik på forbrug eller
    4. er gæld til det offentlige, som er oparbejdet systematisk,
  3. En ikke uvæsentlig gæld er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold,
  4. Skyldneren har undladt at afdrage på sin gæld, selv om skyldneren har haft rimelig mulighed herfor,
  5. Skyldneren har indrettet sig med henblik på gældssanering eller
  6. Skyldneren stifter ny gæld, efter at gældssaneringssag er indledt.

Se konkurslovens § 197, stk. 2.

1) Skyldnerens økonomiske forhold uafklarede

For det første har en eventuel usikkerhed om skyldnerens økonomiske forhold betydning for skifterettens vurdering af, om skyldneren kan godtgøre ikke at være i stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser nu eller i fremtiden. Desuden kan det have betydning for vurderingen af, om det må antages, at gældssanering vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold. Er skyldnerens økonomiske forhold uafklarede, skal dette derfor indgå som en del af vurderingen efter konkurslovens § 197, stk. 1, dvs. kravet om kvalificeret insolvens.

For det andet har usikkerhed om skyldnerens økonomiske forhold betydning for, om skifteretten har tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tilrettelægge skyldnerens afdragsordning.

Skifteretten skal i en kendelse om gældssanering, hvor skyldneren får henstand med betaling af den del af gælden, som fortsat skal bestå, angive afdragsperiodens længde samt størrelsen af og forfaldstiden for de afdrag, som skyldneren skal betale i afdragsperioden. Se konkurslovens § 216, stk. 3. Bestemmelsen forudsætter, at skyldnerens budgetmæssige forhold (indtægts- og udgiftsforhold) i afdragsperioden kan fastslås med den fornødne grad af sikkerhed. Er skyldnerens indkomst- eller budgetforhold uafklarede i et sådant omfang, at det har betydning for gældssaneringssagen, skal skifteretten som altovervejende hovedregel afslå en begæring om gældssanering.

Eksempler på uafklarede økonomiske forhold 

Skyldnerens økonomiske forhold er f.eks. uafklarede, hvis skyldneren er arbejdsløs eller under uddannelse. Se dog umiddelbart nedenfor. Er der usikkerhed om skyldnerens boligforhold, medfører dette også typisk, at skyldnerens økonomiske forhold må anses for at være uafklarede.

Har skyldneren i en længere periode f.eks. været arbejdsløs, og er den pågældende uden nogen relevant uddannelse, kan den pågældendes økonomiske forhold dog efter omstændighederne anses for at være afklarede. Dette gælder, selv om skyldneren modtager arbejdsløshedsunderstøttelse eller kontanthjælp. Det er i retspraksis antaget, at der i denne situation kan være tilstrækkelig klarhed med hensyn til skyldnerens, eller ægtefællens, fremtidige beskæftigelsessituation og indtægtsforhold, så den pågældende kan få gældssanering.

Har skyldneren en tidsbegrænset ansættelse, herunder f.eks. ansættelse på åremål, afhænger det også af en konkret vurdering af den pågældendes nuværende og tidligere ansættelsesforhold, økonomiske forhold mv., om hans eller hendes økonomiske forhold må anses for afklarede i en sådan grad, at den pågældende kan få gældssanering. Har en skyldner f.eks. igennem en årrække været ansat i flere på hinanden følgende tidsbegrænsede stillinger af nogenlunde ensartet karakter, kan den pågældendes arbejdsmæssige og økonomiske forhold derfor efter omstændighederne anses for afklarede.

Har skyldneren ikke udfyldt oplysningsskema (selvangivelse/udvidet selvangivelse) i året eller årene forud for en begæring om gældssanering, har den pågældende som udgangspunkt uafklarede økonomiske forhold, da det f.eks. ikke er muligt at fastslå, om skyldneren er berettiget til at fremføre et skattemæssigt underskud, eller om der vil blive udløst en restskat.

Hvis det kan lægges til grund, at skyldneren er arveberettiget efter en person, hvis dødsfald er meget nært forestående, kan den pågældendes økonomiske forhold desuden efter omstændighederne også være uafklarede.

Bemærk

Foruden den aktuelle situation skal insolvensbedømmelsen kun dække de nærmeste år. En formodning om stor indtægtsforøgelse eller arv, der kan ligge langt ude i fremtiden, er derfor uden betydning. Hvor langt perioden kan strækkes, afhænger af, hvor stor sikkerhed der er for de eventuelle fremtidige økonomiske forbedringer.

2) Økonomisk uforsvarlighed 

Der er i konkurslovens § 197, stk. 2, nr. 2 litra a-d beskrevet nogle ikke udtømmende eksempler på økonomisk uansvarlighed, der kan udelukke gældssanering.

Dette er gældende, hvis en ikke uvæsentlig gæld:

  1. er stiftet på et tidspunkt, hvor skyldneren var ude af stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser. Det er f.eks. tilfældet, hvis skyldner optager nye lån for at kunne afdrage på sine allerede forfaldne gældsforpligtelser.
  2. er opstået som følge af, at skyldneren har påtaget sig en finansiel risiko, der stod i misforhold til skyldnerens økonomiske situation. Herved tænkes f.eks., at skyldneren på et tidspunkt, hvor den pågældende var insolvent eller risikerede at blive insolent ved den påtagne risiko, har foretaget økonomiske transaktioner, der må karakteriseres som, spekulationsprægede, f.eks. ved at påtage sig forpligtelser, der er opstået ved tegning af anparter uden sammenhæng med skyldnerens erhvervsudøvelse.
  3. er stiftet med henblik på forbrug. Det drejer sig fx om lån stiftet til indkøb af større forbrugsgoder og til almindelige dagligvarer.
  4. Er gæld til det offentlige, som er oparbejdet systematisk. Her vil gældssanering blive nægtet, hvis skyldner f.eks. har oparbejdet gæld i form af moms- og skatterestancer, børnebidrag og daginstitutionskrav. Gælden anses for at være oparbejdet systematisk, hvis skyldneren over en årrække har benyttet de offentlige kasser som en "selvbestaltet kredit", altså uden at det offentlige har haft mulighed for at hindre kravets opståen, f.eks. en bevidst fejlagtig udfyldelse af sin forskudsregistrering mv.

En gældspost kan være "ikke uvæsentlig" både ud fra en relativ vurdering i forhold til skyldnerens samlede gæld og ud fra en absolut vurdering. For en skyldner, der har en samlet gæld på 250.000 kr., er f.eks. en yderligere låneoptagelse på 2.500 kr. i almindelighed uvæsentlig. Har skyldneren på den anden side en gæld på flere millioner kroner, kan en yderligere låneoptagelse efter omstændighederne være væsentlig, selvom den kun udgør få procent af gældens samlede størrelse, men som i absolutte tal er betydelig.

Har skyldneren enkelte mindre gældsposter af nyere dato, forhindrer dette efter konkurslovens § 197, stk. 2, nr. 2, litra a, ikke i sig selv gældssanering, hvis der kan anføres en rimelig begrundelse for gældsstiftelsen. Dette kan f.eks. være låneoptagelse med henblik på at skaffe skyldneren og dennes familie en nødvendig bolig eller beskedent transportmiddel, som er nødvendigt for, at skyldneren kan komme til og fra arbejde. I den situation kan skifteretten dog bestemme, at kendelse om gældssanering kun skal omfatte fordringer, der er stiftet inden et af skifteretten fastsat tidspunkt, der ligger forud for gældssaneringssagens indledning. Se konkurslovens § 199, stk. 1. Det er i sådanne situationer desuden naturligt for skifteretten at overveje, at forlænge den periode hvor skyldneren skal afdrage på den bestående del af gælden som led i gældssaneringen.

Retspraksis

Fra retspraksis kan nævnes følgende afgørelser:

  • UfR 2017.3149 ØLR. Landsretten udtalte, at indefrosne ejendomsskatter (som efter lovgrundlaget er et lån til betaling af ejendomsskatter, som kommunen yder til personer, der har nået folkepensionsalderen) ikke kan anses for en "systematisk oparbejdet gæld", jf. konkurslovens § 197, stk. 2, nr. 2, litra d. En sådan gæld var derfor ikke til hinder for gældssanering.
  • UfR 2016.621 ØLR. Ikke grundlag for gældssanering i konkurs, da skyldner havde undladt at lede det selskab, hvorfra en betydelig del af gælden stammede, forsvarligt. Skyldners økonomiske forhold var desuden uafklarede.
  • Fuldmægtigen 2016.54 ØLR. Skyldneren havde ikke indgivet selvangivelser i årene 2010-2013 og restskatterne for årene var i et vidst omfang opgjort på baggrund af foreløbige fastsættelser. Anset som systematisk oparbejdet gæld til det offentlige.
  • SKM2005.73 VLR. Gældssanering nægtet, da skyldneren reelt havde fortsat den virksomhed, der var årsagen til den gæld, der ønskedes omfattet af en gældssanering.
  • UfR 1998.979 VLR. Gældssanering blev ikke nægtet, selv om hovedparten af gælden stammede fra køb af skibsanparter i 1980'erne (der var ikke oparbejdet væsentlig gæld siden).
  • Fuldmægtigen 1986.94 VLR. Gældssanering blev nægtet, da der var tale om offentlig gæld, som var oparbejdet gennem flere år, ligesom der forelå en nyere straf for momsunddragelse.

Restskatter, der udelukkende skyldes renter af gammel skattegæld, er ikke systematisk oparbejdet.

Der kan ligeledes i den samlede vurdering tages hensyn til, om restancer hovedsageligt bygger på skønsmæssige ansættelser (evt. ansat for højt), og om disse ikke er blevet genoptaget i rette tid, eventuelt på grund af sygdom, økonomisk sammenbrud mv.

3) Strafbare eller erstatningspådragende forhold

Gældssanering er som hovedregel også udelukket, hvis en væsentlig gæld er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold, jf. konkurslovens § 197, stk. 2, nr. 3.

Gæld, der er pådraget ved strafbare forhold, omfatter også sagsomkostninger mv. forbundet med en straffesag. Det ville virke stødende, hvis gæld, der er pådraget ved strafbart forhold, skulle kunne bortfalde helt eller delvist ved en gældssanering kort tid efter den strafbare handling eller undladelse. Sådanne krav skal derfor være noget ældre end anden gæld, før de kan gældssaneres. Længden af den periode, der skal være forløbet, inden der kan meddeles gældssanering, når gælden stammer fra strafbare eller erstatningspådragende forhold, afhænger af en konkret vurdering af omstændighederne ved pådragelsen af kravet. Er et erstatningskrav f.eks. opstået som følge af et forsætligt eller groft uagtsomt forhold, er gældssanering udelukket i længere tid, end hvis kravet er pådraget ved simpel uagtsomhed.

Retspraksis

Fra retspraksis kan nævnes følgende afgørelser:

  • UfR 2016.2317 VLR. Skyldner, der i 2016 søgte gældssanering for en gæld på 27,7 mio. kr., var i 2015 blev idømt en bøde på 280.000 kr. for manglende arbejdstilladelse til udenlandske medarbejdere i perioden 2011-2012. Landsretten fandt, at skyldner havde pådraget sig en ikke uvæsentlig gæld af nyere dato ved strafbare forhold, og tiltrådte, at der ikke blev indledt gældssaneringssag
  • 2000.2528 ØLR. Dét at en del af skyldnernes gæld var pådraget ved strafbart forhold, kunne i sig selv ikke udelukke gældssanering.
  • UfR 2015.1439 VLR. Ikke grundlag for gældssanering, da en ikke uvæsentlig del af gælden var opstået i forbindelse med strafbare forhold
  • UfR 2001.221 VLR. Skyldneren havde en samlet gæld på 2.280.288 kr., hvoraf knap 360.000 kr. var erstatningskrav vedrørende kriminalitet begået i 1993. Efter det oplyste om gældens hidtidige afvikling sammenholdt med oplysningerne om skyldnerens nuværende personlige og sociale forhold sammenholdt med resocialiseringshensyn, blev der afsagt gældssaneringskendelse.
  • UfR 2000.2528 ØLR. Dét at en del af skyldnernes gæld var pådraget ved strafbart forhold, kunne i sig selv ikke udelukke gældssanering.
  • UfR 2000.1456 ØLR. Landsretten fandt, henset til karakteren af den kriminalitet skyldneren havde begået, at den herved opståede gæld, der var henholdsvis 19 og 10 år gammel, ikke burde være til hinder for gældssanering.

Mindre bøde- eller erstatningskrav hindrer normalt ikke i sig selv en gældssanering.

4) Undladt at afdrage på gælden trods rimelig mulighed herfor

Hvis skyldneren har haft en indtægt, der muliggjorde afdrag, eller hvor der er tilfaldet skyldneren midler fra en ophævet pensionsordning, gavebeløb eller lignende, og hvor skyldneren i stedet for at betale af på gælden selv har brugt beløbet, er det en hindring for at opnå gældssanering. Se konkurslovens § 197, stk. 2, nr. 4.

Retspraksis

Fra retspraksis kan nævnes følgende afgørelser:

  • UfR 2017.1937 ØLR. Skyldner havde i 2 år modtaget tilbagebetalinger fra det tidligere SKAT, som blev anvendt til forbrug og indskud til en lejlighed. Da skyldner havde haft mulighed for at afdrage på sin gæld, men havde undladt dette, tiltrådte landsretten, at der ikke kunne indledes en gældssaneringssag.
  • UfR 2016.2159 HR. Ansøgning om gældssanering afslået, da skyldneren gennem flere år havde undladt at afdrage på sin gæld, selv om han havde haft mulighed for det.

5) Indrettet sig på gældssanering

Har skyldneren indrettet sig med henblik på gældssanering, vil gældssanering normalt blive nægtet. Se konkurslovens § 197, stk. 2, nr. 5.

En skyldner kan have indrettet sig med henblik på gældssanering hvis denne f.eks., inden indgivelse af begæring, har bragt sine aktiver i kreditorly eller har indbetalt et beløb på en pensionsordning, der ikke kan tilbagekøbes og dermed ikke indgår i sagen om gældssanering.

Foreligger der utilbørlige forhold af mere systematisk art, må gældssanering som hovedregel anses for udelukket. Det gælder f.eks. i tilfælde, hvor skyldner gennem særlige arrangementer har forstået at indrette sig sådan, at skyldner og dennes husstand har kunnet opretholde en i forhold til gælden urimelig høj levestandard, men samtidig har vist sig at være immune over for retsforfølgning.

Hvis skyldner kun eller fortrinsvis har betalt på kautionssikret gæld med henblik på at friholde kautionisterne for deres kautionsforpligtelser, taler dette også mod gældssanering.

Retspraksis

Fra retspraksis kan nævnes følgende afgørelser:

  • UfR 2000.2216 HR. Skyldner havde efter en konkurs en gæld på ca. 1,2 mio. kr. Han havde desuden kautioneret for 3,2 mio. kr. Kautionsforpligtelsen var ikke aktuel. I afdragsperioden kunne afsættes dividende af kautionsforpligtelsen således, at den opsparede dividende udloddes til de øvrige kreditorer, såfremt kautionsforpligtelsen ikke aktualiseres inden periodens udløb. Skyldners kautionsforpligtelse hindrede derfor ikke indledning af gældssaneringssag og Højesteret hjemviste herefter sagen til skifteretten.

Bemærk

Hvis gældssaneringen begrænses, så den kun angår den ældre del af gælden, kan det efter omstændighederne fjerne betænkelighederne ved gældssanering, når skyldnerens utilbørlige forhold kun har relation til den nye del af gælden. Se hertil konkurslovens § 199, stk. 1.

6) Ny gæld efter indledningen af gældssaneringssag

Stifter skyldner ny gæld, efter at gældssaneringssagen er indledt, vil dette som udgangspunkt medføre, at gældssanering nægtes. Dette gælder selv helt små lånoptagelser eller nye restancer mv.

Det forhold, at en skyldner tidligere er nægtet gældssanering fordi skyldneren har stiftet gæld efter sagens indledning, indebærer ikke at den pågældende i al fremtid er afskåret fra at få gældssanering. Se konkursloven § 197, stk. 2, nr. 6.   

Retspraksis

Fra retspraksis kan nævnes følgende afgørelser:

  • SKM2010.121.ØLR. Skifterettens kendelse om gældssanering skulle ophæves, fordi skyldneren siden gældssaneringssagens begyndelse var blevet pålagt tre bøder, ligesom skifteretten ikke havde fået oplyst, at skyldneren havde ejerskabet til to biler.

Andre omstændigheder, der taler imod gældssanering 

Uanset konkursloven § 197, stk. 2 kan skifteretten nægte gældssanering, hvis der foreligger andre omstændigheder, som taler afgørende imod gældssanering. Se konkursloven § 197, stk. 4.

Der kan forekomme situationer, hvor gældssanering efter en konkret vurdering bør nægtes, selv om der ikke foreligger nogen af de opregnede udelukkelsesgrunde. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor skyldneren, eller et medlem af husstanden, har valgt ikke at udnytte sin erhvervsevne fuldt ud ved f.eks. at være gået fra fuldtidsarbejde til deltidsarbejde. 

Har en skyldner tidligere opnået gældssanering, kan en ny gældssanering ikke udelukkes, heller ikke selv om der er forløbet relativ kort tid fra den tidligere gældssanering, hvis de foreliggende omstændigheder klart viser, at gældssanering er ubetænkelig. Dette kan f.eks. være tilfældet, når skyldner fuldt ud har opfyldt sine forpligtelser i henhold til den tidligere gældssaneringskendelse, og der ikke er noget mistænkeligt i omstændighederne ved pådragelsen af den nye gæld.

Mulighed for eftergivelse efter anden lovgivning er uden betydning 

Ved afgørelsen om gældssanering skal det ikke tages i betragtning, om skyldneren har mulighed for at opnå eftergivelse efter anden lovgivning. Se konkursloven § 197, stk. 5. At skyldner f.eks. kan opnå eftergivelse af gæld for skatter og afgifter, udelukker derfor ikke gældssanering.

Gældens alder 

Der skal lægges vægt på gældens alder. Se konkurslovens § 197, stk. 3. Dette skal forstås sådan, at hvis der foreligger en afslagsgrund efter konkurslovens § 197, stk. 2, så vil denne afslagsgrund svækkes efterhånden som årene går. Hvis skyldner i øvrigt opfylder betingelserne efter konkurslovens § 197, stk. 1, og der ikke foreligger konkrete afslagsgrunde efter stk. 2, så har gældens alder ikke selvstændig betydning.

Bestemmelsen er udtryk for et princip om, at jo yngre gælden er, desto mere tungtvejende bliver omstændighederne ved gældens pådragelse, for afgørelsen om gældssanering. Det samme kan anføres om de handlinger, der er nævnt i konkurslovens § 197, stk. 2, nr. 4 og 5, fordi betydningen heraf ligeledes svækkes med tiden. Det forhold, at skyldneren har undladt at afdrage på sin gæld, selv om skyldneren har haft rimelig mulighed herfor, vil fx efter en længere årrække ikke i sig selv udelukke gældssanering.

Der kan ikke fastsættes en absolut grænse for, hvornår en gældspost har nået en alder, hvor betydningen af de forhold vedrørende gældsstiftelsen, der er nævnt i konkurslovens § 197, stk. 2, er aftaget i en sådan grad, at gældssanering ikke længere er udelukket.

Gældens alder må vurderes sammen med omstændighederne ved gældens pådragelse, herunder grovheden af det forhold, der udelukker gældssanering.

Er gælden opstået som følge af en enkeltstående og nu overstået begivenhed, f.eks. en erhvervsvirksomheds sammenbrud eller en tvangsauktion, skal gældens alder tillægges mindre betydning.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Kommentarer

Højesteret

UfR 2016.2159 HR

Ansøgning om gældssanering afslået, da skyldneren gennem flere år havde undladt at afdrage på sin gæld, selv om han havde haft mulighed for det.

 

UfR 2000.2216 HR

En kautionsforpligtelse, der endnu ikke var blevet aktualiseret, var ikke til hinder for at der blev afsagt gældssaneringskendelse.

 

Landsretten

UfR 2017.3149 ØLR

Landsretten udtalte, at indefrosne ejendomsskatter (som efter lovgrundlaget er et lån til betaling af ejendomsskatter, som kommunen yder til personer, der har nået folkepensionsalderen) ikke kan anses for en "systematisk oparbejdet gæld", jf. konkurslovens § 197, stk. 2, nr. 2, litra d. En sådan gæld var derfor ikke til hinder for gældssanering.

 

UfR 2017.1937 ØLR

Skyldner havde i 2 år modtaget tilbagebetalinger fra det tidligere SKAT, som blev anvendt til forbrug og indskud til en lejlighed. Da skyldner havde haft mulighed for at afdrage på sin gæld, men havde undladt dette, tiltrådte landsretten, at der ikke kunne indledes en gældssaneringssag

 

UfR 2016.2317 VLR

Skyldner, der i 2016 søgte gældssanering for en gæld på 27,7 mio. kr., var i 2015 blev idømt en bøde på 280.000 kr. for manglende arbejdstilladelse til udenlandske medarbejdere i perioden 2011-2012. Landsretten fandt, at skyldner havde pådraget sig en ikke uvæsentlig gæld af nyere dato ved strafbare forhold, og tiltrådte, at der ikke blev indledt gældssaneringssag.

 

UfR 2016.621 ØLR

Ikke grundlag for gældssanering i konkurs, da skyldner havde undladt at lede det selskab, hvor en betydelig del af gælden stammede fra, forsvarligt, og da A’s økonomiske forhold var uafklarede.

 

Fuldmægtigen 2016.54 ØLR

Skyldneren havde ikke indgivet selvangivelser i årene 2010-2013 og restskatterne for årene var i et vidst omfang opgjort på baggrund af foreløbige fastsættelser. Anset som systematisk oparbejdet gæld til det offentlige. Gældssaneringssag ikke indledt.

 

UfR 2015.1439 VLR

Ikke grundlag for gældssanering, da en ikke uvæsentlig del af gælden var opstået i forbindelse med strafbare forhold.

 

UfR 2015.1060 ØLR

Gældens samlede størrelse på 266.754 kr. sammenholdt med at skyldner var fuldt erhvervsaktiv talte afgørende imod gældssanering. Oplysning om en ikke-aktualiseret kautionsforpligtelse kunne ikke føre til et andet resultat.

 

UfR 2014.3131 ØLR

Dividenden blev fastsat til ca. 50 % (inklusiv påløbne renter og omkostninger). Gældssanering nægtet indledt, da gælden ikke kunne anses for udsigtsløs.

 

UfR 2014.624 VLR

Dividenden blev fastsat til 52 %. Gældssanering nægtet som følge af gældens størrelse i forhold til skyldnerens betalingsevne, da skyldneren kunne afdrage omkring halvdelen af den samlede gæld (eksklusive renter) inden for 5 år.

 

SKM2010.121 ØLR

Gældssanering ophævet på grund af tre nye parkeringsbøder efter sagens påbegyndelse, ligesom skyldner ikke havde oplyst om ejerskabet til to biler.

 

SKM2005.73 VLR

Den virksomhed, der havde påført skyldneren gæld, blev reelt fortsat i en andens navn. Gældssanering udelukket.

 

UfR 2001.221 VLR

En del af gælden stammede fra fire væbnede røverier, som skyldner havde afsonet tre og et halvt års fængsel for. Dette talte imod gældssanering, men på skyldners gode sociale forhold efter de begåede røverier, herunder at han loyalt havde afdraget på gælden bevirkede, at gældssaneringskendelse blev afsagt.

 

UfR 2000.2528 ØLR

Gældssanering ikke udelukket på trods af, at størstedelen af gælden stammede fra erstatning i forbindelse med kriminalitet.

 

UfR 2000.1456 ØLR

Skyldnerens gæld pådraget ved kriminalitet, var ikke til hinder for gældssanering, da gælden var henholdsvis 19 og 10 år gammel.

 

UfR 1998.979 VLR

Hovedparten af gælden stammede fra investering i skibsanparter. Gældssanering ikke nægtet af denne grund.

 

UfR 1997.625 VLR

Dividende på ca. 47 %. Gældssanering indledt på grund af gældens størrelse og skyldnerens alder og indtægtsforhold.

 

Fuldmægtigen 1986.94 VLR

Offentlig gæld oparbejdet gennem flere år, samtidig med at der forelå momsunddragelse. Gældssanering nægtet.