Indhold

Dette afsnit handler om de betingelser, der skal være opfyldt, for at Skatteforvaltningen kan iværksætte forkortet afregning eller stille krav om sikkerhed i forbindelse med, at virksomheden anmelder sig til registrering.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• De objektive betingelser
• Opgørelse af tab eller usikret restance
• Den subjektive betingelse
• Eksempler
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

For at iværksætte forkortet afregning eller stille krav om sikkerhed i forbindelse med at virksomheden anmelder sig til registrering skal både de objektive og den subjektive betingelse være opfyldt. Se OPKL § 11.

De objektive betingelser

De objektive betingelser er, at personerne bag virksomheden inden for de seneste fem år

• som ejer
• direktions- eller bestyrelsesmedlem eller
• filialbestyrer

har haft væsentlig indflydelse på en anden virksomhed, der har påført staten et samlet tab som følge af konkurs eller anden insolvens eller har skabt en usikret restance til told-og skatteforvaltningen på mere end 50.000 kr.

Den usikrede restance eller tabet skal vedrøre

• moms
• A-skat
• AM-bidrag
• selskabsskat
• lønsumsafgift
• punktafgifter eller
• personskatter og bidrag, herunder restskat

og stamme fra driften af en eller flere virksomheder.

Tilknytning til virksomheden

I den virksomhed, der anmelder sig til registrering, skal den fysiske eller juridiske person, der er årsag til kravet om forkortet afregning eller sikkerhedsstillelse, enten være

• den, der ejer virksomheden
• den, der reelt driver virksomheden
• medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion
• filialbestyrer i virksomheden.

I en sag fandt landsskatteretten, at SKAT ikke i tilstrækkelig grad i sin afgørelse om sikkerhedsstillelse havde påvist, at der var tale om stråmandsforhold. Indehaveren af en rengøringsvirksomhed, G1, blev afkrævet en sikkerhed på 334.000 kr. som betingelse for registrering. Dette var begrundet med, at han blev anset for at ville drive stråmandsvirksomhed for sin far, hvis rengøringsvirksomhed G2, var lukket dagen før den ønskede start på G1. Farens virksomhed var lukket for at undgå en konkursbegæring med et usikret tilgodehavende på over 50.000 kr.

Ud over det branche- og tidsmæssige sammenfald lagde SKAT ved sin afgørelse vægt på, at sønnen som 22-årig skulle starte med et budget på 2,4 - 3 mio. kr. og med tre ansatte. Derudover lagde SKAT vægt på, at advokaten for G1 i et høringssvar henviste til G2, ligesom en af kunderne i G2 over for SKAT havde oplyst, at betaling af en faktura til G2 blev returneret, fordi kontoen var lukket, men at kunderne stadig fik gjort rent af virksomheden, der nu blot bar et andet navn, måske G1.

Landsskatteretten vurderede, at SKAT ikke havde ført bevis for, at faren havde en sådan rolle i G1, at han måtte anses for reelt at drive virksomheden. Landsskatteretten lagde vægt på, at G1 skulle drives fra andre lokaler, end dem, der blev anvendt af G2, ligesom sønnen havde erhvervsmæssig erfaring inden for rengøringsbranchen. Faren var desuden ikke på listen over ansatte i G1. Se SKM2009.88.LSR. Se også SKM2018.27.LSR, hvor Landsskatteretten, ud fra en formodning om stråmandsvirksomhed fandt, at SKAT med rette havde stillet krav om sikkerhedsstillelse. SKAT havde begrundet afgørelsen med, at direktørens familiemedlem, A, havde været direktør i flere virksomheder i samme branche med større restancer til SKAT, samt at der var datomæssig sammenfald mellem en afvisning af registrering af familiemedlem A’s virksomhed og ansøgningen om registrering af selskabet. SKAT havde endvidere fremlagt oplysninger om, at direktørens familiemedlem, B, havde haft en virksomhed, hvor SKAT ligeledes havde en formodning om, at det var direktørens familiemedlem, A, der reelt stod for driften.

Ejerbegrebet for juridiske personer

Hvis den virksomhed, der anmelder sig til registrering, er et selskab, en fond eller en forening m.v., eller hvis den usikrede restance/tabet vedrører en af disse virksomhedsformer, anses følgende personkredse som ejer:

• En person, der i aktieavancebeskatningslovens forstand betragtes som hovedaktionær, dvs. navnlig personer, der inden for de seneste 5 år har ejet mindst 25% af aktiekapitalen eller rådet over mere end 50% af stemmeværdien. Dog 10 år, hvis aktierne er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse.
• Et selskab mv. der i virksomheden ejer kapitalandele, som behandlet i kursgevinstlovens regel om koncernforbundne selskaber, KGL § 4, stk. 2., dvs. navnlig selskaber, foreninger mv. hvor samme aktionærkreds direkte eller indirekte ejer mere end 50 % af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 % af stemmerne i hvert selskab. 
• En fysisk eller juridisk person, der udøver en kontrol over virksomheden, som behandlet i LL § 2, stk. 2, dvs. ved direkte eller indirekte at eje mere end 50 % af aktiekapitalen eller råde over mere end 50 % af stemmerne.

Opgørelse af tab eller usikret restance

Opgørelsen af tabet eller den usikrede restance skal vedrøre

• moms
• A-skat
• AM-bidrag
• selskabsskat
• lønsumsafgift
• punktafgifter eller
• personskatter og bidrag, herunder restskat

og stamme fra driften af en eller flere virksomheder. 

Hvis restancen vedrørende personskatter og bidrag, herunder restskat, ikke kun stammer fra en relevant virksomhed, men også skyldes en anden skattepligtig indkomst, skal der foretages en opdeling, så det sikres, at kun den del af beløbet, der kan henføres til virksomheden, medregnes.

I opgørelsen af tabet skal medregnes eventuelle personskatter og bidrag, herunder restskat, der er blevet nulstillet i forbindelse med fx konkursbehandling af et selskab. Se afsnit A.D.6 om nulstilling.

Det er den samlede usikrede restance eller tab, der skal være større end 50.000 kr. Beløbet kan stamme fra flere virksomheder. Opgørelsen skal ske som et nettobeløb uden renter, gebyrer og eventuelle bøder mv.

Eksempel

En person har indenfor de seneste 5 år været direktør for et anpartsselskab, der er gået konkurs med et tab på 30.000 kr. for staten. Personen deltager desuden i en igangværende virksomhed, der har en usikret restance til told- og skatteforvaltningen på 35.000 kr. Her vil det være det samlede beløb på 65.000 kr., der skal indgå i vurderingen af, om betingelserne er opfyldt.

Den subjektive betingelse

Den subjektive betingelse er, at Skattestyrelsen skønner, at virksomhedens drift indebærer en nærliggende risiko for, at denne igen vil oparbejde restance til staten, og dermed nærliggende risiko for at staten igen vil lide tab.

Dette vil fx være tilfældet, hvis den person, der er baggrunden for overvejelserne, på utilbørlig måde har begunstiget andre kreditorer på Skattestyrelsens bekostning, så disse kreditorer er blevet favoriseret.

Det vil også være tilfældet, hvis den virksomhed, der har påført statskassen tabet eller den usikrede restance på over 50.000 kr., har fjernet aktiver for at bringe disse i ly for kreditorerne. Fjernelse af aktiverne vil måske være strafbart som skyldnersvig. Se straffeloven § 283.

Det kan også indgå i vurderingen, om tabet eller den usikrede restance er opbygget over en længere periode i modsætning til en kortere periode umiddelbart forud for en konkurs. Hvis restancen er oparbejdet over længere tid, vil det tale for, at personen ikke har vilje eller orden på sine pligter i forhold til Skattestyrelsen og dermed større risiko for fremtidig tab for det offentlige.

Det betyder, at en virksomhed, der gik konkurs på grund af omstændigheder udefra, som virksomheden ikke kan lastes for, ikke skal sættes på forkortet afregning kun fordi den subjektive betingelse, nærliggende risiko for tab, ikke er opfyldt.

Konkursrytteri

Den subjektive betingelse vil også være opfyldt, hvis en virksomhedsejer eller den person, der har bestemmende indflydelse i selskabet, flere gange henholdsvis er gået konkurs med virksomhederne eller har ladet dem gå til tvangsopløsning ved skifteretten, og statskassen har lidt tab i den forbindelse. De nye virksomheder er typisk startet umiddelbart efter konkursen eller tvangsopløsningen af den tidligere virksomhed og på den måde, at aktiverne er købt ud af den gamle virksomhed.

Se også afsnit G.A.3.4.1.8 om konkurskarantæne.

Notifikation for deltagelse i momskarrusel

Hvis virksomheden modtager en notifikation, fordi virksomheden har deltaget i en momskarrusel, kan dette også opfylde den subjektive betingelse.

Eksempler

Følgende er eksempler på situationer, hvor der hverken bør kræves forkortet afregning eller sikkerhed.

Eksempel 1

En advokat anmelder et selskab til registrering. Han indtræder som bestyrelsesformand. Det konstateres, at han var bestyrelsesformand i et selskab, der er gået konkurs, og det offentlige har lidt et tab på mere end 50.000 kr.

Ved nærmere undersøgelser viser det sig, at advokaten er indtrådt i det tidligere selskab udelukkende med det formål at forsøge at redde dette, hvilket er mislykkedes. Konkret kan det i dette tilfælde være, at advokaten ikke har haft væsentlig indflydelse på årsagerne til selskabets konkurs, hvis han først er indtrådt efter de økonomiske problemer er opstået og som led i hans professionelle arbejde.

Eksempel 2

Et selskab anmelder sig til registrering. Det konstateres, at et medlem af bestyrelsen tidligere har været bestyrelsesmedlem og hovedaktionær i et selskab, der fire år tidligere er gået konkurs med et tab på mere end 50.000 kr. for det offentlige. 

I den mellemliggende periode har bestyrelsesmedlemmet haft bestemmende indflydelse på et større antal andre selskaber, der har afregnet skatter og afgifter til tiden og derfor ikke har været i restance. Der er på den baggrund ikke umiddelbart grundlag for at tro, at der vil være risiko for, at det nu anmeldte selskabs virksomhed vil indebære en nærliggende risiko for, at statskassen kommer til at lide tab.

Eksempel 3

En person anmelder en frisørsalon til registrering. Det konstateres, at vedkommendes ægtefælle indtil for tre år siden har drevet en personlig entreprenørvirksomhed, der blev afmeldt med en usikret restance til told-og skatteforvaltningen på mere end 50.000 kr. I den mellemliggende periode har han fortsat driften af entreprenørvirksomheden i et selskab, der har afregnet skatter og afgifter rettidigt.

Da der ikke er tegn på, at den nu anmeldte frisørvirksomhed på nogen måde har noget at gøre med ægtefællens gamle entreprenørvirksomhed, bør reglerne om forkortet afregning eller sikkerhedsstillelse ikke bruges.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Kommentarer
Landsskatteretskendelser
SKM2018.27.LSR	Landsskatteretten fandt, at SKAT ud fra en formodning om stråmandsvirksomhed med rette havde stillet krav om sikkerhedsstillelse ved et selskabs registrering vedrørende moms, A-skat og AM-bidrag, samt at SKATs afgørelse ikke var behæftet med mangler i relation til partshøring og begrundelse. SKAT havde begrundet afgørelsen med, at direktørens familiemedlem, A, havde været direktør i flere virksomheder i samme branche med større restancer til SKAT, samt at der var datomæssig sammenfald mellem en afvisning af registrering af familiemedlem A’s virksomhed og ansøgningen om registrering af selskabet. SKAT havde endvidere fremlagt oplysninger om, at direktørens familiemedlem, B, havde haft en virksomhed, hvor SKAT ligeledes havde en formodning om, at det var direktørens familiemedlem, A, der reelt stod for driften. Landsskatteretten anførte endvidere, at således som sagen forelå oplyst for Landsskatteretten, var der en formodning for, at selskabet reelt skulle drives af et andet familiemedlem (A). Det måtte herefter efter Landsskatteretten påhvile selskabet at fremlægge oplysninger, der kunne afkræfte denne formodning. Selskabet fremlagde ikke sådanne oplysninger. Landsskatteretten fandt videre, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte SKATs vurdering, hvorefter der ved familiemedlem A’s deltagelse i selskabet bestod en nærliggende risiko for tab for staten. Landsskatteretten fandt derfor, at betingelserne for at stille krav om sikkerhedsstillelse var opfyldte.
SKM2009.88.LSR	Der kunne ikke stilles krav om  sikkerhedsstillelse i forbindelse med, at en søn anmeldte en virksomhed til registrering. Faderen havde netop ophørt en virksomhed indenfor samme branche, hvor det offentlige havde lidt tab.