Indhold

Dette afsnit beskriver de særlige regler, der gælder for opkrævning og inddrivelse af underholdsbidrag til børn eller en tidligere ægtefælle.

 Afsnittet indeholder:

  • Regelgrundlag
  • Inddrivelse af forskudsvis udlagte børnebidrag
  • Inddrivelse af privatretlige bidrag
  • Forældelse af bidrag
  • Særligt vedrørende den bidragsberettigede
  • Klageadgang
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Vedrørende inddrivelse af danske krav på underholdsbidrag i udlandet se afsnit G.A.3.6.2.4

Vedrørende inddrivelse af udenlandske bidrag i Danmark se afsnit G.A.3.6.3.2

Regelgrundlag

Reglerne om kompetencen til opkrævning og inddrivelse af underholdsbidrag findes i:

Udbetaling Danmark opkræver fordringer på underholdsbidrag. Det gælder både

  • bidrag, der tilkommer det offentlige, især børnebidrag der er forskudsvis udlagt efter børnetilskudsloven, og
  • privatretlige bidrag.

Se bidragsopkrævningsloven § 2.  

►Hvis et underholdsbidrag ikke betales, kan Udbetaling Danmark tage stilling til, om kravet skal overdragelse til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Se bidragsopkrævningsbekendtgørelsens § 4, stk. 2.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive underholdsbidrag efter reglerne i gældsinddrivelsesloven. Se gældsinddrivelseslovens § 1, stk. 1, og gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 1, stk. 1, hvoraf det direkte fremgår, at private underholdsbidrag skal inddrives efter reglerne i gældsinddrivelsesloven.◄

Bemærk

En bidragsberettigede kan ikke selv inddrive krav på underholdsbidrag, idet disse er omfattet af gældsinddrivelsesloven. Se UfR 2017.1344 ØLK., hvor Østre Landsret udtalte, at der ikke er hjemmel til, at den bidragsberettigede selv kan inddrive på bidraget gennem fogedretten, og ej heller til, at fogedretten kan foretage udlæg for underholdsbidrag.

Inddrivelse af forskudsvis udlagte børnebidrag

Når børnebidrag udbetales forskudsvis, indtræder det offentlige i retten til at indkræve bidraget. Se børnetilskudsloven § 18, stk. 1. ►Som nævn ovenfor, kan Udbetaling Danmark overdrage bidraget til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis bidraget ikke betales.◄

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive forskudsvis udlagte bidrag ved:

Herudover kan restanceinddrivelsesmyndigheden indgå aftaler om afdragsordninger med bidragspligtige efter gældsinddrivelseslovens § 3, stk. 3.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan også yde henstand efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 11 og § 12, når skyldner ikke har en aktuel betalingsevne, eller når der foreligger særlige forhold.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan desuden eftergive forskudsvis udlagte bidragskrav efter de generelle regler om eftergivelse i gældsinddrivelseslovens § 13.

Inddrivelse af privatretlige bidrag

Når et bidrag ikke er udbetalt forskudsvis, er der tale om et privatretligt bidrag.

Bidrag, der ikke er forskudsvis udlagt, benævnes også:

  •  kode 01-bidrag, der er privatretlige bidrag
  •  kode 02-bidrag, der er bidrag, hvor det offentlige er indtrådt i retten til bidraget efter aktivlovens § 97, stk. 1.

Bidrag, der ikke er forskudsvis udlagte, kan forekomme for følgende bidragstyper:

  • Ægtefælle-/partnerbidrag (kode 01-bidrag).
  • Ægtefælle-/partnerbidrag, hvor det offentlige, i forbindelse med tidligere udbetaling af kontanthjælp, er indtrådt i retten til ægtefælle-/partnerbidraget (kode 02-bidrag).
  • Børnebidrag, hvor bidraget overstiger normalbidragets grundbeløb, eller hvor normalbidraget ikke er udlagt af det offentlige (kode 01-bidrag).
  • Børnebidrag, hvor det offentlige er indtrådt i retten til bidraget ved barnets anbringelse uden for hjemmet (kode 02-bidrag).
  • Børnebidrag, hvor forskudsvis udbetaling er afslået (kode 01/02-bidrag).
  • Ikke-forskudsvis udbetalte bidrag, der bygger på udenlandske bidragsresolutioner (kode 01/02- bidrag) samt Færøerne og Grønland (kode 1902-bidrag).
  • Uddannelsesbidrag (kode 01/02-bidrag).
  • Særbidrag, fx til dåb, konfirmation samt underhold til moderen ved og omkring fødslen, hvis disse ikke er forskudsvis udlagt.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive privatretlige bidrag. ved:

Herudover kan restanceinddrivelsesmyndigheden indgå afdragsordninger med bidragspligtige efter gældsinddrivelseslovens § 3, stk. 3.

Bemærk

Indtrædelsesretten efter gældsinddrivelseslovens § 8, stk. 2 gælder for både forskudsvist udlagte◄

Henstand

►Se afsnit G.A.3.1.3.1 Reglerne om inddrivelsesmæssig henstand.◄

Afdragsordninger

Se afsnit G.A.3.1.1.1 Afdragsordninger for personer

Afskrivning og eftergivelse

Vedrørende privatretlige bidragskrav gælder følgende i forbindelse med afskrivning og eftergivelse:

  • Restanceinddrivelsesmyndigheden kan ikke eftergive den privatretlige del af underholdsbidraget. Se SKM2009.1.SKAT.
  • Restanceinddrivelsesmyndigheden kan ikke afskrive privatretlige bidrag efter gældsinddrivelseslovens § 16

Da restanceinddrivelsesmyndigheden ikke har hjemmel til at afskrive eller eftergive privatretlige bidrag, kan restanceinddrivelsesmyndigheden ikke indgå frivillige kreditorordninger, uden samtykke fra den bidragsberettigede.

Universalforfølgning

►Restanceinddrivelsesmyndigheden overtager ved overdragelse af fordringer mv. til inddrivelse kreditorbeføjelserne. Se gældsinddrivelseslovens § 3, stk. 1.◄

Hvis en bidragspligtig bliver taget under

  • gældssaneringsbehandling
  • konkursbehandling eller
  • rekonstruktionsbehandling

►og der er udstedt proklama efter at bidraget er overdraget til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, er det således restanceinddrivelsesmyndigheden der varetager bidragsberettigedes interesser, og anmelder kravet i skyldners bo. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 1, stk. 2.◄

Forældelse af bidrag

Lov om udskydelse af forældelsen

Fordringer vedrørende underholdsbidrag, der er overdraget til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, er omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 1.

Se hertil afsnit G.A.2.4.1

Særligt om forældelse vedrørende inddrivelse i PSRM

Bemærk at der gælder særlige forældelsesregler for fordringer vedrørende forskudsvis udlagte og privatretlige underholdsbidrag, som er under inddrivelse i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystem PSRM.

Se hertil afsnit G.A.2.4.3 om forældelse af fordringer under inddrivelse i inddrivelsessystemet PSRM.

Forskudsvis udlagte børnebidrag

Når et bidrag udbetales forskudsvis, indtræder det offentlige i retten til at indkræve bidraget. Det offentliges ret hertil forældes efter forældelsesloven, dog er forældelsesfristen 10 år. Se børnetilskudslovens § 18.

Dette betyder, at det offentliges ret til at indkræve forskudsvist udbetalt bidrag forældes efter 10 år. Der er tale om en absolut frist, da forældelseslovens suspensionsregel i forældelseslovens § 3, stk. 2, ikke gælder for disse krav. I øvrigt gælder forældelsesloven vedrørende afbrydelse af forældelsen, herunder tillægsfristen i forældelseslovens § 14.

Privatretlige bidrag

Privatretlige bidrag er underlagt forældelse efter forældelseslovens § 8. Dvs. at fordringerne på de enkelte ydelser i henhold til grundfordringen forældes som selvstændige krav efter de almindelige regler i forældelseslovens § 2 og § 3. Hvis grundfordringen forældes i medfør af forældelseslovens § 8, 1. pkt., forældes ethvert krav på de enkelte ydelser også. Forældelsesfristen for grundfordringen er 10 år. De 10 år regnes fra det seneste betalte bidrag. Hvis der aldrig har været betalt bidrag, regnes de 10 år fra den dag, det første bidrag kunne kræves betalt.

Private bidrag er omfattet af forældelseslovens regler, hvorfor de som udgangspunkt har en 3-årig forældelse efter forældelseslovens § 3, stk. 1. Forældelsesfristen for disse fordringer afbrydes og suspenderes efter de almindelige forældelsesregler i forældelsesloven, samt efter reglerne i gældsinddrivelsesloven når bidragene er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

Særligt vedrørende den bidragsberettigede

I sager med privatretlige bidrag, har den bidragsberettigede, ved forespørgsel hos restanceinddrivelsesmyndigheden, mulighed for at få oplyst,

  • hvad den aktuelle gæld, der specifikt vedrører bidragsberettigedes krav på privatretligt underholdsbidrag er, samt hvilke indbetalinger, der har været på gælden og
  • om gælden modtager dækning.

►Bidragsberettigedes status som part

Det beror på en konkret vurdering af bidragsberettigedes interesse i den enkelte sag om inddrivelse af privatretlige underholdsbidrag, om bidragsberettigede har en så væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i sagens udfald, at bidragsberettigede opnår partsstatus.

Som udgangspunkt har bidragsberettigede ikke en så væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i de enkelte afgørelser om inddrivelse af bidrag hos bidragspligtige, at bidragsberettigede får partsstatus. Eksempelvis ved afgørelse om iværksættelse af lønindeholdelse hos bidragspligtige.

Bidragsberettigede vil derimod som udgangspunkt have en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i afgørelser, der direkte vedrører bidragsberettigedes fordringer. Det kan eksempelvis være, hvis Gældsstyrelsen træffer en afgørelse om, at bidragsberettigedes fordringer er forældede.◄

►Klageadgang

Se afsnit G.A.2.2 Klager.

Særligt vedrørende bidragsberettigedes klagemuligheder

I forhold til afgørelser om inddrivelse hos den bidragspligtige, anses bidragsberettigede som udgangspunkt ikke som klageberettiget, idet den bidragsberettigede ikke har en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse. Se ovenfor under bidragsberettigedes status som part.

Bidragsberettigede kan ikke klage til Skatteankestyrelsen over Gældsstyrelsens valg af de enkelte inddrivelsesindsatser hos den bidragspligtige. Det skyldes, at restanceinddrivelsesmyndighedens beslutning om, hvilken inddrivelsesindsats, denne vælger at gælden skal inddrives ved, er faktisk forvaltningsvirksomhed. Se også afsnit G.A.2.2.4 Sondringen mellem afgørelse og faktisk forvaltningsvirksomhed, samt SKM2017.636.SANST.

Når restanceinddrivelsesmyndigheden vurderer, at bidragsberettigede har partsstatus i en afgørelse, vil bidragsberettigede kunne klage over denne afgørelse i henhold til  gældsinddrivelseslovens § 17. Se hertil afsnit G.A.2.2 Klager, for generel information om klageadgang efter § 17, samt information om kompetencen til behandling af klager mv.

Klage over manglende inddrivelse

Bidragsberettigede kan klage over manglende inddrivelse af sine krav, efter retningslinjerne i SKM2018.349.SKTST.

Klagen vil i første omgang blive behandlet af restanceinddrivelsesmyndighedens direktør.

Hvis den bidragsberettigede ikke er tilfreds med svaret, kan bidragsberettigede få Borger- og retssikkerhedschefens vurdering.◄

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Kommentarer

Landsretten

 UfR 2017.1344 ØLK

Ankestyrelsen havde truffet afgørelse om, at M skulle betale ægtefællebidrag til H. H anmodede Udbetaling Danmark om at indeholde skyldige bidrag og fremsendte efterfølgende rekvisition til fogedretten om inddrivelse af bidragene. Fogedretten fremmede udlægsforretningen. Landsretten ophævede fogedrettens afgørelse og afviste anmodningen om tvangsfuldbyrdelse, idet der ikke er hjemmel til, at udlæg for underholdningsbidrag kan foretages af fogedretten.

Skatteankestyrelsen

SKM2018.349.SKTST

Meddelelsen beskriver retningslinjer for behandling af indsigelser over Skatteforvaltnignens behandling af spørgsmål, som ikke er afgørelser.

 SKM2017.636.SANST

Skatteankestyrelsen afviste en klage over et brev fra restanceinddrivelsesmyndigheden benævnt afgørelse vedrørende en afdragsordning indgået mellem restanceinddrivelsesmyndigheden og en bidragspligtig, som blev fremsendt til den bidragsberettigede i forbindelse med parthøringen. Der blev lagt vægt på, at brevet sendt i forbindelse med parthøringen skete som led i restanceinddrivelsesmyndighedens faktiske forvaltningsvirksomhed, og at den indgåede afdragsordning mellem restanceinddrivelsesmyndigheden og den bidragspligtige var en frivillig indgået aftale.

En klage over restanceinddrivelsesmyndighedens faktiske forvaltningsvirksomhed behandles af Gældsstyrelsen efter retningslinjerne i SKM2018.349.SKTST om retningslinjer for behandling af indsigelser over Skatteforvaltningens behandling af spørgsmål, der er ikke er afgørelser.

SKM-meddelelser

 SKM2009.1.SKAT

Hjemlen til eftergivelse af gæld til det offentlige er flyttet fra opkrævningsloven til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.