Sag BS-45633/2021-ALB

Parter

A

(v/advokat Henrik Rahbek)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Maria Norgil Donslund)

Denne afgørelse er truffet af dommer Lars Krunderup.

Retten har modtaget sagen den 29. november 2021.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører i første række - for så vidt angår indkomstårene 2014, 2015 og 2016 - spørgsmålet om, hvorvidt der med henvisning til en række indsætninger og overførsler til A’s bankkonto er grundlag for, jf. statsskattelovens § 4 at forhøje hans skattepligtige personlige indkomst. I anden række vedrører sagen - for så vidt angår indkomsterne 2014 og 2015 - spørgsmålet om, hvorvidt A eller nogen på hans vegne har handlet mindst groft uagtsomt, og om der som følge heraf er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2014 og 2015, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Sagen angår herved prøvelse af dele af Skatteankenævn Aalborgs afgørelse af 30. august 2021.

A har principalt påstået sin skattepligtige indkomst for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 nedsat med kr. 146.799, 127.143 kr. og 144.234 kr, subsidiært at A’s indkomstopgørelser for indkomstårene 2014, 2015, og 2016 hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Skatteministeriet har påstået frifindelse, mod at A’s skattepligtige indkomst nedsættes med 98.300 kr. i indkomståret 2014, 97.999,50 kr. i indkomståret 2015, og 94.414,11 kr. i indkomståret 2016.

Sagens oplysninger

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2. Den afgivne partsforklaring gengives dog i dommen.

Parterne er enige om, at sagen - efter Skatteministeriets ændrede påstand i påstandsdokumentet af 14. februar 2024 - alene angår følgende overførsler fra G1-virksomhed til A’s konto:

·  2014 - 8 nærmere angivne overførsler, i alt 43.500 kr.

·  2015 - 5 nærmere angivne overførsler, i alt 21.150 kr.

·  2016 - 9 nærmere angivne overførsler, i alt 56.000 kr.

Parterne er videre enige om, at sagen tillige angår:

·  Et beløb på 5.000 kr. indbetalt den 13. februar 2014 med teksten "Døgn­boks indbetaling" og

·  Et beløb på 8.000 kr. indbetalt den 20. januar 2015 med teksten "Januar 2015".

Endelig er parterne enige om, at sagen også angår spørgsmålet om hvorvidt der i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, var grundlag for ekstraor­dinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2014 og 2015. Der er ikke under sagen størrelsesmæssige uenigheder om opgørelse af påstandene.

Forklaringer

A har forklaret, at han driver selvstændig virksomhed med følgebiler til blandt andet vindmølletransporter. Det begyndte han med lige in­den corona. Tidligere drev han værtshuset (red.fjernet.værtshus) i Y1-gade i selska­bet G2-ApS, som han var eneejer af. Der var problemer med at få øko­nomien til at hænge sammen, især på grund af de skyhøje huslejer. Selskabet endte med at gå konkurs. Han mener, at det skete i 2017.

Han er enebarn og begge hans forældre har drevet selvstændig virksomhed, hvilket han også selv gør og har gjort i en længere periode. Han har ingen deci­deret uddannelse, udover sin gymnasiale uddannelse. Hans mor NB, har drevet virksomhed med boligadministration, G1-virksomhed, men det gør hun ikke længere. Hun er blevet syg med (red.sygdom.nr.1.fjernet) og er nu på pleje­hjem. Det blev rigtig alvorligt med sygdommen for cirka (red.tal.nr.1.fjernet) år siden. Morens re­visor, SP, har fået en (red.skade.nr.1.fjernet) eller lignende, så han kan heller ikke hjælpe med brugbart regnskabsmateriale.

Han har modtaget løn fra morens virksomhed for forskelligt forefaldende ar­bejde - at tømme kælderrum, rydde sne mv.

De konkrete indsætninger på kontoen har han følgende bemærkninger til:

·  "Udlæg" 20.000 kr. den 24. januar 2014 (ekstrakten side 199) er et beløb, han har fået af sin mor til økonomisk hjælp. Han husker ikke præcist hvad beløbet skulle bruges til.

·  "forårshilsen" 5.000 kr. den 12. marts 2014 (side 200) er en påskegave fra moren. Moren rejste tit til Y3-by i påsken og syntes at han også skulle have det godt derhjemme.

·  "(red.musikband.nr.1.fjernet)" 2.000 kr. den 7. april 2014 er en overførsel til køb af to endagsbilletter til (red.festival.nr.1.fjernet) i 2014. (red.musikband.nr.1.fjernet), som hans mor var en stor fan af, spillede på (red.festival.nr.1.fjernet) den sommer. De aftalte, at han skulle tage med hende til koncerten. Han købte to billetter og be­løbet er til refusion heraf. Sommerprogrammet blev dog for presset og de kunne alligevel ikke komme afsted. Som følge heraf solgte han billetterne igen. At han har haft dem til salg, kan ses på det fremlagte facebookopslag af 3. juli 2014 (ekstrakten side 197). Det endte med, at han på Nibe Festival solgte dem til en, der hedder (red.fjernet.ukendt.person). Prisen var 1.300 kr. for 2 bil­letter og hendes betaling er en af de overførsler, som skattemyndighe­derne nu har accepteret ikke skal beskattes.

·  "påskeæg" 1.500 kr. den 22. april 2014 (ekstrakten side 201) er et udtryk for, at moren hellere ville give ham penge end et påskeæg. Hun sagde, at han var blevet for tyk.

·  "udlæg" 6.000 kr. den 13. maj 2014 (ekstrakten side 202) er et udtryk for, at hun var flink til at hjælpe ham. Økonomien var stram for ham, idet han kun hævede 15.000 kr. i virksomheden. Han har nu familie og (red.børn.nr.1.fjernet).

·  "arbejdsløn" 2.000 kr. (ekstrakten side 203) og "arbejdsløn Y2-vej" (ekstrakten side 204), begge den 8. august 2014 var arbejde, som han ud­førte på adressen Y2-vej, hvor han boede. Det var en stor stue, som de delte op ved at bygge en skillevæg. Han fraflyttede boligen, som var ejet af hans mor, i sommeren 2017. Han vil tro, at begge overførsler dre­jede sig om det samme.

·  "køretøj til lillesøster"/"daddy" 5.000 kr. den 3. november 2014 er en gave til køb af barnevogn til hans datter, der blev født den (red.dato.nr.1.fjernet). Det var vigtigt for moren, at barnevognen ikke blev købt før barnet var født.

·  1.000 kr. den 31. marts 2015 (ekstrakten side 221) er hans bedste bud, at det var påskegaven for det år.

·  "april" 11.150 kr. den 8. april 2015 (ekstrakten side 222) mener han, det var hjælp til faste udgifter, men husker det ikke præcist.

·  1.000 kr. den 8. april 2015 (ekstrakten side 253) husker han ikke specifikt. Han tror, at de 11.500 kr. var til hans faste udgifter og de 1.000 kr. var for at give lidt ekstra.

·  "fornøjelse" 3.000 kr. den 11. juni 2015 (ekstrakten side 223). I de år tog de til Le Mans. Han mener det var et tilskud til deres tur dertil.

·  "udlæg" 5.000 kr. den 21. december 2015 (ekstrakten side 224). Han tæn­ker, at det var julegave eller hjælp til julegaver det år.

·  "god påske" 4.000 kr. den 23. marts 2016 (ekstrakten side 283). Moren tog igen til Y3-by og ville give en påskegave til ham.

·  "bedre sent end aldrig" 5.000 kr. den 31. maj 2016 (ekstrakten side 284). Han har fødselsdag den 17. maj, så teksten henviser til, at det er en for­sinket fødselsdagsgave. Det var almindeligt, at hun gav fødselsdagsga­ver i den størrelsesorden.

·  "overført" 6.000 kr. den 2. juni 2016 (ekstrakten side 285) var hjælp til hans faste udgifter. Det spidsede til i restaurationsbranchen.

·  "XXX" 1.000 kr. den 15. juni 2016 (ekstrakten side 286) var vist bare fordi han skulle have lidt ekstra.

·  "juli 16" 6.000 kr. den 4. juli 2016 (ekstrakten side 287) var til de faste ud­gifter. Det samme gælder de overførsler på henholdsvis 6.000 kr., 10.000 kr. og 8.000 kr. som er omhandlet i ekstrakten side 288, 289 og 290.

·  "glædelig jul" 10.000 kr. den 23. december 2016 (ekstrakten side 291) er en stor julegave.

·  8.000 kr. den 20. januar 2015 (ekstrakten side 252). Han har efterfølgende fået fremskaffet den omhandlede meddelelse, som viser at det også er en overførsel fra G1-virksomhed.

Han har videre forklaret at overførslen "Døgnboks indbetaling" 5.000 kr. den 13. februar 2014 drejede sig om købesummen for nogle fælge, han havde solgt på (red.salgsplatform.nr.1.fjernet). Køber betalte med kontanter og da de havde døgnboks i virksomhe­den, foretog han indbetaling til sin egen private konto via døgnboksen.

Hans løn fra G1-virksomhed blev opgjort på timebasis. Det er nok cirka 3 ¹/₂ år siden, at G1-virksomheds revisor fik en (red.skade.nr.1.fjernet). Moren stoppede med sin virksomhed for cirka 2 år siden.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført følgende til støtte for de nedlagte påstande:

"

...

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det for det første helt overord­net gældende, at der ikke i henhold til statsskattelovens § 4 er grundlag for at forhøje A’s skatteansættelser for indkomstå­rene 2014, 2015 og 2016 med i alt kr. 418.176, idet A ikke udover det selvangivne beløb har oppebåret skattepligtige ind­komst med i alt kr. 418.176 i de nævnte indkomstår, herunder ej heller for de resterende indsætninger, der beløber sig til kr. 127.462, for hvilke Skatteministeriet ikke har taget bekræftende til genmæle ved proces­skrift af den 12. februar 2024.

For det andet gøres det helt overordnet gældende, at A ikke i henhold til statsskattelovens § 4 er skattepligtig af ind­sætninger på i alt kr. 120.560 i indkomstårene 2014, 2015 og 2016, da indsætninger i denne størrelsesorden udgør gaver, som er givet inden for den afgiftspligtige gavekreds i henhold til boafgiftslovens § 22, jf. statsskattelovens § 5, litra b.

Der er videre i indkomstårene 2014, 2015 og 2016 tilgået A’s konto 11 indsætninger på i alt kr. 32.713,61. Det gøres for så vidt angår dette beløb ligeledes gældende, at A ikke i henhold til statsskattelovens § 4 er skattepligtig af disse indsæt­ninger, da indsætningerne udgør refusion af udlæg og salg af koncert­billetter.

For det fjerde gøres det helt overordnet gældende, at der ikke som hæv­det af Skattestyrelsen er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af A’s skatteansættelser for indkomstårene 2014 og 2015 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet A eller nogen på hans vegne ikke har handlet mindst groft uagtsomt.

1 Skattefrie indsætninger

Det følger helt overordnet af bestemmelsen i statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst skal henregnes - med undtagelse af særlige fastsatte begrænsninger - alt hvad den skattepligtige har af samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Den positive afgrænsning af statsskattelovens § 4 indebærer, at det er udgangspunktet, at samtlige realiserede økonomiske fordele anses for skattepligtige uden hensyntagen til deres fremtrædelsesform og værdi.

Til indkomsten henregnes imidlertid ikke gaver, jf. statsskattelovens § 5, litra b.

Til indkomsten henregnes således heller ikke de indtægter, der hidrører fra kapitalforbrug eller optagelse af lån, jf. statsskattelovens § 5, litra c.

Modtager en skattepligtig således beløb, som udgør gaver eller lån, skal disse som udgangspunkt ikke henregnes til skatteyders skattepligtige indkomst i henhold til statsskattelovens § 4, jf. statsskattelovens § 5, li­tra b og § 5, litra c.

I den forbindelse er det videre væsentligt at have for øje, at der grund­læggende ikke er adgang til at gennemføre en beskatning af et beløb, som der ikke er erhvervet ret til, jf. statsskattelovens § 4.

Det følger helt overordnet af boafgiftslovens § 22, at en person afgiftsfrit kan give gaver for et nærmere bestemt grundbeløb i et kalenderår til personer indenfor gavegivers gavekreds.

Det følger imidlertid helt overordnet af bestemmelsen i boafgiftslovens § 23, at der betales afgift af gaver i henhold til boafgiftslovens § 22, stk. 1 i det omfang at gaverne overstiger det i boafgiftslovens § 22 nærmere bestemte grundbeløb indenfor et kalenderår.

1.1 Indsætningerne og overførslerne

Der er med afsæt i ovenstående ikke i henhold til statsskattelovens §§ 4 og 5 grundlag for at anse de i sagen omhandlede indsætninger for skat­tepligtige efter statsskattelovens § 4, idet A har sandsynliggjort, at indsætningerne er A’s person­lige skatteansættelser for indkomstårene 2014-2016 uvedkommende.

Til støtte herfor skal der henvises til følgende forhold med betydning herfor:

For det første at A i indkomstårene 2014-2016 har modtaget 22 indsætninger på i alt kr. 120.650 fra sin mor, NB, jf. Bilag 1-17.

Som anført under sagsfremstillingens afsnit 1.1 udgør indsætningerne fra NB primært gaver, hvilket også kan udledes af den til indsætningerne tilknyttede posteringstekst.

I den forbindelse henvises i øvrigt til det anførte relaterende til de en­kelte indsætninger, som er fremhævet under afsnit 1.1.

A er således ikke indkomstskattepligtig af indsæt­ningerne fra NB, idet der er tale om gaver givet indenfor gaveafgiftskredsen i henhold til boafgiftslovens § 22, hvorfor beløbene ikke udgør skattepligtige gaver, jf. statsskattelovens § 4.

A skal derfor alene svare gaveafgift af de mod­tagne gaver, såfremt gavernes værdi overstiger den skattefrie bund­grænse.

Det skal i forlængelse heraf fremhæves, at det forhold, at gaverne er overført fra NB's enkeltmandsvirksomhed G1-virksomhed v/NB ikke kan føre til et andet resultat.

Dette fordi Skattestyrelsen i afgørelsen af den 4. oktober 2021 har æn­dret A’s skatteansættelser for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 i relation til overførsler fra A’s mor, NB's, anpartsselskab G2-ApS, idet overførsler til A - ifølge Skattestyrelsen og Skatteankenævn Aal­borg - udgør gaver omfattet af boafgiftslovens § 22, jf. Bilag 18.

Tilsvarende gør sig gældende for de i sagen omhandlede 22 indsætnin­ger fra NB's enkeltmandsvirksomhed.

Hertil kommer, at der i øvrigt ikke er omstændigheder i denne sag, der støtter, at de 22 indsætninger fra A’s mor skal være skattepligtige, som hævdet af Skatteankenævn Aalborg.

For det andet at A videre i indkomstårene 2014 og 2015 har modtaget i alt 2 indsætninger på i alt (kr. 5.000 + kr. 8.000) = kr. 13.000, som relaterer sig til refusion af udlæg, jf. det anførte under sags­fremstillingens afsnit 1.2.

A er således ikke blevet tilført nogen skatteplig­tige formuegoder i forbindelse med indsætningerne.

På baggrund af ovenstående gøres det således gældende, at A ikke i henhold til statsskattelovens §§ 4 og 5 er skatteplig­tig af de i sagen modtagne indsætninger, idet A har sandsynliggjort, at indsætningerne er A’s per­sonlige skatteansættelser for indkomstårene 2014, 2015, og 2016 uved­kommende.

2 Ekstraordinær genoptagelse

Det følger helt overordnet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at Skattestyrelsen for at ændre en skatteansættelse skal varsle ændringen senest 1. maj i det fjerde år efter indkomståret udløb, hvorved en æn­dring af en skatteyders skatteansættelser for indkomstårene 2014 og 2015 skulle varsles overfor skatteyderen senest den 1. maj 2018 for så vidt angår indkomståret 2014 og senest den 1. maj 2019 for så vidt angår indkomståret 2015.

Varsles en skatteansættelse ikke indenfor denne ovennævnte ordinære frist, kan der alene ske genoptagelse af en skatteyders skatteansættelse, såfremt én af de objektive betingelser i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-9 er opfyldte.

Skattestyrelsen har oprindeligt i forslaget til afgørelsen af den 30. au­gust 2019, jf. Bilag 27, side 9 i forslaget, foretaget en ekstraordinær gen­optagelse af indkomstårene 2014 og 2015 og begrundet denne ekstraor­dinære genoptagelse med følgende:

"Vi mener, at du har handlet groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet hele din skattepligtige indkomst, således har vi fastsat din skat på et urig­tigt eller ufuldstændigt grundlag. Du burde vide, at indsætningerne er skattepligtige."

Skattestyrelsen begrunder den ekstraordinære genoptagelse i afgørel­sen af den 6. januar 2020, jf. Bilag A, side 15 i afgørelsen, med følgende:

"Det er fortsat vores vurdering, at der er handlet minimum groft uagt­somt. Det er vores opfattelse, at du har modtaget yderligere løn fra G2-ApS og G1-virksomhed som du ikke har angivet. Vi har end­videre konstateret, at du i perioden 2014-2016 har brugt 271.000 kr. til af­drag af biler, som du har betalt kontant, og du har ikke været i stand til at dokumentere hvorfra pengene stammer."

I den forbindelse er det særdeles væsentligt at have for øje, at det for­hold, at der måtte være selvangivet forkert, ikke er ensbetydende med, at A har handlet som minimum groft uagtsomt, idet der skal foretages en helt konkret vurdering af, hvorvidt A som minimum har handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive de i sagen omhandlede indsætninger og overførsler.

En tilsvarende konkret vurdering skal foretages i denne sag vedrørende A.

De i sagen omhandlede indsætninger på A’s konto relaterer sig primært til gaver, som A har modta­get fra sin mor, NB. Hertil kommer videre, at A har modtaget flere refusioner for udlæg, som A har afholdt for sine venner og halvbror, NK.

A har således ikke selvangivet de i sagen om­handlede indsætninger i indkomstårene 2014 og 2015, idet indsætnin­gerne ikke skal henregnes som skattepligtig indkomst, idet indsætnin­gerne netop udgør undtagelser af særlige fastsatte begrænsninger, jf. statsskattelovens §§ 4 og 5.

Det er således også - foruden A’s egen opfattelse - NB's opfattelse, at de i sagen omhandlede 22 indsætninger på i alt kr. 120.650 udgør beløb, som er A’s skatte­ansættelser uvedkommende.

Denne vurdering skal foretages helt konkret med afsæt i de i denne sag foreliggende oplysninger, idet der skal lægges vægt på, hvorvidt A subjektivt ved sin adfærd har ageret på en måde, som kan karakteriseres som minimum groft uagtsomt, jf. eksempelvis SKM2022.53.VL og Retten i Svendborgs dom af den 15. december 2023 (BS-44157/2021-SVE).

På baggrund heraf gøres det gældende, at der ikke - som hævdet af Skattestyrelsen og Skatteankenævn Aalborg - er grundlag for en ekstra­ordinær genoptagelse af A’s skatteansættelser for indkomstårene 2014 og 2015, idet hverken A eller nogen på hans vegne har handlet som minimum groft uagtsomt i hen­hold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5

..."

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende til støtte for de nedlagte påstande:

"

...

3.1 A har ikke godtgjort, at indsætningerne udgør ga­ver, som er skattefrie

Det gøres overordnet gældende, at A har bevisbyrden for, at de omhandlede indsætninger på hans bankkonto i indkomstårene 2014-2016 ikke er skattepligtige indtægter, og at han ikke har løftet denne bevisbyrde, hvorfor han skal beskattes af beløbene i overens­stemmelse med Skatteministeriets påstand, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, og det påhviler A at selvangive sin indkomst, jf. skattekontrollovens dagældende § 1, stk. 1.

Det følger af fast retspraksis, at A i en situation som den foreliggende, hvor der over en længere periode er indsat en række ui­dentificerbare beløb på hans bankkonto, bærer bevisbyrden for, at de indsatte beløb ikke er skattepligtige indtægter, eksempelvis fordi de stammer fra midler, som allerede er beskattede eller er undtaget fra be­skatning, jf. UfR 2009.163H, UfR 2009.476/2H og UfR 2011.1599 H.

A har ikke løftet denne bevisbyrde.

A har således ikke godtgjort, at indsætningerne fra morens virksomhed G1-virksomhed i realiteten udgjorde gaver fra moren - og altså derfor intet havde med morens virksomhed at gøre.

I den omhandlede periode var A ansat i G1-virksomhed, og han modtog derfor også løn fra virksomheden (bilag 1, side 22 og 73). Skatteministeriet har derfor opfordret (E), jf. processkrift B, side 1, A til at redegøre for, hvilket arbejde han har udført virksomheden. Opfordringen er ubesvaret.

A har oplyst, at selvom de omtvistede indsætninger blev overført fra G1-virksomhed, udgjorde midlerne private udlæg, som blev bogført i virksomheden som privatforbrug og indberettet til skattemyndighederne med beskatning til følge (bilag 1, side 6). Skatte­ministeriet har derfor opfordret (A) og (F), jf. processkrift B, side 2, A til at fremlægge dokumentation herfor, herunder det relevante bogførings- og regnskabsmateriale der viser, at overførslerne som hævdet faktisk er bogført som private udlæg i G1-virksomhed og indberettet til skattemyndighederne. Opfordringerne er ubesvarede.

Modviljen mod at ville oplyse sagen, må komme A bevismæssigt til skade, således at det lægges til grund, at overførslerne ikke udgør gaver fra moren privat, men derimod udgør lønudbetalinger fra morens virksomhed, hvor A var ansat.

A har særligt henvist til, at ordlyden af posteringstek­sterne taler for, at indsætningerne udgør gaver fra moren, selvom ind­sætningerne kommer fra morens virksomhed. For det første udgør en posteringstekst ikke i sig selv dokumentation for, hvad en given over­førsel dækker over, hvilket særligt gør sig gældende i den foreliggende sag, hvor de omtvistede overførsler kommer fra morens virksomhed. For det andet kan det konstateres, at der ikke er sammenfald i poste­ringsteksterne på modtagerkontoen og afsenderkontoen (G1-virksomhed). G1-virksomheds kontoudtog fremgår således, at poste­ringsteksten for hovedparten af overførslerne er angivet som "A" eller "A", hvilket ikke indikerer, at der skulle være tale om gaver.

Skatteministeriet har derudover opfordret (G), jf. processkrift B, side 2, A til at redegøre for, hvad nedenstående posteringer på hans private konto med kontonr. X1-bankkonto (bilag 9) konkret vedrører:

Denne opfordring er også ubesvaret.

A’s konsekvente manglende besvarelse af Skatteministeri­ets opfordringer må komme ham bevismæssigt til skade. Det må såle­des under de foreliggende omstændigheder lægges bevismæssigt til grund, at overførslerne fra G1-virksomhed, hvor A var ansat, udgjorde løn, som han skal beskattes af.

A har desuden bekræftet, at overførslerne den 8. august 2014 af hver 2.000 kr. fra G1-virksomhed, som er ledsaget af poste­ringsteksterne "arbejdsløn" og "arbejdsløn Y2-vej", faktisk er løn, om end det er hans synspunkt, at der er tale om morens personlige af­lønning af ham og således uden relevans for virksomheden. A anfører i den forbindelse, at overførslerne ikke er bogført i morens virksomhed, jf. stævningen, s. 7-8, men han har altså, som rede­gjort for i ovenstående, ikke ønsket at fremlægge virksomhedens bogfø­rings- og regnskabsmateriale i sagen. Uanset hvordan overførslerne måtte være bogført i morens virksomhed, hvor A var an­sat, ændrer det dog ikke på, at der er enighed mellem parterne om, at overførslerne faktisk udgør løn, og A skal derfor også be­skattes heraf.

Det forhold, at Skatteankenævnet vedrørende en (anden) postering af 8. august 2020 med posteringsteksten "skillevæg" på 4.719 kr. fandt, at A ikke skulle beskattes af den konkrete overførsel, fordi der var tale om et udlæg, indebærer ikke, at de to overførsler af 2.000 kr. af den grund skal anses for gaver til A.

Det bemærkes i forlængelse af det ovenfor anførte, at Skattestyrelsen, efter Skatteankenævnets hjemvisning af overførslerne fra G2-ApS, der også var ejet af A’s mor NB, gav A medhold i, at en række overførsler vedrørende G2-ApS til ham var udtryk for gaver. Dette skyldtes bl.a., at NB havde et tilgodehavende hos  G2-ApS, og at det via en mellemregningskonto mellem selskabet og NB var dokumenteret, at hun havde trukket beløb ud af selskabet for derefter at overføre beløb til A. Skattestyrelsen anså derfor overførslerne for at være udtryk for gaver (bilag 18, side 4).

Noget tilsvarende gør sig dog ikke gældende, for så vidt angår de omt­vistede overførsler fra morens personlige virksomhed, G1-virksomhed. Som redegjort for i ovenstående har A således ikke besvaret Skatteministeriets gentagne opfordringer om at fremlægge virksomhedens bogførings- og regnskabsmateriale, og det kan da også undre, hvorfor han allerede i forbindelse med den administrative behandling af sagen fremlagde bogførings- og regnskabsmateriale for G2-ApS, når han samtidig - og gennem hele forløbet - har vægret sig mod at fremlægge tilsvarende materiale fra morens virksom­hed, G1-virksomhed.

A er udover overførslerne fra G1-virksomhed også blevet beskattet af en række yderligere indsætninger på hans bank­konto. Skatteministeriet har, som redegjort for i ovenstående, aner­kendt, at han ikke skal beskattes af en række af disse indsætninger. Sa­gen angår derfor nu alene de to nedenstående indsætninger:

Dato                 Posteringstekst                            Beløb

13.02.2014            Døgnboks indbetaling      5.000

I alt 2014                                                                   5.000

20.01.2015            Januar 2015                       8.000

I alt 2015                                                                   8.000

Bevisbyrden for, at indsætningerne ikke er skattepligtige, påhviler, som redegjort for i ovenstående, efter fast retspraksis A.

Den bevisbyrde har han ikke løftet, allerede af den grund, at A (også) har vægret sig ved at oplyse, hvad posteringerne angår, eller hvem der har overført beløbene til ham.

Han har heller ikke fremlagt dokumentation for de udgifter, som han påstår at have afholdt, og overførslerne kan som følge heraf ikke be­tragtes som refusion af udlæg, allerede fordi det ikke vides, hvad ud­læggene skulle vedrøre. Hertil kommer, at posteringsteksterne "Døgn­boks indbetaling" og "Januar 2015" hverken indikerer, at der er tale om gaver eller refusion af udlæg, men snarere at der er tale om skatteplig­tige indkomster, som A skal beskattes af.

3.2 Ekstraordinær genoptagelse

Det gøres gældende, at betingelserne for ekstraordinært at genoptage A’s skatteansættelser for indkomstårene 2014 og 2015 i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at skattemyn­dighederne kan foretage ændring i skatteansættelsen uanset fristerne i § 26, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller ved grov uagtsomhed har bevirket, at myndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. også skattekontrollovens § 13.

Der påhviler A en lovbestemt pligt til at selvangive al ind­komst til skattemyndighederne, jf. skattekontrollovens dagældende § 1, stk. 1, hvilket også indebærer en selvstændig forpligtelse til at kontrol­lere, at indholdet af selvangivelserne og årsopgørelserne er korrekt.

Som redegjort for i afsnit 3.1 ovenfor har A i indkomstå­rene 2014-2015 (og 2016) fået indsat en række beløb på sin bankkonto, som han hverken kan eller vil redegøre for. A’s vægring mod at ville besvare Skatteministeriets opfordringer og dermed at med­virke til sagens oplysning fører til, at det bevismæssigt på lægges til grund, at indsætningerne er skattepligtige.

A var bekendt med de faktiske omstændigheder, der fø­rer til, at det bevismæssigt må lægges til grund, at han skal beskattes af de omtvistede indsætninger. Ved under disse omstændigheder ikke at have selvangivet indsætningerne som skattepligtige, har A ved mindst grov uagtsomhed bevirket, at hans skatteansæt­telse er sket på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. eksempelvis U.2018.3845.H, U.2018.3603.H, SKM2023.596.ØLR og U.2023.5413 H. ..."

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Der er over en længere periode, i 2014, 2015 og 2016 indsat en række beløb på A’s bankkonto fra virksomheden G1-virksomhed, der var ejet af A’s mor, NB. Det kan efter de foreliggende oplysninger, herunder A’s egen forklaring lægges til grund, at han havde ansættelse i virksomheden og også modtog løn herfra. Under de nævnte omstændigheder påhviler det A at bevise, at de overførte beløb ikke er skattepligtige indtægter, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1.

A har gjort gældende, at han blandt andet ved sin forklaring sam­menholdt med teksten på kontooverførslerne, har sandsynliggjort, at indsættel­serne ikke er skattepligtige. Retten finder ikke, at A har ført et til­strækkeligt bevis for, at beløbene ikke var skattepligtige. Han har herved ikke godtgjort, at indsætningerne fra G1-virksomhed i realiteten udgjorde gaver fra moren og derfor intet havde med G1-virksomhed at gøre. Herefter og idet de foreliggende oplysninger om morens og hendes revisors sygdom ikke fører til nogen anden vurdering, tiltræder retten, at de omhandlede overførsler er anset som skattepligtige.

Det samme gælder overførslen på 8.000 kr. den 20. januar 2015, der efter de nu foreliggende oplysninger tillige var fra G1-virksomhed.

Med hensyn til indbetalingen på 5.000 kr. den 13. februar 2014 med teksten "Døgnboks indbetaling" finder retten heller ikke, at A’s forklaring sammenholdt med teksten, udgør tilstrækkelig dokumentation for, at beløbet ikke var en skattepligtige indtægt.

Det kan endelig lægges til grund, at A var bekendt med de fakti­ske omstændigheder, som fører til, at det lægges til grund, at han skal beskattes af de omtvistede beløb. Ved under disse omstændigheder ikke at have selvangi­vet overførslerne som skattepligtige, har A efter rettens vurdering ved grov uagtsomhed bevirket, at hans skatteansættelse er sket på et urigtigt el­ler ufuldstændigt grundlag. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, af indkomstårene 2014 og 2015 er derfor opfyldt.

Som følge af ovenstående tager retten skatteministeriets endelige påstand til følge som anført nedenfor.

Skatteministeriet har på den ene side fået medhold i sin endelige påstand og A må derfor som udgangspunkt anses som den tabende part, jf. retsplejelovens § 312, stk. 1. På den anden side har skatteministeriet under for­beredelsen nedsat deres påstand, senest kort tid inden hovedforhandlingen. Som følge af ovenstående finder retten, at der foreligger sådanne særlige grunde, at A alene skal betale delvise sagsomkostninger til Skatte­ministeriet, jf. retsplejelovens § 312, stk. 3. Omkostningsbeløbet, der angår Skat­teministeriets udgifter til advokat, fastsættes til 18.750 kr. Beløbet er inkl. moms, idet Skatteministeriet ikke er momsregistreret. Der er ved fastsættelsen af sagsomkostningerne tillige taget hensyn sagens værdi og forløb.

THI KENDES FOR RET: