Indhold

Dette afsnit handler om den indbyrdes fordeling af kompetencen mellem de enkelte told- og skattemyndigheder, herunder skatteministeren.

Afsnittet indeholder:

• Skatteministeren
• Skatteforvaltningen
• Skatte-, vurderings- og motorankenævn
• Skatterådet
• Kompetenceafgrænsningens omfang
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skatteministeren

Skatteministeren kan ikke træffe afgørelse om en skatteansættelse, en vurdering af fast ejendom eller en registrering af et køretøj, herunder de med sådanne ansættelser forbundne bevillinger og dispensationer. Se SFL § 14, stk. 1, nr. 1.

Skatteforvaltningen

Skatteforvaltningen kan ikke træffe afgørelse i en sag, i det omfang Skatterådet, Landsskatteretten, Skatteankestyrelsen, et skatteankenævn, et vurderingsankenævn eller et motorankenævn har taget stilling til sagen. Se SFL § 14, stk. 1, nr. 2.

Uanset dette kan Skatteforvaltningen dog ændre et forhold i en ansættelse af indkomst- og ejendomsværdiskat af de grunde, der er nævnt i SFL § 27, stk. 1, hvis den skattepligtige ikke udtaler sig mod ansættelsen. På tilsvarende vis kan Skatteforvaltningen ændre et forhold i et afgiftstilsvar eller i godtgørelse af en afgift af de grunde, der er nævnt i SFL § 32, stk. 1, hvis den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede ikke udtaler sig herimod. Se SFL § 27, stk. 3, § 32, stk. 3 og § 32 a, stk. 3.

Udover at Skatteforvaltningen ikke kan ændre nævnenes afgørelser, kan Skatteforvaltningen heller ikke udstede direktiver for nævnenes arbejde. Skatteforvaltningen kan tilkendegive sin mening overfor nævnene efter anmodning eller af egen drift.

Når en klagesag er påbegyndt, er Skatteforvaltningen afskåret fra af egen drift at ændre de spørgsmål, der er under behandling hos klagemyndigheden.

Folketingets Ombudsmand har som led i en egendriftsundersøgelse af klagesager i Landsskatteretten udtalt sig om Skatteforvaltningens kompetence i verserende klagesager, hvor der endnu ikke er truffet afgørelse af klagemyndigheden.

Det er Ombudsmandens opfattelse, at der ikke er grundlag for at slutte modsætningsvis fra SFL § 14, således at Skatteforvaltningen skulle have kompetence til at foretage ændringer vedrørende påklagede spørgsmål, når blot klagemyndigheden endnu ikke har truffet afgørelse om spørgsmålet. Baggrunden herfor er, at det er Ombudsmandens opfattelse, at hvis der i loven er tillagt borgerne en ret til at klage, og borgerne udnytter denne mulighed, har borgerne normalt krav på klageinstansens stillingtagen til klagen. Ombudsmanden udtaler yderligere, at dette krav kan fraviges enten ved lov eller i kraft af klagerens samtykke hertil (ved at klageren tilbagekalder klagen og beder underinstansen om genoptagelse). Underinstansen vil dog altid kunne komme med indlæg om sagen over for klageinstansen, herunder indstille at afgørelsen ændres.

Skatteforvaltningen er enig i Ombudsmandens opfattelse, der navnlig kan have betydning i tilfælde, hvor der er risiko for, at en påklaget afgørelse som følge af proceduremangler kan blive annulleret som ugyldig efter udløbet af de ordinære ansættelsesfrister. Skatteforvaltningen er derfor afskåret fra under en verserende klagesag at foregribe en eventuel ugyldighedsafgørelse ved inden udløbet af den ordinære ansættelsesfrist af egen drift at træffe en ny afgørelse, der træder i stedet for den tilsvarende oprindelige afgørelse.

Skatteforvaltningen er derimod ikke afskåret fra at underrette klagemyndigheden om, at der i forbindelse med 1. instans-afgørelsen er sket en procedurefejl. Hvis Skatteforvaltningen anser en sådan fejl for så væsentlig, at der kan blive tale om ugyldighedsvirkning, bør klagemyndigheden underrettes snarest muligt og inden udløbet af fristerne for gennemførelse af en ny tilsvarende 1. instans afgørelse.

Se afsnit A.A.7.5 om formelle mangler eller fejl.

Skatte-, vurderings- og motorankenævn

Et skatte-, vurderings- eller motorankenævn kan ikke træffe afgørelse i en sag, idet omfang Skatterådet eller Landsskatteretten har taget stilling til sagen. Se SFL § 14, stk. 1, nr. 3.

Nævnene kan kun tage stilling til ansættelsen vedrørende det påklagede år.

Skatterådet

Skatterådet kan ikke træffe afgørelse i en sag, idet omfang Skatteankestyrelsen eller Landsskatteretten har taget stilling til sagen. Se SFL § 14, stk. 1, nr. 4, som ændret ved lov nr. 649 af 12/06/2013 § 1, nr. 15.

Kompetenceafgrænsningens omfang

En underordnet myndigheds kompetence er afskåret "i det omfang" en overordnet myndighed har taget stilling til sagen. Se SFL § 14.

Dette betyder, at den underordnede myndigheds kompetence kun er afskåret, hvis den overordnede myndighed har taget stilling til det samme spørgsmål. Andre forhold i ansættelsen kan således ændres.

Skatteforvaltningen kan endvidere ændre en afgørelse truffet af en klageinstans, hvis denne afgørelse hviler på et urigtigt faktuelt grundlag. Det er en forudsætning for en sådan ændring, at det urigtige faktuelle grundlag ikke kan tilregnes Skatteforvaltningen.

Hvis den overordnede myndighed alene har taget stilling til et formelt spørgsmål, er den underordnede myndighed ikke afskåret fra at behandle sagen på ny, hvis dette kan ske inden for fristerne.

Se om frister afsnit A.A.8.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: