åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "A.A.10.2.2.1 Klagefrist" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit handler om klagefristerne.

Afsnittet indeholder:

  • Hovedregel for klagefrist
  • Undtagelse - ejendomsvurderinger
  • Undtagelse - aktindsigt
  • Suspension af klagefrist
  • Fristoverskridelse
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Se også afsnit A.A.1.8.

Hovedregel for klagefrist

Fristen for en indgive en klage til Skatteankestyrelsen er 3 måneder. Klagen skal være modtaget senest 3 måneder efter modtagelsen af den afgørelse, der klages over. Se SFL § 35 a, stk. 3

Undtagelse - ejendomsvurderinger

Ved klage over de almindelige vurderinger eller omvurderinger efter §§ 1 eller 3 i lov om vurdering af landets faste ejendomme skal klagen dog være modtaget senest den 1. juli i året efter vurderingsåret, medmindre skatteministeren fastsætter en længere frist. Se SFL § 35 a, stk. 3.

Som følge af LOV nr. 688 af 08/06/2017 ophæves dette med virkning for klager og anmodninger om genoptagelse, der afgøres efter den 1. januar 2019. Se lov nr. 688 af 08/06/2017 § 1, nr. 37 og § 22, stk. 4.

Undtagelse - aktindsigt

Der er ingen klagefrist for klager over afgørelser om aktindsigt. Se FOB2005.621.

Se også

Afsnit A.A.10.1.2

Suspension af klagefrist

Hvis Skatteforvaltningen eller klageinstansen bliver anmodet om at genoptage sin egen afgørelse, inden klagefristen udløber, bliver klagefristen suspenderet. Klagefristen løber videre fra det tidspunkt, hvor den nye afgørelse er meddelt parten. Fristen er dog altid mindst 14 dage. Se FVL § 20, stk. 3.

Eksempel

Hvis en begæring om genoptagelse fremsættes en uge efter afgørelsen er modtaget, suspenderes en klagefrist på 4 uger således, at klagefristen løber videre med 3 uger fra det tidspunkt, hvor den nye afgørelse er kommet frem til parten.

Hvis der foretages en egentlig revurdering af sagen, løber der en ny klagefrist fra den nye afgørelse.

Eksempel

Dette eksempel viser, at klagefristen bliver suspenderet, mens en anmodning om genoptagelse bliver behandlet.

En region gav afslag på genoptagelse af en afgørelse. Anmodningen om genoptagelse var indgivet inden udløbet af fristen for at klage over afgørelsen, men afslaget på anmodningen blev først givet efter udløbet af klagefristen. Landsretten hjemviste sagen til klagebehandling, idet der i afslaget ikke var blevet vejledt om, at der efter forvaltningsloven stadig var mulighed for at klage over afgørelsen, selv om klagefristen på 3 måneder var udløbet. Se SKM2001.62.VLR.

Fristoverskridelse

Hvis en klage indgives efter udløbet af klagefristen, skal Skatteankestyrelsen, forinden klagen afvises, give klageren lejlighed til at redegøre for årsagen til fristoverskridelsen, hvis klageren ikke allerede har oplyst dette i sin klage. Skatteankestyrelsen kan fastsætte en frist på mindst 14 dage for modtagelsen af klagerens forklaring. Se BEK nr. 929 af 18/6 2020.

Der kan ses bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler for det. Se SFL § 35 a, stk. 6.

En klager havde ubestridt indbragt en afgørelse for Landsskatteretten en måned efter, at klagefristen i SFL § 35 a, stk. 3, var udløbet. Landsskatteretten afviste klagen under henvisning til, at der ikke var særlige omstændigheder, der kunne begrunde, at der blev set bort fra fristoverskridelsen, jf. SFL § 35 a, stk. 6. Sagsøgeren gjorde gældende, at der forelå særlige omstændigheder, da han både havde været deprimeret og fysisk syg, hvilket var årsagen til at han ikke havde klaget rettidigt. Byretten fandt det ikke godtgjort, at sagsøgeren gennem hele den relevante periode havde været forhindret i at klage på grund af sygdommene, hvorfor der ikke forelå "særlige omstændigheder". Sagsøgeren havde heller ikke godtgjort, at der forelå andre særlige omstændigheder. Se SKM2016.89.BR.

Se endvidere SKM2011.452.BR, SKM2012.377.BR, SKM2018.380.BR, SKM2018.478.BR og SKM2020.122.BR.

Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde, at der ses bort fra en fristoverskridelse, kan følgende kriterier indgå:

  • Længden af fristoverskridelsen
  • Årsagen til fristoverskridelsen
  • Betydningen for klageren
  • Sandsynligheden for medhold.

Der skal være særlige omstændigheder i øvrigt, der kan begrunde en realitetsbehandling. Derfor kan en lille fristoverskridelse ikke alene medføre, at der ses bort fra overskridelsen. Se TfS 2000,503 HRD.

SKM2013.318.LSR - En klage vedrørende inhabilitet var ved en fejl behandlet i SKAT i henhold til SKM2010.740.SKAT, men skulle behandles i Landsskatteretten og skulle have været sendt til Landsskatteretten i henhold til FVL § 7, stk. 2. Selv om der først blev klaget til Landsskatteretten efter mere end tre måneder, var klagefristen ikke overskredet.

Myndighederne har som udgangspunkt bevisbyrden for, hvornår en afgørelse må antages at være kommet frem. Hvis afsendelsen kan dokumenteres, kan det komme borgeren eller virksomheden til skade, hvis han ikke sikrer sig bevis for, at afgørelsen er modtaget senere end ved normal postgang. Se TfS 2000,503 HRD.

Tilsvarende hvis klageren kan bevise, at en klage er afsendt inden klagefristens udløb, kan det være særlige omstændigheder, der gør, at der bliver set bort fra en fristoverskridelse.

Det er Justitsministeriets nuværende vurdering, at en myndighed som udgangspunkt kan lægge til grund, at et standardbrev (B-brev) er kommet frem til modtageren seks omdelingsdage efter, at afgørelsen er dateret og overgivet til postbesørgelse. Med omdelingsdage forstås her de dage, hvor PostNord omdeler post. Omdelingsdage inkluderer ikke weekender, helligdage og såkaldte "mellemdage".

Eksempel

Dette eksempel viser, at en klage blev anset for afsendt inden klagefristens udløb, selv om den først nåede frem efter klagefristens udløb.

Østre Landsret fandt det godtgjort, at en klage var afsendt inden klagefristens udløb, selv om den først nåede frem til Landsskatteretten 7 måneder efter klagefristens udløb. Der forelå herefter sådanne særlige omstændigheder, at der var grundlag for at se bort fra fristoverskridelsen, og Landsretten hjemviste herefter sagen til fornyet behandling i Landsskatteretten. Se SKM2003.363.ØLR.

Mangelfuld vejledning fra Skatteforvaltningen kan også blive anset for en særlig omstændighed, der kan begrunde en realitetsbehandling på trods af fristoverskridelse.

Eksempel

Dette eksempel viser, at en mangelfuld klagevejledning kom klageren til gode.

En klage var modtaget efter udløbet af klagefristen på en afgørelse. Men klagen var modtaget rettidigt efter klagefristen på den årsopgørelse, der blev udsendt som følge af afgørelsen. Den forkerte klagevejledning på årsopgørelsen skulle komme adressaten til gode, så klagen måtte anses for rettidigt modtaget, når klagefristen på årsopgørelsen var overholdt. Se SKM2002.120.LSR

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser mv. på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2008.702.HR

Klage over skatteansættelser var modtaget efter udløbet af klagefristen. Klageren gjorde gældende, at klagefristerne var suspenderet som følge af begrundelsesmangler. Højesteret fandt, at der var sket fejl, men at de måtte anses for uden betydning for klagerens overvejelser om klage, og de kunne derfor ikke føre til suspension af klagefristerne.

SKM2003.161.HR

Et ankenævn afviste en klage på grund af manglende begrundelse, da der alene var anført "opgørelserne er ikke i overensstemmelse med skattelovgivningen og aktuel praksis". Højesteret stadfæstede afgørelsen.

TfS 2000, 503 HRD

En klage til skatteankenævnet blev modtaget en måned og 10 dage efter afsendelsen af den afgørelse, der blev klaget over. Afgørelsen var sendt en fredag som B-post, og det måtte antages at den måtte være kommet frem senest 5 dage senere.  Klageren kunne ikke redegøre for modtagelsestidspunktet, og det blev derfor lagt til grund, at afgørelsen ikke var modtaget 10 dage efter afsendelsen, og klagen var derfor indgivet for sent. Varigheden af fristoverskridelsen kunne ikke bevirke, at klagen kunne kræves realitetsbehandlet.

Landsretsdomme

SKM2017.141.ØLR

Østre Landsret omgjorde byrettens dom i SKM2015.108.BR, idet Landsretten fandt, at det godtgjort, at brevet var blevet afsendt til klageren. Landsretten lagde til grund, at der i sagen var fremlagt kopi af brevet og af Landsskatterettens elektroniske journal, hvoraf afsendelsen fremgik, ligesom der var oplyst om postrutinerne hos Landsskatteretten. Landsskatteretten havde oplyst, at brevet ikke var kommet retur. I overensstemmelse med sædvanlig praksis på forvaltningsrettens område, der ikke kunne anses for ændret ved U2013.165H, var der herefter ført det tilstrækkelige bevis for, at Landsskatterettens brev var kommet frem til klageren.

I tidligere instans, jf. SKM2015.108.BR, fandt retten , at Landsskatterettens afgivelse til postbesørgelse af et brev, der indeholdt en fristmeddelelse, ikke i sig selv kunne udgøre fornødent bevis for, at brevet var kommet frem. Da klageren, der ikke havde overholdt fristen, nægtede at have modtaget brevet, var Landsskatterettens afvisning af klagesagen uberettiget. Landsskatteretten burde derfor have imødekommet klagerens genoptagelsesanmodning.

SKM2016.585.VLR

Vestre Landsret fandt, at skatteyderens telefoniske henvendelser til skattemyndighederne ikke opfyldte kravene til en konkret og begrundet klage. Skatteyderen havde herefter ikke godtgjort, at hans skatteansættelse for 2005 var påklaget rettidigt, eller at der i øvrigt var klaget indenfor fristen for ordinær genoptagelse.

SKM2003.363.ØLR

Østre Landsret fandt det godtgjort, at en klage var afsendt inden klagefristens udløb, selv om den først nåede frem til Landsskatteretten 7 måneder efter klagefristens udløb. Der forelå herefter sådanne særlige omstændigheder, at der var grundlag for at se bort fra fristoverskridelsen, og landsretten hjemviste herefter sagen til fornyet behandling i Landsskatteretten.

SKM2001.62.VLR

En region gav afslag på genoptagelse af en afgørelse. Anmodningen om genoptagelse var indgivet inden udløbet af fristen for at klage over afgørelsen, men afslaget på anmodningen blev først givet efter udløbet af klagefristen. Landsretten hjemviste sagen til klagebehandling, idet der i afslaget ikke var blevet vejledt om, at der efter forvaltningsloven stadig var mulighed for at klage over afgørelsen, selv om klagefristen på 3 måneder var udløbet.

Byretsdomme
SKM2021.358.BR

Sagen angik, om der forelå særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, der kunne begrunde, at Skatteankestyrelsen trods en fristoverskridelse på knapt et år skulle realitetsbehandle sagsøgerens klage over SKATs afgørelse om afkrævning af registreringsafgift for en leaset bil.

Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde ført bevis for, at der forelå særlige omstændigheder, som kunne begrunde, at sagsøgerens klage over SKAT skulle realitetsbehandles trods den betydelige fristoverskridelse. Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Sagen er anket til VLR.
SKM2020.122.BR

Landsskatteretten havde afvist at realitetsbehandle klage over Skattestyrelsens afgørelse med henvisning til at klagefristen var overskredet, da der ikke rettidigt var betalt klagegebyr, jf. SFL § 35 c, stk. 4.

Byretten finder, at der ikke foreligger oplysninger, der giver grundlag for at tilsidesætte skønnet om, at der foreligger særlige omstændigheder, der kan bevirke, at der skal ske realitetsbehandling af klagen. Se SFL § 35 a, stk. 6.   

 
SKM2019.625.BR

Landsskatteretten havde afvist at behandle en klagesag med henvisning til, at klagefristen var overskredet. 

Byretten lagde til grund, at det daværende SKATs afgørelse var kommet frem til sagsøgeren, der var bosat i Luxembourg, inden udløbet af klagefristen på 3 måneder, jf. SFL § 35a, stk. 3

Bestemmelsen i SFL § 35a, stk. 3, 2. pkt., hvorefter der gælder en klagefrist på 4 måneder fra afsendelsen af afgørelsen, hvis klageren ikke har modtaget afgørelsen, fandtes ikke at kunne finde anvendelse i sagen. 

Byretten fandt imidlertid, at der var oplyst sådanne konkrete, særlige omstændigheder, at der burde ses bort fra fristoverskridelsen, jf. SFL § 35a, stk. 6, 2. pkt. Retten henviste til, at der var tale om en meget betydelig forhøjelse, og at sagsøgeren havde reageret, så snart hun var blevet opmærksom på afgørelsen. En sms-besked om, at der var nyt i skattemappen (dannelse af årsopgørelser) kunne efter sagens karakter ikke ændre herved. Retten lagde endvidere vægt på, at begge agterskrivelser var kommet retur hos SKAT. 

Sagen blev derfor hjemvist til realitetsbehandling i Skatteankestyrelsen. 

SKM2018.478.BR

Sagen drejede sig om, hvorvidt skatteyderen havde klaget rettidigt til Skatteankestyrelsen over SKATs afgørelse, og, såfremt klagen ikke var rettidig, om der var særlige omstændigheder, der talte for at bortse fra fristoverskridelsen.

Skatteyderen var på tidspunktet for afgørelsen indsat til afsoning. SKAT havde efter en straffedom mod skatteyderen forhøjet skatteyderens skatteansættelse med ca. 1,2 mio. kr. som følge af en ikke selvangivet fortjeneste ved salg af ikke under x-kg stoffer.

Skatteyderen gjorde under sagen gældende, at afgørelsen først var kommet til hans kendskab på et senere tidspunkt, end hvad der følger af sædvanlig postgang, da han først havde modtaget afgørelse ved hans mors besøg i fængslet.

Retten lagde til grund, at skatteforvaltningens afgørelse samme dag som afsigelsen var afsendt med A-post til skatteyderens private adresse, som på det pågældende tidspunkt var skatteyderens folkeregisteradresse, og som desuden var skatteyderens mors bopæl. Retten fandt det ikke bevist, at afgørelsen først var kommet til skatteyderens kundskab på et senere tidspunkt, end hvad der følger af sædvanlig postgang. Derfor fandt retten ikke, at skatteyderen havde klaget rettidigt til Skatteankestyrelsen.

I vurderingen af, hvorvidt der forelå særlige omstændigheder, lagde retten vægt på en vejledning udarbejdet af Direktoratet for Kriminalforsorgen om underretning af CPR og andre offentlige myndigheder, når en borger indsættes til afsoning. Retten lagde herved vægt på, at skatteyderen havde modtaget afgørelsen under afsoning, hvilket ikke, til trods for retningslinjerne i vejledningen herom, var registreret i CPR-registret. Som følge af den manglende registrering sammenholdt med fristoverskridelsen (ca. 1 måned) fandt retten, at der forelå særlige omstændigheder for at bortse fra fristoverskridelsen.

Retten tog derfor skatteyderens påstand til følge og hjemviste sagen til realitetsbehandling hos Skatteankestyrelsen.

SKM2018.380.BR

SKAT traf den 9. april 2014 afgørelse om forhøjelse af skatteyderens indkomst for 2012. Skatteyderen klagede over afgørelsen den 28. november 2014. Skatteankestyrelsen afviste klagen med henvisning til, at klagefristen på 3 måneder fra afgørelsens modtagelse, jf. SFL § 35 a, stk. 3, var sprunget. 

Skatteyderen gjorde gældende, at han ikke havde modtaget afgørelsen.

SKATs afgørelse var adresseret til skatteyderens folkeregisteradresse, og skattemedarbejderen, der havde truffet afgørelsen, havde i forbindelse med klage- og domstolsbehandlingen skriftligt redegjort for SKATs postrutiner. Oplysningerne om afsendelse af brevet understøttedes af en udskrift fra SKATs sagsbehandlingssystem med angivelse af tidspunkt for udskrift og datering af afgørelsen.

Retten lagde på denne baggrund til grund, at SKATs afgørelse af 9. april var blevet afsendt, og at den herefter var blevet modtaget mere end 3 måneder, før klagen blev indgivet. Klagen var dermed indgivet for sent.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

SKM2016.89.BR Landsskatteretten afviste en klage under henvisning til at klagefristen var overskredet. Sagsøgeren gjorde gældende, at der forelå "særlige omstændigheder", da han både havde været deprimeret og fysisk syg, hvilket var årsagen til, at han ikke havde klaget rettidigt. Retten fandt det ikke godtgjort, at sagsøgeren gennem hele den relevante periode havde været forhindret i at klage på grund af sygdommene, hvorfor der ikke forelå "særlige omstændigheder". Sagsøgeren havde heller ikke godtgjort, at der forelå andre særlige omstændigheder.
SKM2015.775.BR En klage var modtaget af Skatteankestyrelsen cirka 11 - 12 dage senere end 3 måneders fristen i SFL § 35 a, stk. 3. Hverken længden af fristoverskridelsen eller årsagen hertil kunne i sig selv begrunde, at der skulle ses bort fra fristoverskridelsen. Endvidere havde skatteyderen ikke påvist, at der var sandsynlighed for, at skatteyderen ved en klagesagsbehandling ville få medhold i sagens materielle spørgsmål.
SKM2015.255.BR En klage vedrørte ejendomsvurderingen fra oktober 2011, for hvilken klagefristen udløb den 1. juli 2012. Vurderingen blev påklaget den 26. august 2013. Herefter fandt retten, at uanset om sagsøgeren rent faktisk først blev bekendt med ejendomsvurderingen i forbindelse med modtagelsen af opkrævningen af 20. august 2013, var fristoverskridelsen af en sådan længde, at der ikke kunne bortses fra den i medfør af reglen i SFL § 35 a, stk. 6, 2. pkt.
SKM2015.223.BR Skattemyndighederne havde afvist at realitetsbehandle sagsøgerens klage over ejendomsvurderingen af 2012, da klagen var indgivet efter klagefristens udløb. Sagsøgeren gjorde gældende, at ejendomsvurderingen ikke var modtaget, og at man derfor først var blevet bekendt med resultatet heraf, da man modtog opkrævningen. Byretten lagde vægt på, at der ikke havde været bevisførelse om, hvorvidt der var konstateret fejl i forbindelse med masseudsendelsen og kuverteringen af ejendomsvurderingerne hos KMD. Retten udtalte, at det forhold, at vurderingen var tilgængelig på SKATs hjemmeside ikke kunne sidestilles med fremsendelse af skrivelsen til sagsøgeren. Retten lagde herefter til grund, at sagsøgeren ikke havde modtaget vurderingen. Byretten fandt på den baggrund, at der forelå sådanne særlige omstændigheder efter SFL § 35 a, stk. 6, at der måtte ses bort fra fristoverskridelsen. Klagen hjemvistes til realitetsbehandling.
SKM2015.218.BR

Sagsøgeren havde klaget over en ændret årsopgørelse ca. 4 måneder efter udløbet af klagefristen i SFL § 35 a, stk. 3. Sagsøgeren havde til skatteankestyrelsen oplyst, at fristoverskridelsen skyldtes psykisk sygdom i form af bipolare lidelser. Sagsøgeren havde i den forbindelse fremlagt en kortfattet og ikke underskrevet lægeerklæring samt en udtalelse fra en socialrådgiver. Skatteankestyrelsen afviste at realitetsbehandle sagen med henvisning til, at der ikke forelå særlige omstændigheder, jf. SFL § 35 a, stk. 6.

Under retssagen fremlagde sagsøgeren nye oplysninger i form af en omfattende og klar erklæring fra den læge, der havde behandlet sagsøgeren på tidspunktet for fristoverskridelsen og fortsat var sagsøgerens læge. På baggrund af en konkret vurdering af de nye oplysninger i lægeerklæringen tog Skatteministeriet bekræftende til genmæle og anerkendte således, at der i den konkrete sag forelå særlige omstændigheder, der begrundede, at SKAT bortså fra fristoverskridelsen.

Sagen blev derfor hjemvist til Skatteankestyrelsen til realitetsbehandling af sagsøgerens klage.

SKM2014.358.BR

Et skatteankenævn havde afsagt kendelse den 12. april 2005. Klagen over afgørelsen blev modtaget i Landsskatteretten den 18. januar 2013. Byretten fandt, at det var med rette, at Landsskatteretten havde afvist at tage sagen under realitetsbehandling.

SKM2012.377.BR

Klager havde overskredet klagefristen med ca. 1 år, hvorfor klagerne skal afvises med mindre særlige omstændigheder taler herfor jf. dagældende SFL § 42, stk. 1, 3. pkt. Retten fandt ikke, at der var særlige omstændigheder. Retten lagde bl.a. vægt på, at klagers repræsentant modtog afgørelserne inden klagefristens udløb.

Det forhold, at Landsskatteretten sender kvitteringsskrivelser for klagernes modtagelse, anmodning om begrundelse for klagerne og bekræftelse på modtagelse af de berigtigede klager, godtgør ikke, at Landsskatteretten har besluttet at realitetsbehandle klagerne.

Retten lagde bl.a. lagt vægt på, at Landsskatteretten på tidspunkt for sagernes afvisning ikke havde truffet nogen afgørelse, og at der var alene tale om administrativ sagsbehandling, der ikke mundede ud i en konkret forvaltningsakt.

SKM2011.452.BR

Sagen drejede sig om, hvorvidt Landsskatteretten skal realitetsbehandle en klage, uanset om klagen er modtaget for sent, jf. dagældende SFL § 42, stk. 1, 3 pkt., og om hvorvidt sagen skal hjemvises til Landsskatteretten til behandling af spørgsmålet om genoptagelse iht. dagældende SFL § 46, stk. 2.

Klageren oplyste, at fristoverskridelsen skyldtes revisors fejl.

Retten mente ikke, at der var særlige omstændigheder efter dagældende SFL § 42, stk. 1, 3. pkt., da retten lagde vægt på, at retspraksis er restriktiv, og at klagen var indgivet mere end to måneder efter fristens udløb.

Vedrørende hjemvisning bemærkede retten, at den første klage til Landsskatteretten var bortfaldet pga. manglende betaling af retsafgiften, og Landsskatteretten havde dermed ikke afgjort eller afvist en sag, og betingelserne for genoptagelse var dermed ikke opfyldt. Landsskatteretten havde derfor med rette behandlet sagen efter dagældende SFL § 42, stk. 1, 3.  pkt.

Spørgsmålet om genoptagelse af sagen efter dagældende SFL § 46, stk. 2, havde ikke været prøvet af Landsskatteretten, og idet retten ikke fandt, at der var grundlag for at tillade spørgsmålet inddraget under retssagen, blev spørgsmålet afvist efter dagældende SFL § 48, stk. 1.

 

Landsskatteretskendelser

SKM2022.331.LSR

►Den 17. juni 2020 traf Skattestyrelsen afgørelse om, at klagerens indkomst for 2016 hidrørte fra Danmark, idet klageren ikke havde indsendt årsopgørelse fra Norge, som dokumenterede indkomst fra og skattebetaling til Norge. Den 8. juli 2020 henvendte klageren sig til Skattestyrelsen og oplyste, at han i indkomståret 2016 havde indkomst i Norge, hvoraf han havde betalt skat, og spurgte, om Skattestyrelsen ville rette årsopgørelsen. Den 31. marts 2021 traf Skattestyrelsen afgørelse om, at skatteansættelsen for indkomståret 2016 ikke kunne genoptages, idet klagerens henvendelse den 8. juli 2020 var uden for den ordinære genoptagelsesfrist i SFL § 26, stk. 2, og at der ikke var mulighed for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27.

Landsskatteretten henviste til FVL § 7, stk. 2, og forarbejderne til SFL § 35 a, stk. 1, og fandt, at Skattestyrelsen i den foreliggende situation, hvor klagerens henvendelse af 8. juli 2020 vedrørende indkomståret 2016 indkom efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse, men hvor den almindelige frist for klage endnu ikke var udløbet, burde have vejledt klageren om hans klagemulighed, og at klagerens henvendelse af 8. juli 2020 burde være blevet videresendt til Skatteankestyrelsen som en klage over afgørelsen af 17. juni 2020.

Landsskatteretten fandt, at klageren havde dokumenteret den norske indkomst og skattebetalingen i Norge og derfor var berettiget til lempelse efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.◄

 

SKM2013.318.LSR

En klage vedrørende inhabilitet var ved en fejl behandlet i SKAT i henhold til SKM2010.740.SKAT, men skulle behandles i Landsskatteretten og skulle have været sendt til Landsskatteretten i henhold til FVL § 7, stk. 2.

Selvom der først blev klaget til Landsskatteretten efter mere end tre måneder, var klagefristen ikke overskredet.

SKM2002.120.LSR

En klage var modtaget efter udløbet af klagefristen på en afgørelse. Men klagen var modtaget rettidigt efter klagefristen på den årsopgørelse, der blev udsendt som følge af afgørelsen. Den forkerte klagevejledning på årsopgørelsen skulle komme adressaten til gode, så klagen måtte anses for rettidigt modtaget når klagefristen på årsopgørelsen var overholdt.