Indhold

Dette afsnit beskriver gerningsindholdet og strafferammen i SKL-Lbk 1264 § 16 om passivitet, når der ikke er selvangivet, og skatteyder derfor har modtaget en for lav ansættelse.

Afsnittet indeholder

  • Reglen videreføres i SKL § 83
  • Regel
  • Fuldbyrdelsestidspunkt
  • Personer omfattet af reglen
  • Subjektive betingelser for strafansvar
  • Feltlåsning
  • Spørgsmål om anvendelse af SKL-Lbk 1264 § 13 eller § 16
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Reglen videreføres i SKL § 83

SKL-Lbk 1264 § 15 og § 16 videreføres i SKL § 83.

Se afsnit A.C.3.2.1.3.3 om SKL § 83.

SKL-Lbk 1264 § 16 gælder for overtrædelser, der vedrører indkomstår til og med indkomståret 2017.

Sager om overtrædelse af SKL-Lbk 1264 § 16, der pådømmes 1. januar 2019 eller senere, behandles efter SKL § 83, jf. SKL-Lbk 1264 § 16.

Regel

Skattepligtige, der til og med indkomståret 2017 uden at have selvangivet

  • modtager meddelelse om ansættelse af indkomst eller ejendomsværdiskat
  • skal underrette told- og skatteforvaltningen inden for 4 uger efter modtagelsen, hvis ansættelsen er for lav.

Se SKL-Lbk 1264 § 16, stk. 1.

Meddelelsen skal således være modtaget, dvs. være kommet frem til den skattepligtige. Der er intet krav om, at den skattepligtige har læst den modtagne meddelelse om ansættelse af indkomst eller ejendomsværdi.

Bemærk

Der er tale om en materiel regel, hvori der fastsættes en reaktionsfrist, hvis nærmere angivne forhold er til stede.

Den, der forsætligt eller groft uagtsomt

straffes med bøde. Se SKL-Lbk 1264 § 16, stk. 2.

Fuldbyrdelsestidspunkt

Det strafbare gerningsindhold er realiseret, når der er gået fire uger efter modtagelse af meddelelsen. Reaktionsfristen på fire uger løber dog tidligst fra selvangivelsestidspunktet for det pågældende indkomstår. Gerningsindholdet er således alene, at man forsætlig eller groft uagtsomt har overskredet fristen for at reagere på ansættelsen.

Bemærk

Hvis overtrædelsen har karakter af en ordensforseelse, straffes der ikke. I situationer hvor bevisbyrden ikke kan løftes for forsæt til unddragelse, men hvor unddragelsesrisikoen er åbenbar, kan stk. 2 anvendes.

Når overtrædelsen er begået med forsæt til at unddrage det offentlige skat, kan straffen stige til fængsel i 1 år og 6 måneder. I særlig grove tilfælde kan straffen stige til 8 års fængsel efter STRFL § 289. Se SKL-Lbk 1264 § 16, stk. 3.

Fuldbyrdelsestidspunkt

Det strafbare gerningsindhold er fuldbyrdet, når fristen er overskredet, og der er forsæt til unddragelse.

Personer omfattet af reglen

Pligtsubjekt er alle skattepligtige, der ikke har selvangivet og som modtager en skatteansættelse, der er for lav.

Reglens kerneområde er skattepligtige, som til og med indkomståret 2017 skal selvangive, da Skattestyrelsen ikke har alle relevante oplysninger, og som ikke har selvangivet inden selvangivelsesfristens udløb og derfor modtager en skønnet ansættelse.

Hvis skatteyder ikke har tilføjelser til årsopgørelsen, fordi Skattestyrelsen er i besiddelse af alle relevante oplysninger, så betyder bestemmelsen i SKL-Lbk 1264 § 16, stk. 1, at skatteyder alligevel har pligt til at reagere, hvis der er fejl i de indberettede oplysninger, og dette fører til en for lav ansættelse. I praksis vil der ikke blive rejst en straffesag, medmindre der er et åbenlyst misforhold mellem den ansættelse, skatteyder måtte forvente og den faktisk fremkomne ansættelse. Se dog nedenfor om feltlåsning.

Subjektive betingelser for strafansvar

Den forsætlige eller groft uagtsomme undladelse vedrører to forhold:

  • at der er indtrådt en handlepligt, fordi ansættelsen er for lav
  • at fristen for handlepligtens opfyldelse er overskredet.

Ved anvendelse af SKL-Lbk 1264 § 16, stk. 3, er den subjektive betingelse yderligere, at der er forsæt til unddragelse.

Feltlåsning

Med hjemmel i SKL-Lbk 1264 § 1 A, stk. 1, er der i bekendtgørelse nr. 685 af 20. juni 2014 som ændret ved bekendtgørelse nr. 372 af 8. april 2015 fastsat regler, der begrænser adgangen for visse skattepligtige til at ændre oplysninger om indkomster og fradrag i selvangivelsen og årsopgørelsen, som indberetningspligtige har indberettet til told og skatteforvaltningen med hjemmel i SKL-Lbk 1264. Se Den juridiske vejledning 2018-2 afsnit A.B.1.2.1.1.

I det omfang en oplysning er omfattet af regler fastsat med hjemmel i SKL-Lbk 1264 § 1 A, stk. 1, er urigtig eller ikke er indberettet og fører til en for lav ansættelse, finder SKL-Lbk 1264 § 16 ikke anvendelse, hvis den skattepligtige ikke har haft indflydelse på indberetningen.

SKL-Lbk 1264 § 16 finder endvidere ikke anvendelse, hvis en for lav ansættelse skyldes en urigtig oplysning fra en indberetningspligtig efter SKL-Lbk 1264, hvis den skattepligtige ikke har haft indflydelse på indberetningen. Se SKL-Lbk 1264 § 1 A, stk. 3, vedrørende felter, der ikke er låst. 

I SKM2020.311.HR blev skatteyderen frifundet for ikke at have reageret på en for lav årsopgørelse for 2014, der ikke indeholdt hele skatteyderens fortjeneste ved handel med aktier. Den for lave aktieavance i årsopgørelsen skyldtes dels en tidligere indberetningsfejl fra den indberetningspligtige om skatteyderens beholdning af Vestas aktier primo 2010, dels at skatteyderen havde lavet en shorthandel med Vestas aktier i 2014 (salg før køb). 

I SKM2021.388.ØLR blev en hovedaktionær straffet for ikke at have reageret på for lave årsopgørelser, hvor der manglede oplysninger om værdi af fri bil og løn i form af ulovlige aktionærlån fra hovedaktionærens selskab. Hovedaktionæren var som følge af sin stilling i selskabet ikke omfattet af den tidligere SKL-Lbk 1264 § 1 A, nu SKL § 2, stk. 2.

I SKM2021.550.ØLR blev en hovedaktionær straffet for ikke at have reageret på for lave årsopgørelser, hvor der manglede oplysninger om værdi af fri bil, fri bolig og om løn i form af selskabets betaling af hovedaktionærens private udgifter. Hovedaktionæren var som følge af sin stilling i selskaberne ikke omfattet af den tidligere SKL-Lbk 1264 § 1 A, nu SKL § 2, stk. 2.

SKL-Lbk 1264 § 1 A har virkning fra og med indkomståret 2013 til og med indkomståret 2017. Overtrædelser vedrørende indkomståret 2012 eller tidligere kan fortsat straffes. Se SKM2017.25.VLR.

Bemærk

Selv om SKL-Lbk 1264 § 1 A medfører, at der ikke kan straffes for overtrædelse af SKL-Lbk 1264 § 16, kan der efter omstændighederne straffes for overtrædelse af kildeskattelovens straffebestemmelser.

Se også

Se afsnit A.C.3.2.1.6.2 om KSL § 75

Spørgsmål om anvendelse af SKL-Lbk 1264 § 13 eller SKL § 16

SKL-Lbk 1264 § 13 og SKL-Lbk 1264 § 16 kan i visse tilfælde realiseres vedrørende den samme skatteansættelse.

En sigtet eller en tiltalt kan imidlertid ikke straffes for overtrædelse af både SKL-Lbk 1264 § 13 og § 16 vedrørende samme forhold, idet SKL-Lbk 1264 § 16 i henhold til bestemmelsens ordlyd er udelukket, hvis forholdet er omfattet af SKL-Lbk 1264 § 13.

Spørgsmålet er, hvad der sker, når en skatteyder efter, at betingelserne for straf i SKL-Lbk 1264 § 16 er opfyldte, afgiver urigtige eller vildledende oplysninger således, at betingelserne for straf i SKL-Lbk 1264 § 13 også er opfyldte.

Der kan sigtes efter SKL-Lbk 1264 § 16, hvis denne bestemmelse er fuldbyrdet før, der afgives urigtige oplysninger. Omvendt kan der sigtes efter SKL-Lbk 1264 § 13, hvis SKL-Lbk 1264 § 16 ikke er fuldbyrdet.

Det afgørende i forhold til § 13 er, at der enten er afgivet urigtige eller vildledende oplysninger med forsæt til at unddrage det offentlige skat eller, at de afgivne urigtige eller vildledende oplysninger groft uagtsomt medfører en skatteunddragelse eller, at der er mulighed herfor.

Er skatteyder sigtet for overtrædelse af SKL-Lbk 1264 § 16, har pågældende i kraft af en sigtets retsstilling ikke pligt til at udtale sig, jf. RPL § 752, hvorfor der som udgangspunkt ikke er tale om en strafbar overtrædelse af SKL-Lbk 1264 § 13, når skatteyderen efter en sigtelse for SKL-Lbk 1264 § 16 afgiver urigtige eller vildledende oplysninger.

I stedet vil de urigtige eller vildledende oplysninger kvalificere beviset for forsæt til unddragelse, så forholdet bliver omfattet af SKL-Lbk 1264 § 16, stk. 3. Se TfS 1996, 817 VLD.

Der kan dog sigtes for overtrædelse af SKL-Lbk 1264 § 13, hvis denne bestemmelse er overtrådt efter overtrædelsen af SKL-Lbk 1264 § 16, hvis afgivelsen af konkrete urigtige eller vildledende oplysninger afgives til Skattestyrelsen, Skatteankestyrelsen, Skattenævn eller Landsskatteretten. Dette gælder uanset om pågældende er sigtet for overtrædelse af SKL-Lbk 1264 § 16 eller ej, når pågældende afgiver urigtige eller vildledende oplysninger for at begå en ny selvstændig unddragelse af skat og ikke for at dække over SKL-Lbk 1264 § 16 overtrædelsen.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Dette skema viser relevante domme på området. 

Afgørelser Afgørelsen i stikord Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
 SKM2020.311.HR

T var tiltalt for skattesvig for overtrædelse af STRFL § 289, jf. SKL-Lbk 1264 § 16, stk. 3, jf. stk. 1, ved for indkomståret 2014 ikke at have reageret på en for lav årsopgørelse. Der manglede en aktieavance på ca. 2,5 mio. kr. ved handel med Vestas aktier, hvorved der blev unddraget ca. 750.000 kr.

Den for lave skatteansættelse skyldtes, at daværende SKATs værdipapirsystem ikke kunne foretage beregning af aktieavancen, hvilket skyldtes to forhold:

For det første havde fondshandleren i 2010 urigtigt indberettet, at T havde en beholdning af Vestas aktier på 1.300 stk. Beholdningen var reelt 0 stk., da T havde solgt aktierne i 2009.

For det andet havde fondshandleren foretaget en korrekt indberetning af T's shorthandel med Vestas aktier for 2014.

Højesterets flertal frifandt T under henvisning til en ordlydsfortolkning af SKL-lbk 1264 § 1 A, stk. 3. Det var således flertallets opfattelse, at § 1 A, stk. 3, ikke skal læses i sammenhæng med § 1 A, stk. 1, og 2 om låste felter. Efter flertallets opfattelse omfatter § 1 A, stk. 3, alle urigtige oplysninger, som en indberetningspligtig har indberettet, uanset om oplysningerne vedrører indkomster og fradrag, der går til et ikke låst felt på årsopgørelsen, eller om der - som i den konkrete sag - er tale om oplysninger, som indgår i skatteberegningen.

Mindretallet i Højesteret stemte for stadfæstelse af landsrettens domfældelse, idet var mindretallets opfattelse, at ansvarsfritagelsen i SKL-Lbk 1264 § 1 A, stk. 3, alene vedrører oplysninger om indkomster og fradrag, der fremgår af ikke låste felter på årsopgørelsen.

 Dommen vedrører SKL-Lbk 1264 § 16, jf. § 1 A, stk. 3.

Efter Skattestyrelsens opfattelse har Højesteret lagt til grund, at der ikke manglede oplysninger, som skatteyderen selv havde pligt til at oplyse. Hvis dette havde været tilfældet, vurderer Skattestyrelsen, at Højesteret ville have stadfæstet landsrettens domfældelse for forsætlig skatteunddragelse.

Oplysninger, som skatteyderen selv har pligt til at oplyse, er fx anskaffelsessummer for aktier anskaffet før 2010 (hvor der blev indført indberetningspligt for fondshandlere om skattepligtiges køb og salg af aktier) og oplysninger om køb og salg i udlandet (hvor der ikke er en indberetningspligtig, der skal indberette oplysningerne efter SIL).

Se også afsnit A.C.2.1.2.1.2
Landsretsdomme
SKM2021.550.ØLR T var tiltalt for skattesvig for indkomstårene 2007-2015 ved ikke at have reageret på for lave årsopgørelser, der manglede oplysninger om fri bolig, fri bil og diverse andre goder fra T’s selskaber. T var direktør i tre selskaber og eneste administrative medarbejder bortset fra en freelance bogholder.
Landsretten fandt, at T havde en sådan indflydelse på de manglende eller ukorrekte indberetninger fra selskaberne til daværende SKAT, at forudsætningen for ansvarsfrihed efter SKL-Lbk 1264 § 1A (nu SKL § 2, stk. 2) ikke var til stede.		 Hovedaktionær ikke omfattet af dagældende SKL-Lbk 1264 § 1 A, nu SKL § 2, stk. 2.
SKM2021.388.ØLR T, der var hovedaktionær, var tiltalt for skattesvig for indkomstårene 2013-15 ved ikke at have reageret på for lave årsopgørelser, der manglede oplysninger om værdi af fri bil og løn i form af ulovlige aktionærlån fra T’s selskab.
Landsretten fandt, at T som følge af sin stilling i selskabet ikke var omfattet af den tidligere SKL-Lbk 1264 § 1 A, nu SKL § 2, stk. 2.		 Hovedaktionær ikke omfattet af dagældende SKL-Lbk 1264 § 1 A, nu SKL § 2, stk. 2.
SKM2017.25.VLR

T var tiltalt for skattesvig. T havde undladt inden 4 uger efter modtagelsen af årsopgørelserne for 2010 og 2011 at underrette SKAT om, at årsopgørelserne var for lave, idet de ikke indeholdt løn udbetalt af to firmaer på henholdsvis 333.571 kr. (2010) og 157.616 kr. (2011). T havde derved unddraget for 156.068 kr. i skat.

T forklarede at det var korrekt at han havde udført arbejde for de to pågældende firmaer. Han fik ikke lønsedler, selvom han rykkede flere gange. Han havde aldrig fået sin løn udbetalt i kontanter. Han havde ikke set sin årsopgørelse og havde ikke kontaktet SKAT.

Byretten fandt T skyldig i skattesvig. T idømtes en bøde på 250.000 kr. T var forpligtet til at oplyse om de for lave ansættelser. Ved ændringen af SKL-Lbk 1264 § 1A, stk. 1, er der ikke sket en omvurdering af strafværdigheden af at undlade at reagere på de for lave årsopgørelser. Der var ikke grund til at nedsætte bøden på grund af den lange sagsbehandlingstid, da dette hovedsageligt skyldtes, at T havde påklaget forhøjelserne til Landsskatteretten.

Landsretten stadfæstede byretsdommen.

Sagen vedrører indkomstår før 2013.

SKL-Lbk 1264 § 1 A bevirker ikke straffrihed for overtrædelser begået for indkomstår før 2013, jf. STRFL § 3.

Sagen vedrører SKL-Lbk 1264 § 16, men resultatet ville være blevet det samme, hvis det var SKL-Lbk 1264 § 13, der var overtrådt.

Hvis sagen havde vedrørt indkomståret 2013 eller efterfølgende indkomstår, kunne der ikke straffes for overtrædelse af SKL-Lbk 1264, jf. SKL-Lbk 1264 § 1 A. Der kunne i stedet være straffet efter KSL § 75.
SKM2013.506.ØLR T var tiltalt for overtrædelse af SKL-Lbk 1264 § 13, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra a, ved med forsæt til unddragelse af skat og arbejdsmarkedsbidrag for indkomstårene 2006-2008 at have selvangivet sine indkomster for lavt med i alt 754.950 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 397.514 kr. i skat og 60.396 kr. i arbejdsmarkedsbidrag.

T havde afgivet urigtige oplysninger i sine selvangivelser for indkomstårene 2006-2008 henholdsvis den 14. marts 2007, den 8. februar 2008 og den 2. februar 2009.

Byretten fandt T skyldig i forsætlig skattesvig, og idømte T ubetinget fængsel i 60 dage samt en tillægsbøde på 450.000 kr.

Dommen viser, at SKL-Lbk 1264 § 13 også kan anvendes ved indberetning før selvangivelsesfristen.