Oversigten medtager automatisk ny lovgivning, domme, afgørelser, meddelelser mv., der er offentliggjort efter redaktionens afslutning. Vejledningsteksten tager derfor ikke højde for disse juridiske nyheder. Medtagelsen på listen er ikke udtryk for, at der er taget stilling til eventuel præjudikatsværdi eller lignende. Det bemærkes, at der kan være nyheder fra de seneste 2 uger, som endnu ikke vil kunne ses i oversigten. |
--- Afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv. (offentliggjort efter 30. juni 2022) --- |
SKM2022.461.SKTST | Styresignal – fastlæggelse af praksis – værdiansættelse af unoterede anparter og aktier iht. TSS-cirkulære 2000-9 hvor der sker korrektion af egen oparbejdet goodwill iht. TSS-cirkulære 2000-10 (27. september 2022) |
--- Høringsforslag - diverse samlet her (skjult) (offentliggjort efter 30. juni 2022) --- |
17. august 2022 | Udkast til styresignal – fastlæggelse af praksis – værdiansættelse af unoterede anparter og aktier iht. TSS-cirkulære 2000-9 hvor der sker korrektion af egen oparbejdet goodwill iht. TSS-cirkulære 2000-10 (17. august 2022) |
|
Indhold
Dette afsnit beskriver, hvordan aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, værdiansættes ved bo- og gaveafgiftsberegning.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Regel
Værdiansættelse ved bo- og gaveafgiftsberegning af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, skal ske efter aktiernes handelsværdi.
TSS-cirkulære 2000-9 og 2000-10 samt SKATs værdiansættelsesvejledning fra 2009 kan anvendes vejledende.
Det fremgår af pkt. 1 og 3 i TSS-cirkulære 2000-9, at hjælpereglen er vejledende, og at det resultat, der følger af hjælpereglens anvendelse, vil kunne fraviges i sin helhed, eller for så vidt angår enkeltposter, når det må anses for relevant og væsentligt for at finde et egnet udtryk for værdien af de overdragne aktier.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsretsdomme |
UfR 1977, 405 ØLD | Aktier i familieselskab solgt til søn til kurs 100. Omsættelighedsbegrænsningerne i vedtægterne ikke tillagt vægt. Kursen i stedet fastsat til 4200. | |
Landsskatteretskendelser |
LSRM 1982, 106 LSR | Overdragelse af aktier til familiefond. Betaling med gældsbrev på usædvanlige rente- og afdragsvilkår. Handelskurs tilsidesat. | |
Skatterådet og Ligningsrådet |
TfS 1995, 120 LR | Overdragelse af A-aktier til søn. Børsnoterede B-aktiers børskurs kunne anvendes som handelsværdi af de unoterede A-aktier. | |
TfS 1994, 773 LR | Overdragelse af aktier i familieselskab. Usædvanlig og ikke-forretningsmæssig vedtægtsbestemmelse begrundet i ønske om at give børnene mulighed for at erhverve anparterne til en pris under markedsværdien. Vedtægtsbestemmelsen ikke tillagt vægt. | |