Indhold
Dette afsnit beskriver, hvornår et aktiesalg efterfulgt af et tilbagekøb anerkendes skattemæssigt som et salg.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Undtagelser
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Regel
Et aktiesalg efterfulgt af et tilbagekøb anerkendes skattemæssigt som salg og tilbagekøb, hvis der i den mellemliggende periode har været en reel mulighed for kurssvingninger.
Vurdering af muligheden for kurssvingninger
Finder salget og genkøbet sted samme dag, vil salget typisk ikke kunne tillægges skattemæssig virkning. Er der derimod gået flere dage mellem salget og tilbagekøbet, kræves der særlige grunde for at tilsidesætte salget.
Der kan ved afgørelsen også lægges vægt på, om salget er sket ad normale kanaler (bank eller vekselerer) eller rent privat.
Den omstændighed, at der er udfærdiget sædvanlig børsnota, er ikke i sig selv tilstrækkeligt grundlag for at godkende salget som et reelt salg.
Er der truffet aftale om salg af aktier, således at sælgeren har ret til på et senere tidspunkt at tilbagekøbe aktierne til en bestemt pris, må det vurderes, om der foreligger to adskilte aftaler, der skal behandles efter reglerne i henholdsvis aktieavancebeskatningsloven og kursgevinstloven.
Se også
Se også eksemplerne i afsnit C.B.2.16 om erstatninger.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Højesteretsdomme |
TfS 1999, 289 HD | Salg og genkøb af aktier 2 ½ måned senere. Interesseforbundne parter. Reel mulighed for ændringer i kursen. Afståelse. | |
Landsretsdomme |
SKM2003.221.ØLR | Salg og tilbagekøb af aktier. Fælles indforståelse eller hensigt om tilbagesalg kort efter. Ikke reel ejerrådighed eller ejerrisiko. Ikke afståelse. | |
Landsskatteretskendelser |
►SKM2022.257.LSR◄ | ►Fortjeneste eller tab ved overdragelse af aktiver og passiver mellem samlevende ægtefæller medregnes ifølge kildeskattelovens § 26 B ikke ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst. Efter bestemmelsen anses erhververen for at have anskaffet aktiverne på samme tidspunkt, for samme beløb og med samme formål som de oprindelige anskaffelser. Sagen angik, om klageren i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1, kunne fratrække et tab ved salg af aktier i et selskab til sin medaktionærs ægtefælle. Klageren havde i aftale af 21. november 2015 solgt 166.666,66 aktier i selskabet for 100 kr. til en medaktionærs ægtefælle. Samme dag havde klagerens ægtefælle tilsvarende købt 166.666,66 aktier af medaktionæren for 100 kr. Landsskatteretten anførte, at de samtidige og helt identiske salg af de to aktieposter til klagerens og medaktionærens ægtefæller måtte anses for indbyrdes afhængige og vurderes som samlede dispositioner. Ved handlerne opnåede begge ægtefæller en aktiepost af samme værdi som klagerens og medaktionærens tidligere aktieposter. Det forhold, at klageren og medaktionæren ikke solgte til deres egne ægtefæller, men til den andens ægtefælle, måtte alene anses begrundet i ønsket om at skabe et fradragsberettiget tab hos begge aktionærer. Skattemæssigt var klagerens afståelse af aktierne til medaktionærens ægtefælle derfor reelt en afståelse til egen ægtefælle. Klagerens tab ved afståelsen kunne derfor ikke fradrages, jf. kildeskattelovens § 26 B. Da betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt, stadfæstede Landsskatteretten derfor Skattestyrelsens afgørelse.◄ | |
SKM2011.787.LSR | Salg af et bevis i en afdeling af en udloddende investeringsforening og køb af et bevis i samme afdeling umiddelbart efter, hvor det solgte bevis giver ret til udbytte, men det købte bevis ikke giver ret til udbytte, anerkendtes skattemæssigt som et salg og et køb. | Afgørelsen er en delvis ændring af SKM2009.374.SR. |