Indhold

Dette afsnit beskriver, hvornår overdragelse af købe- og forkøbsretter til aktier bevirker, at de aktier, som retterne vedrører, skal anses for afstået i aktieavancebeskatningslovens forstand.

Afsnittet indeholder:

  • Hovedregel
  • Undtagelser
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Hovedregel

Overdragelse af en købe- eller forkøbsret til aktier er ikke en afståelse af de aktier, som retterne vedrører.

Undtagelse

Er købe- eller forkøbsretten kædet sammen med en låneaftale mv., kan aktierne, som købe- eller forkøbsretten vedrører, anses for afstået allerede på tidspunktet for rettens overdragelse.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

TfS 1999, 214 H

Overdragelse af køberet samtidig med optagelse af lån. Aktier afstået allerede på tidspunkt for køberettens overdragelse.

Se også SKM2005.490.HR i afsnit C.B.2.1.6.1 om hvornår er en aktie anskaffet eller afstået?

Landsretsdomme

SKM2002.520.VLR

Pantsætning af aktier med salgsfuldmagt. Ikke afståelse.

 

Landsskatteretskendelser

SKM2002.128.LSR

Betaling for at undlade at udnytte en forkøbsret til aktier blev sidestillet med køb og efterfølgende salg af aktier.