Indhold

Afsnittet indeholder:

• Hvad er leasing?
• Udlæg ved leasing
• Maskeret kreditkøb

Hvad er leasing?

Leasing er ikke lovreguleret, men hviler på parternes aftale. Der er reelt tale om et lejeforhold. Hvor leasinggiver har ejendomsretten, vil leasingtager mod betaling opnå brugsret over aktivet.

Udlæg ved leasing

Udlæg hos leasinggiver

Der kan foretages udlæg i leasinggivers forfaldne fordringer som følge af en leasingkontrakt. Der kan også foretages udlæg i de leasede løsøregenstande, men dog med respekt af leasingtagers rettigheder ifølge leasingkontrakten.

Udlæg hos leasingtager

Hos leasingtager kan der som udgangspunkt ikke foretages udlæg i de leasede løsøregenstande, idet disse tilhører leasinggiver.

Maskeret kreditkøb

Fogeden bør dog undersøge indholdet af leasingkontrakten. Hvis det af denne fremgår, at der er tale om, at leasingtager senere skal overtage det leasede løsøre, og det kan konstateres, at der er tale om et maskeret kreditkøb, kan pantefogeden foretage udlæg uden at respektere leasingkontrakten. Der er i denne situation ikke tale om en egentlig leasingkontrakt, men derimod et kreditkøb.

Hvis der er tale om et kreditkøb i stedet for en leasingkontrakt, skal fogeden undersøge, om betingelserne for at opretholde et ejendomsforbehold er opfyldt. Se om disse betingelser ovenfor i G.A.3.2.2.1.3.6.3 om henholdsvis forbruger- og erhvervskøb.

Hvis en leasingkontrakt falder ind under bestemmelsen i kreditaftaleloven § 4, nr. 16, er der tale om et køb med ejendomsforbehold. I forbrugerkøb er ejendomsforbeholdet kun gyldigt, hvis der er betalt mindst 20 % af kontantprisen. Se kreditaftaleloven § 34, stk. 1, nr. 4. For erhvervskøb er der derimod ikke et sådant udbetalingskrav. Ejendomsforbeholdet skal ikke udtrykkeligt "tages" af "leasinggiver", idet dette er taget som følge af henføringen af leasingkontrakten under kreditaftaleloven § 4, nr. 16. Derimod skal kontrakten være indgået, inden løsøret overgives til "leasingtager". Se kreditaftaleloven § 34, stk. 1, nr. 1.