Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Byretsdomme

Skatteyder havde ikke selvangivet gevinst på en aktieoption (finansiel kontrakt - lagerbeskatning). SKAT havde derfor været berettiget til at fastsætte gevinsten skønsmæssigt. Skatteyderen påberåbte sig bl.a. TSS-cirkulære 2000-09 og 2000-10, men retten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte det af SKAT udøvede skøn.

Sagen er anket til Østre Landsret.

Skatterådet og Ligningsrådet

SKM2019.390.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Ligningsrådets formel skulle anvendes, idet der fandtes at være holdepunkter for at anvende Black Scholes-modellen til beregning af værdien af de pågældende tegningsretter, da der måtte anses at foreligge et fornødent statistisk sammenligningsgrundlag for at beregne volatiliteten for de underliggende aktier. Skatterådet kunne derimod bekræfte, at værdien af tegningsretterne kunne beregnes efter Black Scholes-modellen på baggrund af den i anmodningen foreståede volatilitet.

Black-Scholes modellen

Skatterådet anerkendte ikke værdiansættelse efter Ligningsrådets formel. Blacks-Scholes modellen skulle anvendes ved værdiansættelse af køberetter i et selskab, hvis værdi bestod af aktier optaget til handel på reguleret marked samt investeringsbeviser. Der henvises til skatteministerens svar i bilag 23 til L194, FT 1996/97, hvoraf fremgår, at Ligningsrådets formel er udtryk for en beregningsmodel, der kan være vejledende for skønnet over aktivets værdi, men at beregningsmodellen ikke kan benyttes bevidstløst. Tværtimod er det nødvendigt at gå ind at foretage en vurdering af, om formlen under hensyntagen til de nærmere omstændigheder i den konkrete situation, må antages at føre til en korrekt værdiansættelse.

Der lægges vægt på, at Black-Scholes modellen bl.a. tager højde for volatiliteten af de underliggende aktiver. En høj volatilitet (store kursudsving) indebærer en høj værdi på optionen. Derudover er der ved Black-Scholes i modsætning til Ligningsrådets formel mulighed for at tage højde for forventet afkast af det underliggende aktiv.

Black-Scholes modellen

Skatterådet bekræftede, at spørger kunne udnytte en tegningsret i henhold til en værdiansættelse af selskabet efter discounted cash flow-metoden.

Skatterådet anerkendte spørgers værdiansættelse af tegningsretter, der skulle overdrages fra den ansatte til den ansattes selskab. Der skulle ikke medregnes illikviditetsrabat ved værdiansættelse af tegningsretterne.

Black-Scholes modellen

Eventuelle erstatningsudbetalinger, der vedrører forhold, der ligger forud for medarbejdernes erhvervelse af aktier, kan eksluderes fra kursberegningen af Selskabet ved medarbejdernes tilbagesalg af aktierne.

Ligningsrådets formel

SKM2010.715.SR

Modtagelse og udnyttelse af en nærmere beskreven køberet til aktier ville ikke have andre skattemæssige konsekvenser, end at aktierne ville blive anset for anskaffet for det beløb, som aktierne ifølge køberetten kunne erhverves for.

Ligningsrådets formel

SKM2010.714.SR

Et selskab, der var 100 pct. ejet af A, kunne uden skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser give en option, der gav ret til køb af aktier i selskabet C, til et selskab, der var 100 pct. ejet af A's søn B, idet udnyttelseskursen for købsoptionen var væsentligt højere end værdien af aktierne inkl. goodwill, beregnet efter Ligningsrådets vejledende værdiansættelsesregler. Værdien af købsoptionen blev derfor anset for kun at udgøre et ubetydeligt beløb. Udnyttelseskursen kunne uden skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser nedsættes forholdsmæssigt med udloddet udbytte udover 500.000 kr. årligt i perioden fra aftalens indgåelse og frem til dens eventuelle udnyttelse.

Ligningsrådets formel

SKM2010.542.SR

Skatterådet nåede frem til at, handelsværdien af optioner efter praksis fastsættes efter Black-Scholes modellen, når det underliggende aktiv er børsnoterede aktier, hvor aktiens volatilitet (følsomhed for kursudsving) kan opgøres. SKAT udtaler derfor vejledende, at Black & Scholes-modellen kan anvendes til at værdiansætte retserhvervede optioner ved tilflytning.

Black-Scholes modellen

SKM2010.395.SR

Binomialmodellen kan anvendes ved værdiansættelse af tegningsretter til unoterede aktier. Det er Skatterådets opfattelse, at hvor tegningsretter, i kraft af performancebetingelser, retserhverves i flere tempi, skal vurderingen af, hvor meget der vil kunne omfattes af LL § 7 H i de enkelte retserhvervelsesår, ske i forhold til årslønnen i tildelingsåret. En eventuelt overskydende del af de retserhvervede tegningsretter, som ikke kan omfattes af LL § 7 H omfattes i stedet af LL § 28, hvorfor arbejdsgiverselskabet kan opnå fradrag for forskellen mellem aktiernes markedskurs og tegningskursen på tidspunktet for udnyttelsen.

Binomialmodellen

SKM2002.540.LR

En direktør havde indgået aftale om tildeling af warrants (tegningsretter) til aktier i det selskab han var ansat i og ønskede nu at overdrage disse tegningsretter til et af ham 100 pct. ejet selskab. Aktierne som kunne tegnes var børsnoterede. Det ønskedes nu klarlagt hvilken metode, der skulle anvendes ved værdiansættelsen, når tegningsretterne blev overdraget, og hvornår løbetiden skulle beregnes fra. Ligningsrådet fastslog, at når det underliggende aktiv ved værdiansættelse af warrants var børsnoterede aktier, så skal Black-Scholes modellen anvendes, dog under den forudsætning, at volatiliteten kan beregnes med sikkerhed. Vedrørende spørgsmålet om løbetiden fastslog Ligningsrådet, at løbetiden skal beregnes fra overdragelsestidspunktet og frem til den sidste dag, hvor de pågældende warrants kan udnyttes.

Black-Scholes modellen

TfS 1999, 832 LR

Ligningsrådet havde afgivet bindende forhåndsbesked om værdiansættelse af warrants. Ligningsrådet bemærkede, at den af Aktieanalysegruppen udarbejdede formel til beregning af værdien af warrants, jf. TfS 1995, 197 og TfS 1995, 242, alene er vejledende for skønnet over aktivets værdi. Beregningsmodellen forudsætter også en vis naturligt begrundet sammenhæng mellem den aktuelle markedskurs og exerciseprisen. Tegningskursen var i det forelagte tilfælde cirka tre gange højere end den aktuelle markedskurs. Der var også tale om aktier i et børsnoteret selskab, hvorefter beregning af aktiens volatilitet var mulig. Ligningsrådet fandt herefter, at værdien af tegningsretten kunne fastsættes på baggrund af Black-Scholes' model til værdiansættelse af optioner.

Black-Scholes modellen

TfS 1995, 242 LR

Meddelelsen havde udelukkende til formål at korrigere en fejl i TfS 1995, 197 LR. Rettelsen fremgik også af TfS 1995, 1997 LR.

Meddelelsen har til formål at korrigere en fejl i TfS 1995, 197, LR.

TfS 1995, 197 LR

I et aktieselskab ønskedes selskabets direktør tildelt et antal warrants, der skulle tildeles vederlagsfrit. Af warrantsaftalen fremgik, at hver warrant gav ret til tegning af i alt nom. 100 kr. aktier i selskabet i perioden 2/10 1997 til 1/10 1998 til kurs 400 med tillæg af 0,333 pct. pr. påbegyndt måned fra tildelingsdagen med mulighed for reguleringer. De tildelte warrants kunne ikke overdrages uden bestyrelsens samtykke og kunne ikke gøres til genstand for kreditorforfølgning.

Ligningsrådets formel