Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan de skattemæssige regler er for støtte, som VækstFonden yder til erhvervsdrivende.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• VækstFondens formål
• VækstFondens finansieringsinstrumenter
• Skattemæssig behandling.

Regel

Tilsagn fra VækstFonden om medfinansiering til forskning og udvikling behandles skattemæssigt som lån. Se LL § 7 D.

Det betyder, at virksomheden ikke bliver beskattet af beløb, som VækstFonden udbetaler til den, selv om der reelt er tale om tilskud i skattemæssig forstand.

VækstFondens formål

VækstFonden har som formål at bidrage til, at erhvervslivet udvikler og fornyer sig, så der på den måde bliver skabt et større samfundsøkonomisk afkast. Se VækstFondslovens § 1, stk.

Fonden giver derfor støtte - se VækstFondslovens § 3, - især til små og mellemstore virksomheders udgifter til at gennemføre perspektivrige og risikobetonede udviklingsprojekter. VækstFonden prioriterer projekter, der udvikler et mere miljøvenligt produkt, eller en produktionsproces, eller skaber et økologisk alternativ. Se VækstFondlovens §§ 2 og 1.

VækstFondens finansieringsinstrumenter

Når VækstFonden hjælper med at finansiere et udviklingsprojekt, kan den gøre det på forskellige måder som at yde lån med forskellige former for tilbagebetalingsvilkår. Se VækstFondslovens § 21.

I det omfang låneaftalen indeholder det vilkår, at lånet kun skal betales tilbage, hvis det projekt, som lånet har været med til at finansiere, er blevet udnyttet kommercielt, skal lånet også skattemæssigt anses for at være et lån, hvilket fremgår udtrykkeligt af LL § 7 D. Det har nemlig været nødvendigt at præcisere dette, fordi støtten skattemæssigt ellers ville blive anset for et tilskud, som så skulle beskattes allerede på det tidspunkt, hvor virksomheden havde fået tilsagn om lånet. En sådan beskatning og på dette tidlige tidspunkt ville modarbejde formålet med støtten, som netop gives til udviklingsprojekter, der er økonomisk risikable.

Skattemæssig behandling

Virksomheden har derfor typisk indgået en låneaftale med VækstFonden, hvor der i kontrakten indgår det vilkår, at virksomheden kun skal betale lånet tilbage til VækstFonden, hvis den tjener penge på projektet, og lånet derfor bliver omfattet af LL § 7 D.

Det betyder, at virksomheden ikke beskattes af beløbet, fordi det skattemæssigt anses for et lån, og at eventuelle skattemæssige spørgsmål afventer, om lånet skal tilbagebetales eller ej.

Hvis projektet ikke udnyttes kommercielt

Hvis projektet ikke bliver nogen kommerciel succes, skal virksomheden ikke tilbagebetale VækstFondens lån. Beskatningen af virksomheden afgøres efter kursgevinstlovens regler.

Se også

Se også afsnit C.B.1.5 om generelle ordninger om gældseftergivelse og reglerne om beskatning af gevinst på gæld.

Hvis projektet bliver udnyttet kommercielt

Hvis projektet får kommerciel succes, skal virksomheden betale lånet tilbage til VækstFonden.

Lånet har i projektperioden været rente- og afdragsfrit; men herefter forrentes det svarende til markedsrenten. Se § 5, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 237 af 17. marts 2010 om ændring af bekendtgørelse om VækstFondens virke.

Når virksomheden skal betale lånet tilbage, har virksomheden ikke ret til at fratrække den del af tilbagebetalingen, der vedrører hovedstolen, men kun renterne. Tilsvarende er virksomheden ikke blevet beskattet af lånet (hovedstolen).

Lån til kompetenceudvikling

Hvis VækstFondens lån har bidraget til at finansiere udvikling af kompetence, skal lånet altid betales tilbage, og det behandles derfor også skattemæssigt som lån, selv om støtten ikke er omfattet af LL § 7 D.

Virksomheden skal begynde at betale lånet tilbage, når projektet er færdigt, dog senest efter 2 år, samtidig med at lånet fra dette tidspunkt forrentes.

Lån til forprojekter

Virksomheden skal ikke betale VækstFondens lån til forprojekter tilbage, og disse lån behandles derfor skattemæssigt som tilskud. Tilskud beskattes i det år, hvor virksomheden har vundet endelig ret til tilskuddet, dvs. når VækstFonden har givet tilsagn om støtten.