Indhold

Dette afsnit beskriver det vareområde, som er omfattet af reglerne om afgift af cigaretpapir, skrå og snus. Det vil sige det afgiftspligtige vareområde.

►Bemærk◄

►Fra 1. oktober 2022 træder nye afgiftsregler i kraft for skrå og snus. Se afsnit E.A.5.4.◄

Afsnittet indeholder:

  • Cigaretpapir
  • Skrå
  • Snus
  • Råtobak
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Cigaretpapir

Cigaretpapir er tilskåret, perforeret eller på en anden måde tilberedt papir til cigaretpapir.

Cigaretpapir beskattes efter det antal cigaretter, som papiret skal anvendes til. Hvis antallet af cigaretter, som papiret skal anvendes til, ikke kan gøres op, beregnes der 25 cm2 papir til hver cigaret. For cigaretpapir, som er formet som hylstre, skal afgiften beregnes efter det antal cigaretter, det kan anvendes til.

Skrå

Skrå er tobak i ruller, stave, strimler, blokke eller plader, der er pakket i detailsalgspakninger og er tilberedt, så den kan tygges, men ikke ryges.

Kardusskrå eller skåren skrå fremstilles ved, at tobaksbladene efter løsgøring og sovsning skæres på et skæreværk. Herefter bliver tobakken sovset flere gange og tørret for at få den tilsigtede smag. Efter en kortere lagring bliver den skårne skrå pakket i små æsker eller lignende.

Spunden skrå er et indlæg med hele tobaksblade rullet omkring. Spunden skrå fremstilles ved, at tobaksbladene vindes op til en rulle, der sovses, presses, tørres under tryk, vikles op og færdiggøres. Efter tørring sovses skråen igen, den skæres i passende længder, sovses endnu en gang og tørres. Efter tørring er skråen færdig til at blive pakket.

Det afgiftspligtige vareområde omfatter kardusskrå mv., som er lovligt at markedsføre efter lov om tobaksvarer m.v. Se FORBRAL § 13, stk. 1 og 2.

Bemærk

  • Ved § 2, nr. 3, i lov nr. 1588 af 27. december 2019 affattes FORBRAL § 13 på ny. Det fremgår bl.a. af de specielle bemærkninger til lovforslaget (L 75), at det foreslås at fastholde definitionen af anden røgfri tobak, således at bestemmelsen fortsat omfatter kardusskrå og snus til nasalt brug, som er lovligt at markedsføre efter lov om tobaksvarer mv. Det er imidlertid Skattestyrelsens opfattelse, at der her er tale om en fejlskrivning, og at FORBRAL § 13, stk. 2, hidtil ikke har omfattet kardusskrå og snus til nasalt brug, og det med lovforslaget ikke har været hensigten at ændre herpå

Snus

Snus er tobaksstøv eller tobakskorn, der er tilberedt, så det kan snuses, men ikke ryges.

Det afgiftspligtige vareområde omfatter snus til nasalt brug, som er lovligt at markedsføre efter lov om tobaksvarer m.v. Se FORBRAL § 13, stk. 1.

Bemærk

  • Ifølge § 13 i lov om tobaksvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1489 af 18. juni 2021, må tobak, der indtages oralt, ikke markedsføres her i landet. Se hvad der forstås ved henholdsvis "tobak, der indtages oralt" og "markedsføring" i § 2, nr. 7 og nr. 21, i lov om tobaksvarer m.v.
  • Fra og med 1. april 2019 er det afgiftspligtige vareområde ændret i FORBRAL § 13, så "snus" herefter kun omfatter snus til nasalt brug, og så det afgiftspligtige vareområde i bestemmelsen i øvrigt kun omfatter produkter, som lovligt kan markedsføres efter lov om tobaksvarer m.v.

Råtobak

Råtobak er ikke omfattet af det afgiftspligtige vareområde. Men indførsel af og handel med råtobak må kun udføres af virksomheder, der er registrerede for fremstilling af tobaksvarer, herunder skrå og snus.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse Afgørelsen i stikord Kommentarer
Skatterådet

SKM2016.422.SR

Et tobaksprodukt med aluomvikling, som var fremstillet til at blive anvendt i et elektronisk rygeapparat, skulle anses som groftskåret røgtobak. Der blev lagt vægt på, at tobakken kunne ryges uden yderligere industriel forarbejdning. Der skulle betales tobaksafgift af produktet på baggrund af indholdet af tobak i varen.

Varen skal ikke beskattes som anden røgfri tobak.

Produktet skal efter Skattestyrelsens opfattelse anses som opvarmet tobak omfattet af TOBAKALbek § 3 a, nr. 1. Se bekendtgørelse nr. 956 af 27. juni 2018, der ændrer bekendtgørelse nr. 186 af 26. februar 2013.